![]()
Information om Danmark
Information om
Danmark, lilliput-information, Internet 28-05-1999,
e-post-adresse: mail@lilliput-information.com
Bag ved scenen
"Magten
set mere fra "den indre" opfattelse",
jfr. John Maynard Keynes
Council On Foreign Relations
(C.F.R.
= Rådet For Udenrigsanliggender)
Etableret i 1919 er blevet kendt i U.S.A. under navne
som "Det etablerede Samfund", "Den usynlige Regering" og
"Rockefeller's Udenrigsministerium". C. F. R. tog initiativ til FN og
Rockefeller skænkede grunden, hvorpå FN-bygningen i New York blev bygget. C. F.
R.s første fornemme opgaver var at "privatisere den amerikanske
pengeudstedelse" (=lægge den på visse private hænder) via Det Føderale
Reservefonds System i U.S.A. og at styre medie- og filmverdenen. Præsident
Woodrow Wilson var sat ind af finansfyrsten Jacob Schiff (søn af
Rothschild-huset i Frankfurt - se mere herom under Statsfinansier nr. 1 side
72). Jacob Schiff giftede sig med en datter af Loeb fra Kuhn & Loeb, købte
Kuhn ud og bidrog til "Co" Kuhn, Loeb & Compagny). J. Schiff og
senator Nelson Aldrige fik med præsident Wilson d. 22. december 1913
vedtaget nogle skæbnesvangre tilføjelser til den amerikanske forfatning, der
gjorde det muligt for nogle ganske få (cirka 13 familier og deres agenter)
fremover at kontrollere og styre U.S.A.'s økonomi under alle forhold, vel at
mærke nogle få uden for kredsen af lovligt og demokratisk valgte. De få skulle
derimod udvælges af den kommende selvsupplerende C.F.R.-loge, som var på
tegnebordet og skulle bruges efter 1. verdenskrig. I dag er der C.F.R. filialer
rundtom i verden, således Udenrigs- politiske Institutter i Danmark og Norge,
C.F.R. i Belgien, det australske Institute of International Affaires, Royal
Institute of International Affaires. På deres hemmelige møder bestemmes
landenes og borgernes skæbne uden disse borgeres tilstede- værelse. Man fik ved
C.F.R.'s start også lagt grunden til indkomstskatten og samtidig grundstenen
til de galaxe-store skattefrie, humanitære fonde, som var mange-billionærernes.
De blev bl.a. brugt til at skabe "Det nye menneske" (se nærmere i
dette link). Indkomstskatten blev gennemført uden enkeltstaternes godkendelse.
Planen herfor blev lagt i Jagtklubben på Jekyl Island
i Georgia i efteråret 1908. Da stod man med en nyvalgt præsident William Howard
Taft (sagfører og dommer). Han ville - vidste man - nedlægge veto mod en sådan
vedtagelse i Kongressen. Derfor måtte man vente til den mere skrupelløse,
internationalistiske og svage præsident Woodrow Wilson kunne forventes valgt i
1912. Når jeg betegner Wilson som svag, betyder dette ikke at han gjorde sig
dårligt i markedsføringen.
Den klare, specifikke, koncise Artikel 1, Section 8, Paragraf
5 i U.S.A.-forfatningen var med Federal Reserve Law (af den 22. december 1913)
sat ud af kraft. Man havde via dagsordenen diskret fået placeret vedtagelsen på
dette sene tidspunkt lige før jul. Flere i Kongressen var taget på juleferie
under vedtagelse, få forstod vel også konsekvenserne af denne bedrageriske 16.
tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning.
Det blev ikke den sidste skæbnesvangre tilføjelse.
Læs bl.a. den veldokumenterede "The Federal
Reserve Conspiracy" skrevet af Eustace Mullens. Denne udgivelse er lidt
svær at finde på de officielle danske statsbiblioteker.
