Information om Danmark

Om ismerne som redskaber for toppen

 

Darwinismen, forslidt ideologisk redskab og

tvivlsom videnskabelig forklaringsteori.

Anti-racismen nærmest hegeliansk

 

Charles R. Darwins (1809-82) såkaldte pionerarbejde “Om arternes oprindelse ved naturlig udvælgelse”, 1859, skal man ikke ignorere, selvom Darwin selv indrømmede sent i sit liv, at han havde skrevet den for tidsånden. Videnskab eller myte? ”Den stærkeste overlever” ved naturlig udvælgelse og ”Herre-racen”. Kunne man forestille sig debatter omhandlende sociale og offentlig politiske emner fra 1870-erne og til og med 1910-årene med en åbenhed og følsomhed til at underbygge sine påstande uden Darwinismen? Det er én ting at argumentere – som Robert Young gør –, at Darwinsk videnskab var ideologi lige fra begyn-delsen, det er en anden ting at demonstrere, at en videnskab blev presset indi, eller tilbage i en ideologisk tjeneste. Kapitalismen - skal vi lige oplyse - er i øvrigt ikke er nogen isme, da den ikke bygger på nogen ideologi – udtrykket ”kapitalisme” er formentlig opfundet af Albert Pike, og i alt fald første gang præsenteret af Karl Marx. Først perioden med Guldalder-forsvarerne af den frie markedsmekanisme (akkompagneret af en ren beskrivelsesteori uden ideologi af Adam Smidt 1776 i ”The Wealth of Nations” og fra 1820-erne og videre byggende på Adam Smith, men nu David Ricardo med guld standarden). Senere individualisme og guldets laissez faire (såkaldte ”konservative”, men i virkeligheden liberale målt med standarden ved midten af det 19. århundrede), der i ophøjede øjeblikke vel også kunne bruge begejstringen for Darwinismen, men måske ikke helt på den efterfølgende konventionelt foreskrevne facon. Uanset var der en reel indflydelse på debatterne i seks måske tolv tiår efter udgivelsen af  ”Arternes oprindelse…”. Først Kommunismen eller rettere Bolshevismen i Sovjet,  så kom John Maynard Keynes’ New Economics-forsvar i 1930-erne og den amerikanske version med New Deal under T. Roosevelt, så udpræget med racerne i Nationalsocialismen vel 1919-1945, Ny-Marxismen i 1970-erne og Nyliberalismen i begyndelsen af 1980-erne kombineret med Europa-integrationens planøkonomi. Kunne disse ismer have båret udviklingen uden støtte også af Darwinismen og skulle der til sidst mere til? De brugte den dog alle, og det er sigende.

 

Eller blot dette lille eksempel:

1990-ernes offentlige hetz mod de arbejdsløse, der i Danmark udgjorde over 20% af arbejdstyrken, selvom den officielle løgn sagde 4-6% uden Dawinismen? Det skete medens realkapitalen flød over i privatkapitalen og ud af produktionen med større og større hast under overkapitaliseringen her og overalt i den vestlige verden. Det var de arbejdsløse skyld i, også dem, der lige var blevet smidt ud fra skibsværterne og i bankerne. Negativ vækst i Tyskland og Frankrig i 2002 og 2003; det skyldtes at de arbejdsløse simpelthen ikke ville arbejde. Den kørte dagligt i æteren, med fagforeningsbosserne godt i læ bag milliarderne: ”Der er altid brug et par hænder”, hvilket betyder noget i retning af ”nogle flere underordnede slaver til lavere løn end fagfore-ningskorets og eventuelt med delvis skattefinansiering" af over-lønnen (selv den lave), der sammen med overbeskatningen ødelægger ethvert produktivt initiativ.

Man kunne få den tanke at det mere var hjerne det skortede på. Dog ikke blandt de arbejdsløse, men i toppen, der blev ved med at importere ukvalificeret ekstra arbejdskraft fra Afrika og Sydasien. At formuedannelsens dynamik i gik i stå, og euroen fra 2001 flød i olie og ikke real-økonomi blev ikke oplyst.

