I en fortravlet hverdag kan det være afgørende
at kunne huske og at kunne kombinere
oplysninger, der kommer fra medier, hvis man
skal følge med, som det vist stadig kaldes
16. April 2001
Boligpolitikken i Danmark bygger på fejlprognoser, mere end
1 mill. indbyggere i Danmark i år 2025. Efter det oplyste skulle tidligere
indenrigsminister Thor Pedersen have prognosticeret 1 mill. danskere forkert i
1988, således at befolkningstallet i 2025 ikke kan forventes at blive 4,7 mill.
Man oplyser så, at tallet år for år er blevet rettet. Det forventes i dag 1,1
mill. højere, altså 5,8 mill i 2025. Det skyldes meldes det fødsler, indvandring
og længere levealder. Det sidste kan vi se bort fra al den stund, at det
offentlige selv oplyste omkring årsskiftet 2000-2001, at levealderen i Danmark
er faldende. Den officiøse kilde er Entreprenørforeningen cheføkonom Curt
Liljengren.
Nå, tilbage bliver der så fødsler og indvandring. Men her er
der ikke tale om danskere. Danskernes føder langt fra nok til at få
befolkningstallet til blot at forblive det samme (det kræver 2,1 barn pr.
kvinde). Det samme gør sig gældende i Tyskland, hvorfra Tageschau oplyste
14/4, at det nuværende befolkningstal dernede på 83 mill. forventes at gå
tilbage til 67 mill. senest år 2050, hvis ikke EU’s og FN’s multietniske drømme
opfyldes. (Se nyhed fra 23/3 2001 nedenfor). Det vil sige 1,1 mill. flere
fremmede i Danmark - forudsat den samme indvandring og forudsat, at danskerne
også fremover får befolkningstallet til at falde. D.v.s. endnu flere fremmede.
Hvis vi nu sagde 2 mill. fremmede i 2025, så ville vi komme
nærmere sandheden og nærmere IoD-prognosen, som er ærlig.
Det er nu tragikomisk, at fødsler og indvandring bliver til
danskere, når danskere føder langt færre, end der dør af danskere. Den med den
højere levealder må bero på, at man regner os for at være individer uden
hukommelse. Det er muligt, at vi bliver det, og så er alt jo lige godt og lige
meget.
”Om 40 år vil der bo 6, 2 mill. mennesker i Danmark. Det er
næsten en million mere end de 5,3 mill. i dag…...”
IoD: Det forholder sig således, at den danske
stambefolkning hvert år går tilbage med mindst 0,5 – 0,75 promille. Antages meget
realistisk, at den dansk stambefolkning i dag udgør 4,7 mill.- resten ca.
600.000 er fremmede - betyder dette i konsekvens heraf, at den danske
stambefolkning vil udgøre omkring 3,6 mill i år 2041. De resterende 2,6 mill.
vil da være fremmede.
Nu er det imidlertid et faktum, at fremmedtilstrømingen i
realiteten forventes langt større ligesom befolkningen efter regeringens egne
skøn ved årsskiftet mindst 27.000 pr. år fremover, så danskerne bliver i
mindretal allerede omkring år 2033, hvor de fremmede vil udgøre knap 3,8 mill.
ligesom danskerne.
23. Marts 2001
Fødsler på EU-topmøde
Den mangeårige, politisk korrekte journalist Frede
Vestergaard ved Weekendavisen havde en længere velskrevet artikel i bladet 23/3
med titlen ”Baby-topmødet”:
Artiklen indledes:
”Den demografiske situation i Europa er sat på dagsordenen
på EU-topmødet i Stockholm i denne weekend. Stockholm-mødets formål er at gøre
status over den såkaldte Lissabon-proces. På topmødet i Lissabon sidste forår
vedtog EU-landene en strategi for økonomiske og sociale reformer, som
angiveligt i løbet af de næste ti år skal forvandle EU til verdens mest
konkurrencedygtige økonomiske region, skabe fuld beskæftigelse og samtidig
fastholde et højt socialt sikkerhedsniveau.”
Stockholm-mødet er af svenskerne blevet kaldt Baby-topmødet,
bl.a. fordi den demografiske situation i EU er blevet sat på dagsordenen. Det
er altså alligevel et reelt problem for magthaverne, der gerne vil styre mange
og have det rart selv.
