6. kapitel

Federal Reserve Notes erstatter Dollars.............................................…..……….....151

(Magten set mere fra "den indre" opfattelse)

“John Maynard Keynes drak whisky, Karl Marx øl” - Bedraget er gammelt – “Arbejdernes internationale kampdag”- Styring via det materielle – Krigsmandskunst eller skjult dagsorden – Kosovo, løgn over løgn - Den Trilaterale Kommission - Mellem To Tidsaldre - Bilderberggruppen -  De internationales og muslimernes planer stemmer med hinanden - ECU eller EURO, vanskeligheder for magthaverne – EURO-ens deroute det første år som forudset af spekulanterne var for valutaspekulanterne. 

7. kapitel

Alt omfattende bedrag og terror...................................................…...………........179

At få de frihedselskende til at sige Ja - Det egentlige falskmøntneri i Danmark - Menneskeheden (først landbru-gerne og fiskerne) ved et vendepunkt - Der er noget råddent i denne stat, Danmark - Professor i Danmark går på pension - Euro i olie - Grundlov og Europa - Verdensøkonomien, et falsk påskud for samling - ”Det er cool” at være kommunist igen - Terroren fra den 11. september 2001.                                                           

8. kapitel

Hvad  kom  først,  hønen  eller  ægget...................................................………........211

Hvorfor den russiske revolution - Monopol og monopson - Vejen til undergangen for Danmark – Indvandringens og statsgældens omkostninger - Jo længere desto værre - Eksperimental-Psykologi – Indvandringen til Danmark i perioden 1600-1960

9. kapitel

Mental-tilstanden bliver til adfærd, herunder kriminel adfærd…........................230

Udviklingen i de kriminelle gerninger i Danmark 1960-1990 - Ressourcerne til at stoppe kriminaliteten eller de kriminelle - Forklaringer på kriminalitet - Kriminaliteten blandt indvandrerne - Spørgsmål til de ansvarlige myndigheder i 1995 og deres svar – Ny svindleriske kriminalitetssammenligninger – Danmarks Statistik falder over matematikken – Et eksempel på konsekvenserne – Vi advarede i 1995 – Et andet eksempel på konsekvenserne – Grundlaget for sammenligninger udviskes -  Københavns Politi om unges kriminalitet (2003) – Internationale sammenligninger af kriminalitet – Børnefødslernes fejlopgørelse fortegner ligeledes billedet

10. kapitel

“Det  nye  menneske”......................................................................……………….....246

"Leipzig-forbindelsen" - Egne erfaringerne ved at undervise HD-studerende i 12 år på Handelshøjskolen - Wilhelm Maximilian Wundt i Leipzig - G. W. F. Hegel - En af hovedfigurerne i "Det moderne gennembrud i Danmark" - Amerikansk psykologi bliver importeret fra Leipzig i Tyskland - To danske sandhedsvidner, hver fra sin tid - Dansklærerforeningen anno 2002 - Den nye verdensorden (NWO) kræver sine ofre - Andet dansk sandhedsvidne

11. kapitel

Overordnet filosofi bag marketing og pædagogik i 1980-erne..........…….............246

Filosofferne inklusive eksistentialisterne bag dansk marketing - Internationalisme, Den Tredie og Miljø, Den Fjerde Bølge - EU/UN-Pædagogig anno 1996

Forklaringsstumper bag kriminaliteten 1960-1990 og Trotsky Plan

12. kapitel

Eksempler på ændringer i et politisk områdes karakter og grænser.....................273

Fagforeningstvang og politisk tvang indføres ved lov i Danmark - Etnisk diskrimination ved lov i Danmark - Borgerovervågning, Spionkortet - Rockerkrig på TV – Lov om indførelse af undtagelseslov i England - Unions-propaganda, en del af bedraget - Princip for en god forfatning, EU-forfatning? - Det fortalte de ikke om den tyske besættelse af Danmark

13. kapitel

Hvad du skal vide, og hvad kan du gøre...........................................………………292

