Information om Danmark

 

Information om Danmark, lilliput-information, Internet 28-05-1999,
e-post-adresse: mail@lilliput-information.com

 


"Indvandrere i Danmark"

Af Joern E. Vig

Dette er titlen på udgivelse fra Danmarks Statistik, december 1998. Bogen indeholder 125 sider fordelt på 10 kapitler. Flygtninge er ikke længere et emne at tage op, for det viste sig de var indvandrere.

Problembehandlingen i denne gennemgang er da også indrettet efter, at "gæsterne" nu skal betragtes som en fastboende del af befolkningen i Danmark. Udover antalsspørgsmålet og nogle tænkte, derfor ukontrollable opregninger, så gennemgås mest sammenligninger af en type, der kan kaldes den Eva Smidt'ske, hvor de fremmede sammenlignes ikke med resten af befolkningen, men med den samlede befolkning, hvori de fremmede også indgår. Dette betyder så, at eventuelle forskelle via sammenligningsmetoden udjævnes efterhånden, som der kommer flere og flere fremmede. Det er jo smart, for så er den såkaldte integration tilsyneladende lykkedes, også selvom den er mislykkedes (jf. Det Kriminalpræventive Råds Rapport (med Eva Smidt som ansvarlig), oktober 1998).

I 1991 indførtes en ny officiel måde at opdele befolkningen på i Danmark - i indvandrere, efterkommere og Øvrige. Dette giver løbende (som vi meldte dengang) anledning til en mængde forklaringsproblemer og tvivlsspørgsmål. Dels er det altid sådan, at fænomener, der skal kunne opgøres over et længere tidsforløb skal kunne sammenlignes fra år til år. Det kan de fortsat ikke. Vi fastholder at kategorierne, som anvendes i den svenske befolkningsopgørelse var og er den bedste. Da der var opstået fejl i det danske befolkningsregnskab, hvilket vi gjorde opmærksom på gang på gang, valgte man fra officiel side at indrette sig med nogle helt nye personkategorier. Nu erkendes det så på s. 11 i ‘Indvandrere i Danmark’ under definitioner og afgrænsninger, at de kan være vanskelige at få et overblik over. Nu opereres der sågar med potentielle (mulige) indvandrere og potentielle efterkommere. Helt centralt her er personnummerregistreringen, der skulle sætte myndighederne i stand til at afgøre, om en person er det ene eller det andet. Der var dog ikke taget højde for indvandringen - eller også var der!

Tag nu 2.102.926 bosatte personer, hvorom det ikke kan afgøres om deres forældre er det ene eller det andet - simpelthen fordi forældrene døde før personregistreringen startede, eller fordi forældrene var fremmede. Vi advarede om netop denne gruppe som fejlkilde. Her har man så lavet en såkaldt supplerende optælling, der ikke nærmere redegøres for. Den skulle angiveligt vise, at af disse er 2.116 udenlandske statsborgere og ikke almindelige danske pensionister. Men her er man slet ikke nået frem til ordentlig dokumenteret klarhed endnu. Ellers havde denne dokumentation antagelig været præsenteret af DS. Nedenfor skal trækkes et tungvejende indicium frem i denne forbindelse. Det kan kun ske, fordi myndighederne måske ved en fejl har villet give endnu en indrømmelse.

Vi ved fortsat meget lidt om det samlede billede af befolkningsforholdene i Danmark. I de nuværende opgørelser er der dog sket én forbedring i forhold til tidligere. 2. (og senere) generationsindvandrere tælles nu med for så vidt at begge forældre i alle generationer har beholdt det udenlandske statsborgerskab (jf. øverst side 14). Men dette er typisk ikke tilfældet. Vi understregede netop, at børn født efter forældrenes naturalisationstidspunkt fejlagtigt medregnedes som danskere. Forudsætningen for, at man ved at se på registreret kan fastslå, om den pågældende er det ene eller det andet kan i en række tilfælde bero på skøn (jf. Tabel 1. side 14 og afsnittet regler for klassificering af oprindelsesland s. 15).

