Information om
Danmark
En dansk
grundlovstale Hvad en grundlov først
og fremmest er, og hvad en grundlov
ikke er? Uddrag: Grundloven er rammen, som politikerne kan lave love
indenfor. Grundloven skal indeholde umistelig ret.
Frihedsrettigheder i en forfatning skal være negativisk formuleret –
og ikke udtrykt som politisk reklame. Begrundelsen er ligetil. Er frihedsrettighederne positiv formuleret, er det, der
ikke er nævnt, uden for summen af rettigheder. Hensigtserklæringer er ikke umistelig ret. Det er politisk
reklame. Noget er naturret, der er givet af Gud, skæbnen eller
forsynet. Naturetten skal grundloven ikke beskæftige sig med. Grundloven skal udelukkende afstikke, hvilket råderum
lovgiverne har. Grundloven skal altså ikke bevæge eller fremme noget som
helst. Man kunne måske forestille sig, at netop ”grundloven som
stopklods” kunne give en af forklaringerne på, at politikerne næsten
aldrig taler om grundloven i deres grundlovstaler og hele tiden i deres
daglige arbejde på borgen forsøger at overtræde grundloven; det er der
utallige eksempler på. Der er hundredevis
af eksempler i Danmark, tusindvis i Europa. I foråret 1996 skulle en gammel lov om
flyvehavre såkaldt moderniseres i Folketinget. Den såkaldte modernisering gik
ud på, at miljømyndighederne skulle gives fri adgang til landmændenes
ejendomme uden dommerken-delse, selvom der ikke er nogen hjemme. De færreste i Folketinget viste vel,
hvad flyvehavre er, hen ved 75% af dem var/er offentligt ansatte, når de
indvælges. Nu kunne man så tro det var en det eneste. Nej, der er meget mere. Den 29. december 1996 kunne man læse en
helsides artikel af Nils-Chri-stian Nilson i Ekstra Bladet. Titlen er “Lovligt at vade ind i dit
hjem”. Hjemmets ukrænkelighed – en så-kaldt grundlovssikret ret – er en
illusion i Danmark. I perioden 1986-1996 myndighederne udstedt 143 love og forskrifter,
der giver dem fri adgang til dit hjem under det ene eller det andet påskud. Der gives vel at mærke lov til adgang uden
dommerkendelse. Er der derimod tale om et rovmord, kan
politiet ikke ransage hos mistænkte uden dommerkendelse eller samtykke, medmindre der er tydeligt belæg for, at der må skrides ind for at forhindre eller standse ulykkerne i at udvikle sig. Listen er lang. Det har selvfølgelig
altid et kontrolformål, når en myndig-hedsperson maser sig ind i dit hjem,
men man konstaterer, at det er utroligt, hvad myndighederne mener sig
berettiget til at kontrollere, når folk ikke er hjemme. Tager vi bare det lovområder, der
kvalificerer til at krænke boligens og privatlivets fred (ellers sikret af Grundlovens §72), og som er vedtaget bare i 1994: Pleje af tilskadekommet vildt. Mineralske råstoffer i
Grønland. Veterinær-væsenet og udøvelse af dyrelægegerning. Kontrol med
måling af luftformig gas i afregningsøjemed. Opgaver og beføjelser til Skov-
og Naturstyrelsen. Akkreditering af laboratorier til teknisk afprøvning.
Kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed. Produktsikkerhed.
Indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Elektromagnetiske forstyrrelser.
Miljøbeskyttelser. Må-leteknisk kontrolbestemmelser for ikke-automatiske
vægte. CFC-afgift. Af-gift af lønsum. Afgift af affald og råstoffer.
Ledningsført vand. Medicinsk ud-styr. Våben og eksplosivstoffer.
Teleterminaludstyr. Oprettelse og drift af visse radioanlæg.
Planlægningsloven. Afgift på spillekasinoer. Byfornyelse og boligforbedring.
