Hvor mange børn føder de?
Fødselshyppighederne igen: På side 6 tilsidst i 2. afsnit hævdes det, at kvinder fra mindre udviklede lande i Danmark nu føder 3,1 barn, mens de øvrige kvinder føder 1,7 barn. Det er nu morsomt at se, hvorledes det meste skrider. For ikke længe siden hævdede DS, at danske kvinder fødte 1,7-1,8 barn i gennemsnit. Nu er det så de øvrige - altså dem fra Danmark og øvrige fra de udviklede lande - der føder dette antal. Vi fastholder fortsat, at danske kvinder føder 1,3-1,4 barn. Dette er for længst fastslået af FN (i World Population Monitoring, se seneste eksempel på dokumentation i fodnoten på forsiden).

De fremmede føder flere end 3,1 barn i gennemsnit. Desværre er det jo ren matematik at bevise, at de nu anførte oplysninger ikke kan stemme. Sidste år brugte vi matematikken, og vi kom til det resultat, at de fremmede i konsekvens af det officielt oplyste måtte have ca. 20% af de fødende kvinder i Danmark. Jamen, så mange fremmede var her da heller ikke. Ergo, stemmer det officielt oplyste ikke!!

Herefter følger nogle afsnit om fordelingen af de fremmede på landets geografi. Så om hvordan de bor. I tabeller 2 og 3 anføres nogle oplysninger om husstandsstørrelserne blandt indvandrerne og opgørelser af familierne efter størrelse. Vi kan ikke tage stilling til disse tabeller uden henvisning til tilhørende pålideligt datagrundlag; men vi kan oplyse, at tallet 3,1 barn i gennemsnit pr. fremmed familie stemmer ikke. Fagligt hersker der en skandaløs mangel på kilder og forklarende bemærkninger til tabellerne i tema-afsnittet.

Tvivlsom tabellering
Forfatteren Anita Lange er mig bekendt svensker med en cand.pol. uddannelse bag sig. Fagdisciplinerne er selvsagt også omfattet af den altomfattende deroute. Længere er den ikke.

Tabel 4 specificerer ud i hvilke typer af byggerier de fremmede har slået sig ned. Det skal vi heller ikke bruge en tabel for at se. Derefter følger der et afsnit om, hvor længe de forskellige udlændingegrupper har opholdt sig i Danmark.

Da der ikke er noget, der tyder på, at indlevelsen i det danske samfund fremmes med årene, og man fra officiel side end ikke kan opgøre det samlede antal fremmede her i landet korrekt, så er dette aspekt ved indvandringen af underordnet betydning. Det konstateres i artiklen, at "Mere end halvdelen af indvandrerne har endnu ikke været her i 10 år" (overskrift side 12). Ja, det måske rigtigt, men betyder det så ikke, at tilstrømningen har været og er voldsom? Jo, 30.000-35.000 nye hvert år enten som asylant-immigranter eller fødte her i landet. I den anden ende gøres nu 30.000 (inklusiv børnene) hvert år til danske papirstatsborgere. Herefter kan vi så sige, at antallet af fremmede i landet ikke vokser længere, selvom de fortsat strømmer kraftigere ind i Danmark, medens danskerne iøvrigt flygter.

Arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedet er det efterhånden blevet tradition at beskrive på en særdeles særegen måde. Ganske vist kom Danmarks Statistiks allerøverste chef økonomiminister Marianne Jelved hjem fra OECD med røde øren i efteråret og måtte lade medierne melde, at de fremmede var henved 3½ gange mere arbejdsløse end danskerne. Information om Danmark har bl.a. redegjort for denne kedelige historie i begyndelsen af november 1999 i Nyhedsbrev nr. 2:

"21/10 oplyste medierne, at de fremmede er 3½ gange mere arbejdsløse end danskerne. Det sidste stemmer dog ikke med "den dygtige økonomiministers" rapportering i 1998. Hun havde ladet de fremmede fremstår med en procentvis mindre andel af gruppen i arbejdsstyrken - den andel af alle de fremmede, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet - for at nå sit mystiske resultat på langt under 3½ gang mere. Derved ville arbejdsløsheden på 84 pct. (se nedenfor) blandt de fremmede blive meget mindre, troede hun. Desværre opdagede OECD svindelen fornylig ...ja, og IoD så det straks og berettede herom i 1998, men det sidste er jo lige meget. Vi fristedes til at spørge, om de fremmede, som således ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet ("de skulle stå uden for arbejdsstyrken"), da ikke modtager understøttelse? Men det gør de, og det er jo ikke så godt. Det er ulovligt".

Står de ikke til rådighed for arbejdsmarket?
Så når ledigheden for 25-49 årige indvandrere fra mindre udviklede lande angives til 24,6% i følge tabel 9, så skal dertil lægges, at erhvervsfrekvensen - den andel af alle fra samme gruppe, der står tilrådighed for arbejdsmarkedet - angives til fra 40,5 - 59,8% for henholdsvis fremmede kvinder og mænd i følge tabel 6. Når det drejer sig om danskerne angives de to sidstnævnte tal til 73,3 - 81,6 for henholdsvis kvinder og mænd i følge 2. afsnit side 15. Nu er der jo temmelig langt fra 40,5% til 73,3%; det er når vi f.eks. tager de fremmede kvinder og de danske kvinder og så sammenligner, hvor stor en