Landegrupperingen er heller ikke en ganske ubetydelig faktor. Den kan bruges til skabe den fornødne usammenlignelighed, især når udviklingen skal fastslås over en længere tidsperiode. Officielt vælges nu "mere" eller "mindre udviklede" områder, men denne gruppering kan skifte fra år til år. Blot én af konsekvenserne er, at dele af Sydøsteuropa og dele af den gamle Sovjet Union figurerer under kategorien "mere udviklede".

Andet kapitel beskæftiger sig med demografi - oplysninger vedrørende befolkningsstatiske forhold. Her blot et stærkt afslørende indicium på bedraget som lovet ovenfor. Se, vi fastholdt, da der i begyndelse af 90-erne råbtes om babyboom blandt danskerne, at danske forældre sætter i gennemsnit 1,3-1,4 barn i verden. Det officielle antal var dengang 1,7-1,8, og sådan oplystes også hvert år fra DS. Vi fastholdt, at børnene født af de naturaliserede figurerede som danskere. Hvad ser vi nu? I tabel 2.1 side 18 angives for befolkningen som helhed 1,7-1,8 barn pr. kvinde. Aha, vi havde altså ret. Indvandrerne fra de mindre udviklede lande føder 3,2-3,5 barn hævder samme tabel.

Jamen, det er jo interessant.

Antager vi at vores 1,3-1,4 barn pr. dansk kvinde er rigtigt (vi hentede tallet fra FN), så skal vi passe på, hvad vi skriver om det samlede antal fremmede i Danmark. Der er nemlig noget, der hedder matematik herunder et vejet gennemsnit. Lad os prøve:

(1,35 . X) + (1-X). 3,35 = 1,75.

Af denne følger, at X er 0,8. Det vil sige at af de fødende kvinder i Danmark, udgør de danske og indvandrerne fra de mere udviklede lande 80%. Resten, de 20%, er fødende kvinder fra de mindre udviklede lande. Dette er jo ikke helt uinteressant, heller ikke selvom aldersfordelingen blandt de fremmede selvfølgelig betinger forholdsvis flere yngre kvinder i fremmedgruppen. I bilagstabel 2A s.113 kan aflæses, at der bor 183.319 indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Dette tal udgør så 3,5 pct. af den samlede befolkning. Det kan ikke stemme med, at 20 pct. af de fødende kvinder tilhørende denne gruppe - heller ikke selvom der tages højde for en gigantisk aldersfordelingsforskel. Er det pinligt? Jeg synes det.

Så kan vi lige se kort på kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Det meste har været sagt og skrevet før, men kun herfra. Arbejdsløsheden blandt danskere sættes til 3,4 pct. i tabel 5.3, blandt indvandrere fra mindre udviklede områder anføres en arbejdsløshedsprocent på 12,3 pct.                     Begge tal er rent fup.

Der er 2.863.330 i 1999 samlet i arbejdsstyrken, og der er hen ved 600.000 arbejdsløse, der enten modtager a-kasseunderstøttelse eller bistandshjælp o.a.. Det er dokumenteret af det offentlige selv andetsteds. Og IOD bringer også en udførlig gennemgang af spørgsmålet under linket:

ARBEJDSLØSHEDEN FEJLOPGØRES

Så arbejdsløsheden blandt danske skal snarere angives til 20 pct. og for de fremmede 70-80 pct. Nu kan det så hævdes, at andelen af de fremmede, der står til rådighed for arbejdsmarkedet kun er godt 40 pct. og blandt danskerne er den snarere 70 pct. Det sidste tal angives ganske vist fejlagtigt i nævnte tabel til 55,2 pct.

Gennemgået i større detaljer på: http://www.lilliput-information.com/economics/frkost.html#pen

Åh pyt, hvad Marianne Jelved glemte også (i minikronik i Århus Stiftstidende), at bistandsklienter skal give møde på AF. Og sådan er der så meget. Løgnene er så tydelige nu, at enhver må kunne se dem.

Lydoptagelser- Bogudgivelse

E-post til:

mail@lilliput-information.com

med enkelte ajourførende tilføjelser 06-10-04

Opdateret d. 28-5-99