Radioanlæg i maritime radiotjenester. Beskyttelse af havmiljøet ved Grønland. Det var bare boligens og privatlivets fred, der skulle være en
frihedsret efter grundlovens §72. Grundlovsovertrædelser er forlængst blevet
hverdagskost i Danmark, hvor kun nogle få uden for parlamentet hævder borgernes frihedsrettigheder. I Danmark
indbringes spørgsmål om grundlovsover- trædelser for Højesteret. Derfor skal
grundlovsbestemmelser nøje gennemtænkes som borgernes
eneste værn mod de synlige magthavere i et demokrati, også fordi ansvaret vanskeligt kan placeres, når det er
gået galt. At vi er her, vi kan tale, synge, spise røgede sild og slå
hinanden ihjel, er paradoksalt nok naturret. Det er nok praktisk og vel
civiliseret, at der så fin-des andre love, der f.eks. forbyder os at slå
ihjel, og straffer dem, der gør det, altså at begrænse noget af naturretten. Har vi da ytringsfrihed? Siger jeg straffelovens §266
B, behøver jeg vist ikke sige mere. Grundlovens bestemmelser bygger på vores kultur – ikke den
fra kulturmi-nisteriet men på vores evangelsk-lutherske kristne kulturarv,
som vi igen tolker verden og andre mennesker med på godt og ondt. Grundloven
skal ikke fortælle os, hvad der er godt og ondt, og politikerne skal slet
ikke. Og et menneske skal ikke karakteriseres/defineres efter, hvad andre
mennesker ønsker det skal mene, tro og tænke. Det er ren djævelskab for de fleste nordboer. Ideologi hører altså heller ikke hjemme i en dansk
grundlov. Men så nemt er det ikke, når vi ser på Europa. Med oplysningstidens
be-gyndelse og vejen væk i 1500-tallet fra kirkens direkte magt, dens
jordbe-siddelser og særrettigheder, væk fra enevoldsherskeres og adels magt
begyndende i 1700-tallet og senere forstærket af modernismens begyn-delse (i
Danmark fra 1870-erne) bliver der flere alternativerne. Danskerne havde fået en grundlov og et såkaldt folkestyre
i 1849, men jordreformerne under enevælden bl.a. inspireret af dansksindede
tyske adelsmænd, der indvandrede hertil som kongernes rådgivere. Søren Kierkegaard var en af de få, der advarede imod, hvad
folkestyret ville ende i: Omkring 1840 skrev Kierkegaard ”Philosophiske
Smuler”. Kierkegaard, kedelig. NEJ! Kierkegaard og for så vidt H. C. Andersen og Grundtvig levede
og virkede i perioden omkring Grundlovens tilblivelse og 1864, hvor
vi mistede Sønderjylland efter to krige. Revolutionsbevægelserne dominerede
Europa. Georg W. F. Hegel havde holdt sine forelæsninger i 1820-erne nærmest internationale Berlin
om den absolutte idealisme, og Wilhelm Wundt var begyndt med sine eksperimental-psykologi til senere skolebrug fra Heidelberg
i 1856 til Leipzig i 1875.
Om skolen: Skolen i Danmark og Europa Mere generelt, prøv: http://www.lilliput-information.com/deja.html Specielt om Wundt og hans epigoners indsats: Friere forfatninger med borgernes frihedsrettigheder, som
de kaldtes, så dagens lys. Kirkekampen rasede i Danmark, og især i København, der
mest satte dagsordenen; dengang som nu. De tre nævnte var centrale
skikkelser. Det såkaldte moderne gennembrud tager sin begyndelse i
dansk åndsliv fra midten af 1800-årene. Det blev ført an af Georg Brandes: Ledig åndsarrogance mod flittig almue-godtroenhed; men ånd
kræver ma-terie. Af intet kommer intet, andet end lommeuld. De kulturradikales menneske gik fra da af mere og mere
over til at blive opfattet løsrevet fra alt det, det havde været bundet af
eller snarere bundet i tidligere: Kristne kulturværdier og nation. Rousseaus lille af naturen gode
barn skulle findes "inden i kroppen" på djævleynglen. [Hans egne børn måtte sættes i pleje hos David Hume
i Skotland] Det var de ledendes og de toneangivendes ønske dengang som
nu at gøre op med denne bundethed fra omkring 1870-erne. Og hvordan gik det så? Nå, til Kierkegaard: Vexeldriften er titlen på det afsnit af Kierkegaard
jeg vil læse lidt op af: Guderne kedede sig. Derfor skabte de menneskene. Adam
kedede sig, og fordi han var alene, så skabtes Eva. Fra det øjeblik af kom
kedsomheden ind i verden, og voksede i størrelse på det nøjagtigste alt efter
folkemængden voksede. Adam kedede sig alene og derpå Adam og Eva i forening.
