Information om Danmark

www.lilliput-information.com/indexx.htm

Spionkortet snart på plads

ny lovgivning om dine personlige oplysninger

Lov om Det Centrale Personregister af den 31. maj 2000 med ikrafttræden 1. juli 2000 ændrer adgangen til dine personoplysninger ganske grundlæggende. Ikke uventet for den, der orker at følge med og bruge den fornødne energi på informationssøgning.

Har du husket at følge og debattere dette emne forud for vedtagelsen i demokratiets navn. Åh, det var måske TV, der glemte at fortælle dig, at her var noget, der kunne have din interesse, eller det har måske slet ikke din interesse at vide, hvad staten ved om dig, og hvad den bruger sin viden til? Bemærk, megen følsom ny lovgivning af denne karakter vedtages næsten altid lige før tingets medlemmer tager på sommerfe- rie. Da er opmærksomheden blandt de få - hvis nogen - i tinget, der ikke blot er rene marionetter, som regel rettet et helt andet sted hen.

Borgerkortet (nøglehullet til dit liv) er endemålet – i fremtiden eventuelt en chip indeholdende en bio-kode eller bare en chip hæftet til din krop, har været diskuteret i Teknologirådet – , men da der har været for megen forstyrrende debat/oplysning om sagerne, vedtages den samlede lovgivning, der skal til, i småbidder efter salami-metoden. Omkring årsskiftet 1996/97 erkendte de danske magthavere dette. I tiden indtil nu er "elektronisk underskrift" indført og rækken af steder, hvor du skal aflevere din personlige kode i form af (din egen helt personlige nummerering) statens personnummer, er blevet længere. F. eks. kan du nu ikke længere låne bøger på statsbibliotekerne eller studere, uden at du afleverer dit personnummer.

Loven om Det Centrale Personregister af 31. maj 2000 er kun ét led i en længere kæde, der løbende koordineres på verdensplan og i EU: http://www.lilliput-information.com/id.html#id

Sidstnævnte opererer med planer om et 18 cifret personnummmer. De danske har kun 10 cifre.

Allerede 22. april 1996 bragte Information om Danmark en times radioudsendelse, Borgerkortet, i Radioprogrammet Saxen, Århus. Vi havde dengang inviteret Direktør Jussi Merklin, der er tidligere Sikkerhedsekspert i Indenrigsministeriet, til at redegøre for statens og de overnationale organers planer. Jussi Merklin havde forud været centralt placeret embedsmand, da personregistreringen udarbejdedes og vedtoges i 1960erne. Han var fra starten stærkt imod indretningen med det centrale personregister, idet han forudså, hvad det skulle blive brugt til. Han have desværre ret. Jussi Merklin meddelte os i 1996, hvad der dengang netop forestod af lovvedtagelser efter salamimetoden. Han havde under stort besvær anskaffet sig statens 5½ kg. sagsmateriale indeholdende planerne (minus 25 hemmeligholdte sagsakter, på trods af, en lov skulle sikre offentlighed i forvaltningen). Dette og hans erfaring fra Indenrigsministeriet gav ham det bedste grundlag at redegøre for Borgerkortplanerne.

Hele radioudsendelsen foreligger på indspillet lydbånd, som du finder og kan købe ved afkrydsning på

http://www.unitedbluff.com/band.html

Som indledning en kort refererende gennemgang af ovennævnte radioudsendelse i 1996. Dernæst en gennemgang i hovedtræk af den nyeste lovgivning, der bl.a. giver private virksomheder adgang til dine personlige oplysninger om din person og om din familie.

Borgerkortet, Radioprogrammet, Saxen 22. april 1996:

Det skyldes hverken udvidenhed eller manglende kendskab, at en hel del mennesker føler sig utrygge ved Borgerkortplanerne. Tværtimod, jeg tro det skyldes viden om og forudseenhed m.h.t, hvad sådan noget kan misbruges til, og denne utryghed er absolut velbegrundet. Jo, mere viden de søger at skaffe sig om Borgerkortet, desto mere utrygge vil de blive. Sådan indledte Jussi Merklin i 1996.

Borgerkortet er et spionkort, der gør det muligt for myndighederne og staten at kikke ind i dit privatliv, og følge med i, hvad du foretager dig, når du bruger Borgerkortet. Det sker ved at registrere brugen af Borgerkortet overalt, hvor det blive stukket ind i en Borgerkortlæser. Staten planlægger at sådanne borgerkortlæsere skal opsættes på alle stationer, i posthuse, i supermarkeder o.s.v. Så kan staten følge med i, hvor vi bevæger os hen, og hvad vi foretager os i løbet af dagen.

Privat livets fred, som det skulle være en menneskeret at sikre gennem en grundlovssikret rettighed, der ikke skulle fjernes af tilfældigt indvalgte politikere, krænkes således.

