- Antallet muslimer i Danmark

          -Hvorfor kom de?

          - Har vi indvandringsstop?

          FREMTIDEN

          FLYGTNINGE

          - Hvem flygter?

          - Humanismen

          - Vore internationale forpligtelser

          - Afvises fupflygtninge?

          - Forlader afviste asylsøgere Danmark?

          - Bliver flygtningene her, selv om forholdene hjemme er bedret?

          - Løsning over U-landshjælpen?

          INTEGRATION

          - Vil de fremmede tilpasse sig?

          - Bliver det en "kulturberigelse"?

          - Betingelser for opnåelse af dansk statsborgerskab

          FAMILIESAMMENFØRING

          FUPÆGTESKABER

          KRIMINALITET

          PRISEN

          - Generelt

          - Sociale ydelser og boligforhold

          - Arbejdsløsheden

          - Eksport af penge?

          ER VI ALLE INDVANDRERE?

          HOLDNINGERNE

          - Hvem lyver?

          - Meningsmålinger

          INDVANDRINGSPROPAGANDAENS TEKNIK

FALSKE ARGUMENTER FOR INDVANDRINGEN

I udgangspunktet for Ebbe Vigs beregning er ikke medtaget 40.000 personer, der er uidentificerede i Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse. De kan i perioden meget vel blive til mellem 100.000 og 150.000, mener han. Der er heller ikke medregnet et stort antal illegale indvandrere. Beregningen bygger i øvrigt på anerkendt international opgørelsesmetode (Lexis skema). De fremmede folkegrupper, Vig har interesseret sig for, er østeuropæere, tyrkere, afrikanere, asiater, syd- og mellemamerikanere, folk fra Oceanien samt statsløse (der i hovedsagen er palæstinensere). Han anvender samme dødelighedstavle som Danmarks Statistik, men bruger de antagelser med hensyn til fødselshyppigheden i de forskellige grupper, som kan udledes af FN's publikationer World Population Prospects 84 og Fertility Behavior Development 87. Danmarks Statistiks angivelser vedrørende danskernes fødselstal er ikke brugt; i stedet er brugt FN's opgørelser desangående. Danmarks Statistik medregner nemlig børn af udlændinge og fremmede i de danske fødselstal. De aldersbetingede vandringer er beregnet (forholdsmæssigt) ud fra Danmarks Statistiks udgivelse "Befolkningens bevægelser" (1988 og 1989). I øvrigt forudsætter Ebbe Vig, at nettotilvandringen fra de omtalte områder vil være på 10.000 personer årligt - voksende til 15.000 personer fra år 2007 i konsekvens af den velkendte "snebold"effekt. Ebbe Vig anerkender heller ikke som Danmarks Statistik, at efterkommere af indvandrere ud over første generation skal regnes som danskere og dermed udgå af tallene.

Hidtidig vækst: Et vist indtryk af, hvad vi kan vente os, hvis der ikke gribes ind, giver den vækst, er kan læses i de officielle statistikker over væksten i udlændingetallet gennem de sidste årtier:

I 1961 var der   17.419 udenlandske statsborgere i Danmark.

I 1970 var der   37.920.

I 1981 var der 101.600.

I 1991 var der 160.641.

I 1995 er her   196.705

I 1996 er her   222.746 - samt alle dem, der havde fået dansk statsborgerskab, og de illegale.

F.eks. er tyrkernes antal vokset meget stærkt: I 1973 var her 6.173, pr. 1/1 1980 14.086 og pr. 1/1 1993 33.653 (samt de naturaliserede med efterkommere). Danmarks Statistik har beregnet (Statistiske Efterretninger 1991:16, s. 21 ff), at vi kan risikere at stå med mellem 77.000 og 102.000 første- og andengenerations indvandrere fra Tyrkiet i år 2020. Hertil kommer senere generationer af tyrkere født her i landet.

Demografiske mekanismer

Den videnskab, som beskæftiger sig med befolkningens størrelse, alder, fordeling og udvikling, kaldes demografi. For at forstå det, der sker i disse år, er man nødt til at forstå nogle af de mekanismerne, som bestemmer en befolknings udvikling. Kun da forstår man nemlig, at hvis uønskede konsekvenser i en befolknings udvikling skal foregribes, må man være tidligt ude. Opbremsningstiden er lang, og en befolkning, der oplever fremgang og vækst, kan meget vel stå over for en dramatisk nedtur:

    Om en befolkning vokser eller går tilbage, afhænger - når man ser bort fra ind- og udvandring - af, hvor mange der fødes, og hvor mange der dør.

    I udviklingslandene fødes der som regel årligt ca. 30-50 børn pr. 1.000 indbyggere. Man siger derfor, at fødselsraten ("fertiliteten") er 30-50 promille. Årligt dør der 10-15 mennesker pr. 1.000 indbyggere. Dødsraten er altså 10-15 promille. Forskellen mellem disse to tal er på mellem 20 og 35 promille. Der er altså en befolkningstilvækst på 1,0-3,5% om året.

    En befolkning med en tilvækst på 1% fordobles på 70 år. Er tilvæksten på 2%, er fordoblingstiden 35 år, ved 3,5% 20 år o.s.v. Man regner med, at hvis kvinderne i en befolkning i gennemsnit får 2,1 barn, vil befolkningstallet være stabilt. I Mellemøsten og Nordafrika får kvinderne som allerede nævnt i gennemsnit 6 børn.

    En befolknings udvikling afhænger imidlertid i meget betydelig grad ikke blot af dens absolutte antal på et bestemt tidspunkt, men også af dens aldersfordeling, der igen hænger sammen med fødselshyppigheden. Dette ses af følgende eksempel:

    Antag, at 100 20-årige mænd og lige så mange kvinder bosætter sig på en øde ø, og at de lever, til de er 75 år gamle.

    Hvis man nu i denne befolkning af bekvemmelighedsgrunde beslutter, at hver kvinde kun skal have ét barn (når hun er 25 år gammel), vil 2. generationen kun omfatte 100 personer. Men da 1.generationen fortsat lever, vil befolkningstallet stige til 300 ved 2. generations fødsel. Hvis kvinderne i 2.generation til sin tid også kun får ét barn hver, vil 3.generation blive på kun 50. Men da begge de foregående generationer lever, vil indbyggertallet ved 3.generations fødsel stige til 350 personer i alt.

    Indbyggerne vil altså i en periode opleve et samfund i frodighed og vækst. Men dette billede er falsk. Når 1.generation dør, vil der på grundlag af 2., 3. og 4.generation pludselig kun være 175 indbyggere på øen. Og ved 2.generations død vil der kun være 88, hvis det lave fødselstal opretholdes også i 4.generation.

    Det samfund, som indbyggerne oplevede som værende i fuld blomstring, var allerede i denne blomstring bestemt til undergang.

    Af eksemplet ses, hvor stor betydning selv beskedne udsving i fødselstallet kan have på længere sigt. Dette kan illustreres ved en udbygning af eksemplet.

    Hvis vi forestiller os, at 1.generation af øens indbyggere lader 10 mænd og 10 kvinder fra en helt anden kultur slå sig ned sammen med dem for at bruge deres arbejdskraft - eller af godgørenhed - vil ingen af de oprindelige indbyggere umiddelbart opleve noget problem i det, hvis ellers de fremmede opfører sig ordentligt.

    Men hvis disse nytilkomne kvinder får 3 børn hver, vil der (under samme forudsætninger med hensyn til fødselstidspunktet som ovenfor nævnt) ske følgende: 2.generation af de fremmede vil være på 30 personer (og fremmedbefolkningen på dette tidspunkt altså på i alt 50). 3.generationen vil være på 45 personer (og den totale fremmedbefolkning på 95). Når 1.generation af begge grupper dør, vil der være 175 af de oprindelige bosættere og 142 af de fremmede (inkl. disses 4.generation). Og ved 2.generations død vil der være 88 oprindelige indbyggere og 213 fremmede (inkl. disses 5.generation). De fremmedes 4.generation omfatter nemlig 67 personer, de oprindelige bosætteres derimod kun 25. Og de fremmedes 5.generation vil udgøre 101 mod de oprindelige indbyggeres kun 13!

    Allerede de oprindelige indbyggeres 3.generation vil altså komme til at opleve, at deres befolkningsgruppe udkonkurreres totalt af den i starten ubetydelige, men mere frugtbare fremmedgruppes talrige efterkommere.

    Disse mekanismer virker selvsagt også under vore himmelstrøg.

                            Ø-EKSEMPLET

           Stambefolkning                  "Gæstearbejdere"

        (ét barn pr. kvinde)             (tre børn pr. kvinde)

1. generation    200                             20

Befolkning i alt 200                             20

2. generation    100                             30

Befolkning i alt 300                             50

3. generation     50                             45

Befolkning i alt 350                             95

4. generation     25                             67

Befolkning i alt 175                            142

5. generation     13                            101

Befolkning i alt  88                            213

Fem generationer er ikke mere end spændet fra dine bedsteforældre og til dine børnebørn.

    Fødselstallet blandt danske kvinder er som ovenfor nævnt for øjeblikket ikke 1, men 1,5. Blandt kvinderne i dominerende indvandrergrupper er tallet derimod ikke 3, men godt 3,4.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"... den manglende balance mellem vækstraterne i den erhvervsaktive befolkning i nord og syd vil medføre en stigning i vandringerne fra udviklingslandene til de  rige lande og en mere eller mindre ukontrollabel vandring af arbejdskraften, motiveret af udsigterne til arbejde og højere levestandard". (Beretning fra ILO's - Den Internationale Arbejdsorganisations - konference i Geneve, 1987, side 10)

"De muhamedanske lande omkring Middelhavet ... får et problem med at finde beskæftigelse til den ekspanderende befolkning. Derfor vil der finde en udvandring sted mod Europa ... Der er næppe tvivl om, at Europa vil opleve et massivt indvandringspres". (Professor i demografi, konsulent for Danmarks Statistik, dr. polit. P.C. Matthiessen, Børsen 30/1 1990)

"En tidsindstillet bombe, der har tikket under befolkningerne i Vesteuropa siden 1960-erne, er nu ved at eksplodere. Selv om eksplosionen måske ikke kommer som nogen overraskelse, er omfanget af dens virkninger - og de problemer den rejser - uventede for de fleste eksperter og embedsmænd i regeringskontorerne. Det drejer sig om en ny socialgruppe, der hastigt er ved at gøre sig gældende. Den består af anden-generations indvandrere". (ILO-information, april 1990)

"Der er ikke noget mystisk eller forargeligt i det. De fattige i de muhamedanske lande ved Middelhavet vil strømme herop, ligesom fattige danskere i sin tid søgte mod byerne - eller USA". (Professor P.C. Matthiessen, Søndagsavisen 3, 20/5 1990)

"Fortsætter udviklingen som hidtil, vil der år 2000 formentlig være 35-40 procent fremmedsprogede i de københavnske folkeskoler". (Kultursociolog Eyvind Vesselbo, Ekstra Bladet 20/5 1991)

"I dag bor der 186 millioner mennesker i disse lande (de muslimske lande omkring Middelhavet, red.). Det svarer til 57 pct. af den samlede befolkning i de 12 EF-lande, som i dag udgør 325 millioner. I år 2025 - d.v.s. om blot 35 år - er den muslimske befolkning omkring Middelhavet vokset til 341 millioner, medens folketallet i EF-landene er næsten uændret. Til den tid bor der altså flere mennesker i landene ved de sydlige og østlige bredder af Middelhavet end i de nuværende EF-lande. - En stærk befolkningstilvækst medfører også mange mennesker i de aldersklasser, hvor man søger arbejde. På grund af deres svage økonomiske udvikling og voksende udlandsgæld vil disse lande ikke være i stand til at ekspandere deres økonomier tilstrækkeligt hurtigt til at opsuge den stærke tilgang til arbejdsstyrken. Resultatet bliver voksende arbejdsløshed og kummerlige levevilkår, som mange vil forsøge at slippe ud af ved f.eks. at udvandre til Europa.- Takket være TV og radio samt slægtninge, som allerede bor i Italien, Spanien og Frankrig, er indbyggerne i f.eks. Algeriet, Tunis og Marokko velorienteret om de langt bedre leveforhold i Vesteuropa. Hvad f.eks. angår Tyrkiet, modtager mange af dets indbyggere sådanne oplysninger fra slægtninge og bekendte, som allerede har opnået opholdstilladelse i blandt andet Tyskland, Danmark og Sverige. Udvandringen lettes og fremmes også på grund af de effektive transportmidler og den korte afstand mellem Nordafrika og Sydeuropa. Endelig vil udvandrerlandene opmuntre til udvandring, dels for at lette det hjemlige arbejdsløshedsproblem og dels fordi udvandrerne sender hård valuta hjem, som disse lande har så stærkt brug for. - Da Vesteuropa stort set har lukket sine grænser for indvandring, vil indvandringspresset fra øst og syd markere sig gennem et øget antal asylansøgere og en voksende illegal indvandring". (P.C. Matthiessen, professor i demografi, Spot 1/1 1992)

"Presset vil især komme fra de lande i Mellemøsten og Nordafrika, der allerede har vist stor interesse for at udvandre til Europa. I ni lande i dette område vil befolkningen fordobles fra 1985 til år 2025, mens Europas befolkning vil være stagnerende. De ni lande, der i dag tilsammen har 170 millioner indbyggere, er: Algeriet, Ægypten, Libyen, Marokko, Tunesien, Libanon, Syrien, Israel og Tyrkiet. I år 2025 vil de have 350 millioner indbyggere, hvilket er stort set samme antal, som der vil bo i Europa. Forskellen er blot, at Europa vil have en meget stor andel ældre, mens de ni lande vil have en meget ung befolkning. - Tager man hele det afrikanske kontinent med, er udviklingen endnu mere alarmerende. Ifølge FN's forsigtige skøn vil der om 20 år bo 1.150 millioner mennesker i Afrika, mens Europa vil huse 515 millioner mennesker. For bare ti år siden boede der flere i Europa end i hele Afrika. Så der er tale om en forrygende udvikling inden for blot en enkelt generation. - Og ser man på aldersgrupperne, vil der også være en markant forskel. I 2020 vil Afrika være befolket af dynamiske unge, mens Europa slås med et stadig større antal pensionister. - Allerede om 10 år vil der være fire gange så mange unge under 15 år i Afrika som i Europa. Samtidig vil der være dobbelt så mange over 60 år i Europa." (EF-avisen nr. 2, 1992)

"Hvis indvandringen til Danmark fra de mindre udviklede områder fremover forbliver på samme niveau som i anden halvdel af 1980-erne, og fødselsniveauet i denne gruppe falder fra det aktuelle på 3,15 børn pr. kvinde til 2,1 i løbet af 30 år, vil deres antal (blandt efterkommere er kun medregnet andengenerations indvandrere) øges til godt 400.000 i løbet af de næste 30 år. Den tyrkiske befolkningsgruppe vil under samme type af forudsætninger udgøre 92.000 i år 2020". (P.C. Matthiessen, professor i demografi, B.T. 9/5 1992)

"Næsten hver fjerde elev i de københavnske kommuneskoler er fremmedsproget" (Jyllands-Posten 27/2 1993, jf. opgørelse fra Københavns Skolevæsens kontor for fremmedsprogede elever, 1993)

"Befolknings- og flygtningeeksperter advarer nu politikerne kraftigt imod udviklingen i flygtningeproblemet. Det sker i en analyse, Ugebrevet Mandag Morgen har udarbejdet om tilstrømningen af flygtninge til Danmark. Den konkluderer, at problemet risikerer at blive Danmarks største i de kommende år, og overgå ledigheden som den opgave, der er størst behov for at finde en hurtig løsning på. Eksperterne finder således, at flygtningeproblemet er stærkt undervurderet. Vi står først ved begyndelsen af problemet, som uundgåeligt vil ændre danskernes hverdag markant de kommende år. Det vi udvikle sig med en selvforstærkende kraft, vurderer professor P. C. Matthiessen, Københavns Universitet...Han henviser til, at vi nu befinder os i en situation, som befolkningseksperterne længe har advaret imod..." (Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 2 1993)

"I dag er Europa igen skueplads for voldsomme folkevandringer". (Sadako Ogata, FN's flygtningehøjkommissær, Politiken 17/1 1993)

"I løbet af det sidste årti er der også sket en stærk stigning i indvandringspresset fra Det Mellemste Østen, Afrika og Østeuropa. Næsten alle disse immigranter ansøger om asyl. Baggrunden for det store og stigende indvandringspres på såvel Danmark som Vesteuropa er den store befolkningstilvækst, den beskedne økonomiske og sociale udvikling samt mangelen på politisk stabilitet i Den Tredje Verden. Hertil kommer - efter kommunismens sammenbrud - den vanskelige økonomiske omstillingsproces og politiske usikkerhed samt etniske spændinger i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. - Men disse faktorer kan først og fremmest udløse et stigende indvandringspres i kraft af den revolutionerende udvikling i transport- og kommunikationsteknologien. Gennem TV og radio er indbyggerne i selv meget fattige lande orienterede om den store forskel på levestandarden i Vesteuropa og deres eget land. De stadig mere effektive transportmidler gør det muligt i løbet af kort tid a transportere mange mennesker fra fjerne egne på kloden til Europa." (P.C. Matthiessen, professor i demografi, Samfundsøkonomen nr. 8 1993)

"Det (befolkningsprognosernes oversigt over fremmedfødsler) vil betyde en endog meget kraftig befolkningstilvækst i etniske grupper i Danmark. Og så har jeg ikke indregnet, at de etniske grupper i gennemsnit får flere børn end danskerne. Det vil gøre Danmark til et multi-etnisk samfund i en grad, som vi hidtil ikke har set, og det ser ud til, at de danske politikere er for dårligt forberedt på dette." (Lektor Hans Oluf Hansen, Statistisk Institut, Københavns Universitet, Jyllands-Posten 30/11 1994)

"Da jeg i sin tid som endnu tjenestegørende beskæftigede mig med emnet (befolkningsudviklingen, red.) udsprang det af Forsvarets Efterretningstjeneste... der skal vurdere den sikkerhedspolitiske situation til enhver tid, så der kan gives forsvaret og politikerne information om, hvad man kan forvente sig. Det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag for Danmark blev nyskrevet i 1992 og kom til at se sådan ud: ...'Den veldefinerede trussel mod Vesteuropa, som man kendte indtil slutningen af 80-erne, er faldet væk.... På længere sigt vurderes den største udfordring til Europas sikkerhed at komme fra dele af den 3. verden, der grænser op til Europa. Der tænkes i denne forbindelse på spredning af masseødelæggelsesvåben... islamisk fundamentalisme, ... befolkningseksplosioner... fattigdomskløften mellem Nord og Syd med heraf følgende immigrationspres mod Europa samt miljømæssige trusler... Man kan ikke sige, at hovedudfordringen udelukkende er af militær karakter i fremtiden'." (Pensioneret oberstløjtnant Ebbe Godtfredsen på Venstre-møde på Nymindegab, begyndelsen af august 1995)

FLYGTNINGE

Asylsystemet er ved at sande til, fordi det misbruges til almindelig indvandring i Vesteuropa.

Da indvandringsstoppet blev indført i begyndelsen af 70-erne, var der - bortset fra familiesammenføringsreglerne - stort set kun én måde, på hvilken mennesker fra de overbefolkede lande kunne skaffe sig adgang til Danmark. Og det var at søge asyl efter flygtningereglerne.