Hvad er magt - Højre-Venstre-1-2-1-2-Højre-Venstre - Ledigheden fejlopgøres - Dansk skole, uddannelse og produktion på retur - Privat Topmøde i København – Euro og dansk finanslov 1997 - Planens skibbrud - Vort sikreste brohoved - Efterskrift                                                                                                                                          

Appendix 1.……...….……………...……………………………….……………..341

Et nyt Europa – et tabt Europa

Ledighed før og nu - Grundlov og Europa – Nedsmeltning af det monetære system - Tre skridt frem, to tilbage – Når magten samles 

Appendix 2………………………………………………………………………...345

Finanskriser

De senere års finanskriser og kræfterne bag, en lettere gennemgang i hovedtræk af spørgsmålene behandlet i kapitel 5: TIDEVANDS-ØKONOMI.

Appendix 3

Landmandbank-krakket i forskellig belysning…………………………………357

Med udgangspunkt i Enron, USA, et dansk dejavue af Enron anno 1923.

Index………………………………………………………………………………...370

Litteraturliste

plus indstik

1.        udgave, 1995

2.        udgave, 1997

3.        udgave, 2000

4.        udgave, 2002

5.        udgave 2004

6.        udgave 2005

Privat udskrift

Forord:

Europa ved et vendepunkt. Et århundrede med tre verdenskrige. Den sidste førtes i de finansielle og mentale systemer i det 20. århundrede inden den fortsatte i den fysiske verden i det 21. århundrede. Først en mystisk verdenskrig imod terror, der ikke lader sig bekæmpe reelt, så måske en frontkrig, men mellem hvem? Verdenskrigen begyndte officielt den 11. september 2001. Et Europa i 1950-erne og 1960-erne med en velstandsfremgang uden sidestykke i historien og for så vidt ej heller i fremtiden.

Integrationen af Europa-staterne var for "Freden i Europa.” Det var Sovjetunionen også. Hitler, Alexander den Store, Napoleon, Filip den Anden og Cæsar lovede det samme. Virkeligheden viste sig at være det modsatte af det proklamerede. Kendere af historien vil vide, at ingen union er blevet skabt uden krig.

Hvis blikket kastes på andre sider af udviklingen end de formelle europæisk-politiske med alle dens ord, planer, beslutninger, indretninger, gøremål og især billeder, som borgerne dagligt bombarderes med, vil et mere sandt billede tone frem.

Hvilke kendetegn har den demokratiske styreform fået, den styreform som vi stort set alle i princippet priser højt. Velstanden blev udskiftet med tildelt velfærd. De formelle magthavere og de materielle ressourcer skabt af flittige og dygtige europæere blev én front i konflikten, der opstod. En uddannelseseksplosion i Nordeuropa førte 50-60% af en ungdomsårgang i 1990-erne til en studieforberedende uddannelse med endestation i den bureaukratiske sektor, en anden front. Kampen om kundskaberne, eller kampen mod kundskaberne...?

Flere af disse unge syntes at tro at de kom op i himlen - op til sandheden - ved at gå på universitetet. Der skabtes de gangbare ideologier, som havde magthavernes bevågenhed. Alt var nyt og smart, alt var brugbart, hvis det passede ind i den lagte plan. Sandheden er det folk tror på.

Mange af studierne skulle få en andet indhold og en anden metode efter krigen. Noget tilpasning til tidens krav, kan vi kalde det til at begynde med. Nationaløkonomi-termerne blev efter Den anden Verdenskrig heller ikke forstået af ret mange mennesker, der havde sat sig ind i det, der kaldtes viden før krigen. Det var der, en helt oplagt ganske selvindlysende årsag til. Der skete noget med individerne, bl.a. via opdragelsen og den usande TV- og mediekultur; og socialismen blev efterhånden markedsført på ny i 1960-erne og 1970-erne, da børnene født under eller lige efter krigen var vokset til. Nu var historie blevet et spørgsmål om rette teori, kendsgerninger forsvandt mere og mere.