Præsident Wilsons og selskabets interesser vedrørende
Amerikas engagement i Den første Verdenskrig kan ikke være uden interesse for
den sandhedssøgende. Det er min mening at vise, hvad man gør for at få vendt
opinionen, ikke at tage stilling til rivaliseringen mellem Tyskland og England,
den ufri industri- og handelskonkurrence på kontinentet, konkurrencen på havet
og monopolerne i kolonierne, og så tilsidst konkurrencen på landjorden, mest
finansieret med statsgæld. Den tyske stålproduktion, der hovedsaglig var
koncentreret i Ruhr-distriktet, blev i perioden 1880-1913 12-doblet. I samme
periode voksede Tysklands andel af verdenshandelen fra 17 til 22 procent, mens
den britiske gik ned fra 38 til 27 procent. Statsgælden i Tyskland fordob-
ledes fra 1900 til 1910. Under den anden Marineforøgelse indførtes indkomst- og
formueskat i 1913 første gang i Tysklands historie. Ved begyndelsen af den
første verdenskrig var den tyske stålproduktion tre gange så stor som den
britiske.
Tyskland havde reelt vundet krigen efter de første to
år, og det til tilbød da også England en status quo antefred; men så blev
Amerika inddraget i den, og herved skulle den blive forlænget med ydeligere to
år. Indtil da havde De forenede Stater været næsten helt og holdent protysk,
mest begrundet i finansmændenes uvilje mod den russiske Zar. Efter USA var
blevet inddraget i krigen afgav England The Balfour Declaration om at
sikre oprettelsen af et Israel i Palæstina.
Da den store humanist Woodrow Wilson kørte kampagne
for sit genvalg i 1916, var hans hovedslogan: "Genvælg manden, der vil
holde jeres sønner ude af krigen". Republikanerpartiet anklagede Wilson
officielt for i pressen, at han længe forinden var gået ind på at kaste
amerikanerne ind i krigen. Efter genvalget i 1916 vendte han 180 grader og
sendte U.S.A ind i krigen i 1917. Han anvendte sænkningen af Lusitania, et af
den engelske Cunardlines største og hurtigste passagerdampskibe - på ruten
Liverpool-New York. Den 7. maj 1915 blev det torpederet af en tysk U-båd ved
Irlands sydkyst, hvorved ca. 1500 mennesker - deriblandt kvinder og børn -
omkom. Denne forfærdelige udåd skabte en nidkær noteveksling mellem U.S.A. og
Tyskland, da der var en mængde amerikanere mellem de omkomne. Tyskland havde
nemlig bestemt lovet ikke at torpedere passagerskibe. Chefen på den
torpederende U-båd var kaptajnløjtnant Schwieger. Han omkom senere, ved at hans
U-båd forliste. Uanset, egnede denne rædselsfulde hændelse sig som redskab til
at opildne folk med i U.S.A.
I 1941 blev U.S.A. inddraget i Den anden Verdenskrig,
også ved en slags katastrofe - noget aldeles uventet -, der savner
fornuftsforklaring. Den ligeledes store humanist F. D. Roosevelt havde - præcis
som Wilson i 1916 - lovende sagt i 1940, da han - som det var muligt dengang -
for tredie gang søgte genvalg: "I say again and again and again that I
will never send American boys to fight on foreing soil" (= "Jeg siger
igen og igen og igen, at jeg aldrig vil sende amerikanske drenge ud og slås på
fremmed jord").
Lusitania var ikke blot et passagerskib.
David Icke viser i bogen:
'...And the truth shall set you free', at Lusitania
foruden passagerne var lastet med militær udrustning til briterne.
Tilbage til de større linier
Der var et reelt problem med Zarens Rusland, der ikke
var eller ville blive hængt op på en kæmpegæld efter Den første Verdenskrigs
kaos til fremme af Den Nye Verdensorden, Nationernes Liga. De andre europæiske
nationer var blevet "sat på statsgældens skinner" allerede på
Wiener-kongressen fra september 1814 til juni 1815 efter Napoleonskrigene (se
mere herom nedenfor) Det var et ruineret Europa, bankerotte stater, og
folk det var umuligt at plyndre mere i skat. Folk, som Wienerkongressens
fyrster repræsenterede med en pragt, der stod i misforhold til folkenes
fattigdom. Overalt bankerotter, deflationskriser og revolutionær voldsomhed. I
Danmark en devaluering på 90% i 1813.