    Flere og flere søgte derfor asyl - og for mange lykkedes det at få det. Det skyldtes ikke mindst, at magtfulde "humanitære organisationer" ydede praktisk og rådgivningsmæssig hjælp til "flygtningene".

    Men meningen med flygtningesystemet var naturligvis oprindelig en helt anden.

FN's flygtningeregler

Danmark har tilsluttet sig FN-konventionen om flygtninge. Denne fastlægger dels hvem, der overhovedet er flygtning (i konventionens forstand), og dels hvilke rettigheder sådanne "konventions"flygtninge har.

    Konventionen sikrer personer, der som følge af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig socialgruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for sit land. Det land, hvor sådanne flygtninge, "politiske flygtninge", befinder sig, må ifølge konventionen ikke sende dem et sted hen, hvor de risikerer forfølgelse. Men konventionen giver ikke en politisk flygtning ret til at rejse ind i et land og få opholdstilladelse dér.

    Hvornår er man så ægte, politisk flygtning? Det er selvsagt uhyre vanskeligt at afgøre. Er den flygtedes frygt for forfølgelse f.eks. så velbegrundet, at han ikke kan vende hjem? Har han nu også den politiske opfattelse, han hævder at have, og som fører til forfølgelse?

    Derfor - og af rent humanitære grunde - kom FN hurtigt ind på at hjælpe også andre end de politiske flygtninge, der med sikkerhed var omfattet af konventionen. Dette gjaldt f.eks. mennesker, der rent faktisk (de facto) flygtede i så stort tal, at en individuel efterprøvelse af hver enkelts sag ikke var mulig. Sådanne flygtninge fik økonomisk hjælp, og FN søgte også evt. at genbosætte dem andetsteds, f.eks. ved aftale med de forskellige lande om, at de skulle modtage et bestemt antal af dem. Vi har fået en del vietnamesere som "kvoteflygtninge" på den måde.

Danske flygtningeregler går videre

Den danske flygtningelov skal ses på baggrund af FN-konventionen. Men den går videre, end konventionen kræver.

    I midten af firserne blev vore flygtningeregler nemlig udformet i overensstemmelse med ønskerne fra et mindretal i et udvalg, der var sat til at undersøge forholdene. Mindretallet havde Flygtningehjælpens daværende formand, Hans Gammeltoft-Hansen i spidsen. Et flertal i udvalget - anført af Højesterets præsident - havde en mere jordbunden opfattelse af, hvordan loven burde se ud. Men flertallets anbefalinger blev sat til side, da sagen kom i Folketinget.

    Lovændringen indebar, at de-factoflygtninge - der førhen i en vis udstrækning havde fået asyl efter justitsministeriets skøn - nu opnåede en lovfæstet ret til asyl. Folketinget gav også asylansøgere, der havde haft held til at skaffe sig ind i landet, ret til at blive her under asylsagens behandling. Der blev endvidere skabt ret til at indbringe afslag på asylansøgningen for et særligt flygtningenævn, der har en dommer som formand.

    Folketinget var øjensynlig ikke opmærksom på, hvad de nye regler åbnede op for i konsekvens af befolkningstrykket ved Europas grænser. Resultatet var da også, at der opstod en overvældende tilstrømning af "flygtninge". Derfor blev det hurtigt nødvendigt at stramme loven igen, således at asylsøgere nu kan afvises ved grænsen (hvis de da ellers kan tilbagevises til et land, hvor de er i en "faktisk tryghedssituation" - jf. FN-konventionens krav). Men der kommer stadig mange - f.eks. gennem illegal grænseoverskridelse eller fra lande, der ikke har tiltrådt FN-konventionen.

    I øvrigt blev den nye lov også indrettet således, at flygtninge, der har haft opholdstilladelse her i to år, ikke kan sendes hjem. Dette gælder selv om forholdene hjemme er bedret.

    Det er trods flere senere justeringer af loven aldrig lykkedes at få rettet op på lovens grundliggende fejl. Flygtninge bliver derfor under den danske lov i stor stil til indvandrere.

Nye motiver til at "flygte"

FN's flygtningesystem blev skabt i en periode, hvor der normalt ikke var andre grunde til at flygte hjemmefra end netop forfølgelse. Siden er forholdene ude i verden imidlertid skiftet.

    Befolkningsmængden mange steder i den 3. verden vokser som allerede nævnt eksplosivt, og det samme gør derfor det politiske og økonomiske kaos. Resultatet er, at mængder af mennesker ser sig om efter nye levesteder - og netop her kommer Europa ind i billedet.

    Med radio, TV m.v. som viser, hvor godt her er at være, og med de moderne samfærdselsmidler, der gør det let at rejse, er det ikke underligt, at mange søger at komme op til os. Normalt vil de angive forfølgelse som årsag, eftersom andet som regel ikke accepteres som immigrationsgrund. En tidligere Sri-lankansk diplomat har f.eks. berettet, at medens 150.000 borgerkrigsramte tamiler flygtede til deres landsmænd på det indiske fastland under urolighederne på øen, så benyttede 50.000 andre tamiler lejligheden til at rejse til Europa og Canada og søge asyl.

Misbruget

Langt de fleste af disse "flygtninge" opfylder ikke FN-konventionens krav - ja har måske endog slet ingen anden anledning til at flygte end ønsket om en mere behagelig tilværelse. Men i pressen og den offentlige debat kaldes de alligevel alle for "flygtninge". Og hvad værre er: Mange, der aldrig burde have haft asyl, får det alligevel, fordi de ud fra den gældende danske lov ikke lader sig udskille fra mere værdigt trængende.

    De danske flygtningeregler er således forholdsvis lette at misbruge. Under den nugældende danske lov afhænger meget jo nemlig af asylsøgerens egen forklaring med hensyn til grundene til "flugten". Medarbejdere i de humanitære organisationer beretter, at formentlig helt op til tre fjerdedel af vore asylanter gennem de senere år ikke er, hvad de giver sig ud for. Skønnet bygger på disse "flygtninges" mærkelige adfærd - f.eks. at de uden problemer kan rejse hjem på ferie. Ægte flygtninge er som regel også mere end villige til at fortælle, hvad der foregår. De frygter at misbruget i den sidste ende vil gå ud over de ægte forfulgte.

Grund til at passe på

De fleste vesteuropæiske lande står over for dette misbrugsproblem. Hos os er det imidlertid svært at komme til livs, fordi ledende politikere kun langsomt fatter, hvad der går i svang. Som revisionen af loven i midten af 80-erne viser, satte de sig end ikke ind i den helt nye situation, der er opstået ude i verden, inden de vedtog den lov, Dansk Flygtningehjælp ønskede. I de større lande, hvor man har haft indvandringspresset længere, er politikerne i reglen mere påpasselige. Hos os anerkendtes f.eks. i 1990 ca. halvdelen af asylansøgningerne - men i de store europæiske lande dengang kun 10%. Og FN skønnede, at kun 5% af flygtningene til Vesteuropa i 1990 var politiske flygtninge!

    Påpasseligheden i de store lande skyldes selvsagt, at man i flygtningereglerne så en tilsvarende kilde til indvandring, som "gæstearbejderne" udgjorde i 60-erne. Men det skyldes også, at det er urimeligt dyrt at forsørge en flygtning i Europa sammenholdt med, hvor mange der kunne hjælpes for de samme penge ude i verden. Livsbevarende foranstaltninger for en ægte, truet flygtning i Afrika kan f.eks. gennemføres for 30 øre om dagen. Til sammenligning koster hver eneste asylsøger i Danmark - selv de, der afvises som uberettigede - ca. 100.000 kr. Hertil kommer naturligvis udgifterne til dem, der får godkendt ansøgningen - slutbeløbet kan meget vel løbe op i millionbeløb pr. flygtning.

HVEM "FLYGTER"?

HUMANISMEN

Den nuværende flygtningepolitik indebærer et urimeligt forbrug af midler til fordel for dem, der har haft held til at anbringe sig som "flygtninge" hos os. Men de samme penge kan jo ikke bruges to gange, Så det sker i realiteten på bekostning af nødlidende ude i verden.

TEKNIK OG DETALJER:

En fjernadoption, som sikrer f.eks. et afrikansk barn skolegang, mad, tøj og medicin og dermed et håb i tilværelsen, koster ca. 2.000 kr. årligt. En asylant i Danmark koster samfundet ca. 100.000 kr. årligt.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Politiske flygtninge sammenblandes mere og mere med immigranter, der søger væk fra fattigdom og dårlige forhold... Folkevandringer, hvor mennesker flygter fra fattigdom for at opnå bedre økonomiske forhold, kan let føre til, at vi bliver ude af stand til at tage imod politiske flygtninge... Venlighed er godt, men bekvemmelighed er risikabelt. Vi må tage os i agt, så at hjælpen til økonomiske flygtninge ikke kommer til at belaste nye politiske flygtninge". (FN's flygtningehøjkommissær T. Stoltenberg i Svenska Dagbladet 18/3 1990)

"For øjeblikket bruger de rige OECD-lande 5 milliarder dollars om året i socialhjælp til mennesker, der er rejst ind under foregiven af at være flygtninge. Det er 10 gange mere, end FN har til rådighed til at hjælpe alle de millioner i Afrika, der er fordrevet fra deres hjem på grund af krige og borgerkrige". (Repræsentant for FN's Flygtningehøjkommissariat, refereret efter DR  P 3, 17/4 1990, kl. 6.00. Oplysningen kontrolleret af DDF)

"Hvis Norden og Vesteuropa fortsætter sin nuværende asylpolitik, vil det gå ud over de politiske flygtninge". (T. Stoltenberg, FN's flygtningehøjkommissær i Jyllands-Posten 17/6 1990)

"Hvis den humanitære tradition fortsat skal være bærende, er det nødvendigt, at problemerne om flygtninge og asylsøgere skilles ud fra det komplekse system af økonomiske immigranter". (FN's Flygtningehøjkommissariats repræsentant i Skandinavien, Gordon Lennox, Politiken 4/4 1991)

"Flygtningesituationen i syd og nord adskiller sig fra hinanden. Hovedproblemet i nord er nu den enorme vækst i antallet af asylsøgere, som ikke har noget berettiget krav på asyl, og som er i færd med at opbruge betydelige offentlige midler, der havde været bedre anvendt på hjælp til de nødlidende flygtninge i syd og på at afhjælpe årsagerne til, at folk overhovedet flygter og emigrerer.... Der er virkelig en klar tendens til, at asylsystemerne i de højindustrialiserede lande i Europa og Nordamerika bryder sammen... Hvis denne tendens (til forbliven i Nordeuropa trods asylkravets manglende berettigelse, red.) fortsætter, er der en åbenlys risiko for, at det veletablerede system til beskyttelse af flygtninge i disse lande udvikler sig til at blive en kostbar, uhensigtsmæssig og immigrationsfremmende maskine". (FN's flygtningekoordinator for Vesteuropa, Jonas Widgren, "Movements of Refugees an Asylum-Seekers: Recent Trends in a Comparative Perspective", 1991, s. 5, 9 og 11)

"Stadig flere forsøger at komme uden om indvandringsbegrænsningerne i blandt andet de vesteuropæiske lande ved at forsøge at indvandre gennem asylproceduren, hvilket giver anledning til store problemer og lange sagsbehandlingstider i modtagerlandene, hvilket også går ud over dem, der vitterligt er flygtninge." (Direktoratet for Udlændinges årsberetning 1992, s. 29)

"Han oplyser, at Lejren i Kutina koster 11.000 kr. at oprette per flygtning. I Danmark er prisen for en sengeplads i et asylcenter mere end 3 gange så høj." (Berlingske Tidende 21/5 1993, referat af udtalelser fra Røde Kors' projektleder Jørgen Kristensen om dansk finansieret flygtningeby i Jugoslavien)

"Danmark bruger færre penge på den samlede bilaterale ulandshjælp til verdens fattigste lande, end vi bruger til flygtninge, der opholder sig i Danmark... - Man kan konstatere, at Danmark har valgt at prioritere hjælpen til den lille gruppe politiske flygtninge, som har ressourcer til at flygte til vort land, til fordel for de mange millioner fattige og sultne, som lever i den 3. verden. Men det er svært at forstå, hvad det er, der gør, at en politisk flygtning har mere ret til hjælp end et fattigt og sultent menneske i Afrika, som bare ligger og dør, fordi han eller hun ikke har mulighed for at flygte til Danmark. - Det virker ikke særlig logisk, ej heller særligt humanistisk, at vi her i Danmark har valgt at forgylde en lille gruppe politiske flygtninge, medens vi i højere og højere grad svigter de svageste rundt om i verden. - Alt humanistisk hjælpearbejde må som målsætning have at hjælpe dem, der har mest brug for det, og helst så mange som muligt inden for de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. - Den målsætning lever Folketinget ikke op til med den nuværende prioritering." (Kultursociolog Eyvind Vesselbo, B.T. 27/5 1993)

"I dag har vi f.eks flygtninge fra Somalia. Vi får måske 2.000, men der er jo millioner af mennesker, der lider i Somalia. Er det så ikke uretfærdigt, at det bare er dem, som har lidt penge, der kan komme  herop? Hvad med resten? De kunne jo sådan set komme med lige så stor ret. Det er også svært at blive ved med at skelne mellem de forskellige flugtningegrupper. Mennesker, som flygter fra social nød, borgerkrig og miljøkatastrofer, er jo sådan set lige så ilde stedt som én, der er politisk forfulgt (kun politiske flygtninge er omfattet af FN's asylkonvention, red.).... Jeg tror ikke, vores asylsystem kan holde. jeg tror, det bryder sammen. Og jeg kan se fra rapporter, at dét frygter FN også.... det er jo et fuldstændig spild af penge. Tænk, hvad de samme penge kunne have udrettet de steder, asylsøgerne kommer fra." (Professor, dr. polit P.C. Matthiessen, befolkningsekspert, Københavns Universitet, Ekstra Bladet 25/3 1995)

"Dansk Flygtningehjælp får lige så mange penge fra staten, som en mindre kommune (mere end en milliard om året), men der er stort set ingen demokratisk eller folkelig kontrol med hvordan eller til hvad pengene bruges. - Organisationen Dansk Flygtningehjælp er en konstruktion, der består af nogle tilfældige private foreninger uden kendskab til integrationsarbejde eller administration af bistandsloven. - Flygtningehjælpen bruger i stedet oplysningsmillionerne til at reklamere for flygtninge og flygtningesagen, med den skjulte hensigt at sikre en stabil flygtningetilgang til Danmark. Hver flygtning, de skaffer til landet, udløser et beløb til organisationen på omkring 150.000 kr. pr. stk." (Axel Andersen, tidligere socialrådgiver i Dansk Flygtningehjælp, B.T. 5/8 1995)

"Giver det f.eks. mening, at de industrialiserede lande bruger 10 milliarder dollar om året på asylprogrammer, samtidig med at de skærer ned i deres udviklingsstøtte og opretholder et økonomisk system, som får mennesker fra de fattige lande til at udvandre for at søge arbejde?" (1995-rapporten fra FN's Flygtningehøjkommissariat, refereret efter Politiken 16/11 1995)

VORE INTERNATIONALE FORPLIGTELSER

Den danske lovgivning går videre, end FN kræver, og videre end det lovforberedende sagkyndige udvalg med Højesterets præsident i spidsen turde lægge navn til. Og også danskerne har menneskerettigheder, nemlig ret til at andre ikke bare tiltager sig danskernes ressourcer. Ydermere er det fuldt ud i overensstemmelse med internationale konventioner at fortrinsbehandle danske statsborgere.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Alle folk har selvbestemmelsesret. I kraft af denne kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. 2. Alle folk kan til deres egne formål disponere frit over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer...Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder." (Den internationale Konvention om borgerlige og politiske Rettigheder og Den internationale Konvention om sociale og kulturelle Rettigheder, Artikel 1: 1)

"1. I denne konvention betyder udtrykket 'racediskrimination' enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af arbejdslivet. - 2. Denne konvention finder ikke anvendelse på sådan forskelsbehandling, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling, som en i denne konvention deltagende stat foretager mellem sine egne statsborgere og udlændinge." (Den internationale Konvention om Afskaffelse af alle Former for Racediskrimination, artikel 1)

"Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 (nu stk. 1) finder ikke anvendelse for udlændinge, der er kommet hertil som led i en omfattende indstrømning af flygtninge." .... "Udvalgets flertal har under hensyn til den meget vide adgang til at give opholdstilladelse til flygtninge, der er givet i udkastet til § 7, stk. 1, nr. 1, (nu stk. 1) fundet det nødvendigt udtrykkeligt at undtage masseindstrømningssituationen fra bestemmelsen." (Forslag til undtagelsesbestemmelse i flygtningeloven med ledsagende bemærkninger foreslået - i harmoni med FN's flygtningekonvention - af flertallet i det sagkyndige udvalg, som i sin tid forberedte loven; flertallet omfattede bl.a. Højesterets præsident. Se Betænkning om Udlændingelovgivningen nr. 968/1982, s. 91 og 131. Den foreslåede sikkerhedsventil i loven blev forkastet af Folketinget)

"Stk. 1. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. (FN-Konventionen).

Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland". (Udlændingelovens § 7)

"Den (FN's Flygtningekonvention af 1951) pålægger ikke staterne nogen folkeretlig forpligtelse til at meddele asyl til personer, der opfylder konventionens betingelser." (Flygtningenævnets formandskabs beretning 1984 - 87, s. 17)

Ifølge den Kommenterede Udgave af Udlændingeloven (2. udg. 1993 v./ Herman Langlouis, Claus W. Tornøe og Torben Geneser), side 81, gives der opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, bl.a. i tilfælde, hvor FN-konventionens betin-gelser for at opnå opholdstilladelse ikke kan anses for opfyldt - end ikke selv om man lader en bevistvivl desangående komme asylsøgeren til gode. I øvrigt sigter FN-konventionen kun på politiske flygtninge, medens den danske udlæn-dingelov hjemler asyl også for andre.

AFVISES FUPFLYGTNINGE?

Mange snyder sig til en opholdstilladelse som flygtning i Danmark - eller får den, fordi det er lykkedes dem at trække asylsagsbehandlingen i langdrag.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Vi bliver nok bundet noget på ærmet. Vi skal ikke afkræve asylsøgerne bevis for alt, hvad de fortæller os. Det er en følge af et ret liberalt system". (Direktør Frederik Schydt, Direktoratet for Udlændinge, Jyllands-Posten 4/10 1988)

"Nu, hvor det hele er overstået, vil jeg bare sige dig, at den historie, jeg fortalte dig den gang (til brug ved asylansøgningen) var løgn. Men det fungerede jo". ("Flygtning"s tilståelse i Weekendavisen 27/1 1989)

"Der er ...mange glasklare tilfælde (af misbrug)". (FN's flygtningekommissær T. Stoltenberg i Svenska Dagbladet 18/3 1990)

"For mange asylansøgere, der ikke er flygtninge, får alligevel lov til at blive i Danmark og de øvrige nordiske lan-de". (FN's flygtningehøjkommissær T. Stoltenberg i Jyllands-Posten 17/6 1990)

"Det kan ikke nægtes, at i de seneste år har et forholdsvis stort og stigende antal asylansøgere gjort brug af asyl-procedurerne for et opnå opholdstilladelse i medlemsstaterne, uden at de imidlertid opfylder definitionen på en politisk flygtning, jf. Genève-konventionen. Der er tale om et misbrug af asylprocedurerne, der tjener til at omgå de restriktioner på indvandring, som medlemsstaterne af beskæftigelsesmæssige hensyn har indført for mange år siden". (Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet om asylret, SEK (91) 1857, 18/10 1991)

"Afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige humanitære grunde, som kan begrunde opholdstilladelse (efter udlændingelovens regel om, at der kan gives sådan, hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen)... beror på en skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen af dette skøn har Justitsmini-steriet i almindelighed navnlig lagt vægt på ... samt varigheden af pågældendes ophold her i landet." (Justitsministerens svar på spørgsmål nr. 106 af 23/4 1991)

FORLADER AFVISTE ASYLSØGERE DANMARK?

