Grundloven eller forfatningen er borgernes eneste beskyttelse imod POLITIKERNE i et såkaldt demokrati. Grundloven udgør grundlaget for nationens virke.

Derefter kan politikerne bestemme, som de vil, hvis der er tilstrækkelig tilslutning blandt de folkevalgte, og Grundloven så ikke overtrædes. Det sidste kan kun sikres effektivt med en uafhængig forfatningsdomstol. Grundlovsovertrædelser er forlængst blevet hverdagskost i Danmark, hvor kun nogle få uden for parlamentet hævder borgernes frihedsrettigheder. I Danmark indbringes spørgsmål om grundlovsovertrædelser for Højesteret.

Derfor skal grundlovsbestemmelser nøje gennemtænkes som borgernes eneste værn mod de synlige magthavere i et demokrati, også fordi ansvaret vanskeligt kan placeres, når det er gået galt.

Bestemmelserne skal ikke udformes som magthavernes løfter til borgerne, og de rettigheder, som er givet af Gud eller Forsynet, om man vil,(naturlig ret) skal grundloven ikke beskæftige sig med. Herved gør forfatningsgiverne sig til noget andet, end de er.

F.eks. skal borgerne ikke tilsikres ytringsfrihed. Gud eller forsynet har nemlig skabt dem med talens gaver, og det skal politikerne ikke blande sig i.

Næsten alle retsprincipper i f.eks. EU-grundlaget falder forkert ud i denne forbindelse.

Det Europæiske Råd i Strassbourg vedtog den såkaldte Socialpagten i december 1989. Det første spæde forsøg på at markedsføre forfatningsbestemmelser for Europa Unionen. Tolv medlemslandes stats- og regeringschefer minus Det forenede Kongeriges vedtog højtideligt nogle regler (senere er dette charta også tiltrådt af England), hvoraf et par beskæftiger sig med følgende:

Sådant er virkelig en skændsel. Der blev ikke skabt rettigheder. Regelmagerne og de underskrivende gjorde sig bl.a. ved den lejlighed til skabagtige skabninge.

I flere år nu har der blandt de folkevalgte været taget initiativer til ændring af Grundloven i Danmark. Af de morsomte forslag til ændringer er indførelse af rettigheder for naturen. Her kan man spørge, hvorledes naturen skulle håndhæve sin ret ved en domstol - uden bekvemme hjælpere. Derudover er der især behov for – efter forslagsstillernes opfattelse – at den jurisdiktions-udvidelse til hele kloden, der i årevis har været praktiseret i strid med det nugældende grundlag, fastslås i en ny lov, der er fuldstændig løsrevet fra det, der kan være Grundlovens begrundelse. Uden nation ingen grundlov, uden grundlov ingen nation i demokratisk forstand.

Frihedsrettigheder i en forfatning skal være negativisk formuleret - ikke udtrykt som ren politisk reklame, som det anførte EU-fusk ovenfor. Begrundelsen er ligetil.

En grundlovs rettigheder skal være umistelige ret.

Er frihedsrettigheder positivt formuleret, vil du bemærke, at det som ikke er medtaget er at betragte som uden for summen af rettigheder, og der kan således med forbud og påbud uden videre tilsidesættes naturlig ret.

Formulerer man derimod – som i den oprindelige nationale amerikanske forfatning – rettigheder negativisk, så er alt det, der ikke er reguleret i forfatningen, tilladt, da det ligger forud for, d.v.s. uden for forfatningens virkefelt, og det der ikke forbydes er dermed ikke ulovligt.

Danmarks Riges Grundlov blev ændret i 1953. Officielt drejede ændringen sig primært om Kvindelig Arvefølge til Tronen. Reelt drejede det for magthaverne om, at planlægge EF-tilslutningen med indføjelse af paragraf 20. Den bemyndiger Folketinget til at afgive dansk suverænitet til mellemfolkelige organer i nærmere bestemt omfang ved lov, og den fjerner kravet om kvalificeret folketingsflertal ved suverænitetsafgivelse, såfremt flertalsinitiativet i Folketinget blot bekræftes ved en folkeafstemning.

Det er også denne suverænitetsafgivelsesbestemmelse, som bl.a. Niels Helveg Petersen gerne så udvidet ydeligere.

Om denne særegne paragraf blev overtrådt ved EF/EU-tilslutningen har været afprøvet ved Danmarks Højesteret. Resultatet var vel givet på forhånd, måske fordi den oprindelige tænkte tredeling af magten også er gået fløjten.

Et andet langt mere øjnefaldende grundlovsbrud – for nogle få – er den danske krones faste kobling til Euroen før Euroens vedtagelse i Danmark.

Også den tyske forbundsbank har lidt denne skæbne nu. Den var uafhængig af regeringen og alene underlagt den tyske grundlov indtil udgangen af 1998, hvor EURO indførtes til erstatning for D-Marken.

Her kunne man spørge, om den tyske forfatning ikke er overtrådt nu med en europæisk centralbank, der sammen med EU-ministerråd træffer dispositioner, der i alt fald ikke - set herfra - falder inden den eksisterende tyske forfatning. Den Europæiske Central bank forpligter Danmarks Nationalbank og Folketinget allerede, som modydelse til den faste kobling til Euroen fra 1999. Det sidste ses også at være klart grundlovsbrud, idet det bryder vor centralsbanks pengemonopol, der er nedfældet i vor grundlov.

Det er netop, når sådanne hovedprincipper tilsiddesættes, at lov og ret forfalder, som vi har set i betydeligt omfang i Danmark. Det bliver værre dag for dag.