Hvordan indføres Borgerkortet:

Der startes med at gøre kortet frivilligt. Det er dog ikke frivilligt for studerende, eller for boglånere, og således bliver denne frivillighed gradvis og ret hurtigt til frivillig tvang. Tvang bliver det. Planerne viser klart, at der er tale om et obligatorisk Borgerkort, bl.a. fordi de planlagte økonomiske besparelser, der følger af kortets brug er der ikke, hvis kortet er frivilligt og kun bliver brugt af nogle. Først frivilligt og tvang enkelte steder p.g.a. af modstanden, dernæst kommer der nogle ting, der faktisk tvinger folk til at bruge det, først nogle steder, hvor brugen er temmelig indlysende eller i nogle grupper, der ikke tør afvise det. Hvis borgerne vil have en række ydelser og have dem på en nem måde, så skal de bruge Borgerkortet. I tredje fase er tvangen så endegyldig (mit: Et typisk eksempel på brugen af det hegelianske princip, tese, antitese, syntese, som er omdrejningsaksen i hele NWOplanen ). For at få Borgerkortplanen godkendt har man stillet en mængde besparelser i udsigt, der bl.a. følger af at borgerne selv ved brug af kortet skal udføre en række opgaver, som det offentlige tidligere udførte. Disse besparelser er illusoriske, hvis ikke kortet bliver obligatorisk for alle.

Officielt fortæller Teknologirådet at der skal sondres mellem almindelige oplysninger, fortrolige oplysninger og private oplysninger. Hertil siger Jussi Merklin, at en sådan sondring er fuldstændig irrelevant, og den har absolut ingen betydning, Teknologirådet bringer i øvrigt ingen sand information, Teknologirådet er finansieret af Folketinget, og alt hvad det bringer er stærkt censureret og renset for enhver kritik.

Fra kort til minichip:

Om få år er en sådan chip, som kortet indeholder, på størrelse med et knappenålshoved og den kan indeholde information svarende til 1000 A4sider plus en radiosender, der reagerer, når du til den tid blot passerer en læseanordning. Kortet omkring chippen er i grunden overflødigt; det har kun betydning for, at du ikke skal miste chippen, når du går med den i lommen. Borgerkortet er nøglen til den totalitære stat. Nazitiden tatoveringer i lejrene var alt for tidskrævende at udføre og informationsgenfindingen var ofte alt for omstændelig. Det sikreste for myndighederne er at påhæfte en biokode til kortet, f.eks. et fingeaftryk eller direkte hæftet kortet til personens krop. Så kan ingen hævde at have mistet kortet og kontrollen på grundlag af f.eks. fingeraftryk kan foretages direkte på stedet.

Borgerkort og international overvågning:

Vi talte allerede i 1996 og i radioudsendelsen om borgerovervågning via EU, idet der allerede dengang var lagt planer om overvågning af borgerne m.h.t. racisme og fremmedangst, som det kaldtes. Det er nu blevet en realitet med European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia i Wien.

Prøv: Racisme Centret i Wien

Schengenaftalen uden effektiv grænsekontrol afløses selvfølgelig også af personregistrering, først og fremmest af oplysninger om Europas stambefolkning. Vi så ovenfor at sikringen af privatlivets fred forsvinder. Det næste bliver ytringsfriheden i direkte tråd med de europæiske overvågningbestræbelser.

Det avancerede Borgerkort er i den forbindelse et oplagt overvågningsinstrument for magthaverne.

Man indretter sig med såkaldte nøglecentre, hvorfra myndigheder m.v. (se nedenfor) med koden, der kan være personnummeret, i hænde kan sidde og overvåge de pågældende borgere. En pinkode (som det ser ud netop nu efter danske forhold) udleveres ganske vist til borgerne, men der lægges derefter en kopi af pinkoden i nøglecentrene. Herefter vil myndighederne berolige dig med, at den form for overvågning kræver en særligt ret sikret af en lov, således at du selvfølgelig nyder en beskyttelse mod overvågning, såfremt du ikke foretager dig noget kriminelt, f.eks. Men sådanne love ændres og udvandes. Og kriminalitet er efter EU-retten ikke blot handlinger. Det kan også være holdninger. Vi har iøvrigt set mange eksempler på, telefonaflytning og email/Internetkontrol (via bl.a. Echelon-projektet)uden en hjemlet ret. Man har hos myndighederne også overvejet, om Borgerkortet skal kunne inddrages, hvis det "misbruges". Og misbruges skal forstås meget bredt efterhånden som det politisk korrekte liv får eneret. Dette vil kunne give fine santionsmuligheder for brugen af kortet; især når kortet er planlagt at skulle bruges alle steder, hvor du vil noget.

Planerne som de i korte træk så ud set med en ekspert øjne i 1996:

Vi har (1996) en lov private registre og en lov om offentlige registre i Danmark. Planen er at lave en fælles lov. Oprindeligt blev det fortalt os, at personnummret skulle kun være et journalnummer i den offentlige forvaltning, man ville lette den offentlige forvaltnings behandling af borgerne. Sådan er det aldrig nogensinde blevet brugt.