Norge forsøgte med Kronprins Christian Frederik og
den norske grundlovgivende forsamling på Eidsvold 10.-17. maj 1814 at få
Kieler-Fredens - Separatfred forud for Wienerkongressen - skæbnesvangre
bestemmelser omgjort til ugunst for Carl Johans (Bernadotte) stormagtsdrømme
sammen med Grev Wedel-Jarlsberg i Norge. Danmarks uselvstændighed og specielt
Frederik VI's alliance, for sene alliancesskift og formentlig Kronprinsens
manglende sans for rænker førte til, at Norge kom i union med Sverige. Alt var
afgjort for Norge den 14. august 1814..., de fornemme, ført an af fyrst
Metternich og "pigerne", skålede i Champagne i Wien. En af C.F.R.s
stiftere, finansfyrsten Paul Warburg, deltog i finansieringen af Lenins,
Trotzkis, Stalins og Hitlers propaganda og magtovertagelse. "De tre
store" i Tyskland, Deutsche Bank, Dresdner Bank og Kommerz Bank var
allerede i 1930 involveret i at støtte Hitlers magtovertagelse.
Efter mislykkede revolutionsforsøg i Rusland i 1905
gik Lenin i exil i Schweiz, Trotsky i New York, og Stalin blev sendt til
Siberien.
I 1915 etableredes et særligt selskab i New York til
kordinering af hjælpen til Lenins bolshevikker. Det blev organiseret af
Rockefeller, Morgan og bl.a. National City Bank, hvis præsident var Frank
Wanderlip. De gjorde det ikke fordi de havde en særlig forkærlig for kommunismen
- som den senere blev benævnt. Den slags ideologivrøvl har aldrig interesseret
sådanne folk, der ved bedre. De gjorde det kun, fordi de vidste revolutionen
ville sikre deres egne mål bedre, verdensdominansen. Man kan synes at
international kommunisme skulle kunne skræmme sådanne folk. Når alt kom til alt
finansierede de bolshevikkernes magtovertagelse og samarbejdede med dem
udelukkende for at kunne kontrollere dem. Umiddelbart efter revolutionen
infiltrerede finansmændene Sovjetunionen ved at sende adskillige agenter
derover og lade dem være ledet af Trotsky. De besatte alle ledende stillinger i
regeringen. Efter revolutionen blev petroleumproduktionen skåret drastisk ned
og Standard Oil - senere Exxon - ejet af Rockefeller genvandt dets førende
stilling på verdensmarkedet. I 1926 indgik Rockefeller og andre compagnier
under hans kontrol en aftale med Sovjetunionen. Aftalen tillod de store
compagnier at sælge russisk olie på de europæiske markeder mod til gengæld at
yde Rusland et lån på 75 mill. dollars. Året efter byggede deres hemmelige
amerikanske partner et olierafinaderi i Sovjetunionen. Det satte skub i den
økonomiske udvikling i den sovjetiske økonomi.
Lige ved den tid begyndte Stalin sine
udrensningsprocesser vendt mod gud og hver mand i Sovjetunionen, hvorved 40-50
millioner mennesker enten myrdedes eller sendtes til lejrene i Gulag.
Det gik ikke blot udover almindelige bønder, som der
var flest af. I 1929, umiddelbart efter fjernelsen af Trotsky, gik Stalin i
gang med at forfølge trotskister overalt i kommunisternes kadre. Mange af dem
var jøder, og de var som nævnt fulgt med de amerikanske og tyske investeringer
i Sovjetunionen. Mange blev dræbt eller fængslet. I 1938 blev de fleste af de
gamle ledere fra revolutionstiden, generaler og politikere med direkte
tilknytning til den Bolshevikiske revolution fundet skyldige i forræderi
og/eller spionage, og de blev henrettet.
Var det den usynlige hånd, der gradvist var blevet
tydeligere at erkende? Som mange før ham undervurderede han sine modstandere.