Nu fik Europa det skidt efter opgangen i 1950-erne og 1960-erne. Velfærden kom ind og afløste velstanden, velstanden omdannedes til såkaldt velfærd. Der var en verden uden for Europa, der kastede det formelle koloniherredømme af sig og stillede krav om en selvstændig tilværelse. Aktiviteten blev fra begyndelsen af 1970-erne truet i et Europa suppleret af olieprisstignings-chokkene i 1974 (400 procent) og i 1979 langt mere end de professionelle politikere og journalisterne turde berette. Var oileprisstigningerne, som vi blev foregøjlet var årsagen til ulykker, nu virkelig årsagen? Et Europa, hvor alt havde været muligt. Dynamikken forsvandt tilsyneladende med ansvaret, og statsgælden vok-sede på ny som i 1920-erne og 1930-erne.

Der kunne tales om statsgælden igen som et problem, men ikke seriøst i det brede forum og slet ikke blandt tidens dagsordensættere af postmodernismens politiske korrekthed.

Sandheden er måske det, man kan få folk til at tro. Virkeligheden var nu en individuel tænkt virkelighed. Sandheden blev relativ og gjaldt om at vælge den rigtige.

Der var lagt planer for et helt nyt Europa, et integreret Europa, en forbundsstat eller et statsforbund. Her kunne ansvarsforflygtigelsen over statsgælden måske fortsætte.

Jeg har valgt at redegøre for den del af historien, der angår de forældede økonomi-betragtningers tilbli-velse og den menneskelige ulykke, der skal findes i, at alt for mange individer synes at gå til grunde umiddelbart fra starten af deres skoletid.

Der førtes en anden krig end den fysiske under Den anden Verdenskrig, en finansiel krig, som ofte ind-leder krige. Et grundigt gennemprøvet tysk eksperimental-psykologisk projekt fra 1800-tallet erobrede opdragelses- og undervisningssystemet i U.S.A. før 2. Verdenskrig.  Efter 2. Verdenskrig gjaldt det Europa. Der var lagt en plan for Europa, en for verden, længe før du blev født. Den Nye Verdens Orden eller Abernes Planet kan endemålet kaldes, alt efter smag.

Jeg viser noget af det, der har ført til et planøkonomisk, halvfascistisk, kaotisk tilskuds-Europa med i bedste fald et medie-demokrati eller et styret demokrati, som det kaldes nutidens officielle lydstater i en kort overgangsfase. 40 år tidligere havde man kaldt dem marionetter og marionetregimer. Det fra starten bedrageriske, internationale betalingssystem skabt under Den anden Verdenskrig var specielt egnet for eller designet til efterkrigstidens svage, professionelle politikere, der hellere ville springe over, hvor gærdet var lavest for levebrødet og lade andre bestemme.

Helt centralt har man forestillet sig Økonomisk-Monetære-Union vil trække magten tilbage til Europa måske med en hidtil ukendt hjælp fra nye kilder. Magten flyttedes til U.S.A. i tyverne og trediverne. Hvilken pris borgerne må betale for en sådan ny eller gammel Europa-indretning, forsøger jeg at fortælle i et bramfrit og mundret sprog uden den sædvanlige heksekunst, der ellers præger europæiske økonomer uddannet efter Anden Verdenskrig. Jeg har til det sidste valgt en række konkrete mønstre set fra Danmark; men læseren vil se udviklingen i sin egen nation i det, som jeg redegør for. Forudsætningen for at du ser det internationale bedrag, er at du åbner øjnene og tænker dig floskelfrit og selvstændigt om.

Danskerne sagde først fra med stemmesedlen over for løgnene omkring Europa-integrationen den 2. juni 1992, samme år som vi bankede Europa i fodbold. Den 18. maj 1993 vandt de dog spillet med gulerod og piskeslag for 1 mia. kr. i medieomkostninger. Så fik vi afstemningen om den fælles, obligatoriske Europamønt Euro, hvortil danskerne stemte Nej den 28. september 2000.

Arbejdet med denne gennemgang startede i midten af 1990-erne. Gennemgangen er ajourført nogenlunde indtil omkring primo 2005. En særlig tak vil jeg rette til Afdelingsforstander ved Aalborg Universitetscenter P. H. Bering, til forfatter Jens Jackie Jensen, Herlev og til direktør Torvald Fonsbøl, Kolding for de mange kommentarer og forslag, disse har været mig behjælpelige med ved arbejdet med "Sandheden er (det,) hvad du tror på (?)” Og tak til min ven Knud Bagge Johansen.

