Udlændingeregistrering
– baggrund, formål og konsekvens
Som det vil fremgå behandles indfødsretten i det daglige
ud fra øjeblikkets behov; det kan være bestemt af et edb-systems oplysninger,
af lovgivning med tilknytning til indfødsretten eller af mediernes og
interesseorganisationers umiddelbare engagement. Vi har fået bl.a. udtrykkene ”dansker”
(dansker sat i anførselstegn), ”nydansker” og ”gammeldansker” [1]
uden at nogen kan redegøre korrekt for begrebernes indhold. Fordi retten ofte
bliver til ved hævd på daglige sædvaner, og ikke mindst fordi
centraladministrationen har bidraget til denne forvirring, skal de vigtigste
begreber efter Indfødsretsloven repeteres, og brugbare begreber til den
fremtidige optælling og identificering af indvandrere skal introduceres.
Følgende
er et uddrag af filen: http://www.lilliput-information.com/atva/index.html
Af Indfødsretsloven fremgår at dansk af fødsel forudsætter
mindst én dansk forældre, som er barn af mindst en forældre, som er dansk af
fødsel o.s.v. Børn af ikke-gifte forældre forudsættes yderligere at være født i
Danmark.
Til brug i udlændingestatistikken mente man allerede i
1989, at statsborgerskabs-kendetegnet skulle suppleres med fødestedskriteriet,
fordi statsborgerskab og fødeland ikke sjældent er forskellige. Det skulle vise
sig at netop kendetegnet fødested blev skæbnesvangert, når vi ser på
optællingernes effektivitet i Danmark.[2]
I 1991 blev Betænkning nr. 1214, ”Bedre statistik om
flygtninge og indvandrere”, afgivet. Heri fandtes redegørelse fra
arbejdsgruppen til forbedring af statistikken over flygtninge og indvandrere.
Sidstnævnte blev udgivet af Danmarks Statistik som undersøgelse nr. 43 1991
redigeret af Lars Pedersen.
12 år senere: 26. juni 2003 fra Ritzau:
Det fremgår af en ny analyse, som "de uafhængige
forskere" i forskerenheden DREAM har udført for Integrationsministeriet:
”At går regeringens ambitiøse 2010-plan for økonomien ikke i opfyldelse med
halvering af gælden og 60.000 flere i job over de resterende år, eller der
laves andre ændringer i finanspolitikken, betyder det, at enten skal der
spares 28,2 mia. kr. årligt på finansloven frem til 2050 for at få råd til de
øgede udgifter. Alternativet er at hæve bundskatten med 4,9 procent - hvilket
vil give et tilsvarende provenu.”
Det blev værre endnu:
Samfundet bliver hvert år 33 milliarder kroner fattigere,
hvis ikke der kommer mere gang i integrationen af indvandrere. Det viser en
chokrapport fra forskergruppen DREAM, der for første gang har beregnet, hvad
staten i kroner og øre går glip af, så længe en meget stor andel af
indvandrerne og deres efterkommere modtager kontanthjælp og dagpenge i stedet
for at komme i arbejde, skrev B.T. Rapporten er bestilt af integrationsminister
Bertel Haarder og bliver i sin endelige form offentliggjort i midten af
oktober.
Værre endnu:
I bl.a. Metro-Xpress side 15 den 31. oktober 2002 med
overskriften ”Dyrt for samfundet ikke at integrere?” kunne vi også læse:
Integrationsministeriet skal have fået en af de her tænketanke (”af hensyn
påfuglefjerene”) til at udarbejde seks scenarier, med og uden succesintegration
af ikke-vestlige: Det uafhængige institut Dream fastslår i en analyse, at hvis
integration ikke forbedres, vil det belaste statsbudgettet med godt 35 mia. kr.
hver eneste år frem til 2040. De mange penge skal hentes ind ved besparelser,
højere skatter eller lån.
Disse begreber var hverken i 1991 eller i 2005 entydige, funktionelle
eller adækvate. På almindelig dansk: Uvidenskabelige begreber, der gør at
myndighederne ikke kan tælle de immigranter og deres børn derefter, og derfor
heller ikke kan økonomiopregne på det samlede immigrationsprojekt, hvor
hovedparten af posterne ikke er direkte synlige på finanslovene.
