Information om Danmark

 

 

Ringen er sluttet

 

Vi har modtaget følgende om skolevold og sætter det ind i rette sammenhæng, uden hvilken ingen substans forstås:

 

Vold og mobning af en hidtil uset grovhed florerer frit i de danske skoler. Voldtægt, grov vold, pengeafpresning og psykisk tortur er i dag ikke ualmindelige foreteelser i en dansk skole. Børn og unge føler sig mange gange magtesløse over for de kriminelle overgreb. Foretages de uhyggelige overgreb eksempelvis af elever, for hvem sådanne forbrydelser er en naturlig del af den kulturelle baggrund, anklager lærerne med glæde voldsofret for selv at være problemet - fordi den pågældende elev ved sit nødråb forsøger at modarbejde voldsforbryderens (voldsforbrydernes) naturlige udfoldelsesmuligheder.

Forældrene til voldsramte børn står sig ikke meget bedre over for det Politisk korrekte skolesystem. Det oplevede en århusiansk mor på egen krop, da hendes datter, der gik i tredje klasse, blev udsat for voldelige overfald og  grove trusler af en dreng fra sjette klasse. At voldsforbryderen i denne sag ikke frit skulle kunne følge sine lyster, var naturligvis aldeles uacceptabelt  for skolens politisk (og pædagogisk) korrekte lærerstab. Skolens personale vinklede sagen, så moderen til den voldsramte pige selv fik en dom for vold, alene fordi hun havde klaget over den ældre drengs vold mod sin lille pige. 

Det er ikke SKOLEVOLD.DK's opfattelse, at de statsfinansierede medier (f.eks. DR) og de statsstøttede medier (f.eks. de landsdækkende aviser) gør tilstrækkeligt for at sætte kritisk lys på den igangværende udvikling. SKOLEVOLD.DK er derimod ikke bange for at tage parti. Vi mener klart,  at der kan skelnes mellem godt og ondt - "Er man gammel nok til at begå grov vold, så er man også gammel nok til at tage sin straf." - en uges bortvisning fra skolen er på ingen måde tilstrækkelig til at udgøre en acceptabel straf for forbrydelser af en sådan grovhed.


Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen, ansvarlig redaktør, SKOLEVOLD.DK

 

 

Metoden omdanner børnene til dyr – De kalder det at skabe et nyt menneske

Den Danske Folkeskole er i dag fuldstændig gennemsyret af den moderne pædagogik: Bl.a. samtalen på tilsyneladende lige fod med læreren, rollespil og tilsyneladende–attituder, frit valg (men vælg rigtigt) og tilsyneladende ingen krav, men alligevel skal alt (selvom det ikke er meget) afrundes med en social dimension. Så finder man sin plads, som pioner eller som undersåt, ingen sanktioner (men: repressiv tolerance), derimod samtalen og kontrakter: ”Hvis du nu ikke slår Henriette i 14 dage, så samler klassen 10 kroner ind til dig”. ”Hvis I ikke kan møde i skolen til tiden, så kan I få fleksible mødetider.”

Der er også andre valgmuligheder. Hvad vælger I?

 

Det hele tager udgangspunkt i Jean-Jacques Rousseau’s (gode) Emil og andet føleri i slutningen af 1700-årene, som toppen fandt det umagen værd at satse på for at afskaffe det skabte menneske. Mennesket skulle skabes/formes af ”den jordiske formgiver”. Rousseau havde i øvrigt cirka 5 børn uden for ægteskab med forskellige kvinder. Den skotske filosof, præst og økonom David Hume tog tre af disse børn i pleje, da han fandt dem på en parisisk børneinstitution. Rousseaus syn på barnet har domineret blandt reformpædagoger og Politisk korrekte skolelærere, siden reformpædagogen Sofie Rifbjerg (Klaus’ faster) i 1921 indgik en international aftale i Calais med New Education Fellowship (N.E.F.).

http://www.lilliput-information.com/economics/deja.html

 

1800-tallets metoder i denne sammenhæng gik mest ud på at skabe/uddanne de psykologer og andre pionerer, der skulle gå forrest i kampen for verdslig-skabelsen af det nye menneske. Doktor Wilhelm Wundt’s eksperimentelle psykologi afløser berliner-filosoffen G. W. F. Hegel, absolutismens skaber i 1800-tallet.  

Resultaterne aflæses tydeligt i dag.

Ansvaret på dansk jord er blevet præcist placeret i bl.a. følgende bøger:

Kampen mod kundskaber, Henning Fonsmark, Gyldendal, København 1996

Historien om den danske utopi, Henning Fonsmark, Gyldendal, København 1990

Prøv den samlede gennemgang bortset fra Fonsmarks emner – der i øvrigt blev anmeldt på Radio Saxen i ”Kampen mod kundskaber”– 13-05-96 - 60 min. Nr. 31 på : http://www.lilliput-information.com/economics/economics/band.html

Der er yderligere oplæg fra IoD bl.a. via: http://www.lilliput-information.com/economics/gru.htm

På amerikansk jord:

Baggrunden i sin helhed findes i en fin dokumentation for den amerikanske uddannelsesreform og dens dårlige resultater i : ”Education Reform: The Silent Weapon”, Spotlight: Vores offentlige skoler er blevet hjernevaskningscentre, hvor hjernerne på vores børn korrumperes i forhold til de traditionelle værdier til fordel for en helt fordrejet dagsorden sat af vore globale mestre. Den amerikanske forfatter Shirley Basarab, Seattle, Oregon, beskriver de fuldstændig fremmede begreber, der gennemsyrer de amerikanske skoler i dag. Vi har ikke bogforlaget og det præcise udkommelsesår; men den kan findes i enhver velassorteret søgemaskine på Nettet, når der søges på forfatterens navn. De amerikanske skolebørn blev tilfangetaget før 2. verdenskrig, hvorimod Skandinavien først blev indtaget med 1970-ernes aktive reformpædagoger.

Det europæiske tænkeskema skal man finde hos den tyske filosof Jürgen Habermas:
Habermas: Nogle biografiske noter af Thomas Gregersen – hentet fra www.habermasforum.dk
Der er afgjort interessante punkter indimellem:

1929 - Født 18. juni 1929 i Düsseldorf. Opvækst i Gummersbach. Faderen melder sig i 1933 ind i NSDAP.

1944-45 - Medlem af nazi-organisationen Jungvolk.

1949-54 - Universitetsstudier Göttingen og Bonn. Bliver ven med Hans-Otto Apel, som på afgørende måde har inspireret H. Læser bl.a. Heidegger.

Se videre på http://www.habermasforum.dk/index.php?type=contribution&text_id=28

Én af de meste interessante er:
2003 Prodi udpeger Habermas til tænketank om et bæredygtigt Europa.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Der kører en debat på www.folkeskolen.dk. Deltag i den.

Anbefal denne side

                 

 

Mere om baggrunden og aktørerne: Most generally, abandonment of Enlightenment confidence in the achievement objective human knowledge through reliance upon reason in pursuit of foundationalism, essentialism, and realism. In philosophy, postmodernists typically express grave doubt about the possibility of universal objective truth, reject artificially sharp dichotomies, and delight in the inherent irony and particularity of language and life. Various themes and implications of postmodern thought are explored by Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway, and Cixous.