§ 2 Har dansk mand og fremmed kvinde børn sammen, inden de indgår ægteskab, erhverver børnene ved forældrenes ægteskab indfødsret, for så vidt de er ugifte og under 18 år. Ingen kommentarer.

§2A er ændret med virkning fra 1/11 1997
Et udenlandsk barn under 12 år, der adopteret ved dansk bevilling, bliver dansk statsborger… Ingen kommentarer.

§2B om bigami, der er ulovligt…
Ingen kommentarer.

§ 3. Den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhverver dansk indfødsret ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.

Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der
1) er fyldt 18, men endnu ikke 23 år,
2) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
3) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
4) er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og
5) ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse.

Stk. 3. Erklæring kan endvidere afgives af personer, der
1) har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation,
2) er fyldt 18 år,
3) har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år, og
4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år.

Stk. 5. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.

Alternativet er at hæve bundskatten med 4,9 procent - hvilket vil give et tilsvarende provenu.

Det blev værre endnu:
Samfundet bliver hvert år 33 milliarder kroner fattigere, hvis ikke der kommer mere gang i integrationen af indvandrere. Det viser en chokrapport fra forskergruppen DREAM, der for første gang har beregnet, hvad staten i kroner og øre går glip af, så længe en meget stor andel af indvandrerne og deres efterkommere modtager kontanthjælp og dagpenge i stedet for at komme i arbejde, skrev B.T. Rapporten er bestilt af integrationsminister Bertel Haarder og bliver i sin endelige form offentliggjort i midten af oktober.

Og værre endnu:
I bl.a. Metro-Xpress side 15 den 31. oktober 2002 med overskriften "Dyrt for samfundet ikke at integrere?" kunne vi også læse: Integrationsministeriet skal have fået en af de her tænketanke ("af hensyn påfuglefjerene") til at udarbejde seks scenarier, med og uden succesintegration af ikke-vestlige: Det uafhængige institut Dream fastslår i en analyse, at hvis integration ikke forbedres, vil det belaste statsbudgettet med godt 35 mia. kr. hver eneste år frem til 2040. De mange penge skal hentes ind ved besparelser, højere skatter eller lån.

Lederen af undersøgelsesarbejdet, der førte til undersøgelse nr. 43 af 1991 med introduktion af de nye begreber "indvandrere" og "efterkommere", var Lars Pedersen. Disse begreber var hverken i 1991 eller i 2005 entydige, funktionelle eller adækvate. På almindelig dansk: Uvidenskabelige begreber, der gør at myndighederne ikke kan tælle de immigranter og deres børn derefter, og derfor heller ikke kan økonomiopregne på det samlede immigrationsprojekt, hvor hovedparten af posterne ikke er direkte synlige på finanslovene.

1991:
Udenlandske statsborgere kan opgøres eksakt, bemærkede denne arbejdsgruppe.
Herefter krydstabulerede arbejdsgruppen fødeland og statsborgerskab (Danmark og udland, hvilket giver 2x2 muligheder side 6 nederst).

Arbejdsgruppen hævdede:
"Egentlig har vi ikke opnået meget ved denne krydstabulering (jf. oversigtsskema 1 side 6 i undersøgelsen), idet der i alle grupper findes større eller mindre grupper af danske, den største naturligt nok i gruppe 1, altså danske statsborgere født i Danmark."

Dette er som vi nu har set ganske ukorrekt. Statsborgerskabet forveksles[2] simpelthen med det at være dansk af fødsel.

Nu hævdede gruppen nederst side 10, at danske er:
Personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger født i Danmark, uanset personernes eget fødeland eller statsborgerskab.