Information om Danmark
Flere
danske statsborgerskaber tildeltes i 2005 end i 2004
Sædvanen tro kan vi ikke oplyse korrekt om
tilstrømningen af nye fremmede i året 2005 før i midten af februar 2006. På nuværende
tidspunkt kan det oplyses, at i henhold til Lov om dansk indfødsret har 3.052
fået tildelt statsborgerskabet den 14. juni, og 2.847 har fået
statsborgerskabet tildelt den 7. december 2005. D. v. s. ialt 5.899 voksne i
2005. Her skal der tages højde for, at børnene til de naturaliserede ikke
meddeles i de oplysninger om lovvedtagelserne, som vi kan hente på
Nettet. Hvis vi går ud fra, at mønstret svarer til, hvad der var gældende i
året 2004, hvor tildeltes 5.739 til voksne, der blev til 14.976, når børnene medregnedes, så er der
klart sket en stigning. 5.899 naturalisationer til voksne i 2005,
hvilket med forventeligt godt 2,6 barn pr. ansøger (som i 2004) bliver til
i alt ca. 15.393 i 2005, når
børnene medregnes.
Vi kan gå ud fra, at dette tal er planlagt cirka så stort
som tilstrømningen af nye fremmede, måske lidt større, så man kan meddele i en
måned (før februar 2006), "at nu rejser de fremmede sandelig hjem igen, fordi regeringen er
så effektiv". Det vil også være løgn igen, lige som det var løgn den 9. august
2005, hvor vi læste denne grove misinformation i Jyllandsposten. Sidstnævnte kan
studeres kommenteret på: http://www.lilliput-information.com/vild.html. I sommer fik
vi hurtigere rettet fejlen ved at oversætte til engelsk og sende rettelsen
til Daniel Pipes blog (New York) på Nettet end ved at bede Jyllandsposten (2 km
væk) rette sin egen lodrette løgn: http://www.danielpipes.org/comments/24921
Måske får vi så ikke løgnen igen
først i det nye år, fordi jeg netop valgte at holde ferie i begyndelsen af juni 2005
og ikke i august. Hvem ved? Men mon ikke de prøver igen med løgnen, et godt
stykke tid, før vi andre dødelige får adgang til opgørelserne omkring
den 10-12. februar 2006 og måske kan bevilges ultrakort spalteplads til at
svare igen. Det er fristende at fortsætte, hvor de er begyndt. På den måde får
de nemlig rigtig mange danskere til at gå i fælden, og det er hvad det drejer
sig om.
Man kunne vel ikke forestille sig, at nogen ville
skrive lidt i aviserne herom, når nu jeg for det meste er forment adgang; og helst
afsendt før jul.
Med
venlig hilsen
Jørn
E. Vig