Derpå kedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en familie. Derpå tiltog
folkemængden i verden, og folkene kedede sig en masse. For at adsprede sig, fattede
de den tanke at bygge et tårn, der var så højt at det ragede op i skyen.
Denne tanke var lige så kedsommelig, som tårnet var langt og et forfærdeligt
bevis på, hvorledes kedsomheden havde taget overhånd. Derfor blev de
adspredte over verden, ligesom man nu rejser udenlands for at vedblive at
kede sig, og hvilke følger havde ikke denne kedsomhed. Mennesket stod højt og
faldt dybt, først ved Eva, så fra det babylonske tårn. Hvad var det på den
anden side, der opholdt Roms undergang. Ja, det var brød og skuespil. Hvad
gør man i vor tid, er man betænkt på noget adspredelsesmiddel? Tværtimod,
man fremskynder undergangen. Man tænke på at sammenkalde til en stænderforsamling. Kan
der tænkes noget mere kedsommeligt for så vel de herrer deltagere som for
dem, der skal læse og høre om dem? Man vil forbedre statens finanser ved
besparelser. Kan der tænkes noget mere kedsommeligt? I stedet for at forøge
gælden, vil man afbetale den. Efter hvad jeg kender til de politiske forhold,
vil det være Danmark let at åbne et lån på en 15-20 mia. (mit: i dagens
kroner). Hvorfor tænke ingen dog derpå? At et menneske er et geni og ikke
betaler sin gæld; det man da hørt om,
hvorfor skulle en stat så ikke kunne gøre det samme, når der blot er
enighed? Man åbne da et lån på 20 mia. Man anvende det ikke til afbetaling,
men til offentlig forlystelse. Lad os fejre det tusindårige rige med fryd og
gammen. Som der nu står bøsser, hvori man skal lægge penge, skulle der
overalt stå skåle, hvori der lå penge. Alt ville så blive gratis, man gik så
gratis i teatret, gratis til offentlige fruentim-mere, man kørte gratis til
dyrehaugen, man blev begravet gratis, og gratis blev der holdt tale over én.
Jeg siger gratis, thi når man altid har penge ved hånden, så er det på en
måde som alt er gratis. Ingen måtte eje fast ejen-dom. Kun mig skulle der
gøres en undtagelse. Jeg forbeholder i alt fald 1000 rigsdaler om dagen fast
i londoner bank. Dels fordi jeg ikke have min-dre dels fordi det er mig, der
har givet ideen, endelig fordi man ikke kan vide om jeg skulle hitte på en ny
ide, når de 20 mia. vare forbrugte. Hvad ville følgen af denne velstand så
blive? Alt stort ville strømme til Køben-havn. Til kulturbyen. De størst
kunstnere, skuespillere og danserinder. København ville blive et andet Athen.
Hvad ville følgerne dog ikke blive? Alle rigmænd ville nedsætte sig i denne
stad. Blandt andre ville vel kejseren af Persien og kongen af Engeland også
komme dertil. Se, her er min anden ide. Man bemægtiger sig kejserens person.