Det er helt bevidst at personnummeret er blevet bredt til til brug i snart sagt hele den private sektor. Det var helt klart et myndighedsønske fra starten af. Man sagde det ikke. man holdt det hemmeligt, kamouflerede og skjulte det, først med cprnummeret, senere med det planlagte Borgerkort, der er på vej, sagde Jussi Merklin.

Jussi Merklins opfordring til slut i udsendelsen, Borgerkortet, den 22. april 1996:

Skriv til Indenrigsministeriet og bed om fuld aktindsigt og kopier af alle akter i de to sager, der ligger under journalnumrene: 60047 og 600415. Hvis du ikke inden for ca. 14 dage derefter har modtaget ca. 5½ kg materiale, så kan du regne med, at du ikke har fået fuld aktindsigt, som loven om fuld aktinsigt ellers foreskriver du skal have.

Så skal du klage til Folketingets Ombudsmand med henvisning til loven om fuld aktindsigt og til princippet om lighed for loven. Det har jeg gjort, og jeg fik det. Får du problemer herefter, kan du kontakte:

Kommiteen Mod Magtmisbrug, Jussi Merklin, Skolekrogen 59, 3500 Værløse

Hvordan gik det så?

Lov om Det Centrale Personregister

Lov nr. 426 af 31. maj 2000

Vi bringer her kun et mindre uddrag af rettelserne og tilføjelserne i forhold til tidligere i den nye fælles lov for registre i Danmark. Du anbefales selv at sætte dig ind i loven og i de tilhørende bekendtgørelser, der dækker flere områder af din virkelighed i konsekvens af denne lov. Da Information om Danmark ikke kan trække på nogen juridisk og systemteknisk, troværdig assistance, og ovennævnte ekspert har valgt en lavere profil efter radioudsendelsen i 1996, har vi ikke andre muligheder.

Du kunne måske skaffe os en juridisk og systemteknisk, troværdig ekspert, der har fuldt hele dette projekt?

Derudover har vi mulighed for at henvise dig til en engelsk hjemmeside, der bl.a. behandler disse personregistreringsspørgsmål set under en engelsk synsvinkel. Man kommer der selvsagt til stort set de samme konklusioner, som vi gør her. Nu er Danmark dog et vældig overskueligt forsøgsland, hvor den centrale personregistrering har den længste historie. De fleste andre steder er man først gået i gang i begyndelsen af 1990erne, når vi ser bort fra mere totalitære stater som Nordkorea og Kina.

Loven indeholder 16 kapitler og i alt 22 sider, som du kan hente (ved linket ovenfor).

Lovens/lovenes formål og administration er blevet udvidet i §1 med et punkt 4:

Oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige og private med en berettiget interesse her.

Vor kommentar: Formuleringen "hensigtsmæssig måde" placeret netop under formålet med loven kan vi kun tolke som "på en måde, der ikke rager dig som borger".

Desuden har vi svært ved at oversætte "berettiget interesse" uden eventuelt at gå til forarbejderne til loven herunder en eventuel betænkning udarbejdet som beslutningsgrundlag forud for lovvedtagelsen. Mon tingets høje herrer og damer har været der forud for 31. maj 2000.

Ligeledes under lovens formål og administration er der en ændring i §3, Stk. 4:

Indenrigsministeriet forestår samordning og bedst mulig anvendelse af CPR’s oplysninger i andre og private systemer.

Vor kommentar: "Bedst mulig" for myndighederne, "bedst mulig" for borgerne? At samordne anvendelsen i private registre er nok ikke så nemt. Man skal betænke, at alle ansatte afleverer deres personnummer til arbejdsgiveren, hvorfor han ad denne kanal får en særlig ret (følger nedenfor).

Under De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger

(Kap. 7) §28

Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private, jf. dog §34, §38, stk. 4, §42, stk.35, §43, stk.1, og §45. Beskyttelsen bortfalder efter et år, med mindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for en længere tid end ét år.

Vor kommentar: Her er jo godt med undtagelser – som vi skal se senere lidt svarende til "negativlisten" til LOfagforeningerne med navne på folk, der ikke vil bidrage til liste A. Og hvad kommunalbestyrelsen finder, skal jeg ikke her udtale mig om. Sådant kaldes ansvarsforflygtigelse og rettens forfald. Kommunalbestyrelserne finder også noget vidt forskelligt rundt i landet. Lighed for loven?

I samme kapitel:

§ 29. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få registreret lokalvejviserbeskyttelse i CPR, således at vedkommende ikke optages i lokale vejvisere, jf. § 47.

Stk. 2. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR, som sikrer, at vedkommende ikke modtager henvendelser i forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser, hvortil Indenrigsministeriet efter §§ 35 og 36 leverer oplysninger fra CPR eller foretager adressering og udsendelse af materiale.

Stk. 3. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. En sådan markering giver dels den beskyttelse mod markedsføring, der er fastsat i markedsføringslovens § 6 a sammenholdt med denne lovs § 40, stk. 4 og 5, dels den beskyttelse mod videregivelse m.v. til brug ved anden virksomheds markedsføring, der er fastsat i § 36 i lov om behandling af personoplysninger.

