10. Kapitel

"Det nye menneske"

Amerikansk undervisning i den første fjerdedel af 1900-tallet

bliver til dansk og europæisk pædagogik, marketing m.v. i 1970-erne

 

Her bringes en kort gennemgang, der bygger centralt på de veldokumenterede kendsger­ninger fra "The Leipzig Connection" af Lance J. Klass og Paolo Lionni, udgivet i 1978 på The Delphian Press, Sheridan, Oregon, U.S.A. [1]

 

Nogle få af mine egne erfaringer:

Efter af have undervist 12 år på Handelshøjskolen, først i København, siden i Århus, var der en central erfaring, der ofte vendte tilbage i min erindring og gav eftertanke; den vækkede dog aldrig min forundring, men der manglede alligevel nogle enkelte brikker.

Grundlaget de studerende mødte op med var blevet ringere og ringere og forskellen imellem det grundlag nogle få fremstod med stod i tiltagende kontrast til det grundlag, de fleste var udstyret med, når de begyndte.

Ikke sjældent konstaterede jeg at noget nær analfabeter havde fået en studente­rek­samen o. lign., flere og flere kunne ikke udtrykke en tanke, såfremt der krævedes blot en mindre bisætning for at sikre sammenhængen. Det var ikke ungdommelig nervøsitet udsprunget af usikkerhed eller mindreværdsfølelse, tværtimod. Til gengæld var de fleste meget åbne og velvillige over for at lære nyt.

Jeg kunne undertiden komme til at tvivle på, om de var nogle af "de bedste frembringel­ser til formålet" (om man vil), der gik denne eller en lignende vej; et eller andet var helt galt, når der sås bort fra nogle enkelte.

75-150 studerende hvert år i 12 år er mange og uanset en slags stikprøve, når forelæs­ningsholdene var for­holdsvis tilfældigt sammensat. Andre lærere havde i øvrigt tilsvarende erfaringer.

Følgerne fremgik efter det første år af de samlede anonymiserede karakterlister, som skolerne hver sommer var tapetseret med i gangene.

Det var værst med dem, der havde taget studentereksamen og fulgte dagstudiet (HA). Aftenstudiet (HD) fulgtes i overvejende grad af lidt ældre unge/yngre, og i de fleste tilfælde var disse i gang med en erhvervskarriere samtidig.

At jeg så tidligt som i begyndelsen af 1970-erne oftere og oftere mødte butiksansatte, der ikke magtede at give pengene korrekt tilbage ved en helt enkel ekspedition havde også rystet mig. Det var med hundredevis af andre ting på samme måde. Hvad var der sket, hvor startede det?

Jeg vidste det i grunden godt, kunne jeg se af mine oprindelige forklaringsaf­snit til kriminalitetsgennemgangen (se nedenfor). 1968-er-romantikken blev alvor, de nytotalitæ­re inspireret af bl.a. Habermas, Marcuse, Sartre og Karl Marx.

Jeg, som var startet på Århus Universitet i 1969, burde vide det.

Ja, vi var dengang nogle stykker, der morede os over disse nye aktører.

Det skulle vi ikke have gjort; magthaverne gav dem den synlige magt.

Jeg glemte at fortælle, at enhver der mødte til mine forelæsninger i driftsøkon­omi efter en studentereksamen, når samtalen den første time faldt på begrebet "behov"[2], i hvert fald kunne fremstamme noget om en Maslow, som havde tegnet en pyramide, der efter sigende illustrerede næsten alt i denne forbin­delse. Dog kneb det for noget nær alle at videregive andet end brudstykker af denne Maslow-forklaring[3]. Men her havde vi så i den første undervisningstime et interessant udgangspunkt at arbejde lidt videre fra.