Måske vil en eller anden sige, der bliver oprør i Persien. Man sætte da en ny
kejser på tronen. Det har man set ske før, og den gamle kejser falder så i
pris. I så fald er det min ide, at man sælger ham til tyrken. Han vil nok
vide at gøre ham op i penge. Dertil kommer endnu en omstændighed, som vore
politikere ganske synes at have overset. Danmark er ligevægten i Europa. Der
kan ikke tænkes noget mere lykkeligt end den eksistens. Jeg ved det af egen
erfaring. Jeg var engang ligevægten i en familie. Jeg kunne gøre lige hvad
jeg ville. Og det gik aldrig ud over mig, men altid ud over de andre. Oh,
måtte min tale trænge hen til eders øren. I som ere satte på de høje steder
til at råde, I Kongens og folkets mænd, vise og forstandige statsborgere af
alle klasser. Ser eder dog for, gamle Danmark går under. Det er fatalt. Det
går under …af kedsomhed. Det er det aller fataleste. I oldtiden blev den
konge, der skønnest besang den afdøde. I vor tid burde den være konge, der
sagde den bedste vittighed. Den skulle være kronprins, der gav anledning til
at den bedste vittighed blev sagt. Nu vil de have en Europa-grundlov og dermed have afskaffet
nationalsta-terne. Det regnede man med kunne gennemføres ved at påføre Europa
et så stort fællesproblem, at det tilsyneladende kun kunne løses i kollektivets
navn. Nøgleordene er magtsamling omkrig en ny identitet med helt nye
EU-værdier via indvandring fra fremmede kulturer. Grundlov og Europa: Den nord-syd-geografiske grænse mellem kulturerne præget
henholdsvis af katolicismens og protestantismens tankegange og værdisæt går
cirka ved byen Köln i Tyskland. [Köln har i øvrigt henved 40 pct. af indbyggerne, der er
indvandrere fra fremmede kulturer i dag.] Den franske oplysningstid med grundværdierne, frihed,
lighed og broder-skab og Den Franske Revolution, hvor nye magthavere
halshuggede de gamle magthavere og deres børn efterfulgtes af Napoleons
forsøg på både kulturelt og med våben at vinde Europa. Dengang var alle de øvrige lande i Europa på
statsbankerottens rand på nær England og i hvert fald ikke Englands bedste
långiver Rothschild. (Danmark gik bankerot samme år som Søren Kierkegaard blev
født, 1813). England satte formedes £638 mill. I krigsudgifter i
perioden 1800-1815 en stopper for Napoleon. De nordiske lande byggede allerede på den tid åndeligt på
den personlige frihed, selvom der ikke for de fleste var meget andet end
hårdt arbejde ved landbruget efter bankerotten, hvor der devalueredes med 90
pct. i Danmark. Men bytteøkonomien var fortsat meget gældende, så i grunden
blev det ikke meget værre for de fleste. EU-grundloven derimod til vedtagelse i 2004 bygger på
kollektivet og un-derkastelsen, generelt. Men helt konkret er det meget
værre. England har haft den mestendels ikke nedskrevne Magna
Charta siden 1215. Briternes Magna Charta bygger netop på en
adskillelse af Kejserens og Guds rige. Petition of Right and Declaration of
Right fastlægger rettig-heder som uafhængig, historisk arv helt på linie med
jyske Lov af 1241. Katolicisme kontra protestantisme i forhold til
grundlov Forskellene viser sig blandt andet som følge af den
katolske kollektivisme. Indholdet i vores enkle og klare grundlov kunne
antagelig indgå i det nye begreb, systemeksport. Den sikrer den ny-testamentlige åndsfrihed og vær-ner
om den enkeltes frihed, og har dette protestantisk-kristne
værdisæt til fælles med England og resten af Norden. Denne kristne kulturarv kan vi måske godt ønske at gøre os
fri for (selvom den dog var hele vor identitet indtil EU/FN-identiteten blev
opfundet sådan for en 40-50 år siden); men Valdemar Sejrs Jyske Lov af 1241
byggede og-så på kristne grundværdier.