Vor kommentar: En markering i CPR, der efterfølgende udleveres til alle. Der findes andre og meget nærliggende, men mindre betryggende eller mindre tilforladelige analyser, der ikke er statistiske eller såkaldt videnskabelige undersøgelser. Hvorfor nævnes netop disse analysebetegnelser se ovenfor Jussi Merklins kommentar. "Markering" (vil du mærkes…med en gul stjerne, f.eks., vel næppe?):

Med denne "markering" er der konsekvenser ved, hvilket behændigt ikke nævnes:

Et frisk eksempel, der tydeligt bekræfter Jussi Merklins forudsigelser fra 1996: Den 29/7 2000 var der et indslag på TV om Forbrugerrådet, hvis direktør Benedicte Federspiel havde gjort indsigelser mod en af bankerne, der for nyligt udsendte en folder til alle dens kunder. Folderen fortæller bl.a, at hvis du gør brug af din ret til at begrænse bankens adgang til visse oplysninger om dig og din familie (se nedenfor), så kan du ikke som kunde i banken påregne bankrådgivning, og du kan ikke låne penge, som de andre kunder, der ikke gør indsigelser mod bankens adgang til sådanne oplysninger.

§ 32. Når en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR, jf. dog § 33, stk. 1.

Stk. 2. Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger fra CPR efter stk. 1.

§ 33. Offentlige myndigheders enkeltforespørgsler om oplysninger fra CPR skal rettes til en kommunalbestyrelse, som til dækning af sine omkostninger kan opkræve indtil 27 kr. pr. forespørgsel, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Forespørgsler om oplysninger i ældre folkeregistermateriale, som ikke findes i CPR, skal rettes til den daværende bopælskommune, der kan forlange, at de omkostninger, der er forbundet med besvarelsen, betales af forespørgeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Socialministeriets forespørgsler hos en kommunalbestyrelse til brug ved administrationen af de pensionsregler, der er fastsat i medfør af EFforordningen om social sikring for arbejdstagere m.fl., der flytter inden for EU eller EØSlande, samt sager om pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre lande, er vederlagsfri.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler efter stk. 13 skal være skriftlige.

§ 34. En myndighed må kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 3133, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil.

Stk. 2. En myndighed, der efter §§ 3133 modtager oplysninger om beskyttede navne og adresser, jf. § 28, skal ved behandlingen heraf sørge for, at disse navne og adresser ikke bliver tilgængelige for private. Myndigheden skal endvidere i alle tilfælde i forbindelse med navn og adresse registrere oplysning om beskyttelsen. Denne oplysning skal altid meddeles i forbindelse med en eventuel videregivelse af navn og adresse til andre, jf. stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 gælder dog ikke, hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Vor kommentar:

Beskyttelsen er fuldstændig udvandet. Oplysningen om beskyttelse skal altid meddeles, når navn og adresse alligevel videregives. Og så yderligere udvandet i stk. 3.

 

Kapitel 9

Kommunalbestyrelsernes og Indenrigsministeriets videregivelse m.v. af oplysninger til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed

§ 35. Indenrigsministeriet kan til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed fra CPR videregive oplysninger om eller foretage adressering til en nærmere afgrænset kreds af personer. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger. Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger eller adressering og udsendelse.

§ 36. Indenrigsministeriet kan til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed give adgang til elektronisk søgning og opslag i CPR. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger. Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for adgangen til elektronisk søgning og opslag.

§ 37. Kommunalbestyrelsen kan til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed beslutte at udlevere oplysninger, der ikke er registreret i CPR, men som findes i ældre folkeregistermateriale i kommunen. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at modtageren dækker de omkostninger, der er forbundet med udleveringen.

Kapitel 10

Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til private

§ 38. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, har ret til efter bestemmelserne i denne paragraf og i § 40 af Indenrigsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som de pågældende forud har identificeret enkeltvis, jf. stk. 5. For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et anerkendelsesværdigt formål.

Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3,

5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

6) eventuel forsvinden og datoen herfor,

7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

10) løbende ændringer i de i nr. 19 nævnte data.

Stk. 3. Selskaber og pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i pensionsøjemed, jf. kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser, har, ud over oplysningerne i stk. 2, ret til at få leveret oplysninger om civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation.

Stk. 4. Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.

Stk. 5. Identifikationen af de enkelte personer efter stk. 14 skal ske ved enten

1) personnummer,

2) fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller

3) adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere).

Stk. 6. Det er en betingelse for levering af oplysninger efter stk. 14, at modtageren efter lov om behandling af personoplysninger er berettiget til at behandle oplysningerne.

§ 39. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, har ret til af Indenrigsministeriet at få adgang til at stille enkeltforespørgsler omfattet af § 42, stk. 1 og 2, jf. § 42, stk. 6, som elektroniske enkeltforespørgsler til CPR. For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et anerkendelsesværdigt formål.

§ 40. Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger efter § 38, stk. 14, og § 39.

Stk. 2. Oplysninger indhentet efter §§ 38 og 39 må ikke videregives til andre private, medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil. Ved videregivelse af navne og adresseoplysninger skal oplysning om eventuel navne og adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige videregives.

