At vi mangler flere hundrede tusinde samhandels-arbejdspladser for at kunne lighedsfinansiere det velfærdssamfund vi har haft over skatterne, er ikke ensbetydende med, at vi skal have flere indvandrere for at kunne fastholde dette velfærdssamfund, når masseindvandringen faktisk er én af de medvirkende årsager til, at vi netop mangler flere hundrede tusinde overskudsgivende arbejdspladser i verdens dyreste land. Dette burde enhver kunne forstå.
Når der en forskel på 10 mia. kr. i beløbene (knap 50% i forskel i beregningsresultatet på knap 10 måneder), som de respektive analyser viser henholdsvis 23/10-2002 og 1/9-2003, så er der også en forklaring på det, selvom det absolut ingen relevans har i forhold til virkeligheden.
”Når
DREAM når frem til et højere beløb, skyldes det bl.a., at man (nu) forventer en
større indvandring af personer fra lavt udviklede lande. Lykkes det at
integrere dem, vil gevinsten for samfundet være så meget desto større, end hvis
indvandringen kun kom fra lande, der er tættere på Danmark.”
Helt
afgørende kommentar og rettelse: Aldringen blandt indvandrerne ophører altså
ikke, selvom vi får flere til landet, tværtimod. Det er altså så pinligt.
Vi kan straks
konkludere, at der må være et problem med at finansiere integrationen af
fremmede, og dette problem bliver
hurtigere større, desto mere fejlslagen integrationen er fremover. Er det på
den baggrund man forventer at skulle integrere ”større indvandring af personer
fra lavt udviklede lande” ? Ja, det er det, fordi det altid drejer sig om den
tænkte virkelighed (eller den idealiserede), og hvis integrationen ikke slog
fejl fremover, selvom den altså er slået fejl hidtil i 30 år, så ”ville
gevinsten være så meget desto større, end hvis indvandringen kun kom fra lande,
der er tættere på Danmark.”
Nu skal
det understreges, at de refererede opgørelser som udgangspunkt bygger på ét
fuldstændig tænkt alternativ og ét alternativ, hvorom erfaringen har talt sit
tydelige sprog.
”Lederen
af DREAM, Lars Haagen Pedersen, understreger også i B.T., at rapporten ikke kan
bruges til at se, hvad indvandrerne koster samfundet. Kun hvad dårlig
integration koster statskassen i ekstra udgifter og mistede skatteindtægter.”
1. Alternativ:
Alle de indslusede fremmede de sidste 30 år (f.eks.) er i fuld beskæftigelse og
bidrager til samfundshusholdningen over skatterne.
2. Alternativ:
Integration slår fejl
Sådanne
opgørelser kan ikke bruges til noget i den virkelige verden. Men skal man
forstå, at indvandringen er ideologisk projekt, hvorom der ikke per etik kan
herske nogen tvivl i vort nuværende regime. Indvandringen skulle vi have,
selvom vi bestemt ikke havde brug for arbejdskraft, og vi skal fortsat have
indvandringen uanset alt, altså også uanset om vi har hen ved 700.000
arbejdsløse og udstødte i dag. Sådan skal det være i den kollektive tankegang i
regimets top. Der tænker man i samme i takt. Længere er den ikke. Derfor har
det heller ingen mening, at oplyse en undrende befolkning om, hvor meget
indvandringen som helhed koster det danske samfund. Dette spørgsmål skal ikke
stilles, fordi det strider mod den etik, der hersker i toppen.
[At vi
formentlig mangler flere hundrede tusinde arbejdspladser for at kunne lighedsfinansiere
det velfærdssamfund vi har haft over skatterne, er ikke ensbetydende med, at vi
skal have flere indvandrere, når masseindvandringen faktisk er én af årsagernes
til, at vi netop mangler flere hundrede tusinde arbejdspladser i verdens
dyreste land. Dette burde enhver kunne forstå.]
Vi
retter et par ting alligevel med henvisning til vor gammeldanske kultur og etik:
1/9-2003
BT (jf Faktaboks) og Jyllands-Posten:
”Hvor op mod 90 pct. af danskerne er i job, har kun 75 pct. af de udenlandske
mænd og helt ned til 30 pct. af de udenlandske kvinder et arbejde.”