Den var kronen på Valdemar Sejrs Livsværk. Ordene er skrevet af
biskop Gunner i Viborg, loven er næsten samtidig med Saxos Grammaticus,
Danmarkskrøniken. Jyske lov blev vedtaget og stadfæstet i Vordingborg en
martsdag, 1241, kun få uger før Valdemar Sejr døde. I modsætning til de
øvrige land-skabslove, Sjællandske Lov, Skånske Lov og tidligere Jysk Lov,
der dels var skrevet på latin dels ikke nær så gennemarbejdede, er Jyske Lov af 1241
skrevet på kernefuldt dansk, forståeligt for enhver den dag i dag: Lidt fra fortalen til Jyske Lov: ”Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit
eget og lade an-dre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen
lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der
er sandhed, dér skal loven vise sandheden”. ”Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne
tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige,
fredsommelige og sagesløse kan nyde dens fred, og uretfærdige og onde kan
ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den
ondskab, de har i sinde. Det er også
vigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan
lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffe-dom, da kan
hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det”. På et klart og forståeligt dansk har vi her i
første afsnit, tre hundrede år før reformationen, noget der faktisk
foregriber det, der skal komme. ”Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal
være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så alle
kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til
nogen mands sær-lige fordel, men efter deres tarv, som bor i landet. Heller
ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver og landet tager
ved, men efter den lov skal landet
dømmes og styres. Den lov som kongen
giver og landet tager ved, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden
landets vilje, medmindre den åbenbart strider mod Guds ord”. Uden en grundlov kan politikerne lave love om alt, og
forsøge at lave om på hele dit liv fra fødselsforberedelse til kirkegården.
Ja, vi skal netop have det hele med; dette ene sikrer magtsyge politikerne
sig nemlig. Den danske grundlov bygger på frihed. Frihed er et begreb
opfundet eller lavet af europæerne. Det er nok muligt at andre folkeslag har
fået et begreb om frihed, men det stammer fra os. Frihed til at være os selv og frihed til at udvikle vores
personlige bevidsthed i frihed og dermed til gavn for fællesskabet, men
udelukkende i frihed. Nu er der megen tale om ændring af grundloven, sidst
ændret 1953, med indførelsen af §20,
der hjemler ret til suverænitetsafgivelse til internationale organer i mindre
og begrænset omfang. Den med
arvefølgen har været nævnt så tit; men det var §20 det væsentligst drejede
sig om for magtha-verne. Det ved enhver, der holder sig til sandheden. Hvorfor har grundloven nu igen været kastet på
dagsordenen uden debat? Fordi indholdet af vores grundlov strider fælt mod de
såkaldte grundlæg-gende rettigheder i EU, de såkaldte menneskerettigheder,
som køreplanen blev sat i gang for med EU-Charteret med dets 54 artikler eller
paragraffer. Charter betyder grundlov. Med den danske frihed i princippet nedfældet i grundloven
betyder det fak-tisk, at udlændinge må indordne sig for at kunne være her og
dermed væl-ge deres eget fra. Havde det ikke været tilfældet, ville danskernes frihed
blive begrænset i strid med grundlovens bestemmelser, hvilket også er sket, fordi grundloven er blevet overtrådt. I EU ser man stort på religion og kultur og laver nye
EU-værdier, og nye mennesker, som
alle skal leve uden et frit valg. Ja, man forbyder faktisk grundlaget for
nationale stater og deres borgere ved at fjerne førstefød-selsretten til
nationerne. EU-charterets vedtagelse var taktisk lagt tæt på den
danske folkeafstem-ning om Euroen.