Forstå det langt bedre:  http://www.lilliput-information.com/gul1/gul1.html og http://www.lilliput-information.com/tide/tidevand.html

 

Her er vi ved sagens kerne.

 

Den genetiske arv kan ikke have været ét fedt uanset alle disse tilsyneladende forskellige idesystemer. Med Darwinismen som bærende element må ideologierne enten forme sig ens, da tilhængerne af de forskellige ideologier vel næppe kan være de samme brede masser, når bortses fra tidselementet.

Var der en fælles form? Magtsamling?

 

Der er også en anden mulighed:

Charles Darwin er en af frontskikkelserne, der skulle deltage i kuppet på menneskets sind. En lille gruppe folk kendt som Måne-Selskabet i Birmingham, England, spillede hovedrollerne. Seks af Måne-Selskabets (Lunar Society) medlemmer blev uddannet på Edinburgh Universitet ligesom Charles Darwin. De kaldte sig selv Måne-Selskabet, fordi de mødtes en gang om måneden i fuldmånenatten. Blandt dets medlemmer var Benjamin Franklin, den højt placerede frimurer med forbindelser til logen bag Den Franske Revolution og senere så indflydelsesrig i USA. Af andre medlemmer kan nævnes Erasmus Darwin, bedste-faderen til Charles Darwin, der bruges til at markedsføre troen på denne verden-er-alt-hvad-der-er videnskab inklusive overlevelsen for den stærkeste ved naturlig udvælgelse. Det er specielt latterligt at hævde, at Charles Darwin ”opdagede” denne herskende lov (teori) om naturlig udvælgelse, der stadig gennemsyrer enhver beretning om ændringer i livet her på jorden. Vi bibringes dagligt fra en af kanalerne den stærkt manipulerende evolutions-fattelse, at alt liv her på jorden har udviklet sig via den naturlige udvælgelses millionlange årrække, frem for alt i kontinuitet. Det skal nævnes, at ”den stærkestes overlevelse” slet ikke nævnes i de første udgaver af Darwins bog. Ordet ”evolution” eller på dansk ”udvikling” forekom først i den sjette udgave af bogen. Hans bedstefader, Erasmus i Måne-Selskabet, skrev en bog med titlen Zoonomia i 1794. I den beskrev han  nøjagtig den samme opfattelse (skal vi vist kalde den). Selskabet var i øvrigt en revolutionær organisation, som støttede afskaffelsen af kongerigerne og arbejdede på at underminere Gud i menneskenes trossystemer og erstatte med den såkaldte humanisme (menneske-dyrkning). Gruppen fortsatte sin indflydelse under det London-baserede Royal Society, som stadig er et af de mest indflydelsesrige organer i verden, når det kommer til videnskab. The Royal Society blev grundlagt af Rosenkreutzer-Ordenen under Charles II i 1662. Den egentlige fader til selskabet var Francis Bacon, en top-Rosenkreutzer. En andet initiator til Royal Society var Isaac Newton,  der blev Rosenkreutzer i 1672 og senere Stormester i the Priory of Sion – den indre cirkel af Templeridder Ordenen.

 

Hele vor videnskabelige metode stammer netop herfra.

 

Det hele er sat i system. Se figuren nederst.

 

Henry Kissinger indtager sin plads i anden halvdel af det 20. århundrede. Ian T. Taylor har skrevet en veldokumenteret bog med titlen The Minds Of Men: Darwin And The New World Order (TFE Publishing, Toronto, Canada, 1984). Den uddyber dette emne betydeligt. Med detailleret dokumentation skriver han historien om den moderne videnskabs manipulation. En mængde spekulativ tænkning eller antagelses-logik har fået lov at herske, fordi masserne endelig ikke må kende sandheden og eventuelt sætte sig til modværge.

 

Selvfølgelig læser de fleste ikke sådanne beviser. De går i skole og nogle uddanner sig på universiteterne og suger alle de tomme talemåder til sig, talemåder, der er både urealistiske og særdeles skrøbelige, logiske fundamenter, ganske vist, der mange af dem stammer fra Darwins tid eller fra Darwins tro efterfølgere i selskabet.