IoD gik ud fra, at fødselstallet for såvidt angår Danmark
ikke kunne bevæge sig mere i den rigtige retning. ”Babyboom” havde vi jo i
flere år ”blandt danskerne”, så i 1999
fødte hver kvinde (i Danmark i gennemsnit 1,73 barn (kan vi refererer Frede
Vestergaard). I Sverige fødte kvinderne derimod kun 1,5 barn i gennemsnit. Der
er angiveligt tale om totale fertilitetsrater ifølge F.V.
I første omgang vil læseren undre over forskellen mellem
Sverige og Danmark. Når vi husker på, at Danmarks Statistik året før i 1998
angav det danske fødselstal til knap 1,8 barn pr. kvinde og de fremmedes til
3,248 (bemærk, med hvilken ”overbevisende præcision” sidste tal angaves i de
officielle publikationer). Når vi ser på sammenligningen med Sverige, så kan
der meget nemt være tale om usammenlignelige størrelser. Der er i alt fald
næppe tale om totale fertitilitetskvoter for både Danmark og Sverige. I
Dan-mark indledte man i 1999 med at hævde, at 1,7-1,8 barn var tallet for
danskerne, senere, da vi afslørede løgnene på www.lilliput-information.com/indva.html
, blev tallet i stedet angivet til at være den totale fertilitetsrate.
Nu skal vi selvsagt igennem1999, før det kan måles for 1999; det er vi helt med
på. På den anden side er antallet af fødte børn i en kultur ikke noget, der
typisk ændrer sig drastisk fra år til år.
Så var de så uheldige, at hvis FN havde ret i sine
angivelser vedrørende danske kvinder, så kunne vi med en simpel ligning og et
vejet gennemsnit udregne andelen af fødende kvinder, der var fremmede, til ca.
20%. Og det kunne jo ikke gå.
Så berettede F. V., at den totale fertilitetsrate i Danmark
i 1999 ifølge topmødet i Stockholm 24-25. Marts 2001 er 1,73 barn. Føder de
fremmede så fortsat 3,248 barn i gennemsnit (angivet officielt i 1998) eller
måske snarere som officielt angivet senere (1999) 3,1 barn, så må vi
konkludere, at de fremmede i Danmark har enten 17,9 pct. eller 19,4 pct. af de
fødende kvinder i Danmark. Den er alligevel nok fortsat for tyk for det
officielle Danmark.
Et forslag: Hvis vi nu antog, at de fremmede fødte en del
mere, f.eks. 4,5 barn i gennemsnit og danskerne f.eks. 1,4 barn, så kunne vi
klare at nå til resultatet 1,73 i gennemsnit ved blot at holde 10,3 pct. af de fødende
kvinder i fremmedgruppen.
Men det går selvfølgelig ikke, for Eyvind Vesselbo (se: www.lilliput-information.com/fert.html
) har netop med to kvinder i Socialforskningsinstituttet ”påvist”, at de
fremmedes fertilitet i anden generation (og det er vel især de fødende) næsten
ikke afviger fra danskernes. Det er altså uhyre svært med alle de
løgne.
Nu kan så godt afsløres, at Vesselbos arbejde med
fertiliteten ikke er noget, der fortjener en særlig påskønnelse. Hvad kan vi så
konkludere? At det officielle Danmark ikke har kunnet håndtere løgnene. Men her
skal man huske at hovedparten, som det drejer sig om, har ikke opsnappet
sammenhængen…vil jeg vædde på.
I F.V.’s artikel kan læses en mængde om Sydeuropas
fertilitetsforhold, der er endnu mere grelle for magthaverne. Hernede føder
stambefolkningernes kvinder næsten ingen børn mere, 1,20 og 1,21 i henholdsvis
Spanien og Italien. Her skulle angiveligt også være tale om de totale
fertilitetsrater. Da fremmedandelen er ganske betydelig i de to lande, må
vi vel konstatere at stambefolkningerne næsten er ophørt med at få børn, fordi
f.eks. 1,20 er fremkommet ved, at en stor andel fremmede har trukket
gennemsnittet op til 1,20. Men fra hvor mon?
Tidligere gjalt i øvrigt, at Katolicismen og forbudet mod
aborter holdt fødselstallet blandt Sydeuropas folkeslag meget højt (?)
Som sagt magthaverne frygter, at befolkningen i Europa går
tilbage, og at ældrebyrden især i den generation, der er magthavernes egen,
ikke kan klares. F.V. refererer Thomas Mortensen og Hans Kornø Rasmussen for at
have citeret FN-beregninger (EU/FN har besluttet at 12-doble indvandringen til
Europa frem til 2024) for, at de 15 vestlige EU-lande tilsammen har brug for en
indvandring på 47 millioner fra lande uden for Europa i løbet af de næste 50
år.