                             "Den, der kender sandheden, og ikke

                      lader den komme frem - han er i

                      sandhed en ynkelig pjalt.”                                                                 

                             Willi Senff                                                                                                J. E. Vig            

Indledning:

Jeg mener at Danmark forgår. Ikke således at formen på sunde og bælter vil ændre sig væsentligt, men i den forstand at landet (forstået som en i hovedsagen homogen nationalstat) i løbet af højst to generationer fra dags dato (16. november 2004) vil være ukendeligt for en voksen nutidsdansker, med-mindre han præsenteres for et danmarkskort og får at vide at dette kort faktisk afbilder det stykke jord, han står på. Enhver vågen dansker kan i dag se, at dette virker sandsynligt, hvis de nu herskende ten-denser får lov at fortsætte. Følger man de officielle beskrivelser af landets/samfundets forhold, der stadig findes - ganske vist i stadigt aftagende kvalitet - vil man ikke være i tvivl om, hvor det med matematisk sikkerhed bærer hen for landet. Hvordan kunne det gå sådan, ende så galt?

[1]) Hvorfor skal Danmark, U.S.A. eller for så vidt enhver anden nation - forgå?

Hvorfor er i grunden et krævende ord. Hvilke motiver ligger bag den udvikling, der er sat i gang, eller skulle jeg hellere hævde, at opløsningen sker af logisk nødvendighed?

Den logiske følge, der fører til, at Danmark uden forstyrrende indgriben vil gå i opløsning er kun den ene halvdel af svaret på dette hvorfor.

Da jeg efterhånden havde fået god tid efter have undervist 12 år ved Handel­shøjskolerne i København og Århus og arbejdet godt 7 år i bl.a. Centraladministratio­nen, besluttede jeg mig til at under­søge disse for mig selvsagt vedkommende spørgsmål.

"Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til", sang John Mogensen i 1972. Louis Miehe-Renard sang, "Tro dem ikke" samme år.

Kunstnere har jo sommetider en forunderlig sjette sans.

Det er grundlæggende en god ide som udgangspunkt at undersøge, hvem en forbrydelse gavner, når man skal søge dens årsag.[2]

Er jeg for påståelig, stejl og skråsikker i mine vurderinger? Måske. Døm selv. Jeg viser en udvikling, nogle forløb. Du får dem med sikkerhed ikke bekræftet af TV. Det kan jeg love dig for.

Var der ting, som du selv i din udvikling var faldet over, og som var forblevet gåder, tænkte jeg. For eksempel angst, skyldfølelse, mindreværdsfølelse, blot manglende selvværd eller bare ukendskab; det kender vi vel alle til. De begrænser os meget!

Afgørende for dit udbytte af denne gennemgang:

Vi har alle en ramme, hvorfra vi ræsonnerer, og vore rammer er selvføl­gelig forskellige. Du bliver antagelig nødt til at overskride dine nuværende grænser, hvis du vil videre og forstå disse sammen-hænge. Rammerne el­ler skallen omkring dit/mit univers begrænser dit/mit udsyn din/min indsigt. Og sådan er det for os alle for en tid. Jo længere tid du har tænkt i de givne rammer, desto vanskeligere har du nok ved at revidere dine tankevaner (fordomme). Hele din/min identitet knytter sig efterhånden til netop din/min vante forestillings- eller reference­ramme. Når den trues kan vi let blive vrede, aggressive og afvisende.

Er du utrænet, det er de fleste akademikere, fordi de indoktrineres en hel del, skal du overskride grænser i dig selv, for at se hvilket bedrag, du er sat i. Hvis du over­hovedet derefter kan se, at der er tale om et bedrag. Du vil muligvis blive chokeret under­vejs og måske afvise; men så husk på denne indledning:

Bedraget, er enkelt, men gjort kompliceret i din vante/tillærte referenceramme, og gjort enkelt i hen-seende til det, som er nok så sammensat i forhold til dine vante forestillinger.

Uden din accept af den nævnte forudsætning bør du standse læsningen her.

