Information om Danmark

 

Fra fertilitet til fremmedandel – en logiske følge

 

Der føres ikke regnskab med indvandrernes fertilitet (se fodnoten) eller fødselshyppighed. Dette medfører, at uanset om der er forskelle, når der sammenlignes mellem de mest fremmede kulturer og vesterlandsk kultur, så kan dette ikke dokumenteres. Vi er samtidig i den situation, at antallet af indvandrere med anden etnisk baggrund ikke længere kan opgøres, fordi et meget stort antal igennem årene har fået tildelt dansk statsborgerskab og tildelingen fortsætter i visse år hurtigere end indstrømningen af nye indvandrere. Det samme gælder indvandrernes børn på naturalisationstidspunktet og børnene, der fødes efterfølgende. Dette medfører dels at indvandringens omfang ikke kan fastslås sikkert endsige dokumenteres udfra de officielle kilder, dels at sammenligninger på tværs af etniske grupper ikke lader sig gennemføre, som tiden går og projektet fortsætter med større og større divergens imellem den registrerede virkelighed og virkeligheden.

 

 

Tabel 1: Fertilitet i Europæiske lande

 

Land/kilde	Eurostat/2004	CIA /estim.2005
Spanien	1,26	1,28
Spanien tidligere	1,14	-
Frankrig	1,90	1,85
Danmark	1,78	1,74
Sverige	1,75	1,66
Tyskland	1,36	1,39
Holland	1,73	1,66
Belgien	1,64	1,64
Luxembourg	1,71	1,79
Østrig	1,42	1,36
Italien	1,33	1,28
Grækenland	1,29	1,33
Portugal	1,47	1,47
England	1,74	1,66
Finland	1,80	1,73
25 EU-lande	1,49	-
15 gl. EU-lande	1,46	-

 

Kilder til tabel 1:

Eurostat: http://epp.eurostat.cec.eu.int/cache/ITY_OFFPUB/KS-AF-05-001/EN/KS-AF-05-001-EN.PDF side 16

CIA: http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/uk.html

 

Danmark:

Forudsætninger:

3,5 barn pr. fremmed kvinde

Totale fertilitet: 1,75 (senest oplyste fra DS)

x : de fremmedes andel af de fødende kvinder:

Fv: Vestlig fertilitet

3,5*x + (1-x)*Fv = 1,75

Dette vejede gennemsnit bestemmer den totale fertilitet som et vejet gennemsnit af de fremmedes fertilitet og de vestliges fertilitet med deres respektive andele af de fødende som vægte. Andelene kan selvsagt bestemmes, når andet er kendt.

 

 

 

Tabel 2 Fertilitet og andel blandt de fødende

 

Vestlig fertilitet/Fv	Andel fødende vesterlændinge/ pct. /1-x	Andel fødende fremmede/ pct./x
1,10	72,9	27,1
1,15	74,5	25,5
1,20	76,7	23,9
1,25	83,8	22,2
1,30	79,6	20,4
1,35	81,4	18,6
1,40	83,3	16,7
1,45	85,4	14,6
1,50	87,5	12,5
1,55	89,7	10,3
1,60		7,9
1,65		5,4

 

Sættes fertiliteten blandt fremmede lavere end 3,5 barn bliver de fremmedes andele af de fødende større.

 

Spanien:

Antog vi at fertiliteten blandt vesterlændinge var større end 1,26 barn pr. kvinde ville dette være ensbetydende med, at de fremmedes andel af de fødende var negativ(?), da vi heller ikke finder det umagen værd at antage, at de fremmede i Spanien føder færre børn i gennemsnit end vesterlændingene.

Det vil som udgangspunkt sige:

3,5*x + (1-x)*Fv = 1,26 [det vejede gennemsnit på fertilitet i Spanien]

Antager vi endvidere at fremmedandelen blandt de fødende i Spanien er mindst 5%, er dette ensbetydende med, at fertiliteten blandt vesterlændinge i Spanien: Fv <=(1,26 – 0,05*3,5)/0,95  =1,142

Fertiliteten blandt etniske vesterlændinge i Spanien derfor ikke større end 1,142 barn pr. kvinde.

Når Eurostat hævder, at den totale fertilitet i Spanien har været nede på 1,14 (jfr. tabel 1), skal det oplyses, at den laveste tilsvarende officielle i Danmark var 1,377.

Spørgsmålet om hvorledes den spanske fertilitet bragtes til at stige, kunne være interessant at få besvaret (hvis ikke dette netop besvares her). Såfremt fødslerne af de naturaliserede og deres efterkommere af indvandrerne er den eneste kilde til denne fertilitetsstigning, fortæller dette intet om den etnisk spanske fertilitets udvikling [1].

Om Italien, Grækenland og Portugal med totale fertiliteter henholdsvis på 1,33, 1,29 og 1,47 (jfr. tabel 1) gælder det samme for så vidt 1,26 udskiftes med netop nævnte fertiliteter. Andelen 5% fremmede af de fødende i Italien, Grækenland og Portugal kan bruges igen til at bestemme den til tilsvarende fertilitet for vestlige under de givne betingelser til 1,21, 1,17 1,36.

 

De centrale spørgsmål:

Skal vi gå ud fra at etnisk spanske, italienske, græske og  portugisiske kvinder føder færre børn i gennemsnit end etnisk danske kvinder?

Hvis det modsatte er gældende, udgør de fremmede fødende kvinder ikke mindre end 22 pct. af de fødende i Danmark (se tabel 2), og en større andel, hvis vi alligevel antager, at de danske kvinder føder færre børn i gennemsnit end italienske, spanske, græske, portugisiske kvinder. 

Det er forudsat, at de fremmede føder 3,5 barn i gennemsnit i såvel Danmark som i europæiske middelhavslande. Antager vi at dette antal børn er urealistisk lavt, kan fremmedandelen blandt de fødende bestemmes til at være lidt mindre. Antager vi derimod, at de fremmede føder færre børn end 3,5 i gennemsnit (at der således er sket en større tilpasning til det etnisk danske eller etnisk spanske fertilitetsniveau), er dette ensbetydende med, at andelen af fremmede fødende er større.

Andelen af fremmede blandt de fødende skal ikke forveksles med andel af fremmede i befolkningen, fordi andelen i de fødende aldre er større i fremmed-gruppen end andelen af fødende i gruppen af vesterlændinge (forskellig aldersfordeling)

Dette er endnu en utvetydig indikator på, at den officielle fremmedandel på 6,2 pct.[2] skal øges til mere end det dobbelte, når de naturaliserede og deres børn og børnebørn medregnes, som det netop er blevet påvist med udgangspunkt i de tildelte naturalisationer siden 1979 på : http://www.lilliput-information.com/kantranspo.html

 

17. marts 2006

Ebbe Vig, cand. oecon.