 

Dette har en afgørende indflydelse på, hvorledes den uddannede ser på sig selv livet igennem og opfatter livet i et kunstigt cyberspace, som man behændigt har serveret for ham med det ene formål at styre hans tankegang – og dermed opøve hans egnethed som uvidende marionet, der spiller sin rolle korrekt.

 

En prøve du kan foretage, når det drejer sig om udviklings- teorierne, kunne være at se på følgende tre fænomener samtidig:

 

Fossilerne af nulevende fisk på havets bund, men i 4000 meters højde i Sydamerika.

 

Støvpollen under den grønlandske indlandsis, der stammer fra almindelige subtropiske planter.

 

De lynfrosne mamutter i Sibirien, der er tilsyneladende døde midt i et skridt. 

 

Noget er der sket, de synlige magthavere er endnu engang tilsyneladende godt på plads i deres tilsyneladende magtbaser, så nu kan de bruge den (Darwinismen) ideologisk igen, og det gør de også. Sagde du isme? Glem den, hvis du ikke vil være ”herremændenes hovbonde” for enhver pris!

 

Både videnskab og megen etableret religion har det tilfælles, at de afviser sandheden om, hvem vi er og hvilken kræfter vi indeholder.

 

Selvfølgelig er der adskillige organisationer/organer på flere niveauer til at sikre, at de enhver alternativ

forklaring miskrediteres og ethvert forsøg på at afsløre ”Establishmentet” lægges i kategorien svindel og bedrag, f.eks. CSICOP, der står for the Committee for the Scientific Investigation of Claims of the Paranormal.

 

Anti-racisme

"Den anti-racistiske racisme er ikke af nyere dato. Den knytter sig tilbage til 1960-ernes intellektuelle klima og til den tids ledende figurer, i særdeleshed Jean-Paul Sartre. Med Sartres Forord til Frantz Fa-nons bog ("Fordømte her på jorden", 1961; Rhodos, 1966) kan den "anti-racistiske" ideologi betragtes som allerede dannet. Uden den sartreske baggrund kan vore dages "anti-racisme" ikke forståes i dens specifikke mekanismer og indre legitimeringer. Fra Sartre går en direkte linje til "SOS-Racisme med Bernard-Henri Lévy som mellemled", således skrev  Monica Papazu i Tidehverv nr. 8, 68. Årgang oktober 1994.

 

Monica Papazu fortsatte: "Idet Sartre i forordet til Fanons bog udtrykker sin "antiracistiske" holdning, kommer han til at vise, uden at dette kunne have været hans hensigt, hvordan "anti-racismen antager form som omvendt racisme, hvordan den overtager racismens indhold. Sartres udgangspunkt og intellektuelle begrundelse er her "kampen mod racismen", d.v.s. mod de hvides "racisme.” Men i stedet for at blive rettet mod de hvides racisme retter denne kamp sig mod den hvide race. Det, Sartre fremstiller som modsætningen til racismen, er simpelthen en anden racisme, som i alle henseender efterligner den første. Til ringeagt svarer ringeagt, til kolonisering svarer kolonisering, til vold svarer vold, til drab svarer drab:"

"I går var I, europæere, herrer over zombierne, men "hver har sin tur (...) (i dag) er det jer, der er zombier" (s. 13)..  ”.. Først er der kun kolonistens vold, men snart deres egen (ikke-europæernes), det vil sige: den samme vold bliver kastet tilbage på os, således som vort spejlbillede kommer os i møde, når vi går hen imod et spejl" (s. 16) ..”..Før var vi dem, der skabte, og nu skaber andre historie med os som stof" (s. 24) ..”..Det er vor tur, skridt for skridt, at betræde den vej , der fører til det 'indfødte' niveau. Men for at vi helt kan blive indfødte, må vor jord besættes af tidligere koloniserede" (s. 25) ..”..Vi var mennesker på hans bekostning, han (ikke-europæeren) gør sig til menneske på vor. Et andet menneske: af højere kvalitet" (s. 21).

I spejlbilledet vender alting tilbage, selv racernes hieraki genopstår i omvendt rækkefølge, med eu-ropæeren som den inferiøre race, og ikke-europæeren som den overlegne race: et menneske "af højere kvalitet.”