Når først det er lykkedes en immigrant at placere sig i Danmark under påskud af at han er flygtning, er det overordentlig vanskeligt at få ham ud igen, selv om myndighederne når frem til, at der ikke er grundlag for at give ham asyl.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Alle disse forhold (den omstændelige sagsbehandling og de mange muligheder for gennem klager til flygtningenævn, justitsministerium, ombudsmand m.fl. samt ved inddragelse af politikere og presse at forhale hjemsendelsen, red.) indebærer, at det er muligt for nogle asylansøgere at tilbringe flere år på asylcentrene, og at det i realiteten er et lille antal asylansøgere, der tvangsmæssigt udsendes af landet efter et endeligt afslag. I den forbindelse må det tilføjes, at der løbende er et betydeligt antal asylansøgere, der får opholdstilladelse her i landet på andet grundlag, typisk ved ægteskab med en dansk statsborger eller en herboende udlænding". (Udlændingedirektoratets Årsberetning, 1992, s. 33)

Stadig flere asylsøgere afviser at forlade Danmark, når de får nej til opholdstilladelse. Det er en "alvorlig belastning for systemet, at folk ikke vil tage et nej for et nej... Man kunne godt have en mistanke om, at der er advokater, som spekulerer i dette for at forlænge deres klienters ophold i Danmark". (Landsdommer Leif Grønning-Nielsen, formand for Flygtningenævnet, Jyllands-Posten 29/12 1992)

"En politimand fra Skanderborg og en flygtningeven fra Vestsjælland er - uafhængigt af hinanden - enige om én ting: Politikerne tør ikke bore i, hvad der bliver af de afviste. Men deres udgangspunkt er vidt forskelligt: Politimanden sigter til, at mange illegale asylsøgere lever illegalt i det danske samfund: 'Mange bor i store lejligheder i Gjellerup-planen i Århus, hvor de kan leve af herboende landsmænds bistandshjælp. Det ved vi, men politikerne tør ikke lade os rydde op i det. Og vi må jo ikke rykke ud, før vi har en begrundet mistanke' siger kriminalassistent Johannes Strunge fra Skanderborg Politi." (Politiken 28/3 1993)

"En stor gruppe asylsøgere fra Eritrea - mænd og kvinder - er uhjælpeligt strandet i Danmark. Selv om de alle har fået afslag på asyl. Sådan ser det ud, efter at dansk politi i en konkret sag helt har opgivet at sende en eritraner tilbage til sit hjemland på grund af lutter praktiske genvordigheder. ... myndighederne dér ønskede ikke at lukke deres landsmand ind, fordi han ikke havde gyldige eritranske rejsepapirer." (Politiken 1/4 1993)

"Indædt tavshed giver uge efter uge en gruppe kriminelle udlændinge ret til at hæve lommepenge hos politiet i København. Skønt de er dømt til udvisning efter fængselsstraffe for grov kriminalitet, kan de i årevis bo på hotel for politiets regning, fordi de nægter at fortælle, hvilke lande de kommer fra.... 'De kommer typisk fra afrikanske lande, men alle mangler personlige papirer, og ingen af dem vil medvirke til at fastslå, hvor de kommer fra' siger Jørgen Tagge." (Jyllands-Posten 16/4 1994 med referat af kriminalinspektør Jørgen Tagge, Den Centrale Politiafdeling)

BLIVER FLYGTNINGENE HER, SELV OM FORHOLDENE HJEMME ER BEDRET?

Langt hovedparten af dem, der har fået asyl i Danmark, rejser ikke frivilligt hjem, selv om de ikke mere er forfulgt.

TEKNIK OG DETALJER:

Kun ca. 100 flygtninge repatrieres hvert år.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Stk. 1. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages når...

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en udlænding, som er omfattet af § 7 (flygtninge, red.), og som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 2 år". (Udlændingeloven § 19)

"En tamilsk studerende fortalte mig begejstret, at hans landsmænd er meget glade over at leve ubekymret her i Danmark med en meget høj levefod. Det var hans overbevisning, at 99% af tamilerne vil blive i Danmark, trods det kolde klima, og han havde endda regnet ud, at med familiesammenføringer og tamilsk fødselshyppighed vil "pioner-gruppen" på de 4.000 tamiler her i landet være blevet til 25.000 omkring år 2000, "og så er vi nok til at være en selvstændig etnisk gruppe her ligesom moorene (arabisk-pakistanske muslimer) hjemme i Sri Lanka eller tyrkerne og de andre muslimer her i Danmark". (Fra Erik Lund, "Pilottest blandt srilankanske/ceylonesiske flygtninge i Dan-mark", juni 1989)

Der er umuligt at fremskaffe de kæmpebeløb, som er nødvendige, hvis man skal rette indvandrernes hjemlande op til europæisk niveau for dermed at stoppe indvandringen fra disse lande.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"I 1950 udgjorde de industrielt udviklede donorlande endnu en tredjedel og modtagerlandene to tredjedele af Jor-dens befolkning. Men i løbet af 30 år vil de lande, der kan gøre sig håb om at modtage udviklingshjælp, tegne sig for fem sjettedele af Jordens befolkning. Håbet om, at den industrialiserede del af menneskeheden via udviklingshjælp vil kunne udfri den fem gange så store resterende del af dennes armod, bliver til en grundløs illusion". (Fhv. vest-tysk forbundskansler Helmuth Smith, Socialdemokratiet, Jyllands-Posten 17/6-92)

"INTEGRATION"

Det er næsten umuligt at placere muslimer i vestlige lande, uden at der opstår problemer. Det skyldes, at der er en betydelig forskel mellem den vestlige og den traditionelle islamiske opfattelse af, hvordan samfundet skal indrettes. Og dette islamiske grundsyn præger selv den moderne indstillede muslim.

I alle lande har befolkningen en forestilling om, hvordan samfundet skal indrettes, og hvordan forholdet skal være mellem individ og stat. Denne opfattelse vil normalt blive udtrykt i landets grundlov.

    Vor grundlov bygger - lige som de fleste vestlige - på idéen om, at den lovgivende magt skal ligge hos et folkevalgt organ, Folketinget. Den "udøvende" magt, altså magten til at forvalte loven, skal ligge hos regeringen (under medvirken af administrationapparatet). Og den dømmende magt skal være i hænderne på uafhængige domstole. Grundloven fastslår også, at individet har personlig frihed, og hjemler den enkelte en række "borgerlige rettigheder" i den sammenhæng.

    Alt dette er så indgroet i vor bevidsthed, at vi er tilbøjelige til at tage det som en selvfølge og som den eneste mulige ordning.

    Men det er den ikke.

Den islamiske "fundamentalisme"

Det, der sædvanligvis kaldes det "fundamentalistiske" Islam, bygger på en ganske anden tankegang.

    Ny-fundamentalismen tegner efterhånden udviklingen i flere og flere lande i Nordafrika og Orienten. De er inde i, hvad der kaldes en "re-islamisering". Og det synssæt, der ligger til grund for denne re-islamisering bærer også et fremstød i Vesteuropa.

    Til dette fremstød hentes støtte fra mange indvandrere og flygtninge i Vesteuropa. De føler ofte, at de vinder selvværd på denne måde - selv om de måske overhovedet ikke er troende muslimer. Islam er så at sige blevet et redskab til støtte for deres identitet.

Koranen står over staten

Islam bygger på tanken om, at al autoritet er hos Allah. Allah er almægtig, allestedsnærværende - og har også den øverste autoritet i jordiske anliggender. Muslimen skal altså ikke - som efter den kristne trosopfattelse - give Kejseren hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

    Sin vilje har Allah, mener muslimerne, udtrykt i Koranen med dennes forskrifter om, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Disse forskrifter er overgivet til mennesket i form af åbenbaringer til profeterne, senest Muhammed, som fuldstændiggjorde trossætningerne og fik dem ført i pennen i samlet form.

    Disse sætninger regulerer endvidere langt mere, end der reguleres gennem lovgivning hos os. Allah skal således lovprises morgen, middag, midt på dagen, ved solnedgang og før man går til ro. Visse muslimer opfatter endog troens bud sådan, at de skal stå op midt om natten og bede. Trossætningerne bestemmer også, hvad muslimen må spise, hans personlige hygiejne m.v. - kort sagt hele den jordiske tilværelse.

    Dette indebærer flere ting:

Retssystemet uforanderligt

F.eks. indebærer det, at retssystemet i princippet er uforanderligt. Opstår der et nyt problem, som påkalder sig en retlig regulering, kan man ikke bare lave en hensigtsmæssig lov herfor. I stedet må man prøve at finde ud af, hvad Koranen forudsætter skal være gældende. En islamisk stat styres således af Allahs love og ikke ved love udsprunget af menneskelig ræsonneren og overvejelse.

Intet privatliv

Endvidere indebærer det, at muslimen ikke har noget privatliv i den forstand, vi oplever det. En lang række af de forhold, vi oplever som hørende under den enkeltes egen bestemmelsesret, anser muslimen således for reguleret ovenfra.

Intet demokrati

Det medfører også, at den højeste myndighed i et islamisk samfund hverken er hos et statsoverhoved eller hos folket.

    Eftersom Allah står over alt andet, må den islamiske stat nødvendigvis sikre Koranen som øverste grundlag for samfundet. Den islamiske stat må naturligvis også have en leder til at føre de islamiske regler ud i livet. Men denne leder - kaliffen - har ingen lovgivende magt. Han er udelukkende forvalter af Koranen og kan højst udfærdige regler i henhold hertil.

    Lederens opgave er altså at udøve Allahs magt. Følgelig er det kun i konsekvens af lederens løfte om at regere samfundet efter Allahs love, at muslimen skylder ham lydighed. Skulle der opstå uenighed om, hvorvidt han misforvalter disse love, må sagen pådømmes af en islamisk dommer - en teolog - på grundlag af Koranen. Og hvis lederen ikke efterlever dommen, er enhver muslim berettiget til at gøre oprør mod ham.

Ulydighed mod staten kan være den troendes pligt

Dette er værd at bemærke. For heri ligger også, at den islamiske samfundsordning pålægger sine medlemmer en loyalitetsforpligtelse, som er ganske anderledes end hos os.

    Muslimens vigtigste pligt er således hans pligt over for Allah, d.v.s. Koranen. Dernæst følger pligten til lydighed over for Muhammed - hvis gerninger blev nedskrevet som forbillede i beretninger om, hvad profeten selv plejede at gøre. Og først til sidst kommer pligten til lydighed over for de verdslige myndigheder - og vel at mærke kun de myndigheder, der har beføjelse til at føre trossætningerne ud i livet.

    For den troende skal jordiske myndigheder altså ikke adlydes, medmindre de er i overensstemmelse med Koranen.

Pligten til ekspansion

Tilhængere af det ny-fundamentalistiske tankesæt må kun leve efter deres fortolkning af Koranen og islamisk lov. Og de kan jo altså overhovedet kun leve på den måde, såfremt de bor i samfund, som er indrettet i overensstemmelse hermed. Derfor må fundamentalistiske muslimer nødvendigvis arbejde for at skabe deres egne stater (eller områder), opbygget efter fundamentalistisk model.

    Hvor det lykkes at etablere sådanne samfund, anses der at være opstået et "fredens land". Hvor det derimod ikke er lykkedes, består "krigens land". I dette mørkets rige har muslimen kun to muligheder, nemlig enten at kæmpe  for at indføre den rette (islamiske) samfundsorden, eller at flytte til et sandt islamisk samfund.

    Det er endvidere fundamentalistens pligt at prøve at udvide "fredens land" mest muligt. Dette indebærer, at han skal forøge antallet af rettroende i forhold til antallet af vantro - ved overtalelse og propaganda, ved børnefødsler, ved neutralisering af modvillige enkeltpersoner eller om nødvendigt ved "hellig krig".

Hvad er en islamisk stat?

Medens en vestlig stat traditionelt er et område, hvor befolkningen er knyttet sammen af et fælles sprog og en etnisk samhørighed, så er en islamisk stat med andre ord et område, hvor indbyggerne er bundet sammen af den fælles tro. Den islamiske stat behøver for så vidt slet ikke være knyttet til et bestemt (del)territorium. Og en geografisk afgrænset islamisk stat er til enhver tid kun en midlertidig platform på vejen til et verdensomspændende islamisk rige.

Ingen "frihed, lighed og broderskab"

Af den omstændighed, at muslimens loyalitet er knyttet til et religiøst ideal følger i øvrigt også noget andet: For ham gælder principperne: "frihed, lighed og broderskab" ikke i forhold til mennesker med anden religiøs overbevisning.

Konsekvensen for indvandrernes holdning

Det er i lyset af disse forhold, man skal se de vanskeligheder, som regeringerne i de islamiske verdensdele står i, når de prøver at opbygge moderne samfund.

    Men det er også i det traditionelle muslimske synssæt, man skal søge årsagen til, at mange indvandrere i Danmark ikke "integreres" og måske heller ikke altid lever op til vore forventninger om deres loyalitet over for det danske samfund.

    Det skyldes ikke, at de bevidst handler illoyalt, men derimod at loyalitetspligten ifølge deres tankeverden har en anden indretning end vor. De er loyale over for det muslimske samfund, som rækker ind i vort. Og dette samfund kan de ikke sætte til side til fordel for vore love uden at krænke deres vigtigste trossætning. Vore love udspringer jo ikke af den højeste lov, altså Koranen. Ja, vore menneskeskabte love har oven i købet et skær af gudsbespottelse. For de er menneskers værk, og mennesket kan ikke sætte sig i Guds (Allahs) sted. Helt uløselig bliver naturligvis konflikten, såfremt de menneskeskabte forskrifter kolliderer med forskrifterne i Guds (Allahs) lov, altså Koranen.

    Vi kan med andre ord ikke både fastholde, at de skal have lov til at bevare deres kultur hos os, og pukke på dem for deres islamiske vaner, anderledes kvindesyn, manglende overholdelse af nogle af vore regler o.s.v.

    Og det ændres der naturligvis ikke noget i, selv om de får dansk statsborgerskab. For i henhold til deres kulturtradition er også statsborgerskabets pligter underordnet troen.

VIL DE FREMMEDE TILPASSE SIG?

Politikere og humanitære organisationer siger, at det blot drejer sig om at "integrere" flygtningene og indvandrerne. Ordet "integration" er blevet til en slags trylleformular, der skal få danskerne til at tro, at de fremmede kan indpasses i det danske samfund, og at de _ønsker at tilpasse sig dette. Men dette er en illusion. Ud fra al erfaring - f.eks. fra de store europæiske lande - vil de tværtimod opbygge deres egne samfund midt i vort.

    De fleste tror i øvrigt også, at der med "integration" menes det samme som "assimilering", altså indsmeltning i det danske samfund, så at der kommer et fælles samfund med fælles værdier og normer ud af det. Det er imidlertid ikke tilfældet. "Integration" betyder "indpasning af de fremmede med bevarelse af deres egne kulturtræk". De skal altså efter den gældende "integrations"politik have lov til at beholde deres egne værdier og normer.

    Hvordan skal man kunne opbygge et fælles samfund, når nogle af indvandrernes og flygtningenes værdier og normer strider fundamentalt mod vores?

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Hvor korset stod på tårnets tegl,

og kastede sin skygge,

der rejses månens klare segl,

på det vor fremtid bygge".

(Islamisk salme udgivet af Kamal Ahmad, Holbæk, på melodien "Nu falmer skoven...")

"Og gift jer ikke med kvinder fra afgudsdyrkerne, førend de tror, thi en troende slavinde er bedre end en afgudsdyrker, selv om hun også måtte behage jer. Og bortgift ikke (jeres kvinder) til afgudsdyrkerne, førend de tror, thi en troende slave er bedre end en afgudsdyrker, selv om han også måtte behage jer". (Koranen Sura, 2, 222)

"Lad være med at sige, at vi skal være danskere. Det er jo tortur, når I vil have, at vi skal glemme vores opdragelse og kultur". (Tyrkisk indvandrer på Indvandrerforeningernes Sammenslutnings landsmøde, Politiken 3/5 1987)

"Danskerne må acceptere, at den befolkning, der nu bor i landet, består af flere og ligeværdige etniske grupper end tidligere. Disse etniske minoriteter skal have mulighed for at eksistere på egne betingelser, ud fra egne ønsker og præmisser". (Gonzalo Vargas, "flygtning", i Information 16/4 1988)

"Det er faktum, at i mange tilfælde har muslimerne svært ved at falde til ... Integration af folk fra disse områder er meget vanskelig og langvarig". (P.C. Matthiessen, professor i demografi, Berlingske Tidende 25/2 1990 og Børsen 30/1 1990)

"De indfødte må give de etniske minoriteter mulighed for at beskytte deres kultur og give dem plads i forfatningen. Den danske stat og de politiske partier skal give de 'fremmede' status som etniske minoriteter". (Sefa Myürükeml, Århus Stiftstidende 25/1 1992)

"Ved skolestart konstateres, at de fremmedsprogede elever sprogligt (på dansk og delvis hjemsproget) befinder sig på et meget lavt niveau.... -

Foranstaltninger til at afhjælpe dette kunne være tvungen børnehave, legestue, før-børnehaveklasse, hvor forældrene også er til stede o.lign. - Herunder vil indlæring af legemønstre også være ideelt, da de mindre elever ses ikke at have mange andre lege end kamplege. - Ud over de rent indlæringsmæssige problemer har vi gennem flere år haft vore 'små kampe' omkring svømning, badning/idræt og deltagelse i lejrskoler. Disse er oftest opstået grundet elevernes og forældrenes påberåbelse af og henvisning til Koranen. - Disse henvisninger, samt sætten den islamiske tro over det danske system, ses at være tiltagende, således at de større elever tit udviser manglende disciplin og efterrettelighed, især over for kvindelige lærere. Dette har haft en afsmittende virkning på de mindre elever, der nu ret tidligt udviser den samme holdning og foragt.... - I forbindelse med Golfkrigen sidste år oplevede flere af lærerne en særdeles hadefuld stemning i specielt den arabisk/palæstinensiske gruppe. Flere af lærerne blev anklaget for at være 'jødeagenter' når vi prøvede at få en dialog i gang. Det var umuligt. Ligeledes har det være umuligt at få almindeligt demokratisk elevrådsarbejde til at fungere i denne gruppe. Demokrati bliver anset for et svaghedstegn. Det er vores indtryk, at denne holdning bakkes op af hjemmene.... - Igen og igen bruges/misbruges Islam som loven over dansk lov. Religionen træder hele tiden frem som en hindring for en rimelig integration/assimilering". (Lærerrapport vedrørende forholdene på Gasværksvejens skole på Vesterbro i København, 1992, jf. også Ekstra Bladet 29/2 1992)

"På langt sigt vil generationerne blive 'tyrkiske danskere' - men stadig med deres kulturelle og etniske rødder i behold". (Tyrkiets ambassadør Baki Ilkin, Jyllands-Posten 3/12 1992)