Jeg må starte med løgnene, de mest skæbnesvangre løgne jeg er blevet fortalt, og der må jeg på et tidspunkt falde over sporene der leder til Dan­marks grav.

Johannes Jørgensen indleder sin 'Klokke Roland'  (om løgnene om Første Verdenskrig) i 1916: 

                             "Klokke Roland er mit Navn

                             "naar jeg klemter, er det Brand

                             "naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"

Sådan stod der i gamle dage på den store klokke i Gents Beffroi.

Klokke Roland ringer, Klokke Roland ringer, Flanderns store stridsklokke og sejrsklokke ringer ud i Ragnarok. Og lytter vi Nordboer godt til, så hører vi grant, at det er med vor moders tunge, den taler, og at den siger og synger som skjalden i den nordiske Højsang:             

                             Fæ dø,

                             Frænde dø,

                             Et véd jeg som aldrig dør,

                             Dommen over den døde. (citat slut)

1. Kapitel

Internationalisme

Ikke bare snak og naivt tankespind

Jeg ledte efter de manglende spor. Man kan komme til gravens rand på en løgn, men aldrig komme tilbage igen, sagde en klog franskmand. Eller er det alligevel muligt? Er opløsningen af Danmark startet på det rette tidspunkt, således at der skulle være mulighed for en redning? Den, der lyver om én ting, lyver som regel også om andre ting. Det der gemmes i sne kommer frem i tø.

Afrika kan også bidrage med ordsprog: En løgn kan fortælles på syv måder, sandheden på én. Hvor erfaringen, prægningen i dag stammer fra, skal læseren få at se.

Den første løgn, statsgæld uden betydning:

I uddannelsen til universitetsøkonom havde man forsøgt at bilde mig ind uden ordentlig forklaring, forstås, at statsgæld er af totalt underordnet betydning.

Enhver bankansat ved at bankerne udlåner (penge-) anvisninger, der i alt lyder på 8-10 gange mere end der på noget tidspunkt er indskudt af, hvad jeg vil kalde reelle værdier eller reel købekraft. Sådanne pengeanvisninger er gældsbeviser ("ihændehaverbeviser"), hvor banken erklærer, at den skylder ihændehaveren af det pågældende dokument en vis sum værdier. Eftersom der kun er dækning for en lille del af dette beløb, er bankerne naturligvis reelt insolvente, og pengeanvisningerne kan betragtes som hovedsageligt falske. Ud fra den betragtning er der naturligvis noget rigtigt i at trække på skulderen af gæld. En person der intet ejer kan udmærket udstede gældsbeviser[3]. Som privatperson risikerer man ganske vist at komme i spjældet, hvis man udsteder penge, men det er vanskeligt at gøre det samme ved Nationalbanken (som efter loven har monopol herpå), Folketinget eller Finansmini-steriet, selv om det var nok så berettiget. Og i øvrigt kan fallentens gældsbeviser sagtens bruges som betalingsmiddel folk imellem, bare de involverede tror på, at de er noget værd. Det gælder jo også andre former for falske penge, for eksempel dem, der produceres af de såkaldte falskmøntnere [4].

Det var nærmest latterligt at beskæftige sig med statsgælden, både i teorien og i praksis, da jeg begyndte på universitetets økonomistudium. Skulle betydningsløsheden imidlertid kunne begrundes med (tænkte jeg dengang), at alle banker netop udlåner pengeanvisninger/hæveret lydende på 8-10 gange mere, end der på noget tidspunkt er indskudt i bankerne af penge, så kunne det være interessant at vide, hvilken gæld, det er værd at tage alvorligt, nu det selvsagt er så svært at se på sedlerne og kreditterne, hvilke der netop er falske. Derimod rentefordringen, der naturligt følger enhver disposition over andres værdier eller andres falske penge[5] i en periode; rentefordringen - den samlede - skal man se på med største alvor. Det er der så også god grund til, al den stund renteudgiften på statsgælden og kommunernes gæld udgjorde knap 70 mia. kr. i 1995, og lønmodtagernes personlige indkomstskat til sammen-ligning skønnedes på Finansloven 1996 at have udgjort ca. 218 mia. kr. i Danmark i 1995. D. v. s. 30% af A-indkomstskatten går til renter på statsgælden, som du ikke har stiftet.[6]  

Da jeg blev undervist på Århus Universitet, var der således visse emner, man helst ikke skulle gå for dybt i; det var dårlig tone:

Gælden som nævnt

Det amerikanske pengesystem

Danmarks og Verdens historie herunder den økonomiske historie knyttende sig til den første fjerdedel af det 20. århundrede.