Det skulle ikke debatteres. Poul underskrev, og så var det i orden
efter en kort i tur i Folketinget. Vi måtte til nogle hjemmesider England for at finde nogle
af konsekvenser-ne af charteret og Amsterdamtraktaten. Der er meget andet end
immigrant-problemerne. EU-grundlovens køreplan blev vedtaget endeligt december
2000 i Nice som politisk bindende erklæring, indtil det skal blive endelig
EU-grundlov pr. traktat i 2004, jf. charteret §51-54. Det betyder faktisk at folketinget ikke må ændre i de
nationale lovsæt, indtil dette kan vedtages endeligt. Dette strider mod den
dansk grundlovs §56, der byder politikerne at beslutte alene efter deres
overvisning. EU-grundloven skal vi formentlig folkestemme om, for her er der tale om
suverænitetsafgivelse, der vil noget. Vi skulle ikke folkeafstemme om
EU-grundlovens køreplan i Amsterdam-traktaten i modsætning til irerne. Skønt Danmark havde er retligt forbehold, sagde
Folketinget Ja til ram-merne om en fælles asylpolitik i EU-grundlovens
artikel 18 og 19. i EU-grundloven er mange flere helt grundlæggende ting, der
strider fælt imod den danske grundlov. Jeg vil vove den påstand, at danske
statsborgere ikke har behov for chartret,
fordi de har grundloven. Men flygtninge kan, hvis - og når - chartret bliver vedtaget som traktat i 2004, få en ret overfor EU
og den danske stat – som det danske folk er pligtige til at respektere, og
som fremmede aldrig tidligere har haft i Danmark - eller i andre europæiske lande. Det har vi aldrig set før.
Med den famøse
1983-udlændingelov blev de facto-flygtninge opfundet (§7, stk. 2), og lovens virkefelt udvidet til hele kloden.
Retten til asyl blev gjort til
en menneskeret efter
ansøgning, selv for folk, der ikke var flygtninge efter
Genevekonventionen, og fra da af forpligtede den danske stat sig til at
skulle kunne tilbagevise ”at tilbagevenden til hjemlandet gav risiko for
dødsstraf eller tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling”,
for at kunne afvise en flygtning. De skulle alle sammen herefter
have dansk ret til at opholde sig her i landet, medens deres sag behandledes. Der var
ingen konvention, der pålagde os at lave en sådan
regel. Og havde der været, kunne den
have været opsagt efter 6 måneder. Se, denne lovtekst i Udlændingelovens §7, stk. 2 svarer præcis til
EU-charterets artikel 19. I artikel 19 stk. 2 ”Ingen må udsendes, udvises eller
udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt
dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende
straf eller behandling”. I charteret sidste artikel (§54) står faktisk, at
charteret er gældende til evig tid. Og bemærk, de facto-begrebet kunne allerede have været
fjernet af et fler-tal i Folketinget, men efter EU-grundloven er vedtaget, og
begrebet er ind-stødt heri, kan det ikke fjernes, uanset hvad vælgerne eller
danske politikere måtte mene. Bertel Haarder har i formandskabshalvåret 2002 bidraget til udvidelse af be-grebet flygtning
under Danmarks formandsskab den 6. december 2002. Man havde forskellige definitioner i de enkelte
lande, så derfor udvidede Haarder
Geneve-konventionens flygtningebegreb til brug i charteret, så flere grunde end tidligere kan findes
anerkendelsesværdige til at give ret til asyl. I et EU-land. Nu forstår man måske bedre, hvorfor det danske
de-facto-begreb ikke blev ophævet ved
aftalen mellem DF og Regeringen af den 1. juli 2002. Det var faktisk tidligere indenrigsminister Thorkild
Simonsen, der på et EU-møde i Finland i 1999 på initiativ af de radikale og
Socialdemokratiet, fik introduceret
de-facto-begrebet for de andre EU-lande, der ikke kendte til det. Nu er det
så blevet indføjet i den evigt gældende grundlov EU skal køre videre med. Statsbankerotter og omvæltninger i Europa. Er det
sket før? Ja, efter Napoleonskrigene som nævnt, men Danmark gik også
statsban-kerot i 1660 og vist også under Erik Menved. Trediveårs- eller Kejserkrigen
med Chr. IV som aktiv deltager og de nordiske krige førte til 1660. Den tids største landsforræder var Corfitz Ulfeldt, der først begik
kæmpeunderslæb på Holmen, hvor den danske Flådes krigsskibe byggedes af træ.
Dernæst gik han som kanzler (finansminister) sin konge Chr. IV i bedene.