 

The Leipzig Connection (=Leipzig Forbindelsen eller Leipzig Konnektionen oversat til dansk af Arne Præstgård Brix, 1979), [4] :

"Wilhelm Maximilian Wundt blev født i 1832 i en lille by i det sydlige Tyskland. På universitetet i Tübingen, da han var 19 år, overførtes til Heidelberg efter et halv års forløb og blev udnævnt til medicinsk doktor fra universitetet i året 1856. Han blev i Heidelberg i de næste 17 år, idet han først arbejdede som professorassistent for senere at blive professor i faget psykologi. På den tid betød ordet psykologi studiet (ologi) af sjælen (psyke) eller sindet.

I året 1874 forlod Wundt Heidelberg for at overtage stillingen som professor i filosofi ved Zürich Universitet. Han blev der kun ét år, idet han indvilgede i at overtage en stol i filosofi i Tyskland ved Leipzig Universitet. Han forblev i Leipzig i resten af sin akademiske løbebane, eventuelt for at blive udnævnt til rektor for universitetet. Wundt døde i 1920.

Næsten sådan kan man læse om ham i de vigtigste opslagsværker. Derimod oplyses mindre hyppigt, at han blev grundlæggeren af eksperimentalpsykologien og drivkraften bag dens udbredelse ud over hele den vestlige verden......

 

Statsfilosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel holdt sine forelæsninger i Berlin i 1820-erne, hvori historien skulle blive til et videnskabeligt studium.”

Hegel var søn af rentekammersekretær med titlen ekspeditionsråd. Hegel afsluttede sin teologiske eksamen fra universitetet i Tübingen 1793. Jena, Heidelberg og Berlin blev stederne på hans vej til karrierens tinder i 1820-erne. Hegel nød hele den preussiske stats bevågenhed og beundring[5].

Efter den preussiske hærs nederlag til Napoleon i slaget ved Jena 1806, besluttede man sig til, at grunden til nederlaget skulle findes i, at de preussiske soldater tænkte for selvstændigt. Filosoffen Johann Gottlieb Fichte (1762-1814) beskrevet af sine tilhængere som både filosof og idealist var lærer ved Universitetet i Berlin 1810-1814. Hans ideer om staten og hans ultimative (samfunds-) moralbegreber var inspireret af bl.a. von Schelling og Hegel. I perioden 1807-1808 arbejdede Fichte intenst på at overtale den preussiske stat til at tage nogle initiativer, der virkeliggjorde netop hans tanker.

 

Basis-filosofien hos Fichte og hans tilhængere samt nævnte samtidige var især “forskrifter om statens pligter” kombineret med englænderen John Locke’s synspunkt om, at børn er blanke som (ubeskrevne) tavler (1690). Rousseaus lære om “at skrive på tavlen” blev taget ind, og Preussen begyndte etableringen af et trestrenget uddannelsessystem (1807), som blev opfattet som værende af en videnskabelig natur. Nu begyndte man et system (færdigt til i ibrugtagning 1819), der som udgangspunkt definerede, hvad der skulle læres og indøves, hvad der skulle tænkes. Grundlæggende var det et system om tankekontrol, og heri skal man formentlig finde den svaghed i den tyske elite, der senere manifesterede sig i det, vi i dag kalder Mind Control eller sindelagskontrol.

Et central del af dette system gik ud på en adskillelse mellem det at læse og så selve barnet, fordi hvis barnet læser for godt, bliver det måske videbegærligt og dermed uafhængigt af det instruerende uddannelses- og dannelsessystem, og måske kunne et sådant barn eller opvoksende individ finde på alt muligt. Helt afgørende var det at have en politikskabende klasse og en underklasse. Det var nødvendigt at fjerne magten fra de fleste folk, magten til at foretage sig noget som helst på egen hånd på grundlag af den tilgængelige information. Således planlagde man i den preussiske stat derefter.

Hegel udviklede den absolutte idealismes statsfilosofi, og dermed fik historien helt sin egen logik, også fremtiden, selvfølgelig.

