Med Ritzau som kilde viderebragte stort set alle dagblade økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens usande svar d. 2. november 2004 til folketingsmedlem Pia Kristensen (DF), som havde spurgt om den kulturelle sammenhæng bag stigningen i det danske fødselstal.
Læs f.eks.:http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=268782
ANBEFAL: Minister taler usandt om danskernes fødselstal
Den
ministeransvarlige for Danmarks Statistik er økonomiminister Bendt Bendtsen.
Der er dog ikke overensstemmelse mellem det, som denne høje chef oplyser og
det, som de ansvarlige chefer på institutionen Danmarks Statistik oplyser om den
samme ting. Vi var bl.a. i en tilsvarende situation, da Marianne Jelved for få
år siden på samme post udtalte sig ganske fejlagtigt om arbejdsløshedens
størrelse i Danmark.
Det
er for længst blevet fastslået af Dorte Larsen, Danmarks Statistik, at der i
Danmark ikke opgøres noget separat befolkningsregnskab for ”gammeldanskere”.
Samme Larsen har også for længst fastslået, at den officielt
oplyste fødselshyppighed på 1,746 er den samlede
fødselshyppighed for samtlige kvinder i Danmark. Nu hævder Bendt
Bendtsen, at netop denne fødselshyppighed er danske (= gammeldanske) kvinders
fødselshyppighed. Dette er simpelthen ikke sandt.
Danmarks
Statistik har haft hævdet det samme som ministeren indtil omkring 1999, men
siden hen er det utvetydigt blevet bekræftet under kritikkens pres, at tallet
1,746 er den totale fødselshyppighed for samtlige kvinder i Danmark.
Konsekvenserne for indvandringstallene og væksten i antallet af indbyggere i landet
ville være ganske chokerende, såfremt det holdt stik, hvad ministeren oplyser
og ville pr. automatik føre til endnu et og et større forklaringsproblem. Af
tallene direkte fra Danmarks Statistiks Statistikbank aflæser vi altså
fødselshyppigheden for samtlige kvinder (i Danmark) i gennemsnit til 1,746.
Danske
kvinders fødselshyppighed kan vi af gode grunde ikke kende, da de som nævnt
ikke opgøres løbende; men når nu andre vesteuropæiske lande gør dette og kan udvise
fødselshyppigheder på mellem 1,2 og 1,4 (lavest i de katolske lande) for den
kvindelige stambefolkning, så må vi vel antage, at forskellen til Danmark fra
forholdene i Tyskland, Sverige og Holland ikke kan være så forfærdelig stor,
som den altså ville have været, såfremt Bendtsen havde oplyst korrekt. Ville vi
ikke antage, at fødselshyppigheden med meget større sandsynlighed kunne ligge
på ca. 1,3, måske lavere?
Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen hævder supplerende, at indvandrerne (vel, alle indvandrere under ét) har en fødselshyppighed på 2,279 i gennemsnit pr. kvinde. Hvis dette var tilfældet, så ville indvandrernes fødende kvinder i konsekvens af de tre sidste oplysninger ovenfor, 1,746 , 1,3 og 2,279 , udgøre 45,6 % af samtlige fødende kvinder i Danmark. Og det kan vel ikke være korrekt?
I
Connie Carøe Christiansens offentliggørelse af tal om fødselshyppigheder blandt
kvinder i Danmark og i København 1997-2001 fra den 7. januar 2004 (over samme
tema) jævnfør undersøgelsens Tabel 2.1 Antal levendefødte pr
1.000 kvinder i den fødedygtige alder 1997-2001, hvori i øvrigt den korrekte fødselshyppighed anvendes for samtlige
kvinder i Danmark (1,746), er der også store problemer med opdelingen på
danske, vesterlandsk udenlandske og fremmede. Dette har vi gennemgået i
detaljer og kan ikke bruge mere tid på:
http://www.lilliput-information.com/conni.html
http://www.lilliput-information.com/cona.htm
Vi
kan kort oplyse, efter vi nu sagligt har tilbagevist én af Bendt Bendtsens
fejloplysninger/misinformationer, at også de naturaliserede og deres børn
figurerer under danskerne i alle tabellerne hos Danmarks Statistik. Det betyder
at danskernes fødselshyppigheder i de officielle tabeller trækkes betydeligt op
af hen ved 350.000 eller flere naturaliserede og børn, der regnes for danske.
Samtidig reduceres selvsagt de fremmedes fødselshyppighed kunstigt/fejlagtigt
af præcis samme forhold. Det er uholdbart at hævde, at indvandrerne føder 2,279 barn i
gennemsnit pr. kvinde i Danmark, når vi fra J’ai Tout Compris
nr. 31, 2003 får oplysningen om italienske forhold, at muslimske kvinder i Italien føder 3,8 barn i
gennemsnit, og selv Danmarks Statistik officielt dristede sig til at melde at
indvandrerkvinderne fra mindre udviklede lande føder 3,2-3,5 barn i gennemsnit.
I december 1998 kunne vi i udgivelsen fra Danmarks Statistik "Indvandrere i Danmark" tabel 2.1 side 18 læse, at for befolkningen som helhed var fertiliteten 1,7-1,8, og for indvandrere fra mindre udviklede lande 3,2-3,5. Tidligere i 1998 havde DS dog angivet fertiliteten blandt de fremmede til 3,248 (hvilken præcision!)
Her mangler i øvrigt også naturaliseredes og børns børn.
cand.oecon. Ebbe Vig
den 5. november 2004