1991:
Udenlandske statsborgere kan opgøres eksakt, bemærkede
denne arbejdsgruppe. Herefter krydstabulerede arbejdsgruppen fødeland og
statsborgerskab (Danmark og udland, hvilket giver 2x2 muligheder side 6 nederst
i undersøgelse nr. 43). Arbejdsgruppen hævdede videre:
”Egentlig har vi ikke opnået meget ved denne
krydstabulering (jf. oversigtsskema 1 side 6 i undersøgelsen), idet der i alle
grupper findes større eller mindre grupper af danske, den største naturligt nok
i gruppe 1, altså danske statsborgere født i Danmark.”
Dette er som vi nu har set ganske ukorrekt.
Statsborgerskabet forveksles simpelthen med det at være dansk af fødsel.[3]
Nu hævdede gruppen nederst side 10, at danske er:
"Personer, hvor mindst en af forældrene er dansk
statsborger født i Danmark, uanset personernes eget fødeland eller statsborgerskab."
Det stemmer heller ikke, men strider direkte mod §1 i
indfødsretsloven.
§ 1 Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis
faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun
faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i
riget
Hovedproblemet med de nye begreber ”indvandrere” og
”efterkommere” var det allerede nævnte at de var valgt, så spørgsmålet om
personens forældre ikke kunne afdækkes via personregistret i 1991. Dels var
mange af de danske voksnes forældre døde før personregistreringer påbegyndtes i
1968 dels dækker personregistreringen selvsagt ikke udlandet. De danske
statsborgere med såkaldte ”ukendte forældre” udgjorde fra 2,7-2,9 mill.
personer eller mere end halvdelen af den samlede befolkning i Danmark. På dette
grundlag valgte man at ser bort fra forældrekendetegnet.
Vort forslag:
Statsborgerskabsopgørelsen skal fastholdes og kombineres
med oversigten over samtlige naturaliserede og deres efterkommere.
Herefter arbejdes med følgende kategorier:
Udenlandske statsborgere fordelt på nationalitet.
Naturaliserede danske statsborgere, inklusive
naturaliserede sammen med en eller begge forældre fordelt på nationalitet ved
naturalisationen.
Efterkommere af naturaliserede danske statsborgere fordelt
på nationalitet ved forældrenes naturalisation.
[Fødslerne i Danmark skal registreres efter forældrenes tilknytning:
Begge danske af fødsel, mindst én dansk af fødsel, mindst en dansk statsborger, øvrige, fordelt på nationalitet]
Der ligger ingen overvejelser om indførelse af nogen andre
særregler bag end de gældende i dag.
Anledningen til arbejdsgruppens undersøgelse nr. 43 af
1991 var indførelsen af nye begreber, der skulle rumme udlændingene, der gives
ophold i Danmark. Lad os se om de gjorde.
Citat fra indledningen til undersøgelse nr. 43: ”Med
udvidelser af statistikken bør udviklingen kunne belyses inden for flere
persongrupper end det er muligt i dag. Oplysninger bør dække demografiske
forhold, beskrive levevilkår samt opgøre de offentlige udgifter for
udlændingeområdet (1991).”
Problemet var derimod ganske enkelt at få en
udlændingestatistik, der tegnede et retvisende billede af indvandrernes
tilstedeværelse i Danmark. I stedet fik vi, som arbejdsgruppen foreslog, en
række nye begreber, der ikke kan tælles bedre efter end de begreber vi havde
haft hidtil. Optællingerne skaber forvirring.
I 2. kvartal 2005 indrejste mellem 6.000-7.500 flere indvandrere til eller fødte i landet, men opgørelsen
efter de nye begreber viste et fald på 58 indvandrere og efterkommere. Det optalte antal udenlandske
statsborgere var 141 færre i 2. kvartal
2005. Havde vi forudsat to tildelinger af danske statsborgerskaber ved lov i 2005,
ville stigningen i antallet af nyindvandrede (eller fødte udlændinge) i første halvår af 2005 være 3.700-5.200,
afhængig af hvor mange børn de naturaliserede havde i gennemsnit på naturaliseringstidspunktet.
Både regeringens såkaldte tænketank Rockwool Fonden og det
nyoprettede Integrationsministerium har for længst erkendt at
befolknings- opgørelserne fra Danmarks Statistik ikke kan bruges efter
indførelsen af nye definitioner, ”indvandrere” og ”efterkommere”, fra 1991.