[Især
fodnoten til sidst i denne fil redegør i flere detaljer for de grove
divergenser mellem den tænkte virkelighed og så virkeligheden i
stambefolkningen med dansk kultur og etik, når der ses på arbejdsmarkedet og
arbejdsløsheden. Her bemærker vi i øvrigt, hvad Bertel Haarder har måttet
indrømme i bladet Danske Kommuner nr. 30, 9. oktober 2003, om rådigheden på
arbejdsmarkedet blandt de fremmede. ]
Antallet
af arbejdsløse og udstødte på bistandshjælp m.v. er mindst 25% i Danmark; det
er fremgår bl.a. af Finansministeriets Budgetredegørelse 1999 og flere senere
udgaver af samme, og ledigheden er kun vokset siden.
Blandt
de fremmede medregnes (til støtte for ovenfor anførte påstand) ikke et
antal svarende til 35 procentpoint af den samlede gruppe i den gruppe, der
tilbyder sig på arbejdsmarkedet. Umiddelbart kunne læseren af de oplyste
”såkaldte” fakta i BT blive vildledt til at tro, at de fremmede mænd har en
arbejdsløshed på 25% (= 100%-75%). Tallet er mere end tre gange større. Dels
medregnes bistandsklienter og aktiverede ikke, dels ser man bort fra, at mere
end en tredjedel af hele fremmedgruppen i de arbejdsdygtige aldre slet ikke
indgår i gruppen, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet. I følge Rockwool-
fondens forskningschef Gunnar Viby Mogensen m.fl.: ..."Indvandrernes
beskæftigelsesfrekvens i 2001 er dog kun godt halvdelen af danskernes på 76
pct., og deres beskæftigelsesfrekvens er også væsentligt dårligere end for et
par tiår siden...". Her er ikke tale om pensionister og ikke tale
om børn, men om erhvervsaktive i alderen 15-66 år. Det er en langt større andel
blandt de fremmede kvinder, der på samme måde holdes kunstigt ude af
arbejdsstyrken (den andel, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet). Se i øvrigt http://www.lilliput-information.com/frkvny.html
i denne forbindelse.
De
oplyste fremmeandele også stærkt varierende i de pågældende analyser fra de
respektive tænketanke. Fremmedandelen er ikke 7, ikke 8, ikke 10% i Danmark;
den er 14-16%, når de naturaliserede og deres børn medregnes. Med en fejlslagen
integration er det netop på sin plads at få dem alle med. Den manglende
opregning fører alene til, at anførte (ret meningsløse) beløb i de respektive
analyser fra tænketanke m.v. alligevel skal hen ved fordobles, uden at meningen
med udregninger som sådanne af den grund bliver større. Dette har jeg har
redegjort for oven for og andre steder gang på gang i de sidste 15 år.
Sådan
kan man kun henvende sig til en befolkning man er i færd med at udskifte.
Børsen den 1. december 2005: Velfærdskommissionen: En total opbremsning i indvandringen fra mindre udviklede lande vil spare statsfinanserne for 50 mia. kr.
om året i 2040 (IoD: og fremover). IoD må opfatte det således, at der skal ses bort fra indvandringen i den tilsvarende 35 årsperiode 1970-2005.
Vil du
vide mere om, hvad indvandringen koster i Sverige og i Danmark? Så læs: Lars
Janssons beregningsmetoder oprindelig anvendte findes i bogen "Mångkultur
eller välfärd"? Den udkom i juni 2002. Læs: http://www.svd.se/dynamiskt/Brannpunkt/did_2577372.asp
En korrekt tyngdebudgetopregning
for så vidt angår indvandrerudgifterne i Danmark (en af regeringens såkaldte
tænketanke) findes på: 1. september
2003 Ebbe Vig, cand. oecon. Disse beskæftiger sig med samme
eller tilgrænsende spørgsmål i aktuelle versioner: Masseindvandring i kort og
konkret formulering: http://www.lilliput-information.com/ringva.html Opgørelses- og
prognoseproblemer: http://www.lilliput-information.com/prosam.html Glemmer du, så husker vi alt: http://www.lilliput-information.com/husk.html Vi forstår ikke de herrer: http://www.lilliput-information.com/prolek.html Endnu en ubrugelig prognose: http://www.lilliput-information.com/olu.html Pressen vildleder groft: http://www.lilliput-information.com/vild.html ”It
has got totally off” [også bragt i New York-medierne]: http://www.lilliput-information.com/wild.html To generationer af velfærd: http://www.lilliput-information.com/velg.html Der lægges planer, 2005: http://www.lilliput-information.com/ama.html 15. september 2005 Ebbe Vig, cand. oecon. Stadion
Allé 48, 8000 Århus C