Stk. 3. Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 38, stk. 4, må ikke videregives af disse.

Stk. 4. Indenrigsministeriet udarbejder en gang i kvartalet en fortegnelse med oplysning om nuværende navn og adresse samt eventuel seneste tidligere adresse inden for de seneste 3 år for samtlige personer, der efter § 29, stk. 3, har en markering i CPR om, at de pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. Personer med navne og adressebeskyttelse efter § 28 medtages ikke i fortegnelsen.

Stk. 5. Erhvervsdrivende har ret til fra Indenrigsministeriet at få leveret en kopi af den i stk. 4 nævnte fortegnelse mod betaling af et beløb til dækning af de omkostninger, der er forbundet med videregivelsen. Organisationer, der varetager erhvervsdrivendes brancheinteresser, har på samme vilkår ret til at få leveret den i stk. 4 nævnte fortegnelse med henblik på videregivelse af fortegnelsen til medlemsvirksomheder. Fortegnelsen må ikke herudover videregives til andre eller offentliggøres.

Den 16. marts 2005 oplyses på DR-teksttv, at Cpr-registeret nu sælger oplysninger om 2,5 mill. danskere formedes 35 mill. pr. år. Oplysninger opdateres hver dag.

Kapitel 11

Indenrigsministeriets forsendelse for udenlandske myndigheder

§ 41. Indenrigsministeriet kan for offentlige myndigheder i andre lande adressere og udsende valg eller folkeafstemningsmateriale til det pågældende lands herboende statsborgere, som er registreret i CPR. Den, der anmoder om adressering og udsendelse, må ikke få udleveret adressaternes navne og adresser. Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for adressering og udsendelse.

Vor kommentar:

Læs selv med dine egne øjne – ikke med statens eller myndighedernes – og vurder selv.

"Foreninger med anerkendelsesværdigt formål". Hvilke er det, er det svært at gætte? Og hvilke er det ikke, er det svært at gætte?

Bemærk, især paragrafferne og dele heraf, der er fremhævet.

Ad §38: Har ikke enhver privat virksomhed samtlige cpr.numre, navne og adresser på alle dens ansatte.

Jo, og så kan de få alt oplyst i praksis.

Kapitel 10 Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til private §38 stk. 2 punkterne 110 er ikke

alle oplysningerne i registret (se nedenfor under bilag 1).

Sikkerhedsforanstaltningerne til brug ved videregivelse til udlandet kunne det f.eks. interessere at få præciseret og dokumenteret fyldestgørende.

 

Kapitel 12

Kommunalbestyrelsernes videregivelse af enkeltoplysninger m.v. til private

§ 42. Enhver har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få oplysninger i CPR om en bestemt person, som den pågældende forud har identificeret, jf. stk. 6.

Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3,

5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

6) eventuel forsvinden og datoen herfor,

7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse.

Stk. 3. Selskaber og pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i pensionsøjemed, jf. kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser, har ud over oplysningerne angivet i stk. 2 ret til at få oplyst vedkommendes civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation, samt de oplysninger om dennes slægtskabsforhold, herunder om slægtninges navne og adresser, uanset om disse er beskyttede efter § 28, der er nødvendige for at udbetale en forsikringssum til den begunstigede.

Stk. 4. Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.

Stk. 5. En persons navne og adressebeskyttelse, jf. § 28, kan normalt ikke opretholdes over for kreditorer, der agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring. Ved tvivl om fordringens eksistens skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra den angivne debitor, før oplysningerne kan videregives.

Stk. 6. Identifikationen af den pågældende person efter stk. 14 skal ske ved

1) navn (nuværende eller tidligere) og fødselsdato,

2) navn (nuværende eller tidligere) og adresse (nuværende eller tidligere) eller

3) navn (nuværende eller tidligere) og personnummer.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan videregive beskyttede navne og adresser i CPR, jf. § 28, til private, der har en retlig interesse i sådanne oplysninger om en forud identificeret person, jf. § 42, stk. 6. Det er en betingelse, at den beskyttede har fået mulighed for at udtale sig om ønsket og ikke har fremsat sådanne indvendinger mod udleveringen, som kommunen finder skal tillægges større vægt end den retlige interesse, den pågældende har i at modtage de beskyttede oplysninger.

Stk. 2. Den, som kan godtgøre at have retlig interesse i andre oplysninger i CPR om en forud identificeret person, jf. § 42, stk. 6, end dem, der er nævnt i § 42, stk. 25, og § 43, stk. 1, kan få disse. Det gælder også oplysning om navn, adresse og fødselsdato på den identificeredes nuværende og tidligere ægtefæller samt nuværende børn og forældre. Oplysning om personnumre kan dog aldrig gives, jf. dog § 46.

§ 44. Oplysninger modtaget efter § 42, stk. 3 5, og § 43 må ikke videregives til andre private, medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved videregivelse af navne og adresseoplysninger efter § 42, stk. 5, og § 43, stk. 1, skal oplysning om eventuel navne og adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige videregives.