Ingen socialiststat eller, hvad der er det samme,
kommuniststat har nogensinde været sat i værk af de laveste lag. De magter
intet, der ligner en revolution eller en statsopbygning i denne verden. Derimod
snydes de hver gang. Ingen krig heller er blevet fremkaldt af de brede masser,
men altid af deres skruppelløse ledere, mest af internationalt tilsnit.
Ved 1. Verdenskrigs udbrud boede Trotsky fortsat i
New York, Lenin fortsat i Schweiz. Trotsky vandrere i aftentimerne ud og ind
hos den store finansfyrste Jacob Schiff (senere medlem af C. F. R.). Pludselig den
27. marts 1917 forlod Trotsky sammen med 275 veltrænede tilhængere New York
på skibet S. S. Christiania sammen med 20 mill. US$ i guld til at
finansiere den russiske revolution med. Bl.a. bekræftet af Jacob Schiff's
barnebarn John Schiff i interview med Charlie Knicker-bocker ansat i
Hearst-koncernen.
De Canadiske myndigheder opbragte skibet ved Nova
Scotia, fordi de fandt en masse penge på Trotsky personligt. Uanset Trotsky's
amerikanske pas, afviste canadierne at frigive ham, fordi de udmærket kendte
ham og vidste, hvor han ville hen. På det tidspunkt var Canada, U.S.A. og
Zar-Rusland i krig med Tyskland. Revolutionen var imod de almindelige politiske
interesser i Amerika og Canada, fordi dens succes ville sætte Lenin i stand til
at lave en fredsafslutning med Tyskland, der så kunne bruge alt krudtet på at
gå mod vest. Det viste sig at dette netop var aftalt - se de næste afsnit.
Under pres fra Woodrow Wilson som var de sammenspistes mand blev Trotsky alligevel
løsladt.
Lenin forberedte på det tidspunkt en fest i sit
luxus-eksil i Schweiz for at samle partitoppen. Ved denne fest deltog Max
Warburg (hemmelig politichef i Tyskland og Paul Warburgs broder) og Colonel E.
Mandel House. Sidstnævnte var den amerikanske præsident Woodrow Wilsons
rådgiver og "kæledægge" samt Jacob Schiffs - Rothschilds agent i
U.S.A. - særligt fortrolige sendebud. Bemærk, at U.S.A. havde p.g.a. krigen
afbrudt alle officielle forbindelser med kejserens Tyskland og var officielt
allieret med Zarens Rusland. Max Warburg skulle sikre revolutionsledernes
(Lenin og 32 mere) transport gennem Tyskland, Danmark, Sverige og Finland til
Rusland uden den tyske regerings officielle viden. Max Warburg var
tillige storfinansier i Hamburg med sæde i den tyske Reichbanks Præsidium. Max
Warburg var iøvrigt en Hjalmar Schachts gode bekendte. Hjalmar Schacht kan du
læse mere om i linket, Finanskriser før og nu..
Franske historikere har netop (1996/1997) afdækket
via de nu tilgængelige Sovjet annaler og fået bevis for, at der forelå en
hemmelig aftale mellem Lenin og det tyske kejserrige om, at så snart Lenin fik
revolutionen iværksat skulle de tyske hære forlade Østfronten, og kun dersom
Lenins revolution mislykkedes skulle krigen der genoptages.
Så kan man spørge, hvorfor de amerikanske banker
valgte Lenin til at udføre deres arbejde i Rusland. Simpelthen fordi hans
program gik ud at nationalisere bankerne og kontrollere alt fra central hold.
Størrelsen af det pres, der kan udøves fra russisk
side i dag som følge af tidligere hemmeligt, nu tilgængeligt materiale, er
vanskelig at fastslå.
Alle nævnte pengeplansaktører og ministre på
amerikansk side i denne gennemgang var medlemmer af C. F. R. logen.Flere
C.F.R.-stiftere finansierede disse socialismerevolutioner. Læs bl.a.
herom i New York Journal American, den 3. februar 1949.
The Trilateral Commission (Den Trilaterale Kommission)
Det
internationale, overordnede og halvhemmelige organ, der skal sammentømre verden
først i tre ikke-demokratiske blokke, så afslutningen kan ske med fejringen af
The New World Order (Den Nye Verdens Orden) efter at blokkene U.S.A., EU og
Asien er totalkoordinerede. Den består af 300 magtfulde medlemmer fra 14 lande
i 3 afdelinger.
