Information om Danmark
Nogle Venstrepolitikere vil have
årlige opgørelser af de fremmedes kriminalitet, skriver Berlingske Tidende den
6. januar 2004. Nogle konservative vil ikke have årlige opgørelser heraf. Som
det kører nu kan vi forvente at få tallene for år 2002 i 2004.
Ikke siden 2001 er denne
kriminalitet blevet opgjort for året 2000. Unødvendigt og farligt, mener de Konservative ifølge
Berlingske Tidende. Farligt? Jamen, bliver de mere kriminelle af, at deres kriminalitet
optælles?
”Vi behøver ikke flere undersøgelser for at blive overbevist
om, at der er større kriminalitet blandt
unge indvandrere end blandt andre unge. Jeg kan ikke se, hvad man skal med at offentliggøre
dem andet end at
ophidse en debat,” siger den konservative udlændingepolitiske ordfører til Berlingske
Tidende den 6. januar. Den socialdemokratiske retsordfører mener heller ikke
der behov for hyppigere statistikker.
Hos Danmark Statistik mener en ansat, at det udelukkende er
et økonomisk spørgsmål om kriminaliteten skal opgøres. Ja, uden de
fremmede behøvede vi ikke opgøre deres kriminalitet, og uden indvandringen
havde vi ikke haft terror.
"Af frygt for at de kan
misbruges, er det ikke tilladt politiet at offentliggøre præcise tal på
overkriminaliteten" - skrev journalist Olaf Hergel Berlingske Tidende den
5. juli 2003, og også DR-nyheder bragte samme budskab samme dag. Stop en
halv, det er vist noget nyt i Danmark, at statistik skønnes "for
farlig" i ukyndige hænder, skrev en læser. Det minder betænkeligt om den
sminkeproces, der foregår i Brottsförebyggande Rådet i Sverige. Hvem har
skønnet at vi ikke kan tåle disse tal ? Politidirektøren? Justitsministeren? Kunne
man bede Olaf Hergel forske lidt nærmere i det til næste artikel, skrev læseren. Nu har vi så
fået svaret ad anden vej i det samme blad.
De ledendes første
dilemma:
Er der officielt meget færre
udlændinge end kritikerne hævder, så fremstår disse meget få med en helt vild
og vel utroværdig overkriminalitet. Men da kriminaliteten er begået af
udlændinge i opgørelserne fra Rigspolitichefen, er der for visse grupper tale
om en overkriminalitet, der fremkommer ved , at du skal gange danskernes
kriminalitet med 18.....såfremt altså det opgjorte fremmed-antal her i landet
altså stemmer. Det er endog et spørgsmål så, om de kan nå al den kriminalitet
inden for døgnet 24 timer.
Overkriminaliteten blandt fremmede
(målt som antallet af kriminelle gerninger sat i forhold til befolkningsgruppen)
er 3-4.
Unødvendig, farlig eller for kostbar?
”Det nye danmarkskort har mange
farver” er titlen på kronikken i Jyllandsposten den 30. december 2003. Den er
skrevet af to top-socialdemokrater. Ja, det var før Strukturkommissionen kom
rigtigt på skærmen.
Skulle
titlen mon alligevel have noget med strukturkommissionens arbejde at gøre? Ja,
for hvis de ikke vil have fremmede på Fanø, så får de det, når øens kommune
bliver slået sammen med Esbjerg. Og sådan er der så meget rundtom. Mere
spredning og mere kæft trit og retning.
”Vort
udgangspunkt er, at der ligger et
trecifret milliardbeløb i
velfærdsforbedring for det danske samfund og venter på at blive samlet op, i
takt med at indvandrerne kommer lige så godt i arbejde som de gamle danskere,”
skriver de to top-socialdemokrater i kronikken.
80
procent eller mere af de fremmede er uden egentligt arbejde, og danskerne har
en ledighed på mere end 20 procent, når de ledige på bistandshjælp medregnes,
og de fremmede forudsættes at have samme beskæftigelsesfrekvens – andelen der
står til rådighed for arbejdsmarkedet – som danskerne. Af danskerne tilbyder
knap 80 procent sig på arbejdsmarkedet. Blandt indvandrerne er
procenten omkring 50%. Hvad resten lever af uden at være pensionister eller
børn og unge får stå hen.
Der gøres en del for at skabe forvirring, og camouflagen er
ikke nem at vaske af i alle tilfælde.
Unødvendig, farlig eller for kostbar?
23. oktober 2002
kunne vi læse i Metro-Express, at direktør Erik Bonnerup (én af de såkaldt
uafhængige i Regeringen Strukturkommission i øvrigt) for en af regeringens
tænketank-grupper havde beregnet, at den fejlslagne såkaldte integration i
forhold til fuld beskæftigelse blandt de fremmede i Danmark ville koste os 23,4
mia. kr. årligt.
Enten kan Erik Bonnerup ikke regne, eller også kan Mogens Lykketoft ikke. Lykketoft kan finde mere end 100 mia. kr., hvis de fremmede blot kommer lige så meget i arbejde som danskerne. Bonnerup kom i 2002 til, at der var 23,4 mia. kr. at hente, hvis de alle kom i arbejde. Begge de herrer kan ikke have ret.
Nu skal det nævnes, at allerede året efter skete der noget:
1. september 2003 kunne vi læse i BT, at DREAM-gruppen med
lederen Lars Haagen Pedersen, var nået frem til, at såfremt der ikke kommer
mere gang i integrationen af de fremmede, vil det koste os 33 mia. kr. årligt.
Men nu mener top-socialdemokraterne, at der er trecifrede milliard-
beløb at hente, hvis de fremmede kommer lige så meget i arbejde som danskerne.
D.v.s. mere end 100 mia. kr.
I 1995, hvor indvandringen fra Somalia og Afghanistan virkelig
tog fart, hævdede Lykketoft som finansminister, at vi manglede dem i IT-industrien.
Det slog ikke til, hviket stort alle vidste. Men ikke Mogens Lykketoft?
De ledendes andet
dilemma:
I 1998 opgjorde statens udgifterne
ved de fremmede til 11 mia. kr:
11 mia. kr. udgjorde dengang
omkring 1,5% af det offentlige budget; men da udlændinge endog i statens egen
opgørelser dengang udgjorde 6-8% af befolkningen, så må konklusionen være,
såfremt der taltes sandt, at de fremmede ikke belastede de offentlige budgetter
i nær samme grad som danskerne i gennemsnit, ellers skulle 6-8% vel belaste
cirka med 6-8% af budgettet. Kendsgerningen er dog, at på de tunge poster, arbejdsløshed,
bistandshjælp og kriminalitet, er de fremmede endog stærkt
overrepræsenterede og ikke sjældent også tungere ressourcemæssigt. Ergo er
det officielle indvandre-budget politisk korrekt, men det stemmer altså ingenlunde.
Unødvendigt, farligt eller for kostbart?
Gav man de fremmede hver kr. 500.000 for at rejse hjem,
ville dette repatrieringsprojekt ikke alene gøre dem til mangemillionærer i hjemlandet, men Danmark spare nok penge hertil på 2-3 år.
Danmark mangler ikke arbejdskraft og kommer ikke til at mangle i nogen
overskuelig fremtid. Så enkelt er det.
Rigtig mange ville gerne rejse hjem permanent på denne betingelse, men de må ikke for de danskere landssvigere, der i virkeligheden har gjort sig til marionetter i det internationale spil.