Stk. 2. Navne og adresser, som er udleveret efter § 42, stk. 5, og § 43, stk. 1, må kun anvendes til formål, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 3. Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 42, stk. 4, må ikke videregives af disse.

§ 45. Enhver har ret til hos en kommunalbestyrelse at få oplyst navne på personer, der ifølge CPR er tilmeldt i en bolig, som den pågældende dokumenterer at være (med)ejer eller lejer af. Dette gælder, uanset om de tilmeldte personer har navne og adressebeskyttelse efter § 28.

§ 46. Enhver har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få en attestation på dansk af aktuelle og tidligere oplysninger, som er registreret i CPR, eller andet folkeregistermateriale i denne kommune om vedkommende selv, herunder egne børns, ægtefælles samt forældres personnumre. Anmodning om oplysning om adresser forud for den 1. januar 1971 skal rettes til den daværende bopælskommune.

§ 47. Til brug for trykning af lokale vejvisere kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at videregive oplysninger om navne, stillinger og adresser for de personer, som er registreret i CPR med bopæl i kommunen, medmindre vedkommende har navne og adressebeskyttelse efter § 28 eller lokalvejviserbeskyttelse efter § 29, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene for videregivelsen og kan herunder bestemme, at beboere på institutioner af særlig karakter ikke skal medtages i lokalvejvisere. Der må ikke udleveres løbende ændringer til tidligere videregivne oplysninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal stille som et vilkår for videregivelse efter stk. 1, at oplysningerne ikke anvendes eller videregives til brug for offentliggørelse i elektronisk form.

§ 48. Enhver, der er berettiget til oplysninger fra CPR efter §§ 42 og 43, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse, som har ældre folkeregistermateriale om den identificerede, at få de samme oplysninger fra dette materiale.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 44 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger udleveret efter stk. 1.

§ 49. Enhver, der som angivet i § 42, stk. 6, forud kan identificere en afdød person, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse, som har registreret sådanne oplysninger om afdøde, at få følgende oplysninger:

1) Samtlige navne, herunder tidligere navne.

2) Fødselsdato og sted.

3) Civilstandsdatoer og vielsessted.

4) Dødsdato og dødsregistreringssted.

5) Samtlige adresser med angivelse af til og fraflytningsdatoer.

6) Slægtskabsforhold til afdøde med angivelse af slægtningens navn samt fødselsdato og registreringssted, dog ikke for nulevende slægtninge.

Stk. 2. Det er en yderligere betingelse for videregivelse efter stk. 1, at oplysningerne ikke findes i CPR og desuden er over 30 år gamle.

§ 50. Enhver, som kan identificere en afdød person, jf. § 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få oplysninger fra CPR, der er nødvendige for et skifte i udlandet. Tilsvarende gælder, hvis disse oplysninger findes i ældre folkeregistermateriale i kommunen.

Stk. 2. Enhver, som kan identificere en afdød person, jf. § 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få oplysninger fra CPR til brug ved anmodning til begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding. Tilsvarende gælder, hvis disse oplysninger findes i ældre folkeregistermateriale i kommunen.

Stk. 3. Oplysning om personnummer kan aldrig gives i medfør af stk. 1 og 2.

§ 51. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler efter §§ 42, 43, 45, 46 og 4850 skal være skriftlige.

Stk. 2. For hver enkelt forespørgsel efter §§ 42, 43, 45 og 46 kan kommunalbestyrelsen opkræve indtil 52 kr. til dækning af sine omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes kræve samtlige omkostninger, der er forbundet med videregivelse efter §§ 4750, dækket af modtageren. Kommunalbestyrelsen kan forlange betalingen erlagt forud for besvarelsen af forespørgslen eller videregivelsen.

Vor kommentar:

Udvanding, retstab, undtagelser og kommunalskøn.

 

Kapitel 14

Beredskab, sikkerhedsforanstaltninger m.v.

§ 55. Indenrigsministeriet træffer foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse af CPR i tilfælde af krig eller lignende forhold.

Stk. 2. I den periode, der går forud for en eventuel krig eller lignende forhold, sørger Indenrigsministeriet for udskrifter fra CPR til brug for kommunalbestyrelsernes manuelle administration af personregistreringen.

Stk. 3. Indenrigsministeriet etablerer et særligt beredskab, der gør det muligt altid at udtrække oplysninger til brug for fremstilling af valglister og kort i forbindelse med valg.

Stk. 4. Hvis CPR helt eller delvis går til grunde eller gøres ubrugeligt, kan kommunalbestyrelserne efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse pålægge offentlige myndigheder samt de personer, der har bopæl eller ophold i kommunen, at meddele de oplysninger, der er nødvendige til CPR s genoprettelse.

Vor kommentar: Sålænge Miljøministeriet ikke er i stand sikre, at olieforurenere pågribes, så kan man måske nok have sin tvivl om den forestående krig lader de overfor beskrevne muligheder realiseres. Nu er det vel næppe et angreb på Dybbøl eller på Skåne, der er den eneste sandsynlige start på den kommende krig.