"Næsten ethvert forsøg på hurtig integration af indvandrere er dømt til at mislykkes, mener psykiateren Per Nørgaard, som i en halv snes år har prøvet at hjælpe fremmede med psykiske problemer. - Per Nørgaard forudser, at de forskellige etniske mindretal i stedet vil isolere sig i et egentligt multietnisk samfund. - Det vil givetvis medføre voldsomme brydninger mellem de forskellige mindretal, men også i forholdet til den danske kultur vil der kunne opstå stærke spændinger, siger han... - I de fremmede familier rejser sig særlig modstand mod et medlem af gruppen, som pludselig søger uden for kredsen og ind i et miljø med andre normer og målsætninger". (Jyllands-Posten 8/2 1992)

"I er arrogante nok til at tro, at I kan forvandle flygtninge og indvandrere til danskere over night. Det er ikke gået op for jer endnu, at de fremmede holder mere af deres egen kultur, end jeres, og aldrig bliver nye danskere". (Amerikaneren Ed Thomasson, Jyllands-Posten 20/12 1992)

"Når borgmester Per Madsen fra Ishøj giver udtryk for, at tyrkerne i Danmark er endnu mere religiøse end dem i Tyrkiet, er Gülsüm tilbøjelig til at give ham ret: 'Når man vokser op i en 'fremmed' kultur, bliver man mere bevidst om, hvad man selv står for'". (Indvandreren Gülsüm Dormurcuk, Jyllands-Posten 8/4 1993)

"Jeg ved, at mine forældre ville blive utroligt kede af det, hvis jeg giftede mig med en dansker. Så det gør jeg ikke. Jeg føler ikke, jeg kan være det bekendt. Jeg har fået lov til en masse ting af mine forældre, og jeg vil ikke kunne trækkes frem som et dårligt eksempel på, hvad der sker, når tyrkiske piger får for meget frihed". (Birgül Ergin, tyrkisk pige, Politiken 27/5 1994)

"Den etniske uro er allerede en realitet." (Kultursociolog Jacques Blum, Jyllands-Posten 1/12 1994)

Det er et større problem at få udlændingene til at acceptere danskerne end omvendt. "Der er en betydelig integrationsangst, og selv om der på de danske skoler gøres en stor indsats for at få indvandrerbørn med i de fælles aktiviteter, er det vanskeligt... Forældrene modsætter sig, at de er sammen med danske børn" (Undervisningsinspektør Jørgen Hansen, Undervisningsministeriet, om integrationsproblemerne i skolerne, Jyllands-Posten 13/3 1995)

"Det bekymrer mig at høre skolebørn, som er født og opvokset her i landet, og som går i religiøse skoler, udtale: 'Danskere er vantro og umoralske, og derfor er det legalt at lyve over for dem... Jøder står bag alt ondt og skal derfor slagtes'" (Cand. polit. Naser Khader, skriver og taler flydende arabisk; af arabisk muslimsk oprindelse; Berlingske Tidende 17/12 1995)

"Danskerne tager let på jihad (Hellig Krig), fordi det stemmer bedst med deres billede af livet. Men jihad skal opfattes som alvor. Tro mig. Jeg har studeret Islam i mere end 30 år. - I øjeblikket er der ingen fare, for endnu er antallet i Danmark ikke stort. Men bliver de mange nok, skal de udføre Allahs ordre om at udbrede Islam ved sværdets magt. - Det er en obligatorisk pligt at gennemtvinge Islam som religion, livsstil og politisk lære. Det skal ske overalt i verden, hvor muslimer enten invaderer et land eller kommer til at udgøre en gruppe, der er tilstrækkeligt stor." (Adnan Wahab, Jyllands-Posten 8/1 1995 - han angiver ti procent som den størrelse, der vil give muslimer anledning til at gennemtvinge Islam i værtslandet.)

BLIVER DET EN "KULTURBERIGELSE"?

De, der taler om kulturberigelse, savner i stor udstrækning konkret viden om de problematiske kulturtræk indvandrerne og flygtningene bringer med sig.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

Den muslimske hustru er som en "ager": "Gå da til jeres ager, hvornår og hvordan I vil". (Koranen, Sura 2,224)

"De vantro følger falskheden, medens de troende følger sandheden. Når du møder de vantro, så hug deres hoveder af, og når du har strakt dem til jorden, så bind dem fast". (Koranen Sura XL, VII, vers 3 og 4)

"En mand, som lader sine kvinder afkaste sløret og bære makeup, skal indtegnes i de himmelske annaler som hanrej og derefter føres til Helvede, hvor han skal ristes til tidernes aften". (Ayatollah Abdul-Hussein Dast-Ghayb)

"Islam er ikke kristendom, Islam er religionen for agitation, revolution, blod, befrielse og martyrium". (Shaikh Morteza Motahari)

"Det er Islams natur at dominere, ikke at blive domineret, at påtvinge alle nationer Islams regler og at udstrække sin magt til hele jorden". (Shaikh Hassan al-Banna, stifter og øverste vejleder for Det muslimske Broderskab)

"Vi må afvise demokratiet til fordel for Islam, som det enestående og perfekte system, skabt af Den Almægtige... Vores march er netop begyndt, og Islam vil i den sidste ende besejre Europa og USA." (Shaikh Saeed Shaaban, Sunnimuslimsk leder i Tripolis)

"Folk siger: 'Lyv ikke'. Men dette gælder ikke, når vi tjener Allahs vilje. Han lærte mennesket at lyve, således at vi kan redde os i vanskelige øjeblikke og forvirre vore fjender". (Muhammed Navab-Safavi)

"De, som er imod at slå ihjel, har ingen plads i Islam. Vor profet dræbte med sine egne velsignede hænder. Vor Imam Ali dræbte mere end syv hundrede på én dag. Hvis Troens overlevelse nødvendiggør, at der udgydes blod, så er vi der for at udføre vor pligt". (Ayatollah Sadeq Khalkhali, islamisk dommer)

"Det vil altid give store politiske problemer, hvis et land har en betydelig minoritetsgruppe af en anden kultur. Landet vil med to helt forskellige normsystemer blive vanskeligere at regere. Se blot på verdenskortet, der er ikke noget som netop dét, der giver anledning til konflikter". (Professor P.C. Matthiessen, Berlingske Tidende 25/2 1990)

Interviewer: "Hvad nu når jeg ser Kadaffi og førhen Khomeni opfordre til drab i Allahs navn ?". Den muslimske præst i en dansk menighed: "Ja altså, hvis det er sandheden, at hvad de siger, at der er nogen, der skal dræbes, men kun hvis det er i Allahs navn, så er det rigtigt. Hvis det er for (deres) egen skyld, for menneskets skyld, så er det ikke rigtigt. Det er altså først og fremmest for Allah". Interviewer: "Hvis Allah påbød dig at dræbe mig f.eks. Ville du så synes, det var i orden ?". Den muslimske præst: "Hvis der var grund til det - hvis der ikke er nogen grund til det, så ville jeg aldrig gøre det". Interviewer: "Men hvilke grunde kunne der være til f.eks., at Allah påbød dig at dræbe mig ?" Den muslimske præst: "Det er, hvis vi bliver tvunget til det". (Fra TV 2's udsendelse "Allah på Amager", foråret 1990)

"Jeg tror, at muslimerne en skønne dag vil kaste sig over os". (Helmuth Schmidt, fhv. tysk forbundskansler, Socialdemokratiet, refereret i Jyllands-Posten 16/8 1992)

"Vi, der har hjemme i Danmark, er en del af en sammenhæng. Vi lever i et samfund, et fællesskab som vi selv er med til at udforme. Hverdag og fest, privat og offentligt, altsammen bygger det på værdier og idealer, som vi igennem generationer har været fælles om. Også når vi er indbyrdes uenige, ved vi, hvor vi har hinanden. Det er, målt med den øvrige verden, lidt af en sjældenhed, ja en gave". (Dronning Margrethes nytårstale 1992/93)

"Stigningen (i antallet af narkomaner) vil formentlig fortsætte i de kommende år i takt med påvirkningen fra fremmede kulturer. Det er en kendsgerning, at hovedparten af narkotikaen produceres i de samme lande, hvor vore etniske minoriteter kommer fra". (Kriminalkommissær Mogens Lundh, leder af Rigspolitiets Narkotikainformation, 13/1 1993)

"Muslim kæmp for Allahs sag!

Dø i nætter dunkle.

Tænk da på profetens flag,

da vil sejr i øjet funkle."

(Fra Muslimske Børnesange, Islamisk Studiebogssamling, 1993)

"De kvinder, som I mistænker for ulydighed og vanartethed, skal I først prøve at tale til rette. Hvis dette ikke hjælper, skal I give dem en isoleret soveplads. Hvis de alligevel er ulydige og vanartede, skal I slå dem med varsomhed, så at de ikke får for store sår." (Fra "Et leksikon fra den vise Koran" - fast spalte i norsk indvandreravis, forfattet af pakistansk advokat - refereret efter Verdens Gang 6/1 1994)

"Først og vigtigst: Der kan aldrig råde fred eller sameksistens mellem den islamiske tro og ikke-islamiske sociale og politiske institutioner... En islamisk bevægelse bør og kan gribe magten, så snart den i moralsk og talmæssig henseende er så stærk, at den formår ikke blot at styrte det ikke-islamiske styre, men også at oprette et nyt islamisk.... Islam nægter entydigt enhver fremmed ideologi ret og lejlighed til at virke inde for sine områder... Presse, TV og film må kontrolleres af personer, hvis islamiske moral og intellektuelle autoritet er indiskutabel." (Fra Alja Izetbehgovic, bosnisk præsident, "Den islamiske Deklaration", 1970, citeret efter Dagens Nyheter 17/3 1994)

"Vi må afvise demokratiet og den individuelle menneskeret som fjender af Islam, fordi det prostituerer Troen.... Islam er et unikt, perfekt system, skabt af Den Almægtige... Vor march er kun lige begyndt, men Islam vil en dag have indtaget Europa og Amerika... Det er vor livsopgave at udbrede Allahs vilje over hele verden." (Udtalelse fra professor ved Islams ældste lærested, Al Azhar-universitetet i Ægypten til JyllandsPostens korrespondent, Jyllands-Posten, tillæg, 4/9 1994)

"Khilafah Magasinet har det formål at opvække muslimerne med Islam og kultivere dem med den islamiske aqeeda (doktrin) og Islams tanker og ahkam (love)... Desuden er det bladets formål at supplere de unge muslimer med en intellektuel og politisk islamisk kultur, kundskab, for at begynde angrebet på den rådne vestlige kultur, AIDS-KULTUREN. Allah (swt) har beordret muslimerne til at kalde til Islam for at frelse folk fra den ynke, de lever under i det kapitalistiske system... Khilafah Magasinet ... kultiverer ... muslimerne med Islam og begynder, med Allahs hjælp, den intellektuelle kamp imod de vestlige ideer og værdier inden oprettelsen af Khilafah-staten som vil lede muslimerne i kamp mod Vesten, intellektuelt, politisk og militært." (Khilafah Magasinet, årgang 1, nr. 1)

"Tag ikke jøderne og de kristne som trofaste-venner. De er hinandens trofaste-venner" (Koranen 5:51)  "Og kæmp mod dem, indtil der ikke længere er hedenskab, og systemet på hele jorden kun bliver Allahs" (Koranen 8:39)  "Allah vil aldrig tillade at de vantro får autoritet over de troende" (Koranen, refereret efter Khilafah Magasinet nr. 5/6 1996)

BETINGELSER FOR OPNÅELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB

Dansk statsborgerskab gives i dag til personer, der overhovedet ikke er indlevet i danske forhold endsige kan det danske sprog.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"... El Mousti, der er konsulent i arbejdsformidlingen og ofte oplever at danske statsborgere ved navn Hassan kommer ind sammen med en tolk - 'og så er det jo umuligt at skaffe dem arbejde.'" (Hamid El Mousti, indvandrerpolitiker, Aktuelt 19/10 1994; har til Radioavisen i 1994, uge 42, udtalt, at han ikke begriber, hvordan disse indvandrere har fået dansk statsborgerskab)

"Engang troede jeg også, at man skulle kunne tale, læse og skrive dansk for at kunne blive dansk statsborger samt have indsigt i dansk historie og kultur. - Men jeg er desværre blevet klogere. - .... Nu er kravene til sprogkundskaber reduceret til, at man 'skal kunne klare sig i det danske samfund'. I Folketingets Indfødsretsudvalg har vi været præsenteret for udlændinge, som simpelthen ikke var i stand til at tale et forståeligt dansk, hvorfor de havde folk med til at tale deres sag. - Dansk statsborgerskab kan man i dag få, uden at man kan føre en meningsfyldt samtale med en dansker og uden kendskab til dansk kultur endsige historie. Kriminalitet er heller ingen hindring." (MF Jonna Grønver, Jyllands-Posten 4/2 1995)

"Vi har reageret på et krav fra de omkring 3 mio. tyrkere, der er bosat i andre europæiske lande - heraf ca. 40.000 i Danmark. Desuden er det vores håb, at tyrkere med dansk statsborgerskab kan komme til at fungere som en tyrkisk lobby i Danmark og en tyrkisk spydspids på vej ind i EU. Fra nu af opmuntrer vi vore borgere til at skifte statsborgerskab." (Tyrkiets ambassadør Faruk Logoglu i Jyllands-Posten 26/7 1995 om Tyrkiets udvidelse af mulighederne for, at tyrkere kan erhverve statsborgerskab i Vesteuropa)

FAMILIESAMMENFØRING

Familiesammenføringsreglerne bruges som redskab til regulær immigration langt ud over, hvad der kan begrundes i det rimelige ønske om at sikre samleven med ægtefælle og børn.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Der er således et ekstremt eksempel, som viser, hvordan to palæstinensiske flygtninge på få år er blevet til 23 personer. Familien er nu samlet og bor i seks almennyttige lejligheder...og alle flygtninge modtager bistandshjælp". (Jyllands-Posten 14/12 1989)

"Der bliver et stigende pres for at hente fattige pårørende op til Danmark. Det vil fortsætte, fordi der reelt ikke sker en integration. Når anden generations indvandrere stadig henter deres ægtefæller i Tyrkiet, er det jo et udtryk for, at integrationen ikke lykkes. Dermed kommer der nye fremmede kulturer ind, som vil kræve endnu flere sammenføringer... Det er som snebolde, der ruller". (Professor i befolkningslære P.C. Matthiessen, Søndagsavisen 3, 20/5 1990)

FUPÆGTESKABER

Ægteskab med danskere er en udbredt metode til at skaffe sig opholdstilladelse her i landet.

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Fremmedafdelingen er endda bekendt med flere tilfælde, hvor tyrkiske mænd, der allerede er gift og har børn i Tyrkiet, lader sig skille, rejser til Danmark og gifter sig med en dansk pige. Efter 2 år lader han sig skille fra den danske pige, hvorefter han rejser til Tyrkiet og bliver 'genforenet' med sin fraskilte tyrkiske hustru. Han gifter sig med hende igen, og kort tid efter kommer han med kone og børn til Danmark. Ringen er nu sluttet, og det hele tager altså kun to år". (Bladet "Dit Politi" 4/1989)

"Ofte får kvinden et beløb på ikke under 10.000 kr. for at skrive under på vielsesattesten, hvorefter hun modtager mellem 500 og 2.000 kr. om måneden i to år, indtil manden automatisk får opholdstilladelse. Derefter opløses ægteskabet". (Palle Sandvig, kriminalinspektør, Berlingske Tidende 27/8 1989)

"Min ven, 26 år, høj, slank og dannet fra Nigeria (sort) ønsker pige, som vil hjælpe ham med at få opholdstilladelse her i landet. Skriv uforpligtende og lad os mødes. Billet mrk....(Annonce i Søndagsavisen 12/11 1989)

"F.eks. kender jeg en, der fast hvert andet år rejser til Tyrkiet og gifter sig for penge. Det er da mærkeligt, at ingen fatter mistanke". (Anonym kvinde i Aktuelt 16/2 1991)

"Tidligere fik de danske kvinder og mænd, som proforma giftede sig med en udlænding uden fast opholdstilladelse, typisk 20.000 kr. Men denne sag har vist, at prisen i mindst ét tilfælde har været omkring 70.000 kr. (Kriminalkommissær Ole Toftegaard, B.T. 24/3 1991)

"Forbløffende mange børn har udenlandske fædre. Vi tror, at de har udnyttet ensomme og skøre kvinder for at kunne gifte sig til dansk statsborgerskab. Når de opnår det, forlader de kvinderne". (Psykolog Marie Gammeltoft, Rigshospitalet, Sydsvenska Dagbladet 9/4 1991)

"Vi har ingen talmæssig opgørelse, men vi ved, at folk gifter sig proforma. Og vi har også kendskab til, at udlændinge har betalt sig til den form for ægteskab". (Direktør Frederik Schydt, Direktoratet for Udlændinge, Fyns Stiftstidende 21/3 1992)

"De ægteskaber, hvor der er kontanter imellem, hører ikke ligefrem til undtagelserne, men de er i mindretal. De fleste er piger, der siger 'lad mig få et par gode år med en flot, udenlandsk mand', og så dem, der gør det af menneskelig forståelse. Det, der for alvor hører til undtagelserne, er den rene skære kærlighed." (Anonym betjent der er beskæftiget med efterforskning af proformaægteskaber, Politiken 3/4 1993)

"Hvert år afvises ca. 2.000 asylsøgere i Danmark. I 1992 giftede 305 af de afviste asylsøgere sig. Året før var tallet 387, og hertil kommer et antal, der gifter sig, inden de modtager sidste afslag på asyl." (Politiken 3/4 1993)

"Vi ved, at der er en masse proforma-ægteskaber. Langt flere end dem, vi hører om." (Lederen af fremmedpolitiet i Århus, C.J. Møller-Jensen, Jyllands-Posten 5/6 1994)

"De danske piger i proforma-miljøet kender og anbefaler hinanden. På den måde bliver det en større forretning, og i flere tilfælde er det organiseret." (Lederen af Rigspolitiets kontrolafdeling, Leo Bang Sørensen, Jyllands-Posten 5/6 1994)

"Der er ikke ret mange piger her i Gjellerup, som ikke er blevet tilbudt et proforma-ægteskab." (Socialrådgiver Pernille Nørlund, Jyllands-Posten 5/6 1994)

"De økonomiske problemer bliver værre og værre i Tyrkiet, så derfor er der stor udvandring til de rige lande i Europa ... (proformaægteskab) er den eneste mulighed for mange tyrkere for at komme til Danmark." (Turggay Citirikkaya, fhv. formand for den anatolske kulturforening i Århus, Jyllands-Posten 5/6 1994)

KRIMINALITET

Der er højere kriminalitet blandt udlændinge, og kriminaliteten blandt disse er også af grovere karakter end danskernes. Det er især udlændinge fra ikke-nære, vestlige lande, der tæller i kriminalstatistikken.

