Ethvert velfungerende samfund har orden i pengesagerne. En sådan orden kan kun sikres, når de, der regerer et land, tænker og handler klogt og ædelt mod alle de undergivne landsmænd. Det er svært, men det er ikke umuligt.

Magten kan spredes eller samles, hvis der er orden i pengesagerne. I Danmark er den tilsyneladende magt samlet. Hvis magten er fuldstændig samlet i toppen er der ingen magt nedenunder. Dertil er vi næsten nået nu… tilsyneladende.

Magt er ikke noget man får eller køber. Magt er noget man tager. Der ligger måske nok noget gennemtænkt og snedigt, men ikke noget ædelt, bag magt her i verden. Magt bygger næsten altid på ondskab. Klogskaben, snedigheden her går mest ud på at mele sin egen kage med ingredienser, man har stjålet eller på anden måde svindlet sig til.

Rigtig magt over andre mennesker har i første række ikke så meget med det materielle at gøre. Magten består nærmere i, i hvilken grad det er muligt at få disse andre mennesker til at tænke,tale og handle sådan, som man som magthaveren ønsker de skal tænke, tale og handle i takt.

En ungdomsbande er et meget nærliggende eksempel, hvis ikke det samme i princippet.

Undersåtten vil ofte forveksle den materielle magt over det fysiske med magten selv. Det er dog en slem misforståelse.

Man er for eksempel ikke fattig, blot fordi man ikke har så mange penge. Man er fattig, hvis man ikke kender nogen, der holder af én og forsøger at give en den anerkendelse, man fortjener. Det er på samme måde med magten, bare omvendt.

Ved du hvad der foregår, og har du den fornødne information til at vælge rigtigt her og nu, så har du ikke mistet magten over dit eget liv.

Læg mærke til, hvor de taler over sig: "Magt er viden, informationer, oplysninger." Hvorfor? Med viden, informationer eller oplysninger er du i stand til at hævde dine særkender og ingen løber om hjørner med dig, så du mister magten over dit liv.

Hvis ingen undergivne ikke tænker og handler som forventet, er magtprojektet faldet til jorden. Når den undergivne derimod tænker og handler, som forventet, er den undergivne blevet til en undersåt.

Undergiven: Rene kommandoer kan være vanskelige at få folk til at adlyde. Derfor trænes det også i flere måneder inden for militæret, før det virker. Parrerer du ikke rene kommandoer, er du blot undergiven, og det er vi jo alle mere eller mindre, sålænge vi ikke bor på en øde ø. Det betyder dog ikke, at du er og forbliver undergiven til enhver tid, eller at du så også er en undersåt. Det sidste er noget helt andet.

Undersåt: Et postbud fra Vorbasse kan godt være en undersåt, også selvom han er blevet medlem af Folketinget og sågar socialminister. Hvis f.eks. en statsminister beordrer ham til at være koordinator af Euro-debatten, fordi statsministeren heller ikke magter kendsgerningerne eller mangler de berømte overtalelsesevner i sit sproglige og personlige format, i sin pondus, så kan han beordre et postbud fra Vorbasse til at løse opgaven for sig. Dette postbud er ganskevist blevet socialminister, men han er stadig en undersåt. Han skal parrere ordre. Havde han haft magt over de monetære kendsgerninger, og var han god til at videreformidle sin viden, og var pondussen også i top, så var det ikke så galt. Da ville han have magt over nogle såre immaterielle, men lige nu meget afgørende ting, også. I så fald ville statsministeren sikkert have betænkt sig en ekstra gang, før han udnævnte ham til koordinator-jobbet. Man skal vel passe på, især hvis man selv sidder på et korthus.

Ja, socialministeren kunne også selv sige fra. Men så kunne statsministeren afskedige ham på stedet. Det har han jo magt til. I øvrigt næsten den eneste magt han har. Vi har også flere eksempler på, at tidligere ministre, der ikke har fundet sig nogle varige ben (konsolideret og konserveret magt) i embedsperioden, er faldet helt tilbage og eventuelt helt ud af det materielle magtræs. Vi har f.eks. haft en trafikminister, der endte som parkeringsvagt. Der er masser af folketingsmedlemmer, der uden genvalg til Folketinget, er endt direkte på AF eller socialkontoret. De mest magtsikrede, materielt, når de vælges til tinget, er næsten altid offentligt ansatte, fordi de har haft nogle udprægede fordele p.g.a. den offentlige sektors og deres fagforeningers magt, der kunne føre dem direkte tilbage, hvorfra de oprindelig kom.

Blot en uddannelse kan også være en sikring mod at falde ud af det materielle magtræs, især i et land, hvor uddannelse er blevet gjort til et meget centralt udvælgelses- og fravælgelsesgrundlag. Men det materielle magtræs har intet med magt at gøre. Magt er noget ganske andet, håber jeg du nu forstår.

Jo mere man ikke ved med sikkerhed, desto mere usikker er man. Det er helt naturligt. Nu er det vigtigt at forstå, at megen uddannelse netop går ud på at konstruere et styringssystem i de uddannedes hjerner. Et system der passer til magthavernes ønsker. Det betyder ikke, at det er bedre at være uuddannet, men det betyder, at mange centrale spørgsmål som uddannelsen skulle besvare for den interesserede, i stedet besvares, så det passer de egentlige magthavere bag. Dette lader de fleste sig indfange af; især hvis der ikke er tradition for uddannelse i den uddannedes egen familie. Hvorfor nu det?

Jo, ens nærmeste vil for meste én det godt, og det er også derfra man kan regne med en smule anerkendelse. Derfor vil ens nærmeste med erfaringen og uddannelsen i behold give den uerfarne gode råd, der hjælper meget mere end mange måneders terperi af tekstbøger udarbejdet i magtens korridorer for at styre dig snedigt.

Men alle kan jo ikke vide alt, og nogle spørgsmål - vel langt de fleste - kan slet ikke besvares. Derfor vil selv den uddannede let kunne indfanges, selvom han ellers selv synes han ved så meget. Her bruges også mystik og edssvorne broderskaber til rigtigt at få krammet på ham. Derefter tror han måske nok, at han med sin uddannelse og sin ansættelse i en fin stilling, at han er ret magtfuld. Det er han nu sjældent. Og det vigtigste, han har aldrig helt erkendt, at ikke han ikke er magtfuld. Så styres han endnu lettere og gelinde mod en pæn betaling. På engelsk kaldes disse for "the intellectual prostitutes."

At spille en rolle, som man ikke selv kender rækkevidden af; det er opgaven for næsten alle. Ikke stille for mange ubehagelige spørgsmål og ikke blande sig i andet, end det man er sat til.