Hans påstand er, det er selve den dialektiske proces, der fører til den absolutte viden. Der findes ikke en viden om empiriske (erfaringsmæssige) forhold; det er ikke sådan "viden", derfor, der sætter os i stand til at forudsige, hvad der vil ske.

Hvad er da viden?

Viden er bevidsthed om den dialektiske logik (="Guds bevidsthed før skabelsen") ved hvis hjælp man forstår den logiske struktur af virkeligheden og strukturen af den historiske (filosofiske såvel som den politiske) udvikling.

 

Charles R. Darwins (1809-82) såkaldte storværk "On the Origin of Species by Means of natural Selection", 1859, ("Ar-ternes oprindelse", på dansk) skal der i denne forbindelse bestemt ikke ses bort fra selvom Darwin selv indrømmede sent i sit liv at han havde skrevet for tidsånden. Videnskab eller myte. “Den stærkeste overlever” og herre-racen. Kunne du forestille dig debatter om sociale og offentlige politiske emner i perioden fra 1870 til og med 1910-erne med en følsomhed og indlevelse til at understrege sine egne udtryk kunne være foregået uden brug af Darwinismen. Én ting er at argumentere (som bl.a. Robert Young), at “den Darwinske videnskab” var ideologisk fra begyndelsen, noget andet er at demonstrere, at videnskaben i virke-ligheden blev presset tilbage for at tjene et ideologisk formål. Kapitalismen (ingen isme da den ikke bygger på nogen ideologi – i øvrigt defineret og navngivet af Karl Marx (måske Albert Pike, der inspirerede Marx altomfattende) mod Guldalderen-forsvarerne af det frie markeds mekanismer, individualisme og laissez faire (såkaldt konservativ, men i virke-ligheden liberal efter standarden i midten af 19. århundrede) svarede yderst sjældent i prosaen igen på påstanden om at den skulle en have særlig forkærlighed for Darwinisme, og i alt fald aldrig som beskrevet i de konventionelle gennemgange. New-deal-forsvarerne i 1930-erne (som karakteriserer/ kritiserer laissez faires kunne have klaret sig uden Darwinisme), Ny-Marxismen i 1970-erne og Ny-liberalismen i begyndelsen af 1980-erne vel næppe.

 

Hegel efterfulgtes af stræbsom­me studerende som Karl Marx[6], der ved misbrug fik blandet bl.a. mangelfuld klassisk økonomisk teori[7] og sociologi til "en slags filosofi" om "dialektisk materialism­e.” "Herbert og Fechner anvendte matema­tiske principper i indlæringen. Müller og Helmholtz transplante­rede fysiologien til adfær-den; Fritsch og Hirtzig anvendte elektriske påvirkninger på hjernen for at bestemme forholdet mellem hjer­nefunktioner og individets opførsel: Mennesket dyrkedes naturvidenskabeligt. Under revolutionerne og opstandene omkring 1848 opstod Socialistisk Internationale.”[8]

Kulturen og videnskaben blomstrede, som man vil forstå....

Tyskland var omkring midten af 1800-årene simpelthen centrum for civilisatio­nen. Men kammede den over, kunne man spørge?

Den danske Georg Brandes gæstede Berlin på sin rejse i 1870-1871, dog med ringe resultat for sig selv og måtte hjælpes hjem til en stilling af de ledende i den københavnske universitetsverden.

Det (såkaldte) Moderne Gennembrud i dansk åndsliv i 1870-ernes Danmark startede ved hans hjemkomst.  Denne mands åndsarrogance plagede rektor på Svendborg Statsgym­nasium os med i det evindelige i årene 1967-1969. Jeg troede til sidst som ung gymnasiast fra landet, at jeg ikke havde evner for at forstå noget som helst, endsige begribe det fornødne på dette felt.

Georg Brandes kvitterede med - det fortalte rektor ikke - på rejsen at skrive hjem til sin familie:

"Jeg hader kristendommen ind til marven i mine ben.”