TEKNIK OG DETALJER:

Ifølge en statistik, "Udenlandske statsborgeres kriminalitet i Danmark", der blev udsendt af Rigspolitichefen i 1994 over antallet af sigtelser, står udlændinge for 15,3% af alle sigtelser, medens de kun udgør under 4% af det danske befolkningstal. Der er endvidere en klar tendens til, at udlændinge fra den vestlige kulturkreds har en mindre kriminalitet end de øvrige udlændinge. Overkriminaliteten i forhold til danskere er eksempelvis som følger:

Drab og drabsforsøg 6,3 gange

Vold 3, 5 gange

Voldtægt 6,8 gange

Forsætlig brandstiftelse 1,8 gange

Røveri 5,0 gange

Indbrud 2,0 gange

Butikstyveri 6,1 gange

Dokumentfalsk, bedrageri 5,8 gange

Smugling af narkotika 8,5 gange

Salg af narkotika 3,8 gange

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Når man sammenligner de fastboende udlændinge  (både mænd og kvinder) med den danske befolkning, har de fastboende udlændinge relativt flere kriminelle enkeltpersoner i de fleste aldersgrupper". (H. Juhler og F. Schartz's undersøgelse i bogen Udlændinges Kriminalitet 1986, s. 68)

Nordiske statsborgere har en "lidt lavere mængde kriminelle enkeltpersoner ... set i forhold til de øvrige udenlandske grupper". (H. Juhler og F. Schartz's undersøgelse i bogen Udlændinges Kriminalitet 1986, s. 67)

"Når man sammenligner de fastboende udlændinge (både mænd og kvinder) med den danske befolkning, har de fastboende udlændinge relativt flere kriminelle enkeltpersoner i de fleste aldersgrupper ('kriminalitetsfrekvens')". (Hans Juhler, Flemming Orth og Finn Schwartz: "Udlændinges kriminalitet - en komparativ undersøgelse, 1992, s. 15)

"Ifølge kriminalinspektør Ib Munch står udlændinge bag hvert andet butikstyveri i Slagelse politikreds. 'Heri medregner jeg både asylsøgere, udlændinge med flygtningestatus og fastboende indvandrere, Østeuropæere, herunder russere, optræder hyppigt', siger Ib Munch. Kriminalkommissær Poul Erik Petersen vurderer situationen tilsvarende i Holbæk politikreds". (Jyllands-Posten 20/10 1992)

"Politiet har registreret et heroin-boom, som det næsten er umuligt at stille noget op imod, fordi handelen nu er domineret af udlændinge". (Kriminalkommissær Mogens Lundh, leder af Rigspolitiets Narkotikainformation, Berlingske Tidende 27/12 1992)

"Det er nu synligt for os, at udlændingene opererer helt nede på gadeplan, hvor de tidligere kun stod placeret i den øverste del af pyramiden". (Kriminalkommissær Mogens Lundh, leder af Rigspolitiets Narkotikainformation, Berlingske Tidende 27/12 1992)

"Indvandrerbørn og -unge udgør 43 procent af de unge under 18 år, der er blevet pågrebet for en kriminel handling i Bellahøj Politistations område gennem årets første 9 måneder. Det viser en ny intern arbejdsstatistik, som politiet har valgt at lave, fordi erfaringerne fra politiet selv, skoler og socialforvaltninger stemmer overens; indvandrerbørn og -unge tegner sig for en stigende del af kriminaliteten". (Berlingske Tidende 1/12 1992)

"Praktisk taget al handel med narkotika i Danmark er i dag på udenlandske hænder."(Kriminalkommissær Mogens Lundh, Rigspolitiets Narkotikainformation, Jyllands-Posten 1/6 1993)

"De nyeste tal viser, at 12 procent af de indsatte i danske fængsler er udlændinge. Sidste år viste tallene fra de sikre døgninstitutioner, at halvdelen af de 42 anbragte børn og unge var indvandrere eller flygtninge. - Udlændinge udgør ifølge Danmarks Statistik 3,8 procent af befolkningen i Danmark." (Jyllands-Posten 20/2 1995)

PRISEN

GENERELT

Der er ikke muligt at lave en sikker opgørelse over, hvad indvandrere og flygtninge koster det danske samfund. Politikerne har nemlig ikke ønsket at udskille tallene, således at de kan aflæses. Men 56 milliarder kroner var formentlig 1995-regningen for de fremmedes indslusning i Danmark. Det er f.eks. 16 milliarder mere end hele vort budget for folkepensionen. Og det er tre gange mere, end børnecheck og børnepasning koster.

TEKNIK OG DETALJER:

Helt tilbage i 1987 gjorde DDF opmærksom på, at statens oplysninger om udgifterne til de fremmede ikke kunne holde vand, fordi de kun angav tilfældige poster. Efter at Danmarks Statistik i 1991 havde lavet en opgørelse over indvandrerne og deres efterkommere (Statistiske Undersøgelser nr. 43), anslog økonom Ebbe Vig udgifterne (dengang) til ca. 43 milliarder kroner om året. Hvis det faktiske fremmedtal er det oven for anslåede 300.000, bliver udgiften - anslået efter samme retningslinjer - 85-90 milliarder årligt.

    Dette tal nås på følgende måde:

    En opgørelse over udgifterne ved et eller andet - f.eks. en husholdning - vil normalt blive foretaget på den måde, at man ganske enkelt gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret i relation til fremmedudgifterne. For kun få af dem er oplyst særskilt - det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker. Derfor må man regne baglæns:

    Vi tager udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på ca. 600 milliarder. Det kender vi. Vi ved også, at der er i alt 5,2 millioner mennesker i Danmark. Og vi kan ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at af disse er i al fald 190.000 fremmede - hvortil kommer sandsynlige "mørketal" på ca. 95.000.

    Disse mennesker - danskere og fremmede - deles altså om at bruge de ca. 600 milliarder. Men hvordan fordeles udgiften mellem dem? Trækker en gennemsnitsdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?

    Nej, det gør han ikke! Ud fra den kendte aldersfordeling hos de fremmede hhv. danskerne og ud fra de specielle oplysninger, vi har om fremmedbefolkningen inden for enkelte udgiftsområder, når vi frem til en udgiftsfordeling, der viser, at de fremmede belaster budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.

    Oplysninger om fremmedbelastningen på enkelte felter kan f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viser således, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13% er mange under uddannelse eller modtager anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viser også, at udgifterne til flygtninge på kontanthjælp er fordoblet på fem år og i 1993 udgør 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (se Ugebrev Mandag Morgen nr. 4/1993).

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Spørgsmålet om, hvor store beløb asylansøgere, flygtninge og indvandrere koster samfundet, har tit været fremme i debatten. Der er uden tvivl behov for officielle tal på området. Det er dog næppe muligt at forestille sig et regnskab, der fuldstændigt dækker udgifter til og indkomster fra de berørte grupper. Det er vanskeligt at trække grænsen for, hvilke udgifter, som skal medtages, og mange udgifter kan man ikke udskille. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen, inden for den givne tidsramme, at foretage en kortlægning og vurdering af, hvilke udgifter, som bør indgå i et officielt tal på omkostningerne. - Arbejdsgruppen kan imidlertid pege på nogle områder, hvor der er store poster, som er forbundne med udlændingelovens virken og med den gældende integrationspolitik.  - Udgifterne på udlændingeområdet falder i forskellige grupper. En gruppe er de omkostninger, som er forbundet med asylansøgere og deres ophold her i landet. Det drejer sig om driften af Røde Kors asylcentre og om udgifter i Direktoratet for Udlændinge, i politiet, i Dansk Flygtningehjælp og i Flygtningenævnet. - Udgifterne til de ud-lændinge, som har fået opholdstilladelse her i landet, kan deles i to grupper. For det første er der nogle poster på de offentlige budgetter, som udelukkende vedrører indvandrere og/eller flygtninge: Udgifter til integrations-programmer, særlige arbejdsmarkedsforanstaltninger  og særlige foranstaltninger på undervisningsområdet. For det andet er der forskellige ydelser, som gives til borgere i Danmark efter ensartede regler, uanset om der er tale om indvandrere: F.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse, bistandshjælp og boligstøtte. Der er interesse for at få opgjort, hvor stor en del af disse udgiftsposter, der vedrører flygtninge hhv. indvandrere. Det vil være muligt at fremstille disse opgørelser, hvis de tidligere definerede persongrupper kan identificeres ved hjælp af personnumre". (Betænkning 1214/1991, s.21)

Nogle deltal:

"Politiets budget for 1991 udgør 1.347 mill. kr. inkl. 503,7 mio. kr. til underhold af asylansøgere". (Nyhedsbrev fra Rigspolitichefen nr. 2/1991)

"Flygtningene koster hvert år Danmark omkring fire milliarder kroner, når man ser på udgifterne fra modtagelsen af flygtningene, til den første del af integrationsprocessen er overstået". (Berlingske Tidende 17/6 1990, referat af udtalelse af justitsminister Hans Engell)

"Dansk Flygtningehjælp bruger godt 7.000 om måneden pr. flygtning på integrationsarbejde". (Jyllands-Posten 8/10 1991)

"Der er tale om en samlet redegørelse for dansk indsats i ulande, for udlændingepolitik (opholdstilladelse m.v.), flygtningepolitik og indvandrerpolitik. - Et samlet skøn viser, at de offentlige bruttoudgifter udgør 18-20 mia. kr. på de omtalte områder. 'Der er tale om en meget stor dansk indsats', udtaler indenrigsminister Thor Pedersen". (Regeringens redegørelse for en samlet indvandrerpolitik, foråret 1992)

"Det koster over 100 millioner kr. årligt at tolke for fremmedsprogede, som på den ene eller anden måde kommer i kontakt med myndighederne". (Undersøgelse i B.T. 21/9 1992)

"De samlede udgifter til asylcentrene, underhold m.v., herunder udgifter til udsendelse af asylansøgere efter afslag, tolkning i forbindelse med sagsbehandling etc., udgjorde i 1992 ca. 637 millioner kroner. Der er således tale om en stigning på næsten 75% i forhold til 1991, hvor der blev brugt cirka 365 mill. kr. til disse udgifter. Det tilsvarende beløb for 1990 var 304 mill. kr., og i 1989 udgjorde udgifterne 167 mill. kr.". (Udlændingedirektoratets Årsberetning 1992 s. 46). Sammenholdt med antallet af asylsøgere indebærer dette, at hver eneste asylsøger (herunder uberettigede) kostede det danske samfund 109.000 kr. i 1992.

I Justitsministeriets redegørelse "En ny udlændingepolitik", 1991, s. 47, opgøres den samlede udgift til flygtninge i før, under og efter integrationsfasen til 2.543 mio. kr. i 1990 opgjort efter antallet af flygtninge (der s. 22 angives til 31.500). Dette indebærer en årlig udgift på ca. 80.000 kr. pr. person. Men heri er ikke medregnet f.eks. arbejdsløshedsdagpenge samt udgifter i undervisningssektoren og sundhedssektoren.

"Integrationen af flygtninge i Danmark er slået fejl. Kombinationen af høj arbejdsløshed og diskrimination betyder, at langt størsteparten af alle flygtninge sidder fast i det danske bistandssystem. En undersøgelse udarbejdet af Socialministeriet viser således, at i gennemsnit bliver 87% af flygtningene varige bistandsklienter. Blandt de resterende 13% er mange under uddannelse eller modtager anden form for støtte. Undersøgelsen omfatter alle flygtninge, der er kommet til landet fra midten til slutningen af 1980-erne. Tendensen vurderes ikke at have ændret sig de seneste år. Der er snarere tale om en yderligere stigning. Problemet kan forudses yderligere skærpet i takt med den øgede ledighed og forøget tilstrømning af flygtninge. Mødet med det danske bistandssystem kan også virke overvældende på mange flygtninge, bl.a. fordi der ofte udbetales betydeligt flere penge, end de er vant til. En opgø-relse fra Århus kommune viser, at udgifterne til flygtninge på kontanthjælp er firedoblet på fem år og udgør nu 19 % af den samlede kontanthjælp". (Ugebrev Mandag Morgen nr. 4 1993)

"Vi har også problemer med folk, hvis identitet ikke kan konstateres. Hvem er de? Hvor kommer de fra? Kan iden-titet ikke konstateres skal sagen ekspederes her i landet. Vi har set eksempler på sager, der løber på 4. og 5. år. De får naturligvis hjælp som en dansker imens". (Anonym socialrådgiver i København, DDF kender pågældendes iden-titet)

"Modersmålsundervisningen gennemføres på grundlag af Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20 november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede børn... Undervisningen omfatter 2675 københavnske elever samt ca. 300 elever med bopæl uden for København. For de 300 elever modtages refusion af udgifterne fra elever-nes bopælskommuner. - Undervisningen omfatter i alt 25 sprog.... - Til modersmålsundervisningen er der i 1993 på skolevæsenets budget optaget en udgift på i alt kr. 6.580.000 i betaling for elever med bopæl uden for København." (Brev af 1/4 1993 fra borgmester Tom Ahlberg, Københavns Magistrats 1. afdeling, J.nr. 001-14/93, 231/93). Det gi-ver en udgift på ca. kr. 22.000 pr. elev - 58 millioner for undervisning i fremmedsprog til københavnske indvandrer-elever.

"Ifølge Kommunernes Landsforening koster det gennemsnitligt kommunerne 35.000 kr. at undervise en dansk elev, mens det koster 70.000 kr. for et fremmedsproget barn." (Søndagsavisen, 15/1 1995)

"Dansk Flygtningehjælp får lige så mange penge fra staten, som en mindre kommune (mere end en milliard om året), men der er stort set ingen demokratisk eller folkelig kontrol med hvordan eller til hvad pengene bruges. - Organisationen Dansk Flygtningehjælp er en konstruktion, der består af nogle tilfældige private foreninger uden kendskab til integrationsarbejde eller administration af bistandsloven. - Flygtningehjælpen bruger i stedet oplysningsmillionerne til at reklamere for flygtninge og flygtningesagen, med den skjulte hensigt at sikre en stabil flygtningetilgang til Danmark. Hver flygtning, de skaffer til landet, udløser et beløb til organisationen på omkring 150.000 kr. pr. stk." (Axel Andersen, tidligere socialrådgiver i Dansk Flygtningehjælp, B.T. 5/8 1995)

SOCIALE YDELSER OG BOLIGFORHOLD

De fremmede trækker hårdere på de sociale sikringsordninger end danskerne gør - og har fordele, som danskerne ikke har.

TEKNIK OG DETALJER:

På det sociale område ydes hjælp efter faste takster i henhold til bistandslovens § 37. Denne hjælp ydes (pr. 1/7 1995) med 8.852 kr. mdl. brutto (før skat) til personer med forsørgerpligt over for børn og med

5.546 kr. (før skat) til personer uden forsørgerpligt. Dog ydes gives ikke ud over en grænse på 90 % af den hidtidige nettoløn (hvilket for fremmede vedkommende kan være et flydende begreb, når de kommer udefra). Hertil kommer at der ydes tilskud til bolig bortset fra en egenandel på 18.000 kr. månedligt til ikke-forsørgere og 2.500 for forsørgere (hvilken egenandel nedsættes med 500 kr. mdl. for hvert hjemmeboende barn).

    Ved siden af de nævnte beløb ydes i visse tilfælde friplads i daginstitution, ligesom familier med børn modtager den normale "børnecheck".

    Endvidere er der i bistandslovens § 43 hjemmel til at yderligere udbetalinger. Således kan der gives en (brutto)revalideringsydelse på 11.075 kr. månedligt med henblik på gennemførelse af en erhvervsafsluttende uddannelse, når det drejer sig om en person i en særligt udsat gruppe. I en vejledning af 26/6 1987 fra Socialministeriet fastslås det (side 5), at flygtninge og indvandrere hører til denne kategori. Fremmedsprogethed antages således i sig selv at indebære, at man er særlig udsat. For danskernes vedkommende skal der derimod kunne godtgøres et handicap for at opnå denne ydelse. Særydelserne indebærer bl.a., at der kan ydes særlige tilskud til uddannelse, transport hertil m.v. Hvad der ydes og i hvor mange år, bestemmes af bistandskontoret. Når det drejer sig om flygtninge, tror medarbejderne ofte, at Dansk Flygtningehjælps "overgivelsesbrev" (hvorved flygtningen overlades til kommunen) er lov. Den "handleplan" der lægges i perioden under Flygtningehjælpen, følges normalt. Den plejer at følge flygtningens uddannelsesønsker - og de er som regel ambitiøse. Flygtningene vil være læger, jurister, tandlæger, civilingeniører o.s.v. Når så kommunernes sagsbehandlere tror, at det skal de også have lov til at blive, så bliver det dyrt. Især hvis flygtningen slet ikke har evner til at gennemføre uddannelsen, og den derfor trækker ud. Selv godt integrerede dansktalende flygtninge hjælpes til gratis uddannelser, som danske aldrig får mulighed for.

    Endelig kan der efter bistandslovens § 46 gives tilskud til medicin, tandbehandling samt enkeltstående udgifter (f.eks. etableringsudgifter - indskud, bohave tøj m.v.). § 46 benyttes til betaling af alle mulige behandlingsformer, f.eks. akupunktur, fodterapi, hårtransplantationer, alm. massage, enetimer i svømning, behandling på Rigshospitalets afdeling for torturofre (uanset at klienten sandsynligvis aldrig har været udsat for tortur). Herudover ydes ofte højskoleophold.

    Kultursociologen Eyvind Vesselbo, der i flere år har arbejdet for bl.a. Undervisningsministeriet med flygtninge og indvandrere, har indsamlet eksempler på, at det offentlige udbetaler helt op til 230.000 kr. årligt pr. flygtningefamilie med børn (Jyllands-Posten 28/3 1993). Vesselbo hævder i Ekstra Bladet 27/8 1995, at hans undersøgelse viste, at flygtningefamilier i gennemsnit fik udbetalt 15.000 kr. mdl. skattefrit - hvilken oplysning imidlertid blev søgt skjult af det officielle Danmark.

    Indvandrere og specielt flygtninge får i øvrigt bedre rådgivning end danske. Disse rådgivere véd nøjagtigt, hvilke knapper der skal trykkes på, og kan ofte køre rundt med de kommunale sagsbehandlere. Allerede medens flygtningene er i Dansk Flygtningehjælps regi, er der en forskel på dem og danske. De får således 2 sagsbehandlere, nemlig 1 almindelig sagsbehandler og 1 boligsagsbehandler, som søger at placere dem så højt i boligkøen som muligt (d.v.s typisk før danskere). I den første 18-måneders periode, hvor pågældende befinder sig under Flygtningehjælpen, er udbetalingerne af sociale ydelser normalt også mere large end de tilsvarende til danske bistandsklienter. Dette hænger sammen med, at udgifterne her refunderes af staten. Der findes endvidere specielle indvandrerrådgivninger og kvinderådgivninger.

    Møder en almindelig klient til samtale, koster denne intet ud over sagsbehandlerens løn. Mange indvandrere, familiesammenførte og flygtninge møder derimod med tolke og venner, familie m.v., der tolker og kræver og får ca. 200 kr. i timen (sædvanligvis mindst 2 timer). Ved "vanskelige tolkninger" betales dog ofte 351 kr. i timen.

    På boligområdet kan kommunen forlange at få stillet hver fjerde ledige lejlighed i almennyttige boligselskaber til rådighed for boligsociale opgaver (jf. Lov om boligbyggeri, § 14, stk. 2). Dette bruges til at sikre flygtninge en fortrinsret. Efter Lov om Boligbyggeri § 14 og Lov om individuel Boligstøtte § 57 i hæfter kommunen for lejetab fra det tidspunkt, hvor en sådan lejlighed er til rådighed, og indtil udligning finder sted, men kommunens udgift dækkes af staten. Kommunen kan endvidere yde lån til betaling af flygtningens beboerindskud ud over de ellers gældende regler om egenbetaling (§ 57 e og f i Lov om individuel Boligstøtte). Er en lejlighed med kommunal godkendelse blevet udlejet til flygtninge, garanterer kommunen for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser til istandsættelse ved fraflytning (§ 14, stk. 3, i Lov om Boligbyggeri). Ifølge Boligstyrelsens bekendtgørelse af 10. marts 1987 har unge flygtninge i øvrigt ekstraordinær (fortrins)ret til at få bolig på kollegier m.v. Der er mange eksempler på, at specielt flygtninge hjælpes ind i boliger, som anses for at være for dyre for danske bistandsklienter.