Sluttelig optrådte han som svensk forhandler ved Roskilde-freden i
1658. Han blev dømt til hjul og stejle in absentia. Enevælden indførtes ved et statskup i 1660. Herefter blev
huset Marsellis indflydelsesrig på finanserne i Danmark. EU-charteret gør uden diskussion Danmark til et
indvandreland med multi-kulturelt samfund. Asylretten, der er i den danske udlændingelov, som kan
ændres, gøres nu til en såkaldt eviggyldig og grundlovssikret menneskeret med
ubegrænset indrejseret og også til et overordnet mål for hele projekt Europa.
Dette er meget værre end det vi har. Skønt internationale forpligtelser først og fremmest
skulle vedtages for det enkelte lands borgeres skyld som værn imod statsmagt,
forekommer det i dag at være blevet direkte omvendt: de internationale
forpligtelser er til for at sikre magthaverne imod deres befolkninger. I flere af chartrets
bestemmelser ses f.eks, at rettighederne indrømmes til enhver, dvs. også
udlændinge med ret til et midlertidigt eller varigt ophold i EU-landene. Med chartret binder man EU-landene til at
yde beskyttelse indenfor EU med en række retskrav til følge, udvidet med de
selv samme grundrettigheder, som sikres EU-borgere. Det har vi ikke set før. Chartrets artikel
21: Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk eller social
oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion, tro, politi-ske eller andre
anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue-forhold,
fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet for-hold er
forbudt. Og i stk.2 præciseres, at enhver øvrig forskelsbehandling er
forbudt. Teksten er lodret
i strid med grundlovens §4, hvorefter vi har religions-fri-hed, men ikke
religionslighed. Det er også i strid med §68 at føre artikel 21’s retskrav ud
i livet for skatteborgernes regning. Denne ”almene interesse, der er anerkendt af unionen”,
fremgår af den po-sitive indstilling til indvandring, som de pågældende
regeringschefer havde besluttet sig for, herunder Nyrup, og som var
baggrunden for at udvide ret-ten til familiesammenføring ved et forslag til
direktiv, som Danmark som føl-ge af det retlige forbehold står udenfor lidt endnu. Med chartret lægger
EU-landene sig fast på formen for fremtidig indvan-dring til EU-lande til som
minimum at bestå af asylsøgende og deres fa-milier. Sådant er helt nyt. Hvor konventioner er aftaler, der efter deres indhold kan opsiges med passende varsel, ses
der ingen juridisk mulighed for at opsige
chartrets tekst andet end ved en mellemstatslig godkendelse fra de andre
EU-lande. Også dette er nyt, ligesom
de som noget nyt med vægt kan vælge
at gøre brug af Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7´s fremtidige indhold, for
at efterleve og effektuere EU-regelsættet. Der opstår et specielt folkeretligt
problem ved chartret, som reelt
ses at være en helt ny konstruktion
inden for folkeretten, hvis rækkevidde er tvivl-som: Udover - som nævnt - at indrømme rettigheder for
aftaleparternes, dvs. EU-landenes statsborgere, indrømmer chartret også grundrettigheder til
tredjelandes statsborgere. Dette er en form for afgivelse af
tredjemands-løfte over for andre nationers borgere. Dette er en udstedelse af
retsgarantier til en uvis kreds af mennesker udenfor EU-landenes
jurisdiktion. Vil sådanne garantier overhovedet kunne udstedes og/eller
senere kunne ophæves mellemstatsligt? Så snart chartret er vedtaget som traktat, vil enhver tilrejsende fra
tredjelande have retskrav på at få dette spørgsmål prøvet. EU vil med rette engang i en ikke så fjern fremtid, når stabiliteten
i Europa er ved at være væk, blive beskyldt for at ændre karakter fra et grænseløst EU udadtil til et
Fort Europa, selvom ingen af delene p.t. er tilfældet. Det er ærgerligt, at
EU på denne måde gør sig sårbar. Ethvert EU-land var i sin gode ret til
at sige fra. Amsterdamtraktaten, som vi ikke som folk skulle afstemme
om, er karak- teriseret på: http://www.lilliput-information.com/euint.html#conn Den 5. juni Ebbe Vig |