T.C.
blev etableret i 1973 af logen Council on Foreign Relations (C.F.R. - se
ovenfor), hvori verdens største finansfyrster og industrimagnater er placeret.
C.F.R. gjorde R. Nixon, J. Carter, G. Bush, B. Clinton og de fleste andre siden
1919 til U.S.A.-præsidenter og optog Z. Brzezinski som medlem (se ovenfor). Den
Trilaterale Kommission holdt hemmeligt møde i København 23. april 1995 (se
Privat Topmøde nedenfor). Fire af de udførende kræfter i T. C. er foruden
stifteren David Rockefeller, Henry Kissinger og Z. Brzezinski, der er Herbert
Lehman professor i statskundskab ved Columbia University og David Owen, der i
1984 var engelsk parlamentsmedlem og leder af The Social Demokratic Party,
tidligere Labour Udenrigsminister. Senest blevet anvendt som såkaldt
fredsmægler i FN's 'kære konfliktløsningsmodel' i Ex-Jugoslavien.
I
1984-udgivelsen: Trilateral Commission Task Force Report, nr. 28:
"Democracy must work"(= "Demokratiet skal kunne
fungere") skrives side 72 i konklusionsafsnittet:
"I
bekneb for et godgørende/velvilligt verdensdiktatur med tilbøjelighed til
reformer, er vi nødt til at arbejde inden for grænserne af et ineffektivt,
internationalt system under opvækst, med alle dets lidelser, kriser og
irrationalitet, som netop ungdommeligheden dikterer".
Samtidig
kan man på side 84 læse den præcise (i kort form) opskrift på den
økonomiske/arbejdsmarkedspolitiske krisepolitik, som den fra midten af
1980-erne føres overalt i Europa uanset regeringernes skiftende farve. Det var
også herfra skiftende danske, udenrigsministre og økonomiministre i 1980-erne
og 1990-erne fik og får "De vises sten" ved hyppige konsultationer i
bl.a. OECD. Det kan nævnes at tidligere kommissionsformand i EF/EU - nu
Bilderberger - Jacques Delors hilser den danske orlovs-camouflage - den vi
kender fra de senere års danske arbejdsmarkedspolitik -
velkommen i EU. Dette fremgår af EUROPA nr. 9 1996 fra EU-Kommisssionen.
Lidt nyttig historie fra dygtig spåmand
Zbigniew Brzezinski - tidligere sikkerhedspolitisk rådgiver
for bl.a. Præsident Jimmy Carter - lagde i bogen fra 1970, "Between Two
Ages" (= "Mellem To Tidsaldre"), stor vægt på sit og Robert
Baileys syn på den europæiske tidsånds skiften. "Vi skal (min
kursiv) fra i dag (1970) gennemleve en tidsfase med følgende kendetegn: 1.
Perioden uden fremskridt. 2. Den sociale udvikling kører i ring. 3. Vestens
civilisation er inde i en periode uden integration (uden samling), og
civilisationen aftager. 4. Mennesket er irrationelt eller ikke-rationelt. 5.
Samfundet er sammensat af masser, som er ikke-rationelle, og da de er let
påvirkelige, vil menneskeheden reduceres til middelmådigheder. 6. Videnskabelig
sandhed og viden kan være skadelig for samfundet. 7. Myter og overtro kan være
velgørende. 8. Et samfund er altid sammensat af interesser i konflikt. 9.
Samfundet styres af eliten. 10. Demokrati og humanitære, sociale værdier er
desværre misforståelser, der resulterer i de uuddannede massers regimente. Og
han anfører tillige, at menneskeheden skal gennemleve følgende faser i det
lange historiske perspektiv: Fasen med (en eller anden) religiøs afklaring, den
socialistiske fase, så nationalstaternes tidsalder og endelig
Én-Verdens-Samfundet", som kronen og afslutningen på værket.