 

Kapitel 15

Klage og straf

§ 56. Klage over en kommunalbestyrelses afgørelse efter denne lov kan, inden 4 uger fra det tidspunkt klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Indenrigsministeriet. Indbringelsen sker ved, at en skriftlig klage afleveres til den kommunalbestyrelse, som har truffet afgørelsen.

Stk. 2. Kan kommunalbestyrelsen ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Indenrigsministeriet med kopi til klageren. Kopien til klageren skal forsynes med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til genvurderingen skal fremsættes over for Indenrigsministeriet, inden 4 uger fra det tidspunkt klageren har fået meddelelse om genvurderingen.

Stk. 3. En klage over en bopælsregistrering kan ikke vedrøre en registrering, der ligger længere tilbage end 2 år, før klagens fremsættelse, hvis registreringen ikke er blevet ændret i denne periode.

Stk. 4. Indenrigsministeriets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. Ved ændring af afgørelsen kan Indenrigsministeriet umiddelbart foretage fornøden berigtigelse af registreringen i CPR.

§ 57. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) ikke rettidigt anmelder en flytning, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 24, stk. 1,

2) ikke anmelder en opgivet flytning, jf. § 12, stk. 6, 1. pkt.,

3) afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de forhold, der skal registreres i forbindelse hermed, jf. § 12, stk. 2, § 16, stk. 4, og §§ 19 og 20,

4) overtræder § 40, stk. 2 og 3, § 40, stk. 5, 3. pkt., §§ 44 og 47 samt vilkår fastsat efter § 32, stk. 2, § 35, 3. pkt., § 36, 3. pkt., og § 40, stk. 1, eller

5) undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 4 og § 55, stk. 4, eller afgiver urigtige oplysninger, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 58. Kommunalbestyrelsen kan tilkendegive vedkommende, at en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 57, stk. 1, nr. 13 og nr. 5, kan afgøres uden retlig forfølgelse, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde til kommunens kasse.

Stk. 2. Bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af anklageskriftet, finder tilsvarende anvendelse på en tilkendegivelse efter stk. 1.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Vor kommentar: Håber du bemærker, at der slet ikke er tale om nogen lov. Der er tale om en forordning, præcis som det bliver mere og mere almindeligt også fra regelmøllen i EU. En lov kan afprøves ved domstolene. Bistandsloven er ligeledes ingen lov, men en forordning. Dette blot for at give et andet eksempel.

 

Bilag 1

Dataindholdet i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 4, er følgende:

1) Personnummeroplysninger: Personnummer, jf. § 3, henvisning mellem nyt og tidligere personnummer, der opbevares i CPR (historisk), samt ved ændring af personnummer, f.eks. ved fejl i køn og fødselsdato, jf. § 3, stk. 5.

2) Navneoplysninger: Fornavn, mellemnavn og efternavn, eget efternavn, dvs. personens seneste efternavn erhvervet på andet grundlag end ægteskab, markering af manglende mulighed for korrekt registrering af navn, jf. § 5, stk. 3, samt adresseringsnavn, jf. § 5, stk. 48. Tidligere navne opbevares i CPR (historisk).

3) Adresseoplysninger:

a) Kommune, vej, husnummer, etage, sidedørnummer, bygningsnummer, c/onavn, lokalitet, bynavn, postnummer og postdistrikt.

b) Udenlandsadresse, jf. § 26, stk. 3.

c) Tidligere adresser, herunder også indrejse, udrejse, genfinding og forsvinding, samt tidligere udenlandsadresser bevares i CPR (historisk).

d) Supplerende adresse, dvs. oplysning om udenlandsadresse ved udenlandsophold på 6 måneder eller derunder, jf. § 24, stk. 3, for personer beordret til tjeneste i udlandet af den danske stat og disses husstand, jf. § 24, stk. 5 og 6, eller oplysning om kasernen ved aftjening af værnepligt, jf. § 14, stk. 2.

e) Kontaktadresse, jf. § 26, stk. 3, dvs. en adresse, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post under et registreret udenlandsophold.

f) Flyttepåbud efter lov om planlægning (sommerhuse).

4) Fødselsregistreringsoplysninger: Fødselsregistreringssted, dvs. aktuelle navn for sogn eller fødeland, eventuel verdensdel, hvor registrerede oplysninger findes, samt fødselsdato og køn. Tidligere fødselsregistreringsoplysninger bevares i CPR (historisk).

5) Statsborgerskabsoplysninger: Statsborgerskab, dvs. angivelse af det aktuelle navn for det land, hvor vedkommende er statsborger, eventuel verdensdel. Er personen statsløs angives dette. Tidligere statsborgerskab bevares i CPR (historisk).

6) Folkekirkeoplysninger: Oplysning om medlemskab af folkekirken, valgmenighed og tillige folkekirken, folkekirken, men fritaget for kirkeskat under udenlandsophold, fordi der betales kirkeskat til Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke eller ikke er medlem af folkekirken. Tidligere folkekirkeoplysninger bevares i CPR (historisk).