Tænk, jo flere penge staten bruger, desto rigere bliver vi, jo flere penge husholdningen bruger, desto fattigere bliver husholdningen. Det blev aldrig sagt, men det var konsekvensen af alt det vrøvl, der knytter sig til efterkrigstidens tekstbøger i økonomisk teori. Vi kunne gå til husholdningen og til en landsby, inden vi ræsonnerede på forholdene for landet som helhed.

Ja, fogeden kan besøge husholdningen og beslaglægge løsøre og bolig. Hvad med stater, kan svage regeringer da bare blive ved at låne?

Vi var to studenter på et forelæsningshold på 125, der undrede os synligt over den gang vrøvl. Han kom til tops i finansverdenen. Han må have lært at holde kæft i rette tid og på rette sted. Det har jeg altid haft svært ved.

Løgnen om statsgælden var bare én af en betragtelig bunke løgne, der tumlede i mit hoved i de første år på universitetet fra 1969. Jeg har lært en hel del brugbart, men også mange løgne.

Om Rusland statsgæld fik vi oplyst på danske og tyske tv-kanaler i foråret 1999 under Kosovo-krigen, at den forhindrede Rusland i at blande sig mere aktivt i krigen. Ruslands statsgæld var i 1999 cirka af samme størrelse som Danmarks.

Jeg har ikke undervist i løgnene siden hen. Efter at have skrevet to bøger i driftsøkonomi, fik jeg adgang til at undervise i sådanne fag ved handelshøjskolen.

Spørgsmålet kan stilles:

Kunne opløsningen af Danmark være foregået i 1950-erne?

Absolut ikke. Havde nogen vovet at forslå den igangsat dengang under slet skjulte undskyldninger om upersonlig humanitet[7] var vedkommende forslagsstiller utvivlsomt blevet hasteindlagt på den lukkede afdeling på "røde papirer" (d.v.s. omgående tvangsindlæggelse). For det er og var (også dengang) i strid med enhver statsræson og statsskik og helt uden diskussion i dyb modstrid med Grundlovens ånd og bogstav. I dag er det er stik modsat. Det er i øvrigt en af de væsentligste grunde til de lave grund-loven om. Hvorledes bedrager fortsætter over nye forfatningsplaner, se appendiks 1.

Mange af de øverste i Danmark har ikke kun meddelt os økonomiløgnene og deres konsekvenser. De har indrettet samfundet/samfundene herefter. Jamen, så dumme kunne de øverste da ikke være?

Nej, de virkeligt øverste er ikke dumme; jeg tænker så absolut ikke på Folketingets medlemmer…

De fleste af os troede nok på dem. Havde vi ikke gjort det, var Danmark aldrig blevet bragt i opløsning.

Ja, vore ledende kan tilmed underbudgettere hvert år på statens husholdningsbudget kaldet de offentlige finanser og få det ufattelige opsving til at se ud..., mens gælden vokser videre, vort offentlige sygehusvæsen gradvist nedlægges og vore svageste forældre og bedsteforældre lider nød, selvom de har forudbetalt i overmål via skatterne for en blot anstændig tryghed i alderdommen(?)

Fra 1998 var det officielle opsving ganske vist ophørt; men som vi forstår de officielle forklaringer, skyldes det at danskerne ikke gider arbejde. Og sådan er der så meget. Du langsomt klogere.

Svikmøllen med den evige gældsætning, hvor stammer den fra? Hvornår startede den for alvor? I 1950-erne, 1960-erne, i 1970-erne?

