Information om Danmark
Læser man Finansministeriets, Velfærdskommissionens, DREAM-gruppens,
Dansk Industris, Integrationsministeriets tænketank og Rockwoolfondens
nyeste rapporter fra 2004 og 2005 vil det være tydeligt, at forslagene
heri til den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken ikke drejer
sig om at øge den salgbare produktion i landet, så vi kan være klar til at stå
med cirka halv gang flere folkepensionister frem mod 2040 i forhold til i
2000, og samtidig, hvis intet andet sker, med en stadigt faldende arbejdsstyrke,
netop p.g.a. aldringen og den lave danske fertilitet nu igennem 25 år.
Dyret i de officielle åbenbaringer er fortsat at vende indvandringen til at blive en finansieringskilde, selvom alle tegn i sol og måned viser os præcis det stik modsatte.
Det drejer sig i rapporterne om integrere
indvandrerne og eventuelt få flere med til at producere offentlig
service. Regeringen forudsætter skattestop og samtidig afvikling
af halvdelen af den offentlige gæld inden 2010 samtidig. Arbejdsstyrken
(de der står til rådighed for arbejdsmarkedet) forudsættes øget med ca.
66.000 personer, og 87.000 flere forudsættes i beskæftigelse i 2010, men næsten
kun ved indvandring. Ledigheden forudsættes så nedsat med ca. 21.000 personer,
så den officielle ledighed i 2010 forventes at være ca. 130.000 personer eller
4½ pct. af arbejdsstyrken (der forudsættes medlemmer af en A-kasse) mod ca. 165.000
primo 2005. Den gennemsnitlige arbejdstid forudsættes samtidig at falde med 0,3
pct. om året. Det sidste svarer til årlige lønforhøjelser, der giver endnu
mere arbejdsløshed. Efter at have opbygget lidt overskud på de offentlige
finanser frem til år 2010 (ved at kræve lidt mere ind end der bruges, måske) mener
man sig i stand til at skaffe de fornødne midler til en stigning i antallet af
pensionister på 400.000 i alt i perioden 2000-2040. Man vil se på den tidlige
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet via efterløn og førtidspension, og så
samtidig få flere immigranter i beskæftigelse. I Danmark er immigranternes
officielle beskæftigelsesgrad 40 pct. lavere end danskernes. Forskellen er kun
omkring 25-30 pct. i Tyskland, hvor immigrantlønningerne er betydeligt lavere
end her.
Som alle tilsvarende planer i 1990-erne fra den ene
eller den anden regering er den nuværende frem til 2010 ingenlunde realistisk.
Så kunne man spørge om ikke det var mere effektivt
at se på de 600.000-700.000 danskere, der er sat ud ”på sidelinien” via
ledighed, bistandshjælp og førtidspension. Tallet inkluderer et ukendt antal
naturaliserede og deres børn. Danskerne taler dansk, og det skulle være en
væsentlig forudsætning for at få arbejde her i landet; det understreges i alle officielle
rapporter og analyser.
Propaganda fra Dansk Industri:
”Indvandrere og efterkommere
udgør et betydeligt arbejdskraftpotentiale, som er vigtig for fremtidens
arbejdsudbud. Indvandreres og især efterkommeres andel af befolkningen vil
stige markant fremover, og deres uddannelsesvalg vil påvirke udviklingen på
arbejdsmarkedet. Både indvandreres og efterkommeres uddannelsesniveau er
stigende, og det er af stor betydning for deres integration på arbejdsmarkedet.
Efterkommeres erhvervsfrekvens ligger i dag langt over indvandreres og nærmer
sig øvrige danskeres frekvens. Det tyder på, at integration over generationer
virker”.
Ørkenhyrder fra Somalia, bjergbønder
fra Anatolien og deres familier har åbenbart den største bevågenhed, hvor det drejer
sig om hastende kompetence-øgning for lille Danmark, hvis det skal bestå.
Danmark Statistik og DREAM-gruppen konkurrerer:
”Et stigende antal 16-66-årige i prognoserne fra henholdsvis Danmarks Statistik og DREAM-gruppen frem til 2011, hvorefter der indtræffer et fald. Danmarks Statistik forventer en stigning på 69.000 personer, hvorimod DREAM forventer en mere moderat stigning på 27.000 personer. Forskellen mellem de to befolkningsprognoser i 2020 er altså på ca. 40.000 personer. Men hvorfor denne forskel mellem de to prognoser? Forskellen skal findes i antagelserne bag prognoserne om specielt udviklingen i nettoindvandringen. Danmarks Statistik forventer et jævnt fald i nettoindvandringen fra omkring 18.000 personer pr. år i 2003 til omkring 10.000 personer om året i 2020. DREAM-gruppen forventer i hele perioden 2002 til 2020 en nettoindvandring på 10.000 personer pr. år. Dette tal er fremkommet på baggrund af FN’s vurdering af ind- og udvandring til Danmark.”
Tankegangen i begge analyser bygger
på Say’s Lov og Karl Marx: Udbud skaber efterspørgsel.