"Det er racehadet, Sartre gennem en generel fordømmelse af de hvide (alle hvide er skyldige) eks-plicit opfordrer til. Den europæiske hudfarve ("dette fede, blege kontinent" - s. 22) kan ifølge hans tekst ikke betragtes uden had."

Sanseindtrykket indgyder et uimodståeligt had, som kun kan finde sin udløsning i drabet: "at skyde en europæer ned er at slå to fluer med et smæk" (...) ": tilbage bliver en død mand og en fri mand" (s. 20).

 

Dette er Sartres inter­nationalisme.

"års intens indsats lykkedes Sprog-re-form-Projektet i Frankrig i 1990. I flere årtier, med ud-gangspunkt i UNESCOs dokumenter (1953) (betyd-ningen af den internationale institution må ikke overses!), er der blevet gjort forsøg på at reformere stavemåden (1961-1965, 1976/ 1977), forsøg som er mislykkedes - franskmændene ændrede ikke deres stavemåde i overensstem­melse med de officielle vejledninger, jfr. bl.a. Journal Officiel en Rapport om ret-telser i stavemåde ved Det Højeste Sprognævn direkte under premier­ministeren i Frankrig.”

 

"Sproget er ikke et betydningsløst element i folks liv. Det er et folks liv. Spørgsmålet om sproget er et spørgsmål om nationen og dens ånd; det er et spørgsmål om traditionen og traditionens bevarelse; det er dernæst et spørgsmål om de nye generationer, dannelse og uddannelse, skolen; det er et spørgsmål om forholdet mellem et folk og indvan-drerne; og det er sluttelig et spørgsmål om det politiske områdes karakter og grænser" (citat slut).

 

Således skrev Monica Papazu bl.a. i sit banebry-dende Essay om en ny ideologi af totalitært tilsnit, der i dag er herskende i Vesteuropa: "antiracismen.” Under en humanitær facade genformuleres i en særegen sammenblanding af indholdet i de to hovedideologier i moderne tider: racismen og kommunismen. Essayet undersøger dens kilder, grundtemaer, organisations- former og dens forhold til samfundets institutioner. Essayets titel: "Det vesteuropæiske tabu: Det nationale."

 

Samme melodi som Sartres blev såmænd sunget også af blandt andre forfatterne George Bernard Shaw 1), Israel Cohen, Israel Zangwill, der alle tre var medstiftede af den erklærede socialis­me-loge Fabian Society og alle fire var stamfædre med Bernard Henri Lévy som mellemled til SOS Racisme i Frankrig. Lyt til udtrykkene fra  danske Interna-tionale Socialister og de Autonome. Deres sprog er selvsagt ikke det samme; men paramidestyringen er dog utvetydig.

 

Læs f.eks. I. Cohens bog med undertitlen, "A Racial Program for the Twentieth Century. Den er en direkte opskrift på, hvorledes kommunismen skal fremmes "ved at slå med racisme" imod befolkningen til den mister sin selvrespekt og lettere styres.

Mere om ideer og filosofi (på engelsk):

http://members.fortunecity.com/ebbevig/deja.html

I think the true test of a genius is the ability to see the follies of one's own times. The ability to change one's own times is the true test of a leader. And the ability to do both is the true test of a visionary who will never be elected.  (Citat af Marilyn vos Savant)

 

Guld- og sølvmøntfod praktiseredes især i det 18. og 19. århundrede i den tidlige industrialisme, og Darwinismen får sine første holdepunkter her:

Løste guld- og sølvmøntfod datiden problemer som hævdet senere eller var disse standarder mest for tankegangen blandt de uvidende og samtidig bekvemme for toppen og dens agenter:

http://www.lilliput-information.com/gol1/gol1.htm

 

red. Ebbe Vig, den 8. oktober 2002

 

 

 

 

Kilde: Figure 9 side 189 i David Ickes bog "...And The Truth Shall Set You Free", Bridge of Love Publications, PO Box 30, Ryde, Isle of Wright, PO33 2NJ, 1995.