    En sagsbehandler på et københavnsk bistandskontor har optalt, at 22 % af klienterne var fremmede (flygtninge og indvandrere - herunder med dansk statsborgerskab)

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

Eksempel: Familien Kweig fra Libanon (far, mor og to børn) modtager i alt kr. 15.750 kr. skattefrit - netto over bistandsloven (hvortil kommer periodevise specialtilskud efter lovens § 46). Familien bor i hovedstadsområdet i et lejet rækkehus på 107 kvadratmeter. Faderen udtaler: "Vores indkomst ser pæn ud. Men vi synes, at det er uretfærdigt, at nogle flygtningefamilier får meget mere end os. Selv blandt familier med samme antal børn, får nogle 2000-3000 kroner mere om måneden.... Under Flygtningehjælpen var der ingen grænser. Vi fik husleje, forsikring, tandlæge, lys, varme, medicin og børnehaven betalt. Nu afhænger alt af sagsbehandleren. Nogle giver ubegrænset - andre giver intet. Det er et spørgsmål om at spille komedie..." (Jyllands-Posten 29/3 1993)

ARBEJDSLØSHEDEN

Hver eneste arbejdsplads, der besættes af en indvandrer, kan nu en gang ikke tillige besættes med en arbejdsløs dansker!

EKSPORT AF PENGE?

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Generelt tyder flere udtalelser på, at der fra flygtninge i Danmark sendes mange penge hjem til Sri Lanka - oftest US $ sendt i breve, men også 'et par tusinde' med postanvisning. Pengene bruges så til afbetaling af rejsegæld, gaver til familie og venner derhjemme, investering i Sri Lanka for det tilfælde, at eventyret i Danmark en dag er slut, f.eks. i fast ejendom - og én af ceyloneserne kunne fortælle, at nogle af flygtningene udlåner dollars imod at få afdrag og renter (4% pr. måned) tilbage i Rupee..." Han (en srilankansk diplomat) fortalte mig, at"medens 150.000 tamiler flygtede over strædet til Tamil Nadu i Sydindien - ingen borgerkrigsramte singalesere eller andre etniske grupper, der var lige så udsat for terrorisme og drab i de udsatte områder, flygtede til udlandet - så benyttede 50.000 sig af situationen til at emigrere til Canada og Europa, bl.a til Danmark. Da kun et fåtal af disse emigranter skønnes at være terrorister eller kriminelle, ønsker ingen i Sri Lanka, at de nogen sinde vender tilbage, uanset at de ikke kommer fra de fattigste befolkningsgrupper. Den væsentligste grund til denne politik er, at de 50.000 udvandrere til den rige verden, som nu bliver fulgt op af et større antal familiemedlemmer, koner, børn og slægtninges børn, er nemlig i dag kilden til den største valutatilgang til Sri Lanka. Der kommer flere penge til landet som gaver og investeringer fra flygtninge, end téeksporten indbringer, og flygtningenes penge vurderes til at forbedre situationen i Sri Lanka mere end de bilaterale u-landsbidrag fra i-landene" (Markedsanalytiker cand.oecon. Erik Lunds "Pilottest blandt srilankanske flygtninge i Danmark", juni 1989)

"Socialkonventionerne med Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan finder anvendelse på folke- invalide og enkepension... - Tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske statsborgere er - i henhold til de respektive konventioner -berettiget til folkepension, når de har været beskæftiget i Danmark i mindst 42 måneder og har haft fast bopæl i landet i sammenlagt mindst 5 år mellem deres 15. og 67. år. - Pensionen kan også udbetales, selv om den pågældende har fast bopæl i Tyrkiet, Jugoslavien eller Pakistan på udbetalingstidspunktet. - Tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske statsborgere, der har arbejdet i Danmark i mindst 12 måneder, har ret til invalidepension. Det er en betingelse, at de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen, og at de under deres seneste sammenhængende bopælsperiode i Danmark i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udføre normalt arbejde, og at uarbejdsdygtigheden indtrådte, mens de havde bopæl, i Danmark. - Invalidepension kan også udbetales, hvis man har fast ophold i henholdsvis Tyrkiet, Jugoslavien eller Pakistan." (Regler og Bestemmelser om Indvandrere, 3. udg. Ole Hammer, Mellemfolkeligt Samvirke)

"Man kan undre sig over, hvorfra folk på overførselsindkomster får titusinder af kroner til overs til at sende ud af landet ... Og det er blot transaktioner, som vi tilfældigvis hører om. Omfanget er langt større." (Kriminalinspektør Frede Rosenberg, Holstebro, Jyllands-Posten 6/3 1994 efter at politiet dér på 6 uger havde fået kendskab til 10 - 15 flygtninge, som havde sendt 300.000 kr. ud af landet)

RACISME

Danskerne er ikke racister. Men ved at fordreje, hvad ordet betyder, og smide det efter modstanderne af den nuværende indvandringspolitik, prøver man at skræmme folk fra at modsætte sig "multietniseringen".

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"Racisme -n. uden plur. (afl. af race I, se -isme; jf. fransk racisme) teori om, at en nations racerenhed bør bevares, tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte ret til at herske. - ra'cist -en, -er (afl. af racisme; se -ist) - ra'cistisk adj, (se -isk)". (Nudansk Ordbog, Politiken, 13. udg.)

"Og så er den objektive sandhed, at danskerne vel er det mindst racistiske folkefærd i verden. I naive, godhjertede, idealistiske danskere! Dette er virkeligheden, når man er i stand til at se den uhildet udefra. - Kig selv engang ud over hegnet til andegården! Enhver antydning af racisme er fuldstændig forfejlet, når man kender bare lidt til virkeligheden stort set alle andre steder i verden. - Tro dem ikke! Kast jeres vældige åg af skyldfølelse af jer! - Tænk og lev som de fribårne mennesker, I er!". (Eduardo Farah, libanesisk-mexicaner, i "Økologisk Ideologi" 1., 1987, s. 151)

"Vi, der vil have den muslimske indvandring definitivt stoppet, og muslimernes loyalitet mod deres nye fædreland klart bekræftet, er ikke racister. Men vi vil have lov til at skelne mellem frihed og ufrihed, og mellem retfærd og terror." (Forfatteren Ole Hyltoft, EkstraBladet 6/4 1989)

"Jeg er sort amerikaner og bor her i Danmark. Min kone er dansk, og min datter, som er fire år gammel, er født her. - I al den tid, jeg har været her, har jeg følt mig velkommen og er blevet behandlet venligt af danskerne. - Jeg har læst artikler i jeres aviser, hvori nogle udlændinge har kaldt det danske folk for racister. Men jeg må sige det modsatte. - Det er selvfølgelig klart, at danskerne er bekymrede over arbejdsløshed, manglende boliger, høje skatter og det politiske styre. Det kan være svært for selv danskerne at sætte sig rigtigt ind i og forstå. - Ja, det er jo ting, alle andre lande har problemer med, og som gør folk nervøse, men denne bekymring gør ikke danskerne til racister". (Ralph Burrell, Ekstra-Bladet 31/1 90)

"Bekæmpelse af racisme er efterhånden blevet arbejdsløse venstrefløjspolitikeres beskæftigelsesterapi. De bruger begrebet terroristisk til at tyrannisere politiske modstandere med. Den rendyrkede racisme findes så godt som ikke i Danmark. Men jagten efter den er blevet en hel besættelse. - Hvis der dukker nogle få eksempler op på uforfalsket racisme, opleves det nærmest som en lettelse. Så er der igen noget at bekæmpe og beskylde andre for, samtidig med at ens eget selvværd kan vokse". (Mehmet Ümit Necef, tyrkisk indvandrer, Weekendavisen 13/3 1992)

"Udtalelsen ... 'Den Danske Forening (er) en racistisk forening' kendes ubeføjet". (Østre Landsrets dom af 2/6 1992, 10. afd. a.s. nr. 488/1991)

"Den herskende mening herhjemme er godt på vej til at blive som de to aber med hænderne for øjne og øren: Ikke se, ikke høre. Den tredje abe med lukket mund er den brede befolkning. Man lukker af for det ubehagelige problem, at et stort flertal af befolkningen vender sig imod den gældende flygtninge- og indvandrerpolitik. Og i stedet for at sætte sig ind i, hvad der får befolkningen til at se med skepsis på politikernes håndtering af disse spørgsmål, skælder man den ud og polerer egen helgenglorie. - 'De kæfter op med de mest utrolige grovheder', som Mimi Jacobsen siger om alle dem, der har en anden mening om, hvordan man kan tilrettelægge dansk flygtningepolitik. Og hun bliver udnævnt til 'modige Mimi' og får tillagt de ædleste egenskaber, som om der er noget modigt ved at stemme i med den opfattelse, der for tiden af alle toneangivende kredse er kanoniseret som den eneste sande. - Vi er godt på vej til, takket være en intolerant og hysterisk holdning i de helliges samfund, at kriminalisere det store flertal af skikkelige mennesker, som hverken er racister eller fremmedhadere, men som ikke desto mindre må finde sig i at blive tilsvinet med disse skældsord, som nu tankeløst efterplapres af enhver mediepapegøje. - Der er naturligvis smågrupper, som det giver mening at kalde racister. Men de er så marginale, at de intet betyder. Den sikreste måde at styrke disse ynkelige kræfter på er imidlertid at slå befolkningens flertal i hartkorn med dem." (Professor Bent Jensen, Weekendavisen 31/12 1992)

"Danmark kan ikke blive ved med at åbne døren og tro, at der bare kommer smukke ting ind ad den. Sådan ser verden ikke ud længere. Men danskerne er konfliktsky og bange for at blive kaldt racister, bare de åbner munden. Det er uintelligent ikke at ville se, hvad der er ret og rimeligt. Ikke alene skaber det racisme. Det er også moralsk forkasteligt." (Ruben Palma, chilensk flygtning, Søndagsavisen 7/11 1993)

"De, der siger, at danskerne er racister, er de mænd, som laver foreninger og kritiserer for at få penge og kontorer. Vi skammer os over dem. Danskerne er ikke racister." (Behice Gükdemir, tyrk, Jyllands-Posten 21/7 1996)

ER VI ALLE INDVANDRERE?

Påstanden om, at "vi alle er indvandrere", tjener til at tilsløre det problem, vi står over for. Og i øvrigt er der aldrig nogen sinde kommet så mange fremmede og med en så meget anderledes baggrund.

TEKNIK OG DETALJER:

En undersøgelse over indvandringsbølgerne gennem tiden, foretaget af Alice Furnival og offentliggjort i Danskeren nr. 3/1995 viser, at det samlede antal, der kan hævde at have en indvandringsmæssig baggrund, er uhyre beskedent: Jødisk ca. 5.000; polsk ca. 5.000; hollandsk så få, at det er uopgørligt; fransk/hugenot 500; tatere og zigeunere vanskeligt opgørligt men antagelig omkring 500).

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

"En stabil jæger-befolkning fik Danmark først for ca. 10.000 år siden. ..... Disse jægere har efter alt at dømme været vores forfædre. Indtil for få år siden troede man ganske vist, at der havde været en række folkevandringer ind i Danmark, bl.a. da landbruget blev indført. Den nyeste forskning synes imidlertid at vise, at den danske befolkning kun i ringe grad har været udsat for indvandring udefra. Selv i den store folkevandringstid for 1500 år siden gik bevægelserne uden om Danmark og de andre nordiske lande. Derfor er danskerne nok det folk i Europa, der længst har boet på samme sted ....". (Sven Skovmand "Den danske historie" fra oldtiden til år 1500, s. 12)

HOLDNINGERNE

HVEM LYVER?

Hvem lyver? De, der vil have uvildige til at undersøge sagerne, eller de, der ikke vil? Den Danske Forening har søgt klarhed. Som svar har foreningen blot fået udenomssnak.

TEKNIK OG DETALJER:

Den Danske Forenings materiale betegnes gang på gang som "urigtigt", "absurd", "racistisk" o.s.v. Spørgsmål om, hvori fejlene m.v. består, besvares imidlertid aldrig. Faktisk er der så vidt vides ikke påvist afgørende fejl i materialet.

    Mange hævder, at de vil aflive "myterne" om indvandringen. Dette er der også god brug for. Som det jo nemlig ses af afsnittene oven for, er der mange falske oplysninger ude i debatten.

    Den Danske Forening skrev allerede den 9/12 1987 bl.a. følgende til justitsministeren: "Den Danske Forening har gennem de sidste måneder tilstillet Hr. Justitsministeren en række spørgsmål vedrørende indvandrer- og flygtningepolitik. - Til trods for den uforstående holdning, delvis kampagne, som med urigtige oplysninger om vore mål og hensigter føres i forskellige medier, modtager vor forening en stadig strøm af henvendelser med spørgsmål til belysning af forholdene ... Det overstiger vore kræfter at viderebringe blot væsentlige forespørgsler til regeringen, og vi befrygter derfor en følelsesladet meningsdannelse fulgt af en mistillid til myndighederne, som - må det befrygtes - vil tiltage, når konsekvenserne af den førte politik indtræffer med årene. - Vi skal derfor tillade os at foreslå, at der nedsættes et udvalg til fremskaffelse af oplysninger om indvandrer- og flygtningeproblemer og til udarbejdelse af det nødvendige informationsmateriale. Vi forudsætter selvsagt, at det vil være muligt, at udvalget får en sådan sammensætning, at alle - indbefattet vore medlemmer - kan føle sig sikre på objektivt og seriøst arbejde".

    Trods rykker fik foreningen ikke noget svar.

    Flygtningehjælpen nægtede også at støtte kravet om et uvildigt udvalg. Det samme gjorde formanden for Socialdemokratiets indvandringsudvalg og andre af dem, der hævder, at de vil aflive "myterne" om indvandringen.

MENINGSMÅLINGER

En varierende majoritet nærer samme bekymringer som Den Danske Forening. Der er ingen overensstemmelse mellem opfattelsen hos den overvejende del af befolkningen og så den udlændingepolitik, folketingsflertallet fører, understøttet af medierne.

TEKNIK OG DETALJER:

Den Danske Forening søgte i 1993 at få gennemført en opinionsundersøgelse over følgende spørgsmål:

    "Jeg vil gerne spørge om Deres personlige mening om de fremmede. Mener de, at her er plads til flere fremmede end i dag, mener De at der er for mange fremmede, eller mener De at antallet af fremmede er passende:

                Svarmuligheder:

                a. Plads til flere

                b. Her er for mange

                c. Antallet er passende

                d. Ved ikke"

Intet opinionsundersøgelsesinstitut turde imidlertid lægge navn til en sådan undersøgelse. Et enkelt gennemførte den, men turde så ikke offentliggøre resultatet. Årsagen er indlysende: Spørgsmålet er klart og det mest centrale. Og lige så klart er det, at et stort flertal vil svare, at her er for mange fremmede. Dermed falder hele grundlaget for den nuværende fremmedpolitik sammen.

    Men også ud fra de opinionsundersøgelser, der er gennemført, kan det trods alt ses, hvad folks overvejende holdninger er:

Om fremmedproblemets betydning:

23% er meget bekymrede for indvandrer/flygtningeproblemet, yderligere 21% er en del bekymrede for det (LO-bladet nr. 37/1996)

- 46% af vælgerne anser indvandrer- og flygtningepolitikken som landets vigtigste politiske problem. (Sensor, Jyllands-Posten 6/12-90)

Om asylsystemets indretning:

- 59% vil have begrænset flygtningenes adgang til landet. (Gallup, Berlingske Tidende 12/8-90)

- 72% mener, at de sociale goder i Danmark tiltrækker flygtninge. (Gallup, Berlingske Tidende 12/8-90)

- 67% mener, at Danmark modtager for mange spontanflygtninge. (Observa, B.T. 27/10-91)

- 63% var imod Palæstinenserloven (der gav flere hundrede palæstinensere masseasyl). (Observa, B.T. 23/2-92)

- 52% mener, at Danmark modtager for mange flygtninge. (Sonar, Jyllands-Posten 27/6-93)

- 54% mener, at flertallet af flygtninge i Danmark er bekvemmelighedsflygtninge (Observa, B.T. 10/9 1993)

- 71% mener, at myndighederne behandler flygtninge så godt, at de ikke har lyst til at vende hjem, selv om forholdene i deres hjemland bliver fredelige. (Observa, B.T. 10/9 1993)

- 77% vil ikke give de bosniske flygtninge permanent opholdstilladelse I Danmark men kun forlænge den hidtidige midlertidige (Observa, B.T. 16/12 1994)

- 87 % mener, at flygtninge bør hjælpes i lejre nær deres hjemland (Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)

- 83 % mener, at der er en øvre grænse for, hvor mange flygtninge, der kan være her i landet (Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)

Om familiesammenføring:

- 73% mener, at familiesammenføringsreglerne fører til større indvandring. (Gallup, Berlingske Tidende 29/10-90)

- 62% mener, at familiesammenføringsreglerne er en dårlig ordning. (Observa, B.T. 18/11-90)

- 63 % mener, at udlændinges retskrav på familiesammenføring skal ophæves. (Observa, B.T. 18/9 1994)

- 60 % er modstandere af, at flygtninge kan få deres familie til Danmark (Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)

Om Islam:

- 65% mener, at det vil være til skade for verden, hvis Islam bliver væsentlig mere udbredt. (Gallup, Berlingske Tidende 10/4-88)

Om folkets ret til at bestemme udlændingepolitikken:

- 55% mener, at vi skal have en folkeafstemning om flygtningeloven. (Observa, B.T. 26/10 1991)

Om støtte til fremmede kulturer her i landet:

- 91% mener, at det offentlige skal standse undervisningen af indvandrere/flygtninge i deres hjemlands sprog og i stedet for bedre danskundervisningen. (Ekstra Bladet, undersøgelse 12/1 1992)

Om repatriering (hjemsendelse):

- 42% ønsker, at arbejdsløse indvandrere skal sendes hjem. (Sonar, Jyllands-Posten 30/4 1992)

- 90% mener, at det er bedst på længere sigt at tilstræbe, at flygtningene kan komme tilbage til deres eget land (Gallup, Berlingeren 14/2 1993)

Om de fremmede som kilde til uro:

- 75% tror, et der bliver flere voldelige sammenstød på grund af flygtninge og indvandrere (Gallup, Berlingeren 14/2 1993)

- 82% frygter, at det vil komme til flere angreb på asylcentre. (Sonar, Jyllands-Posten 27/6-93)

Om kriminelle fremmede:

- 68 % er enige i, at der følger øget kriminalitet og vold med indvandrere. (Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv sind, danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere", jf. Jyllands-Posten 28/11 1995)

- 88% mener, at kriminelle asylsøgere straks skal kunne udvises uanset deres ansøgning om asyl. (Sonar, Jyllands-Posten 27/6-93)

- 93% mener, at indvandrere, der dømmes for vold, voldtægt o.l bør kunne udvises (Observa, B.T. 10/9 1993)

- 82 % mener, at kriminelle flygtninge skal sendes hjem (Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)

Om fremmedudgifterne:

- 76 % er enige i, at de mange flygtninge og indvandrere er med til at øge Danmarks økonomiske problemer. (Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv sind, danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere", jf. Jyllands-Posten 28/11 1995)

- 92% vil fastlåse flygtningeudgifterne på det nuværende niveau, og det kræver en stramning af lovgivningen. (Observa, B.T. 12/12 1989)

61% mener, at Danmark ikke har råd til at modtage flere flygtninge (Observa, B.T. 10/9 1993)

Om racisme:

- 64% mener, at det er uberettiget at kalde folk, der vender sig mod tilgangen af fremmede, for racister og fremmedhadere. (Gallup, Berlingeren 14/2 1993)

- 83% mener, at det er forkert at kalde folk racister, fordi de siger at her er for mange flygtninge og indvandrere (Observa, B.T. 10/9 1993)

Om sociale ydelser

- 65 % er enige i, at mange indvandrere er kommet til Danmark for at udnytte vores sociale system (Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv sind, danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere", jf. Jyllands-Posten 28/11 1995)

- 72% mener, at flygtninge ikke uden videre skal have samme ret som danskere til boliger og sociale ydelser. (Sonar, Jyllands-Posten 13/8 1993)

Om det multietniske samfund:

- 50 % er enige i, at udlændinge kun skal kunne få statsborgerskab, når de har lært at opføre sig som danskere. (Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv sind, danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere", jf. Jyllands-Posten 28/11 1995)

- 72 % mener, at Danmark skal fastholde en særlig dansk kultur og ikke i fremtiden skal være multietnisk (Gallup, Berlingeren 8/1 1995)

Om de humanitære indsamlinger:

- 70 % tror ikke på, at de penge, vi giver til humanitære organisationer, nogensinde når frem (Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)

INDVANDRINGSPROPAGANDAENS TEKNIK

Der bruges topprofessionelle metoder for at få danskerne til at falde til føje og acceptere, at Danmark bliver "multietnisk". Disse metoder bør du kende. For ellers kan du jo ikke vide, hvornår man forsøger at manipulere med dig.