Blandt andet en bogudgivelse med sådanne ambitioner
førte til etableringen af Den Trilaterale Kommission med Z. B. som en af
grundlæggerne og direktør de første tre år til 1976. Man skal forstå, at der signaleres - et udbredt
fænomen under det danske uofficielle mediestyre, det et betyder at sende
information til rette vedkommende (eventuelt målgruppe) uden at uvedkommende
fanger denne information, d.v.s. uden støj eller der "spås" i
bogen, for læseren kunne jo eventuelt finde den frem.
Derfor er planen ikke så tydelig beskrevet
her. Drejer det sig om en uundgåelig skæbne for menneskene, eller skal denne
proces skabes, måske blot tilskyndes? Det fremgår ikke eksakt. Det er dog i
grundtonen den samme melodi, der synges overalt i den ideologisk prægede
litteratur omkring FN med de mangfoldige bureaukratorganer. Samme melodi blev
såmænd sunget også af blandt andre forfatterne George Bernard Shaw, Israel
Cohen, Israel Zangwill og Jean-Paul Sartre, hvoraf de tre førstnævnte
stiftede den erklærede socialismeloge Fabian Society og alle fire
var stamfædre med Bernard Henri Lévy som mellemled til SOS Racisme
i Frankrig. Lyt til udtrykkene fra danske Internationale Socialister og de
Autonome. Deres sprog er selvsagt ikke det samme; men paramidestyringen er
dog utvetydig. Læs f.eks. I. Cohens bog med undertitlen, "A Racial Program
for the Twentieth Century. Den er en direkte opskrift på, hvorledes kommunismen
skal fremmes "ved at slå med racisme" imod befolkningen til den
mister sin selvrespekt og lettere styres.
Bilderberggruppen
m.v. : http://www.lilliput-information.com/bild.html
Stiftet i 1954 på Hotel Bilderberg i Holland formelt
af Prins Bernhard af Holland, men ideen hertil kom fra polakken Josef
Riktinger, der havde en høj grad i de svenske frimurerloger. Formålet er
kontrol med verdensøkonomien. I Bilderberggruppen, der er den hemmelige
verdensregering, sidder nogle af verdens rigeste mænd og kvinder, herunder
prinser og prinsesser, højfinansens topfolk, toppolitikere, industritoppens
folk og andre indflydelsesrige personer. Også Robert Schumann og Jean Monnet
(EU's stamfædre) var medlemmer. I dag er Jacques Delors (tidligere formand for
EU-Kommissionen) også deltager. Medierne omtaler ikke Bilderberggruppen og
dens arbejde, overhovedet. Det er derimod ikke vanskeligt at konstatere
resultaterne af gruppens arbejde, når enkelte brudstykker af planen falder i
hænderne på udenforstående.
Målet er fælles økonomi for U.S.A. og Europa, fri
folkevandring, fri varecirkulation (så fri den kan være med mega-monopoler på
alle vigtige områder), internationalt politi, afskaffelse af nationale forsvar,
international brigadehær begyndende med 100.000 mand fra 1996 og et
Verdensparlament.
De fleste medlemmer af Bilderberggruppen er også
medlemmer af C.F.R. David Rockefeller er generalsekretær i den inderste cirkel.
Danske politikere, enkelte i industritoppen og enkelte højt placerede mediefolk
m.v. figurer også på medlems- og mødelisterne. Læs bl.a. herom i The Review of New York d. 21. januar 1972 og i den
amerikanske ugeavis The Spotlight.
Hovedkræften bag EU, Jean Monnet, kom ind i den nye
Bank of America sammen med Elisha Walker, da Amadeo Giannini, oprindelig ejer
af Bank of Italy i Californien, med den nye banklov i 1930-erne skulle kaste
sin bank ind i kampen med de domi-nerende Wall Street banker som spekulations-
og investeringsbank. Walker og Monnet forsøgte ved deres dispositioner at
fortrænge A. Giannini i 1930, mens Giannini formelt opholdt sig i Østrig på
ferie. Det lykkedes dog ikke, for Giannini vendte tilbage, generobrede magten i
sit eget firma ved øvrige aktionærers tilslutning og afskedigede E.