Det skal medgives, at F. V. sluttelig refererer et par andre
fra ”det gode selskab”, der overraskende rejser en ikke ganske uberettiget
tvivl om magthavernes forehavende.
Kilder til Frede Vestergaards artikel:
Council of Europe: Recent
Demographic Development in Europe 2000.
Peter Seeberg (red): Ubekvemme Udfordringer. Aktuelle
tendenser i den danske og europæiske indvandrerdiskussion. Odense
Universitetsforlag.
Nogle vil måske huske, at afdøde Peter Seeberg startede sin
karriere i Joseph Goebbels UFA-studier i Berlin. Til sidst gjorde han lykke i
et antiracisme-lederjob udpeget af Poul.
Hvad
er en dansker?
-
ligeledes år 2001
Man har selvfølgelig - som
forudset og forlængst oplyst fra IoD - benyttet sig af definitionen på en
dansker jvfr. Indfødretsloven: ”Dansk statsborger, der har mindst én
forældre, med både dansk statsborgerskab, og som er født i Danmark.” Med
et antal naturalisationer på årsbasis, der nu (2001)er nået til henved 30.000,
når alle børnene medregnes, bliver det til ikke så få. I virkeligheden - som
landets synlige ledere forsøger at afskaffe - skulle det nuværende antal
fremmede i Danmark selvfølgelig korrigeres for dette misbrug af begrebet
’dansker’, idet det aldrig har været i Indfødsretslovens ånd at omgøre
henved 30.000 hvert år til danskere på papiret. Det betyder, at der
allerede år 2001 opholder sig fast 500.000-750.000 fremmede i Danmark,
eller 10-14%. Da regeringen allerede fra 2001 internt planlægger med - og
officielt har oplyst én gang - et indtag på 9.000 såkaldte asylanter ved
vi, at dette alene fører til mindst 18.000 ekstra familiesammenførte,
hvilket i alt giver 27.000 på årsbasis foruden de fremmedes børnefødsler
her i landet (henved 20.000). De 27.000 realiseredes dog ikke. Den foreløbige top er ca. 20.000 i 2001.
Her skal DREAM-gruppens anførte fertilitet
på 1,7 iøvrigt også korrigeres til 1,4, netop fordi
andengenerationsindvandrernes afkom indplaceres i opgørelserne som
danskere.
På denne baggrund kan vi fra
Information om Danmark fastslå, at allerede i 2015 vil der opholde sig
mellem 1,4 mill. og 1,8 mill. fremmede her i landet. Så
fremtidsperpektivet, som det beskrives af DREAM-gruppen, har selvsagt
ikke meget med realiteteterne at gøre. Når tillægges at det netop for to
år siden besluttedes af EU/FN og meddeltes fra EURO-STAT (EU’s
statistikorgan) gradvist at øge indstrømningshastigheden med en faktor 12
frem til år 2024, så kan vi godt glemme alt om perspektivet de sidste 80
år af DREAM-gruppens prognoseperiode.
Nu skal man så tage i
betragtning at DREAM-gruppens medlemmer er unge økonomer der formentlig
gerne vil bevare deres stillinger i statens tjeneste. Med det in mente
synes vi faktisk, de har klaret opgaven ganske godt ved bl.a. tre gange i
samme artikel at fortælle, hvorledes dansker-begrebet fuldstændig udvandes
nu og endnu hurtigere fremover. Danskerne indgår i gruppen ”Øvrige”.
Dette kan vi kun anerkende.
Ingen kan mere være i tvivl:
Danskerne skal væk som folk. Det samme gælder formentlig alle de øvrige
europæiske stambefolkninger i nationalstaterne - hvis vi ikke ruster os
til tænderne, skulle vi gerne konkludere. At der i det internationale
selskab planlægges med en krig mellem områder præget af islam og Europa
præget af kristendommen skal man være blind for at overse. Balkan-krigene
var/er således blot en forsmag på, hvad vi har i vente, hvilket også blev
bekræftet indirekte af NATO-General Wesley Clark på CNN i juni 1999:
http://www.lilliput-information.com/nwo.html
Det hegelianske pricip tese,
antitese, syntese eller problem-reaction-solution har grebet
klodens egentlige magthavere.
Flere detajler om
JP-reportagen på bl.a.: http://www.lilliput-information.com/ovrig.html
Det er vor opfattelse, at
man endelig ikke bør indtage den rolle, der forventes af os.