Samhandel
med fjenden
Kan du huske vi blev
fortalt "at Schweiz havde undgået alle krige, p.g.a. landets stærke hær og
bjergene". Det var løgn!
Herefter
følger et kort referat af indledningen til 1. kapitel af bogen:
"Trading with the enemy: En
afsløring af det nazi-amerikanske pengekomplot 1933-1949",
Af Charles Higham,
Udgivet på Delacorte
Press, New York, 1983.
Referat begyndt (afskrift er ikke tilladt):
En bank til alle
formål
Det var en klar morgen i
maj 1944. Medens unge amerikanere døde på de italienske strande mødte Thomas
Harrington McKittrick, der var amerikansk præsident for den nazi-kontrollerede
bank, Bank for International Settlement i Basel, Schweiz, på sit kontor
for at lede det fjerde årlige møde i krigstid.
Denne amerikaner satte
sig sammen med sine tyske, japanske, italienske, engelske og amerikanske stab.
De skulle diskutere et vigtigt spørgsmål om $378 millioner i guld. Denne sum
var blevet bragt til banken efter angrebet på Pearl Harbor. Pengene skulle bruges
af nazi-lederne efter krigen.
Pengene var hentet fra
nationalbankerne i Østrig, Belgien, Holland og Tjekkoslovakiet og fra myrdede
jøder og andre.
Bank for International
Settlements var
blevet etableret i fællesskab i 1930 af verdens central- (såkaldte nationale
men private) -banker, også Federal Reserve Bank of Amerika.
Faktisk var ideen hertil
kommet fra Hjalmar Horace Greeley Schacht, bl. a. nazisternes
økonomiminister og Reichbank-præsident indtil november 1938
(Reichbank-præsident 1924-1929 og 1933-1938). Det var en herre med magtfulde
forbindelser i både London og New York. Idet han var klar over Hitlers lyst til
krig, tog han initiativ til etableringen af BIS-bank allerede 1930 – altså før
Hitler kom til magten i 1933.
Der var skrevet i bankens
statutter og nedfældet i de respektive nationalbankers ditto, at BIS-Bank
skulle være fuldstændig sikret mod konfiskation, lukning eller censur, uanset
dens ejere var i krig.
Blandt ejerne:
Morgan-filialen First National Bank of New York (med direktørerne Harold S.
Vanderbilt og Wendell Willkie), Bank of England, Reichbank, Bank of Italy, the
Bank of France, og alle andre centralbanker. Etableringen var sket under
Morgan-bankeren Owen D. Young’s so-called Young Plan, der skulle sikre de
allierede krigsskadeserstatninger fra Tyskland efter den (såkaldte) 1.
verdenskrig.
Ved udbruddet af den
såkaldte 2. verdenskrig ("såkaldte", fordi 1. og 2. verdenskrig er én
krig - som bl.a påvist af den anerkendte tyske historieprofessor Jörg Friedrich
i foråret 1999) var BIS-banken fuldstændig under Hitlers kontrol.
Bankens formål blev snart
et instrument med præcis det modsatte formål. Den blev penge-pipe-line fra
amerikanske og engelske (skattefrie) fonde til Hitlers opbygning af sin
krigsmaskine.
Blandt direktørerne
kan nævnes Hermann Schmitz, leder af den kolossale nazi-trust I. G. Farben,
Baron Kurt von Schröder, leder af J. H. Stein Bank i Köln og ledende officer og
finansier i Gestapo: Dr. Walther Funk.
Referat slut
Eksisterer BIS-banken i dag?
Prøv:
http://www.bis.org og http://www.bis.org/publ/index.htm
Om bl.a.
Hjalmar Schachts arbejde sat i nutidigt lys
Bl.a. om miséren med
krigsskadeserstatningerne efter 1. verdenskrig, krakket 1929,og "den nye
økonomiopfattelse" fra 1934 kan du læse i :
"Prøv
at tage temperaturen på naboen" og dyrk din skadefryd - det er let, tryk
på "Hvid Heksekunst" og følg anvisningerne. Det tager ikke mere end
et minut:
Opdateret d. 23-11-00