Walker og Jean Monnet i 1932. Herefter forblev A. Giannini bankens øverste i
endnu 13 år. Læs herom bl.a. i Jean
Monnets: Memoirs, Collins, London, 1978.
Det internationale selskab i toppen
af de udemokratisk styrede FN, Internationale Røde Kors, IMF (Valutafonden),
Verdensbanken, EU-kommissionen og logerne C.F.R., Bilderberggruppen, Trilateral
Commission, (The) Round Table o.a. organer har længe (i princippet som
arvtagere siden 1. maj 1776) haft planer om én verdensregering.
Trilateral Commission har som
anført ovenfor erklæret opgaven fra 1973 her i den 4. og sidste fase at samle
verden først i tre ikke-demokratiske blokke: Amerika-kontinenterne (via nu
NAFTA), Europa og Afrika (via nu EU) og Asien via Japan.
Forudsætningen for, at dette skulle kunne lykkes er
bl.a., at de genstridige mennesker skal have fjernet deres selvbestemmelse og
identitet. Det sker bl.a. ved, at en mængde kulturfremmede folkeslag gives
adgang til at slå sig ned permanent i Europa.
Derved skal vi komme til at ligne U.S.A. i første
omgang, et U.S.A. som mange europæere i deres urealistiske drømme skabt af
medierne ligger næsegrus under for. Det handler i virkeligheden om et U.S.A.,
der også er ved at gå helt i opløsning p.g.a. multietnik, kriminalitet og
superstatsgældsætning på godt 18 billioner. Billioner kaldes trillioner
i U.S.A. 18 (danske) billioner er 18.000 milliarder. Den menige amerikaner
har lige så lidt ansvaret herfor, som borgerne i Europa har ansvaret for
statsgældens svøbe her.
Den muslimske verden er sideløbende hermed i færd med
at realisere drømmen om en halal (=muslimsk ren) verden. Det sker ved at sætte
folkevandringer igang og herfor finansiere vestnationerne og især EU ved
långivning via Pariserklubben og arabiske ejede banker, f.eks. Bank of Credit
and Commerce International; endnu i konkurrence med de traditionelle
interbanker. Først og fremmest indtages de vestnationer, der står mest åbne og
mest sårbare over for den muslimske folkevandring fra de overbefolkede, derfor
fattige og derfor særdeles ustabile områder i Mellemøsten, Sydasien og Afrika.
Ulandenes muslimske ledere nyder også godt af Den Islamiske
Udviklingsfond. Indvandringen fra muslimske enklaver på. Balkan er det sidste
skud på stammen og fra sommeren 1996 Kosovo-albanere i stor stil samt fortsat
betydelig tilstrømning fra Afrika. Bl.a. den skjulte, men fremfundne
Europæisk-Arabisk Dialog taler sit tydelige sprog om "fællesplanerne"
for de arabiske lande og EU. Euro-Middelhavs-konferencen i Barcelona 27.-28.
november 1995 fulgte disse bestræbelser op med mere konkrete tiltag (jfr.
Udenrigsministeriets sag j.nr. 400. E.6-14).
For eksempel den skjulte, men igen fremfundne
Eurpæisk-Arabiske Dialog (EF-Bull.5-1976) taler sit tydelige sprog om de fælles
planer for de arabiske lande og EU. Den Europæisk-Arabiske Konference i
Barcelona 27. til 28. November 1995 følger disse bestræbelser op med mere
konkrete tiltag (jvfr: Det danske undenrigsministeriums sag jour. nr 400.
E.6-14). Det sidste: Rapport om islam og den europæiske Averoes-Day under
kommiteen for kultur, ungdom, uddannelse og medier (Doc_ DA\RR352\352418 PE
221.802/last), Aktionsplan mod Racisme (Kom(1998) 183 last edition) af 25 marts
1998 and Rapport om Observatorium for Racisme o. lign. (DOC_ DA\RR\363\363506
PE228.346/last).
1983-udlændingeloven med følgelovgivning (se bl.a.
nedenfor) i Danmark er skåret over netop nogle af de internationale aftaler,
der ellers slet ikke havde status af lov i Danmark. Det skete uden det havde været
nødvendigt. Jeg er sikker på befolkningen ville have bakket politikerne op,
såfremt de havde handlet i borgernes interesse. De handler tilsyneladende i
andres interesser.