Bankerot er den danske stat i alt fald gået før, under Erik Menved, der døde 1319, under Frederik III i 1660 og under Frederik VI i 1813, og gældssaneringerne var alt andet end behagelige. I dette århundrede er det blevet mere tys, tys, når der laves statsgældssanering. Emnet kunne passende fylde en redegørelse for sig.

I dag er 2/3 af frugterne af al dansk foretagsomhed inde og vende ved de øverste. Vende er måske så meget sagt. Mere end 1/3 af de 2/3 (=2/9 eller godt 22% ) af frugterne forbruges offentligt, resten deles ud med mild hånd.

Men det er ikke nok. De øverste låner og udsteder også statsgældspapirer som ingensinde før. Og så stiger aktierne købt med kontanter eventuelt lånt mod statsobligationssikkerhed, og til sidst kunne finansministeren ane et såkaldt opsving, der ikke var der rigtigt, fordi der kræves produktion og ansættelser. Og selvom der så var lidt, der kunne ligne opsving frem til 1998, så var det hele mest noget, der byggede på tilskud og papir, når ses bort fra Østtysklands behov for byggeri. Lønkonkurrencen forventes af Erhvervsministeriet og Ugebrevet Mandag Morgen at afstøde yderligere 100.000 danske jobs til Baltikum og Polen (2001-2003). Og fra maj 2004 får disse landes befolkninger mere fri adgang til at søge arbejde eller uddannelse i Danmark. 

I sommeren 1994 kunne BBC melde, at samhandelen mellem England og det øvrige EU/EF var gået tilbage med 15% siden det famøse indre markeds vedtagelse[8]. Det blev nemlig aldrig rigtig til noget med de lovede fælles lave afgiftssatser og harmoniseret skattelovgivning, for det drejede sig primært om monopolernes eller oligopolernes[9] og de opfindsomme bureaukraters Europa. Sådanne bekymrer sig mindre om grænser og skat. De betaler næsten ingen skat i deres internationale etablissement. For eksempel holdes utallige EU-møder på Ålandsøerne (mellem Sverige og Finland), fordi øerne ikke er med i EU, og alkoholen deroppe er afgiftsfri.

Det kan da ikke bare være økonomi, det hele. Og selv om økonomi vel kun udgør nogle få procent i et frugtbart og givende liv, var økonomien et af redskaberne, som jeg fortalte ovenfor, der kunne vende op og ned på alting, fordi der bag alle forandrende handlinger skal ligger økonomiske disposi-tioner som deres forudsætning i virkelighedens verden.

I virkeligheden var det etik, måske kristendommens og dens værdier det, som det netop skortede på: Vi har glemt, hvad der er rigtigt og forkert. For at sikre at vi ikke vender eller vender tilbage til vore rødder, fjernedes grundlaget for vort daglige virke, og dermed var vor skæbne lagt i andres hænder.

I dag er sondringen imellem indenrigsgæld og udenrigsgæld ikke mere relevant, da lånetilgodehavender og statspapirer kan handles, byttes, konverteres frit over grænserne. Geografien og nationaliteten for fordringshaver har ingen betydning udover ved beskatningen. Derimod spiller pengeudstedelsen og statsobligationerne sammen, selvom det foregår over valutagrænserne. Netop indenrigsgælden har J. M. Keynes' eftersnakkere overalt i toppen dyrket helt vildt i troen på hans verdslige evangelium, så det bl.a. hævdedes at kræfter på linie med tyngdekraften uden videre kunne ophæves[10].

Sondringen imellem statspapirgæld og lånegæld er derimod relevant at se på af en grund mere. Statspapirgæld er kursbehæftet og dermed i princippet en mindre sikker fordring at ligge inde med end tilfældet er med et lånetilgodehavende. Nu regner de fleste staten for solvent[11] og opfatter derfor ikke statspapirets indløsning som problemfyldt. Kronekurspolitikken har ligget fast i næsten 30 år, og det forventes at fortsætte.

Den danske stat og kommunerne skyldte pr. 31. januar 1995 ca. 830 milliarder kr. efter 2. kvartal 1996 cirka 852 mia. kr. væk på papiret[12], svarende til mere end ét års salgbar produktion i Danmark eller 160.000 kr. pr. dansker pr. 31. januar 1995.