7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om mor, far, børn samt forældremyndighedens indehavere.

8) Civilstandsoplysninger: Oplysning om ugift, gift, fraskilt, enke eller enkemand, registreret partner, opløsning af registreret partnerskab, længstlevende partner eller død samt oplysning om ægtefælle eller registreret partner og om separation. Tidligere civilstandsoplysninger bevares i CPR (historisk).

9) Statusoplysninger: Angivelse af, om pågældende er registreret i CPR på grund af aktuel eller tidligere bopælsmæssig tilknytning til Danmark eller Grønland i form af bopæl, uden fast bopæl, forsvinding, udrejse eller død, eller om vedkommende er registreret alene på grund af inddragelse under ATP, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, eller skattesagsbehandling, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. Endvidere er for visse personnumre registreret reservation, annullation, ændring eller sletning på grund af fejlregistrering.

10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel navne og adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. § 29, stk. 1, beskyttelse mod forskerhenvendelse, jf. § 29, stk. 2, eller markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3. Tidligere beskyttelsesoplysninger bevares i CPR (historisk).

11) Eventuelle stillingsoplysninger: Eventuel stillingsangivelse, som vedkommende tidligere har anmodet om, og som pågældende kan få ændret eller slettet ved henvendelse til bopælskommunen.

12) Eventuelle oplysninger om kommunale forhold: Kommunernes eventuelle oplysning om, at vedkommende lever adskilt fra sin ægtefælle, er et plejebarn, pensionsforhold, tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne, § 25, stk. 3), medlemskab af valgmenighed, når valgmenigheden og kommunen har aftalt, at kommunen opkræver kirkelige bidrag for valgmenigheden, samt angivelse af fælleshusholdning eller familiekode.

13) Eventuelle oplysninger om kommunale notater: Indenrigsministeriets og kommunernes registrering af visse faktiske oplysninger af klar betydning for varetagelse af opgaverne efter folkeregistreringslovgivningen, f.eks. oplysning om, at personens opholdssted ikke kendes, eller om indsættelse eller anbringelse i en af kriminalforsorgens anstalter m.v., jf. § 15, stk. 3.

14) Eventuelle markeringer af abonnement på personoplysninger: De myndigheder og private, som efter henholdsvis §§ 32 og 38 abonnerer på ajourførte oplysninger fra CPR for en større afgrænset kreds af personer, som er identificeret enkeltvis.

15) Eventuelle valgoplysninger: Optagelse på valgliste til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til EuropaParlamentet for personer, der er udrejst, samt visse særlige valgoplysninger til brug ved valg til EuropaParlamentet.

  1. Eventuelle værgemålsoplysninger: Oplysning om, at personen er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, samt værgens navn og dennes adresse.

17) Eventuelt opholdsgrundlag: Oplysninger om opholdsgrundlag efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Tidligere registreret opholdsgrundlag bevares i CPR (historisk).

18) For de i nr. 117 nævnte oplysninger registreres endvidere ajourføringstidspunkt, gyldighedsstart og eventuel slutdato m.m. samt den myndighed, som har godkendt eller ajourført registreringen, og eventuel særlig dokumentation for en given oplysning samt visse tekniske styredata.

Men der er jo meget mere i registret!

 

Lad os gentage Jussi Merklin ord:

.. Officielt fortæller Teknologirådet, at der skal sondres mellem almindelige oplysninger, fortrolige oplysninger og private oplysninger. Hertil siger Jussi Merklin, at en sådan sondring er fuldstændig irrelevant, og den har absolut ingen betydning, Teknologirådet bringer i øvrigt ingen sand information, Teknologirådet er finansieret af Folketinget, og alt hvad det bringer er stærkt censureret og renset for enhver kritik.

Schengenaftalen, der netop er trådt i kraft, indebærer at nationalstatens netværker kobles på den store centrale computer i Strassburg. Herefter foreligger enhver oplysning om enhver enkelt borgers privatliv øjeblikkeligt i det kontrollerende hovedkvarter. Systemet der anvendes hedder:
The Schengen Information System (SIS). Det erstatter en effektiv fysisk grænsekontrol, men det erstatter også dit privatliv med hele rækker af personoplysninger og et nummer på 18 cifre skal det indeholde, ikke 10 som nu. Så er du ude af billedet.

Lov om behandling af personoplysninger skal du også være bekendt med for at kende resten af det, de fortæller dig, beskytter dig.

Men hvad hjælper det, når Grundloven er overtrådt, og du har mistet dine naturlige menneskerettigheder til en totalitær stat.

Det du lige har læst findes på:
De tager dit privatliv fra dig

En engelsk gennemgang af tidligere journalist ved BBC kommer uafhængigt heraf til samme resultat:

Schengen traktaten, stregkoder og elektroniske IDer (engelsk version)

Vil du have seneste opfølgning på arbejdet i USA, så prøv Roger F. Gay - den anden af de tre eksponerede løgne (oversat til dansk)her:

Investeringerne i 18-cifret cpr.nr. i USA