Der er store økonomiske interesser knyttet til opretholdelsen af den indvandringspolitik, som indebærer en lind strøm af "nye danskere". Tusinder og atter tusinder af mennesker - ofte med høj uddannelse - er f.eks. beskæftiget inden for dette område. Og politikerne fra de gamle partier er ikke interesseret i, at vælgerne finder ud af, at de sidste årtiers politik på dette område er totalt forfejlet. Også de arbejder derfor på at holde låget på gryden - og bevilger gerne penge til formålet.

    Selv i et moderne, frit informationssamfund som det danske er der ganske mange muligheder for at manipulere offentligheden. Det kaldes bare "oplysning", "markedsføring", "reklame" og "lobbyvirksomhed". Den slags investeres der i dag både mange kræfter og penge i på indvandrings- og flygtningeområdet. Det, der foregår her, er i dag så groft, at vi vil tillade os at kalde det ved rette navn: Propaganda og skjult censur.

    Målet med denne aktivitet er for det første at få nedtonet de negative sider ved indvandringen og for det andet at "neutralisere" de personer og foreninger, der fortæller om disse negative sider.

Propagandateknikker:

Man må gøre sig klart, at moderne propaganda ikke blot form af plumpe løgne. Tværtimod er fremgangsmåderne langt mere forfinede. Oftest er de så raffinerede, at det kan være svært overhovedet at se, at man bliver manipuleret. Et af den moderne propagandas fornemste mål er faktisk at sørge for, at propagandaofferet ikke selv er klar over, hvad der foregår, og tværtimod tager forarget afstand fra dem, der påstår, at han bliver udnyttet.

    Den dygtige markedsførings- og reklamemand - altså propagandisten - anvender mange forskellige midler til nå sit mål.

Følelsespropaganda

Når rationel tænkning vil føre til de stik modsatte konklusioner af dem, (indvandrings)propagandisten ønsker, må han naturligvis prøve at tale til folks hjerter i stedet for til deres hjerner. En af de mest effektive metoder til at påvirke folks holdninger er som bekendt da også at appellére til deres følelser.

    Indvandringspropagandisterne spiller derfor f.eks. på danskernes traditionelle åbenhed i mellemfolkelige anliggender og på vore humanitære traditioner. De hægter sig på disse holdninger og prøver at skabe et indtryk af, at mennesker med internationalistisk og humanitært sindelag nødvendigvis også må være positive over for indvandringen. Følelsespropagandaen prøver i det hele taget at udnytte vor medfølelse med mennesker i nød. Læg f.eks. mærke til, hvordan betegnelsen "flygtninge" bruges i tide og utide også om ganske almindelige immigranter og endog om afviste asylmisbrugere. Propagandisterne prøver kort sagt overalt at skabe det indtryk, at "medmenneskelighed", "solidaritetshensyn", "tolerance", ikke-racistisk grundholdning  o.s.v. kræver, at vi tager imod dem, der ønsker at slå sig ned her - selv om dette koster det hvide ud af øjnene i forhold til den hjælp, der kunne fås for de samme penge i de nødlidendes hjemlande.

    DERFOR: Hold altid hovedet koldt og prøv at tænke. Vær på vagt, hvis nogen spiller på dine følelser!

Den sortérede sandhed

Det er farligt at lyve direkte, fordi en direkte løgn jo risikerer at blive afsløret. I den officielle indvandringspropaganda fra myndigheder, Flygtningehjælpen o.s.v. bruges derfor som oftest en anden metode: Heri nøjes man med at fortælle de dele af sandheden, som man mener, folk har godt af at kende. Eller man forsøger gennem præsentation, opsætning og kommentering at få folk til at samle opmærksomheden udelukkende om disse dele.

    Denne propagandateknik kaldes "raster"teknikken. Et raster er en figur, der dækker en del af et billede. Den, der iagttager billedet gennem rasteret, vil ud fra det, han kan se, danne sig en opfattelse af det, han på grund af afdækningen ikke ser. "Som det er, jeg ser, vil det nok være hele vejen igennem", tænker han. Eksempel 1: Ved at fremholde dele af, hvad en person har sagt eller gjort, uden for deres sammenhæng, kan der gives et aldeles misvisende billede af, hvad personen mente eller foretager sig. Eksempel 2: Dansk Flygtningehjælp har omkring sine indsamlinger til hjælp for flygtninge ude i verden gjort meget ud af at vise, hvordan organisationen hjælper disse flygtninge. Derimod viser man ikke, at hovedparten af de penge, der er samlet ind, overhovedet ikke er kommet ud til dem.

    "Rasteret" kan naturligvis bedst skabes ved en direkte frasortering af det, publikum helst ikke skal høre, altså ved egentlig censur. Men det er vanskeligt at gennemføre direkte censur i et samfund som det danske. Derfor går propagandisterne ofte en anden vej: De fremelsker et indtryk af, at der er visse ting, folk ikke bør sætte sig ind i, fordi disse ting er "racistiske", "ekstremistiske" eller i al fald fuldstændig vanvittige. Erfaringen viser, at det på denne måde faktisk kan lykkes at hysterisere bestemte informationer, så at folk forkaster dem ganske ubeset.

    DERFOR: Sørg for at få hele historien op på bordet! Var f.eks. alle synspunkter repræsenterede i den debat, du lige hørte - og på lige fod?

Den misforståelige information

Beslægtet med denne teknik er den, hvor propagandisten former oplysningerne på en sådan måde, at de misforstås på den måde, propagandisten ønsker. Ting kan siges på mange måder - og afhængig af, hvordan de bliver sagt, vil lytteren forstå dem på forskellig vis. Propagandisten kan sagtens formulere sig således, at det sagte misforstås i den retning, propagandisten ønsker, uden at det sagte er konstaterbart. Hvis noget skulle gå galt og sandheden altså komme for en dag, kan propagandisten jo så blot vende øjnene mod himlen: Sådan har han da virkelig aldrig sagt - det lå jo sandelig slet ikke i de ord, han brugte.

    Denne metode bruges f.eks. i de "officielle" statistikker om indvandrere og flygtninge, hvor de behandlede grupper ofte dækker over noget helt andet, end læseren umiddelbart tror. Og udlændingestatistikken (altså opgørelsen af antallet af herværende fremmede statsborgere) brugtes i mange år i indvandringspropagandaen som målestok for fremmedproblemets størrelse - uanset at man for at kunne aflæse dette problem i tal jo må medtage ganske mange fremmede med dansk statsborgerskab (se oven for under afsnittet om antal).

    DERFOR: Skaf dig altid flere kilder, og vær opmærksom på, om det, du får at vide, i virkeligheden kan forstås på flere måder!

Koblinger og stemplinger

En af metoderne til at få folk til at lytte til bestemte ting og forkaste andre er at positiv- eller negativstemple og at koble til fænomener, som har en positiv eller negativ klang.

    Af den grund vil argumenter og oplysninger, som taler imod indvandringen, ofte blive gengivet på en måde eller i en sammenhæng, så at de forbindes med nazisme, "ekstrem nationalisme" o.lign. Omvendt vil alt, hvad der understøtter indvandringen, blive søgt forbundet med noget positivt, f.eks. glade børn, mellemfolkelig forståelse, international solidaritet o.s.v.

    Sådanne stemplinger og koblinger kan skabes med ord alene. F.eks. kan negative følelser for en idé, person eller information skabes ved ganske enkelt at stemple idéen, personen eller informationen som "racisme", "fascisme", "intolerance" o.s.v. Men en negativ opfattelse kan også skabes ved at vise negativt ladede billeder (f.eks. af hagekors, Hitlersoldater, grønjakker m.v.) eller afspille afskyvækkende lyd i sammenhæng med det, propagandisten helst vil have folk til at tage afstand fra.

    Farvelægningen behøver ikke være direkte. F.eks. kan påvirkningen ske gennem karakteriserende sidebemærkninger, som falder i helt anden sammenhæng, men som lader forstå, det er en selvfølge, at det forholder sig som i bemærkningen anført. Sådant er uhyre effektivt, hvis det er autoritetspersoner, der kommer med sidebemærkningen, for de fleste vil have svært ved at tro, at sådanne personer er aldeles galt afmarcheret. Ofte vil det i øvrigt være let for indvandringspropagandisterne at få offentlige personer til at strø om sig netop med småbemærkninger, der markerer sympati med "vore indvandrere og flygtninge" og "afstandtagen" fra modstanderne af den nuværende indvandringspolitik. For på den måde markerer de jo diskret, at de er på den "rigtige" side. Erindrer du at have hørt den slags i radio og TV?

    DERFOR: Hvad er de ting, du har fået beskrevet, blevet sammenkædet med - og hvorfor mon? Den, der må klare sig ved at koble og stemple, har som regel ikke sine argumenter i orden!

Gruppepresset

Det med at være på den "rigtige" side betyder i øvrigt meget for de fleste mennesker. En virkningsfuld metode til at få folk til at falde til føje er derfor at give dem indtrykket af, at sådan mener "man".

    Hvis det f.eks. lykkes at give et menneske fornemmelsen af, at "man" er positivt stemt over for indvandringen, og at "man" har sikker dokumentation for, at det forholder sig på en bestemt måde, tør kun de færreste protestere. Tværtimod vil den, der føler sig udsat for et sådant gruppepres, måske hjælpe med at styrke det: Han prøver at gøre sig populær ved at eftersnakke det, "man" formodes at mene og vide.

    DERFOR: Stå på egne ben! For den, der har ret, er der intet galt i at gå mod strømmen. Løb ikke bare som et fjols med flokken - måske er der slet ikke nogen flok, når det kommer til stykket, men kun nogle smarte folk, som har fået det til at se sådan ud!

Neutralisering af de ubekvemme

Hvis manipulationen skal lykkes, forudsætter det naturligvis, at de mennesker, indvandringspropagandaen søger at påvirke, ikke kan se helheden i det, der foregår, og heller ikke får de argumenter at høre, der taler imod den nuværende politik. Derfor gøres der meget ud af at forhindre modstanderne af denne politik i at komme direkte til orde. I stedet gengives de i (censurerede) uddrag eller ved passende tillempet genfortælling af, hvad de har sagt, og så vidt muligt på en sådan måde, at man må tro, de er fra forstanden eller ekstremister. Og kommer de alligevel til orde, forsøges de forhåndssværtet, så at du mister lysten til at lytte til dem, eller mistolker det, de siger. Kort sagt: De tilsvines på det groveste.

    Sådant kaldes "neutralisering". Og i dennes tjeneste anvendes den grove, platte løgn i stor stil. Der findes f.eks. snart ikke den onde egenskab eller dårligdom, Den Danske Forening ikke er blevet skudt i skoene.

    Til dette formål bruges gammeldags venstrerevolutionære (naturligvis iført "antiracistiske/antinazistiske" gevandter), "autonome" ballademagere eller simpelt hen personer med karakterbrist, der gør løgn til et acceptabelt middel for dem, og som derfor normalt ville være henvist til et liv i skyggen. Disse mørkemennesker præsenteres nu for offentligheden som idealister og  sandhedsvidner med stor autoritet og får fri plads i medierne og andre steder til at slynge opdigtede beskyldninger og fidushistorier mod modstanderne af indvandringen. På den måde kan de sole sig i offentlig opmærksomhed og for en tid føle sig betydningsfulde. - Og deres løgnehistorier kan så rulle videre i den almene snak mand og mand imellem, uden at de "pæne" mennesker, der står bag, risikerer noget.

    Når beskyldningerne på den måde får frit spil og rask væk ekkoes videre af medierne, vil de fleste være tilbøjelige til at tro, at der trods alt nok er noget om snakken.

    I øvrigt er mange mennesker - desværre - tilbøjelige til at eftersnakke tilsværtningshistorier. De søger på den måde - ubevidst - at give indtryk af, at de selv hører til på den "rigtige" side. Når en sådan historie genfortælles af mange, vil det naturligvis også forstærke indtrykket af, at det er sandt, hvad der bliver sagt.

    Eksempel: Hvis der er noget i denne bog, som du finder interessant, og du henviser til bogen, prøv så at fortælle om det. Du vil så med stor sandsynlighed få stukket i hovedet, at "det er jo bare propaganda, myter og hetz fra Den Danske Forening". Og bogens oplysninger vil blive kritiseret sønder og sammen. - Men Den Danske Forening vil ikke få lov til at svare for sig.

    DERFOR: Vær mistroisk! Husk, at tilsvining er et meget anvendt middel i censurens tjeneste. Sådant bruges helt bevidst for at få "neutraliseret" folk, der kan fortælle noget, som du helst ikke skal vide. Husk derfor altid at spørge: Hvor kommer egentlig de belastende oplysninger fra, og gennem hvis hænder er de gået. Og naturligvis: Har du selv kunnet kontrollere deres rigtighed?

Pas på pressen!

Mange vil tro, at den slags modvirkes af pressen, der i det hele taget søger at få sandheden op på bordet. Dette er imidlertid en sandhed med modifikationer:

    Journalisternes metoder ændrede sig i midten af 70-erne. Der skete nemlig her det, at en hold­ningsbearbejdende journalistisk form vandt frem på be­kostning af den gammeldags neutralt rapporterende. Bag­grunden var en udvikling på Journalisthøjskolen, hvor de traditionelle journalisti­ske dyder kom under tryk fra ungdomsop­rørets marx­istisk orien­terede tanke­verden. Se herom Danskeren nr. 2/1994.

    Den nye journalistiske form døbtes med positi­vordet "kritisk journa­listik" (for at skjule, at det i virkeligheden drejede sig om en manipulerende journalistik). Den er sammen med de færdige journali­ster, der har gennemgået journalistuddannelsen, grad­vis sivet ind i medierne, hvor den i dag gennemsyrer og forgifter det redak­tionelle arbejde.

    Målet for disse journalister af den nye skole er aldeles ikke at være objektive i reportage og referat. I stedet prøver de at være holdnings- og handlingsvisende i "samfundsforandringens" tjene­ste. Sådanne journalister optræder altså som en på én gang udredende, anklagende og dømmende myndig­hed. De kunne ikke drømme om at overlade det til offent­ligheden (vælgerne) selv at træffe be­slutning på grundlag af en så vidt muligt neutral beskrivelse af, hvad der foregår i denne verden. Nej, journa­listen tager stilling på læsernes, lytternes og seernes vegne og former sin beskrivelse, så at hans publikum ledes derhen, hvor han ønsker.

    Konsekvensen er, at offentligheden i dag i store dele af pressen ikke får den vare, de fleste venter sig, nemlig et - i al fald tilstræbt - neutr­alt gengivet billede af, hvad der foregår i denne verden, som giver mulig­hed for selvstændig stil­lingtagen hertil. I stedet præsenteres ny­hederne på en måde, som så at sige bærer konklu­sionen i sig selv - den konklusion, journalisten ønsker.

    I konsekvens af denne udvikling er pressens gammeldags kritiske sans i stor stil gået tabt, og medierne er blevet sårbare over for den markedsføring og lobbyvirksomhed, som understøtter skabelsen af det "multietniske" Danmark. En moderne journalist véd nemlig udmærket godt, hvad der er "trendy" på dette område, og hvad han og hans publikum derfor helst skal mene.

    DERFOR: Tro ikke på pressen, førend du er aldeles sikker på, at der er noget at tro på!

STILLINGEN BELYST VED CITATER:

Det er "karak­teristisk for den sociali­stiske (marxistiske, red.) jour­nalist, at han eller hun ned‑­priori­terer det tradi­tio­nelle, bor­ger­lige ny­heds­begreb. Socialist­en må nødven­digvis mene, at nyh­eds­begrebet, som det forvaltes i den bor­gerlige presse, er udtryk for en fejlagtig opfattelse af, hvad der er væsentligt at infor­mere borgerne ‑ og specielt arbejderne ‑ om. Den socia­lis­tiske journalist må derfor und­lade at lægge vægt på de tradi­tio­nelle nyheder inden for de for­skellige stofom­råder"...