Nu forstår jeg bedre og kan korrigere lidt af, hvad jeg dengang lærte lidt i frygt udenad efter Politikens Litteratur­forklaring.

Den store Wilhelm Wundt stillede og besvarede spørgsmålet:

Hvad er vilje? "For Wundt, således som det skulle udvikle sig, var vilje det direkte resultat af foreningen af oplevede påvirkninger, ikke en uafhængig hensigt af et årsagssammenhængende individ.” (En maskine, i stedet for et forårsagende åndeligt væsen med fri vilje, kunne man sige).

"Han satte sig for at bevise, at mennesket er en sum af dets oplevelser, af de påvirkninger, som trænger sig på hans bevidsthed og ubevidsthed.”

"Hvad bestemmer forskellen i reaktionstiden i påvirkningerne mellem individ og andet.” "Hvorfor oplever nogle mennesker påvirkninger forskelligt fra andre"? ...."For den eksperimentelle psykolog bliver opdragelsen den proces, som giver "meningsfulde" oplevelser til individet for at sikre korrekte reaktioner..."

"Wundts lærersætning lagde den filosofiske basis for principperne, der senere blev afgørende for udviklingen af Pavlovs dyreforsøg og amerikanske adfærds­psykologer; ... desuden afgørende for udviklingen af skolebørn, som blev orienterede mere mod socialisering end mod barnets udvikling af intellektet med henblik på fortsættelsen af kulturen, derimod til fordel for væksten af et samfund, der mere og mere hengiver sig til tilfredsstillelsen af sanselige ønsker på bekostning af ansvarsbevidsthed og stræben efter fuldkommenhed.”

De unge amerikanere, som havde studeret hos Wundt, vendte tilbage og oprettede af­delinger for psykologi ud over hele deres eget land. Alle fik de hurtig succes og blev ansete i indflydelsesrige stillinger, især ved de amerikanske universiteter. Hver og en uddannede de store mængder af studerende til en amerikansk doktorgrad i psykologi.

Nye tidsskrifter, foreninger og publikationer skød op, og hver psykolog blev straks trukket ind i et andet fagområde også; og her blev så åbnet for den nye påtrængende tyske psykologi.

De to første amerikanske studerende hos Wundt var G. Stanley Hall og John Dewey.

Den første blev kendt for mange ting, som storinspirator på John Hopkins Universitet, grundlagt efter tysk forbillede, og han blev kendt som grundlægger af American Journal of Psychology.

Efter oplæring hos Hall igennem et år på John Hopkins Universitetet skulle Dewey i gang med en usædvanlig dybtgående påvirkning af den amerikanske undervisnings-sektor. I 1886 udgav Dewey den første amerikanske lærebog i psykologi, med samme titel. I 1895 blev han opfordret til at slutte sig til fakultetet i det af Rockefeller støttede Chicago Universitet, som leder af afdelingen for filosofi, psykologi og pædagogig.

I 1904 udgav han sit mesterstykke:

Opdragelse: Dens psykologi og dens forhold til fysiologi, antropologi, sociologi, sex, forbrydelse, religion og uddannelse.

Med Dewey's egne ord:

Opvækst består i enten at bruge ens egen kraft i en social retning eller også i evnen til at dele andres erfaringer og således udvide den individuelle bevidsthed til racens bevidsthed (Dewey, John, "Lectures for the First Course in Pedagogy", unpublished, No. 1 (1896), p.1)

.."Det største problem i al opdragelse er at koordinere de psykologiske og sociale faktorer... koor-d0inationen kræver...at barnet er i stand til at udtrykke sig selv, men på en sådan måde, at det i virkeligheden afrunder en social afslut­ning."

 

Først fra slutningen af det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte der at ske gennemgribende omvæltninger af det amerikanske undervisnings- og opdragelsessys­tem. "Ordet "opdragelse" hos Wundt betød, at man "fodrer" erfaringsmæssige data ind i de unge hjerner og nervesystemer - men man indfører dem ikke i udviklingen af et dygtigt, indre åndsliv, opdrager ikke med den hensigt at forædle intellektet.”