Fra
1997 til 2001 er erhvervsfrekvensen for indvandrere officielt steget med 1½
procentpoint fra 54,8 til 56,3. Vi læser dog 51% for mænd 45% for kvinder
blandt ikke-vestlige hos Danmarks Statistik for 2003 på http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=21&msi=2
. Denne angivelige stigning siges endnu mere udtalt for efterkommerne, som i
samme periode skulle have oplevet en stigning i erhvervsfrekvensen på 3,8 procentpoint
fra 67,3 til 71,1. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for øvrige danskere
i samme periode steget med 0,6 procentpoint fra 78,9 til 79,5. Vi læser dog 79
for danske mænd og 75% for danske kvinder i 2003 på http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=21&msi=2
Ser vi på erhvervsfrekvensens udvikling for indvandrere og
efterkommere (andelen der er udbyder deres arbejdskraft) siden 1990 er der
klart sket et fald fra mere end 60% der stod til rådighed i 1990. D.v.s.
arbejdsmarkedstilknytningen er blevet ringere gennem de sidste 15 år trods
skiftende regeringers bestræbelser på det modsatte og immigranternes længere
ophold i landet.
Indvandrer hæver 40 pct. af bistandshjælpen, hævder socialministeren. 1.
maj 2005 citeres på www.filtrat.dk Århus: - ”58 % af indvandrere på bistandshjælp m.m. er
uegnede til arbejde - politikere er rystede”.
Vi kan ikke få det ind i vores hoveder: Når de
ikke-vestlige udgør 185.000 (pr. 1. januar 2005: officielt i alt 320.563 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) rundtom i flere af de officielle analyser, og danskerne
trods alt i konsekvens heraf må udgøre godt 5 mill., og så har vi også fraregnet de vestlige
indvandrere og deres efterkommere; hvordan kan de så have 40% af alle bistandsklienter??
Vi kan selvsagt heller ikke begribe, at når danskerne endog er gået stødt tilbage siden 1969, hvor vi var 4,891 mill. i alt inklusive 32.286 udenlandske statsborgere - hvorledes kan danskerne så udgøre mere end 5 mill. i dag ? (nettoudvandringen af danske er der endog set bort fra). Vi kan ikke
begribe det.
Kommer
der danskere fra andre planeter??
I
perioden 1995-2001 hævdes godt 33.000 flere
indvandrere at være kommet i beskæftigelse i private erhverv. I det offentlige
er der ansat ca. 7.000 flere indvandrere siden 1995. Det er en fordobling af
antallet af beskæftigede immigranter fra 40.000 til 80.000.
Vi håber ikke der er blevet ansat Afghanere og Irakere i ministerierne, for så er der tale om landsforræderi, også hvad ansættelserne angår.
Nu skal vi ikke glemme tilskuddene,
selvom følgende hævdes kun at være brugt ved ganske få procent af ansættelserne.
Se, Dansk Metal taler om udbredt
misbrug af disse tilskud på sin frontpage, så nogle tilskud har der nok været
ydet.
Tilskud til lønnet arbejde for
immigranter:
Løntilskud kan gives i op til 1 år - og mere end 1 år for revalidender. Der er 4 satser (2005): 20,99 kr., 36,74 kr., 58,54 kr. og 104,96 kr. pr. time. Som udgangspunkt er det mest relevante løntilskud 58,54 kr.
Undtagelser for nytilkomne flygtninge og indvandrere Nytilkomne flygtninge og indvandrere, der ansættes med løntilskud i den 3-årige integrations-periode er undtaget for kravene om:
Ansættelse af flygtninge og indvandrere på
særlige løn og ansættelsesvilkår. Formålet med ansættelse på særlige løn- og
ansættelsesvilkår, herunder henvisning til sociale kapitler, er at kombinere
danskundervisning med oplæring på arbejdspladsen, så den enkelte hurtigt opnår
samme kvalifikationer som virksomhedens øvrige ansatte.
Det er kun kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne flygtninge og indvandrere, der kan få tilbud om ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår.
Det er dog en forudsætning for anvendelse af redskabet, at de overenskomstberettigede organisationer har aftalt de særlige ansættelsesvilkår.
I forhold til almindelig ansættelse med løntilskud rummer redskabet en række fordele for virksomheden, når det drejer sig om indvandrere og efterkommere:
Om redskabet er en fordel for virksomheden må bero på en konkret vurdering af situationen. Det afhænger bl.a. af den aftalte timeløn, hvor mange timer den enkelte forventes at arbejde på virksomheden i perioden, omfanget af den faglige og sproglige opkvalificering samt størrelsen på et eventuelt løntilskud.
På fagskolerne er frafaldet på uddannelserne
i gennemsnit hen ved 40%; blandt de ikke-vestlige er tallet selvfølgelig meget
større. Det årlige optag på
ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995. Gymnasierne
har svigtet skæbnesvangert og bl.a. fjernet vektorregningen, der er grundlaget
for elektronikken og meget andet, allerede i begyndelsen af 1980-erne. ”Danmark vil om 15 år
komme til at mangle mindst 7.000 ingeniører. En fremskrivning af tallene for
ingeniøruddannelserne og arbejdsmarkedet viser, at der vil være mindst 10 pct.
færre ingeniører, end der er behov for om 15 år. Hvis Danmark kommer ind i en
periode med høj vækst, bliver manglen endnu større.” (citat fra Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/05/flereingeniorer.htm?menuid=6410).
IOD:
Den høje vækst skal vi selv skabe; de andre
gør det ikke; det er en udbredt myte nu på 70. år (selvsagt også i Undervisningsministeriet). Derudover kommer vi til at
mangle 200.000-300.000 aktive med rette kompetencer i arbejdsstyrken til at
skabe den fornyelse, som udflytningen af 5.000-10.000, måske flere løntunge arbejdspladser
hvert år fordrer. Et andet problem er de nyuddannede, der stikker af til udlandet. Det
er måske for sent.
Information om
Danmark
http://www.lilliput-information.com