- Græn­serne for den acceptable bor­ger­lige journa­listik kan flyttes ‑ eller rettere: gøres flydende. Vi mener, det er vigtigt at holde øje med, at der netop i disse år ‑ ironisk nok i den borgerlige presses eget og mest succesrige af­kom, formiddags­pressen ‑ er tydelige tegn på, at de traditio­nelle normer for journa­listik er under ned­brydning. - Formiddagspressen ‑ først og frem­mest Ekstra Bladet ‑ har radi­kalt fri­gjort sig fra de traditionelle forpligtelser til 'objek­tivitet', 'neu­tra­litet', 'upartiskhed' o.l., en frigørelse, der på få år gjorde bladet til landets største dagblad. På samme måde har formid­dagspres­sen gjort op med den stivnede opde­ling af jour­nalistisk arbejde i nøje afgrænsede genrer. Referat, reportage, kommentar, anmeldelse og feature kan uden van­skelig­heder findes i ét og samme journalistiske produkt i Ekstra Bladet. Endelig har for­middagspressen sagt farvel til den 'seriøse' jour­nalistik, der i næsten bogstave­lig forstand er stavnsbundet til det offici­elle politi­ske og kulturelle liv ‑ til de 'sam­funds­proble­mer', den poli­tiske og kulturel­le elite finder det for godt at sætte på dagsorde­nen. Hvad man end vil mene om den måde, det bliver gjort på, så har for­middags­pressen fundet et helt nyt spektrum af journalistisk re­levante emner: fra sex over socia­le aggressioner hos 'folk på gulvet' til de lyssky kulisser bag politi­kernes og pampernes of­fentlige il­lusions­numre. - Denne nedbrydnings‑proces af de traditionelle normer for jour­nali­stik kan socia­listisk orienterede journalister være med til at frem­me ‑ vel at mærke, samtidig med at de forsøger at kanali­sere den ind i socialistiske baner." (Fra strategiskriftet "Ikke et Ord om Ytringsfrihed", Eigil Andersen m.fl., udarbejdet af en gruppe lærere og elever på Journalisthøjskolen og udgivet som bog på forlaget Modtryk i 1977)

"Det afgørende er, at .... (formålene med virkelighedsbeskrivelsen, red.) kan være mere eller mindre rimelige eller legitime i forhold til stoffet og modtager­ne. Et formåls rimelighed eller legitimitet afhænger af værdien af de konse­kven­ser som følger, hvis for­målet realiseres. Hvis konse­kvenserne af en rea­lisering af et formål vurderes højere, end hvis formålet ikke reali­seres, er formålet legitimt. Ellers ikke. ... der findes ... visse for­skelle mellem videnskab og jour­nalistik, forskelle som gør, at vi i alle tilfælde ikke rent mekanisk kan overføre ideer om videnskabelig objekti­vi­tet til at gælde jour­nali­stisk virksomhed. Den i denne sammenhæng måske vigtigste forskel er, at journa­listikken er eller bør være i særlig grad mod­ta­gerori­en­teret. Journali­stens fornemste opgave er at hjælpe mod­tageren til at orientere sig i sin tilværelse". (Fra "Objek­tivi­tet - virke­lighed - beskrivel­se - formid­ling", 1978, analyse udarbejdet med henblik på omformning af det traditionelle objektivitetskrav i Danmarks Radio)

"Avisernes vigtigste opgave er at fortælle den menneskelige race, hvad dens medlemmer gør, føler og tænker. Journalistikkens klassiske arbejdsmetoder, der tilstræber objektivitet, er i de seneste årtier ramt af en fatal afsporing med den såkaldte kritiske journalistik. Det er en slags herredsfogedjournalistik, en ideologisk journalistik som både vil være anklagende og dømmende. Dette gælder ikke mindst i radio og TV". (Manchettens sammenfatning af kronik i Jyllands-Posten 18/1 1994 af fhv, afdelingsforstander på Journalisthøjskolen Dan Larsen)

"Den eneste racisme-reklame, der nogensinde har virket rigtig godt, var da Josef Goebels i 30-ernes Hitler-Tyskland lavede en reklamekampagne, der fik et helt land til næsten at udrydde jøderne. Manden var genial som reklamemand, men samtidig en iskold psykopat... Men når man kan lave en så god reklamekampagne for racisme, så må man også kunne lave en mindst lige så god kampagne mod racisme... Det er ført set, at en genial idé kan nå meget langt for næsten ingen penge." (Global Kommunikation, en bog om massekommunikation og reklamer på tværs af grænser, hudfarve og religion. Statsbetalt kampagnemateriale, 1995)

FALSKE ARGUMENTER FOR INDVANDRINGEN

De lyder godt - men er hule!

Vi skal vise næstekærlighed og hjælpe mennesker i nød!

Ja, naturligvis skal vi det.

Men vi skal yde hjælpen således, at vi hjælper flest muligt bedst muligt for de penge, vi har at hjælpe med. For det beløb, blot en enkelt flygtning her i landet koster det danske samfund årligt, kunne der i samme periode sikres mere end 50 afrikanske børn, mad, tøj, medicin og en skolegang, der skabte dem et håb for fremtiden. Den nuværende politik er forbryderisk over for de mange nødlidende uden i verden. Den indebærer nemlig, at vi opbruger vore hjælpemuligheder på relativt få men­nesker - fortrinsvis dem, der har råd til at flygte hertil. Det er altså oven i købet i stor udstrækning de forkerte, vi bruger pengene på. Den politik, der trækker de nødlidende her til landet, er god for bi­standsorganisationerne og de efterhånden mange, der lever af at arbejde med ind­vandrere herhjemme.  Men den fortjener ikke at blive kaldt human og næstekærlig.

    Dernæst skal vi i øvrigt huske, at ho­vedparten af indvandrerne ikke er kommet med en flygtningebaggrund.  De er kommet f.eks. i henhold til reglerne om familiesammenføringer med gæstearbej­dere (bl.a. i kraft af tvangsægteskaber).

Det har intet humanitært formål at luk­ke sådanne indvandrere ind.

    Men de kredse, der ønsker en fortsat indvandring, er naturligvis interesserede i at få folk til at tro, at alle indvandrere er flygtninge.

Hellere tage ti bekvemmelighedsflygtninge for meget end én ægte flygtning for lidt. Og man kan jo ikke med sikkerhed skille de ægte flygtninge fra de uægte!

Man kan udmærket henvise asylansøgere til at stille sig ind i køen i FN's flygtningelejre, indtil det bliver de­res tur. Eller man kan anvise dem ophold i en lukket lejr hos os i en lang periode un­der sociale vilkår, der ikke er bedre end i deres hjemland. For så vil bekvemme­lighedsflygtningene nemlig ikke mere have nogen interesse i at komme. Og for hver eneste bekvemmelighedsflygtning, vi hjælper med de store beløb, dette koster ud fra nugældende regler, ville der kunne underholdes talrige nødlidende ude i ver­den.

Vi har internationalt påtaget os forpligtelser til at modtage de fremmede og give flygtninge asyl! Det kan vi vel ikke løbe fra?

Dette er en af de skrøner, fortalerne for indvandringspolitikken efterhånden har fået mange til at tro på. Vi har ingen international pligt til at modtage fremmedarbejderne eller "gæ­stearbejderne", som fortsat er langt den største fremmedgruppe og den gruppe, der vokser hurtigst. Og hvad angår "flygtninge", så giver vi i dag asyl til mange andre end dem. FN-­konventionen definerer som flygtninge (og som den i øvrigt ikke pålægger os no­gen pligt at modtage). Vi har også før den nuværende masseindvandring, som vor egen forkert indrettede lovgivning har muliggjort, givet asyl til enkeltpersoner, som var virkeligt forfulgte og ikke havde nærmere asylmuligheder, og det bør vi selvfølgelig stadig kunne.

Om gæstearbejderne: - Vi inviterede dem jo selv!

Ja, nogle af dem blev inviteret til at ar­bejde så længe, der var arbejde, mens mange andre kom illegalt. Ikke blot er de blevet, efter at der opstod arbejdsløshed. Deres antal er også mangedoblet i denne periode med arbejdsløshed.

Det er jo ikke ret mange i forhold til antallet af danskere!

Nej, måske endnu ikke de fleste steder, men de vokser i antal med en enorm hast. Ulykker, der ved forudseenhed kan undgås, er ikke ulykker, men dumheder. Vi er forpligtet til at føre en politik, som tager højde for fremtiden, og som ikke bli­ver en forbandelse for vore børn og efter­kommere.

Folk skal kunne leve sammen med deres familie. Derfor skal indvandrere og flygtninge have ret at få familien hertil!

En af metoderne til at skaffe sig opholdstilladelse er at indgå ægteskab med en person, der allerede har opholdstilla­delse (eller med en dansk statsborger). Ef­ter to år kan den nytilkomne opnå permanent opholdstilladelse - uanset eventuel skilsmisse. For at undgå fupægteskaber og misbrug af naive ægteskabssøgende ­er det nødvendigt at stille krav bl.a. om meget lang tids ophold her i landet, førend opholdstilladelse fortsat gives, uanset skilsmisse. Og indvandrere, der vil gifte sig med én hjemmefra, kan gøre det hjemme!

Indvandrerne bestrider arbejdsopgaver, danskerne ikke vil have!

Det er en påstand, som - stort set - er usand. Bortset herfra er det usundt at tage folk ind til at gøre arbejde, man ikke selv gider udføre, for derefter selv at gå på un­derstøttelse. Hvis dette virkelig sker, er det snarere understøttelsen af arbejdsløse eller formen og indholdet af de pågælden­de arbejdsopgaver, der bør laves om.

Indvandringen vil tjene til at udligne folkeslagene og dermed skabe mere fred i verden!

Tværtimod. Den indvandring, som nu foregår i Vesteuropa, vil skabe talløse nye etniske konflikter. Hvis nogen overho­vedet bliver udlignede, vil det i øvrigt være vore efterkommere, sådan som ind­vandringshastigheden er nu. Føler du, at du har lov til at træffe en sådan beslutning på dine efterkommeres vegne? Husk, at det ikke bliver dig, der kommer til at betale prisen, hvis du vurderer for­kert!

Indvandrerne udgør de mest aktive og driftige fra deres hjemlande, derfor vil de gavne os!

Er det rimeligt at trække de mest aktive og driftige indbyggere ud af de underud­viklede lande? Vil vore egne efterkomme­re mon føle sig godt tilpas ved at skulle konkurrere på egen jord med de mest ak­tive og driftige fra alverdens lande? Hvor­dan vil tilværelsen mon så blive for en dan­sker i Danmark?

Indvandring er nødvendig for at opretholde befolkningstallet i

Danmark!

Det vil altså sige, at den generation, som havde så travlt med at skaffe sig velfærdsgoder, at den glemte at få tilstrækkeligt mange børn, nu vil påføre si­ne for få efterkommere alle de problemer, som indvandringen fra helt andre kultur­mønstre afføder! I øvrigt kan Danmark udmærket klare sig med en mindre be­folkning. Verden er i forvejen overbefol­ket, og vi har tidligere i historien været langt færre. En befolkningsnedgang hos os vil bl.a. indebære en hårdt tiltrængt af­lastning af miljøet.

Indvandrerne kan sælge Danmark ude i verden, de gavner vor eksport!

Sådanne kontakter kunne vi også opnå uden at lade handelsagenterne slå sig ned hos os. Vi behøver i øvrigt slet ikke et så overvældende stort antal agenter, og de fleste af indvandrerne er ganske uegnede til den slags arbejde.

Indvandringen er en uundgåelig følge af udviklingen i verden.

Vi må bøje os for den kendsgerning, at de fremmede vil komme på den ene eller den anden måde!

Samme argument anvendtes, da Hitler bankede på de vestlige demokratiers dør. Der indvandrer ikke flere til Danmark, end vi selv tillader at komme ind! Det, der sker i disse år, er ikke uundgåeligt.

Det er en udfordring at blive konfronteret med fremmede kulturer, og hvis vor egen kultur er stærk nok, skal den nok klare sig!

Gode kulturer kan selvsagt udmærket bukke under for intolerante kulturer - ik­ke mindst, såfremt disse råder over det største antal mennesker der, hvor kon­frontationen opstår. Det vil ikke nødvendigvis være den bedste kultur, der overlever, men snarere den, der kan mobilisere det største antal børnefødsler. Vi har ingen ret til at ekspe­rimentere med vore efterkommere på den måde.

Islam er en religion som alle andre, og den skal der også være plads til hos os!

Ja - gennem overtalelse og mission, men ikke gennem kollektiv indvandring og kolonisering. Skal der i øvrigt også være plads til flerkoneri, kvindediskrimine-ring, lemlæ­stende straffe, drab på frafaldne og tilsidesættelse af vort demokra-tiske sy­stem, fordi Koranen skal være den høje­ste lov?

De vil blive integrerede - vi er alle indvandrere!

Der er aldrig før, så langt vor historie rækker tilbage, kommet så mange ind­vandrere med så fremmede kulturtræk på så kort tid. Den samlede mængde indvan­drere i de sidste 300 år op til slutningen af 60-erne anslås at være under 20.000 - og langt de fleste er kommet fra beslægtede kulturområder. Al erfaring viser, at ind­vandrere, som kommer i stort tal og med helt fremmed baggrund ikke vil blive in­tegrerede, men derimod skaber deres egne samfund. Dette avler ufred og etni­ske konflikter.

Hvis vi blot gør noget mere for at integrere dem, vil der ikke blive problemer!

Uanset om integrationen måtte lykkes, er der ganske simpelt ikke plads i Dan­mark til alle de mennesker, der trænger sig på udefra. Og jo flere vi integrerer og gør til "danskere", desto flere er der til at forlange slægtninge herop fra deres hjem­lande! Vi ville heller ikke kunne klare en så stor tilstrømning fra f.eks. Østeuropa, som den, der kommer nu fra Den 3. Ver­den.

De vil tilføre os værdifulde kulturtræk!

Denne inspiration vil vi og­så kunne få uden at lade de fremmede slå sig ned her. Så har vi oven i købet mulig­heden for at forkaste de kulturtræk, vi ik­ke bryder os om, og som ikke passer ind i vort mønster, f.eks. diskriminering og un­dertrykkelse af kvinder, tvangsbortgifte af døtre og den slags. Det er jo langtfra al­le fremmede kulturtræk, der er lige tilta­lende. Hvordan skal vi også i det lange løb få samfundet til at fungere, hvis det udvikler sig til et virvar af forskellige skikke med hensyn til f.eks. spiseforbud og andre tabuer, forskellige hviletider, helligdage o.s.v., o.s.v.

Indvandringsmodstanderne lugter af brun sovs, navlebeskuelse o.s.v. Man skal ikke lukke døren til verden!

Nej, men man skal heller ikke bare slå den op på vid gab. Dette informationsma­teriale er forfattet bl.a. af personer med bred international baggrund. Er de, der taler så foragteligt om vore egne forhold og livsanskuelser, overhovedet klar over, hvordan der er ude i verden uden for de sædvanlige turiststeder? Véd de, hvad der foregår dér? Man be­viser ikke sin internationale horisont ved at kaste vrag på det, der er skabt i Dan­mark. Det, man beviser på den måde, er derimod, at man overhovedet ikke har no­gen international erfaring, men lever i en lilleverden og måber imponeret over alt fremmed.

Man bør være tolerant over for fremmede!

Ja, naturligvis! Men dette er da ikke ensbetydende med, at man skal tåle, at fremmede slår sig ned her i hundredtusindvis. Man skal og­så være gæstfri. Men man er ikke nødven­digvis ugæstfri, fordi man forlanger, at gæsterne forlader ens hjem, når gæstebuddet er overstået! Vore gæster har deres hjem, ligesom vi har vores, og vi har alle ret til at forlange vort hjem respekteret.

Det er ikke rimeligt at gøre ind­vandrerne til syndebukke, blot fordi vi har økonomisk trange tider!

Nej, og det er heller ikke det, der er tale om. Det er uforsvarligt at lade indvan­dringen fortsætte, når den koster penge, som vi ikke har. Det er også hensynsløst at bruge unødvendige penge på frem­mede uden reel flygtningebaggrund, når vi selv har gamle, syge, arbejdsløse og unge uddannelsessøgende at tage os af, og som vi derved berøver den nødvendige hjælp. Det er under de nuværende forhold ik­ke urimeligt at forlange, at "gæster", der ikke har noget at gøre her, rejser hjem. Kravet herom er ikke udtryk for, at vi gør gæsterne til syndebukke.

Indvandringsmodstanderne er højreorienterede!

Vrøvl. Den Danske Forening har f.eks. tilslutning fra en stor gruppe af personer fra den traditionelle arbejderbevægelse, som de føler har svigtet i den­ne sag. En socialistisk eller socialt solidarisk grundholdning og en følelse af forplig­telse til international solidaritet medfører ikke, at man skal lukke øjnene for de problemer, indvandringen skaber, og ødelægge sit eget land. Sådanne holdnin­ger tilsiger tværtimod, at man lukker øjnene op og hjælper på den måde, som er mest effektiv, i stedet for på den måde, propagandisterne  fremstiller som den bedste.

Det er racisme at vende sig imod indvandringen!

En racist er efter ordbogen en person, der tror på sin egen "races" overlegenhed.  Alle stater kontrollerer indvandring.  Det er ikke racisme, når et land begrænser indvandringsmulighederne fra overbefolke­de verdensdele, som indbyggerne "flyg­ter" bort fra for at søge lettere og rigere livsbetingelser andre steder. Det er dem, der har fordele af indvan­dringen til Danmark, som er begyndt at kalde forsøgene på at stoppe den slags for ra­cisme. De prøver at give ordet et nyt ind­hold for derved at skræmme folk fra at protestere.

De, der modsætter sig indvandringen, er fremmedhadere!

Man bliver ikke fremmedhader ved at modsætte sig, at store mængder af frem­mede mennesker maser sig ind i ens land! Der er forskel på en naturlig kulturudveksling formidlet af individuelle tilrejsende og så den masseimmigration, vi oplever i disse år. Denne indtrængen er det fejt over for vore efterkommere ikke at modsætte sig.

De, der argumenterer imod indvandringen og offentliggør oplysninger, der viser dennes negative sider, giver da i hvert fald næring til "racisme og fremmedhad!

Hvis ikke man bringer alle sider af sa­gen op på bordet i tide, således at offentlighed og politikere kan rette kursen ind i overensstemmelse med de faktiske for­hold, vil der før eller siden opstå en eks­plosion, d.v.s. netop den konfrontation, som helst skulle undgås. Sker dette, vil mange blive ægte racister og fremmedhadere, fordi de vil føle, at det er den eneste måde, på hvilken de kan forsvare sig imod urimelig indtrængen. De virkelige racis­memagere og gødere af fremmedhad er dem, der vil undertrykke kendsgerningerne om indvandringen, og som derved bidrager til, at den løber løbsk!

Mit adoptivbarn er asiat, jeg kender en neger, jeg blev gæstfrit behandlet af lokalbefolkningen under min sidste rejse til Tyrkiet!

Hvad i alverden har dette overhovedet med sagen at gøre?  Problemet er ikke et raceproblem. Og hvad tyrkerne gør i Tyr­kiet, hvortil ingen indvandrere søger, kan ikke være målestok for, hvad vi skal gøre hos os. I øvrigt er en indvandringspolitik, som tager højde for de problemer, overbe­folkningen i visse dele af verden med­fører, ikke udtryk for manglende gæstfri­hed. Den er blot udtryk for, at gæster nu engang er gæster, og at gæster skal tage hjem, når gæstebuddet er forbi.

Vi har fået mange værdifulde ting udefra: Juletræet kommer f.eks. fra Tyskland, rigsvåbenet har løver, og de er fra Afrika, og Dannebrog blev hentet i Estland!

Hvad i alverden har det overhovedet med sagen at gøre? Vi skal naturligvis hente det ude, vi finder godt. Men dette er jo dog ikke nogen anledning til at lade alverdens folkeslag slå sig ned her med alle de problemer, dette vil skabe.

Vi var selv glade for at kunne rejse til Sverige under krigen!

Der var små 18.000 danskere, som flygtede til det kulturelt nærtstående na­boland Sverige under krigen. Og de rej­ste tilbage til Danmark efter krigen. Langt de fleste af de indvandrere og flygt­ninge, der kommer til Danmark nu, kom­mer for at blive. Og der kommer mange flere end antallet af danskere i Sverige under krigen.

Vi skylder dem det - Vesten har udsuget den 3. verden!

Alle har gennem alle tider udsuget hin­anden. Skal vore børn undgælde for, hvad folk i de øvrige europæiske lande gjorde for mange år siden?  I øvrigt er argumentet skævt. Nøden ude i verden er i hovedsa­gen opstået efter kolonitiden, der ikke udelukkende betød en udsugning, men også medførte mange fremskridt i levevil­kår og andet.

Antal fremmede i år 2001 og fremover

Mere information om indvandringen, kriminaliteten og omkostningerne i tal