Målene for det vestdominerede internationale selskabs
mest indflydelsesrige personkreds og målene for den muslimske verdens ledere er
ganskevist ikke de samme i det lange løb. Indtil videre passer midlerne og
delmålene i begge planer dog til hinanden. Dette udnyttes af begge parter. Det
drejer sig kun om magt over os. Vi er udset til være deres undersåtter. Dette
er en magtkamp, som i princippet har stået på i alt fald siden år 711.
Olieindtægternes himmelflugt i 1970-erne og vore
slappe, derfor magthungrende, derfor gældsætningsivrige politikere har blot
hældt den ekstra benzin på bålet, som skulle til for herrefolkenes fornyede
fremtrængen. I den forbindelse kan det oplyses, at J. M. Keynes forudsagde i
1930-erne, at det Afro-Asiatiske områdes hurtige industrialisering efter krigen
ville føre til store generelle prisstigninger på råvarermarkederne. Det gik
faktisk stik modsat.
Ingen af Europas stater ser sig i stand til at stoppe
vanviddet ved traditionelle politiske tiltag, fordi de alle (på nær Schweiz og
Norge uden for EU) er netto gældsatte til langt op over borgernes, deres børns og
børnebørns ører. Der er ikke andre til at betale. Den tyske statsgæld er mere
end 2,5 billioner DM, hvoraf kun godt 500 milliarder DM skyldes genforeningen
eller DDR's fald og Sovjets sammenbrud.
Statsgældsætningen år for år holder netop svage,
magthungrende politikere ved magten længere tid, når grundlovene ikke
forhindrer dette effektivt. Der er selvfølgelig tale om vore politiske lederes
tilsyneladende magt, for de er rene marionetter i det internationale spil.
Dette er nogle få af vore mest kendte politikere også fuldt bevidste om, for de
er placeret i to af ovennævnte hemmelige loger.
Historien vil de ikke, og må vi ikke lære af. De er i
færd med at omskrive historiebøgerne i EU (i tillæg ændrer de børnenes og de
unges mentaltilstand med ny inter-pædagogik, som du kan læse om under linket, EU-FN
pædagogik...), mens Europa-staternes og U.S.A.'s statsgæld vokser stadigt
vildere.
Nogle af nationalstaternes ledere forsøger i deres
slappe magtesløshed at sammenstøbe EU; men unionen er netop i fuld overensstemmelse
med begge internationale planer. Havde den ikke været, ville det dog ikke have
nyttet meget, da alle medlemslandenes ledere har gjort deres lande ganske
afhængige af kreditorerne. Det går tilmed nemmere om et par år, når EU-blokken
kan gældsættes ydeligere på én gang med én fælles mønt. Den skal hedde EURO DM,
EURO KR, EURO FRANC, EURO GYLDEN, EURO PUND o.s.v. Der bliver fortsat med
indføring 1999-2002 tale om én obligatorisk møntenhed og en fælles centralbank.
Marionetter er vi blevet, næsten alle. Andre bestemmer,
hvordan vi skal leve vort liv.
At komme ind i og blive i pyramiden forudsætter du aflyder og ikke stiller for
mange spørgsmål. Her skal vi spille hver sin rolle, som oftest små rolle, eller
roller vi ikke kender den fulde rækkevidde af.
Vi ser måske efter forklaringer i den gale retning. Tro aldrig på noget af
denne verden.
Politik og religion gør os som oftest blinde - helt på beregning.
Det er nemt at lære, hvad der foregår.
Når du ved, vil de der bestemmer, respektere dig for det du er, et helstøbt
menneske.
De giver mange og stadig flere tid, nogle bruger deres muligheder.
Enhver lilleput kan bruge Danish dynamite:
Du må ikke lyve. Når du kender sandheden, der er det modsatte af løgn, skal du
fortælle den.
Viden, kærlighed og tilgivelse vil give dig magten tilbage. Ingen af os skulle
være marionetter.
Opdateret
d. 03-03-00