"Læreren har en helt anden opgave, d.v.s. en anden rolle, han er blevet en slags vejviser til barnets socialisering. Han leder enhver ung til at godtage den særlige opførsel, som forlanges af ham i den hensigt at få ham til at følges med gruppen. I den udvikling var også bestræbelserne på at ujævne individuelle forskelle for at opnå en ensartet samling af studerende, som befinder sig i uvidenhed om indlæringens teknikker, at udtænke fremtidens sociale mønstre, at skifte læseplaner og metoder ud efter behag.”

 

"James McKeen Cattell nød ikke æren at være Wundts første elev, men Wundts første assistent. Han blev født 1860.”

Efter kort i 1880 at have fået en kandidatgrad på Lafayette Universitetet, hvor hans fader var Rektor Magnificus, tog han over til Wundt i Leipzig og bad om at blive hans assistent. Her fik han doktor-graden hos Wundt i 1886.

"Han blev især kendt for sine fantastiske studier af emnet læsning og stavning.”

..."enkeltpersoner kan genkende ordene uden at have lydstavet eller bogstave­ret. Ud fra dette ræsonnerede han, at ordene ikke læses ved at sammensætte bogstaverne, men bliver opfattet som "hele ordbilleder" .... Resultatet blev, at man udelukkede lyd- og stavemetoder ved indlæringen af læsning og erstattede disse med ordbilledmetoden.”

Landsdækkende udbredelse af sine “banebrydende resultater og nye forslag” blev befordret af Teachers College ved Columbia Universitetet.

Cattell startede senere et nyt tidskrift, The Psychological Review, og erhvervede fra Alexander Graham Bell ugeskriftet "Science", som senere udvikledes til at blive American Associations for the Advancement of Science. I 1900 startede han Popular Science Monthly, fra 1915 var han også udgiver af School and Society.

Han steg til de øverste højder i videnskabelige kredse og sørgede for, at "den ny videnskab", eksperimentalpsykologien, fik udbygget sine sikre bastioner overalt i den amerikanske universitetsverden. Der var flere af slagsen - læs endelig Leizig Konnektionens langt mere fuldstændige og rigt dokumenterede gennem­gang af dette og meget andet i denne forbindelse.

James Earl Russel på Columbia Universitetet havde ligeledes erhvervet doktorgraden hos Wundt i 1894. Han arbejdede nært sammen med Cattell på den hurtige udvidelse af tysk laboratoriepsykologi i U.S.A. Teachers College på New York Universitetet blev stedet, hvorfra påvirkningen "stjernede sig ud" over det ganske land.

 

Edward Lee Thorndike blev ligeledes en førende skikkelse - også bag dansk overordnet marketingtankegang, ganske vist noget senere (se nedenfor).

Han interesserede sig især for dyreforsøg. "Han definerede psykologi således:

Psykologi er videnskaben om intellektet, karakter og om dyrs opførsel, mennesket indbefattet.

Thorndike var den første psykolog, som studerede dyrs opførsel i et eksperimen­terende laboratorium." Han brugte den samme teknik over for børn og unge.

"Som resultat heraf udgav han i 1903 bogen "Educational Psychology" (undervisningens psykologi).” Og det forblev bestemt ikke herved.

Hensigten med opdragelsen er, hævdede Thorndike:

"Opdragelse interesserer sig først og fremmest for de almindelige indbyrdes forhold mellem mennesket og hans miljø, som gør det muligt at opnå en bedre tilpasning af den mennes­kelige natur til omgivelserne.”

Mennesket er et socialt dyr.

 

Thorndike leverer andre nok så interessante bidrag til det amerikanske undervis­ningssystem:

”... Efter traditionen har grundskolen først og fremmest været viet til undervisningen i de grundlæggende færdigheder: læsning, skrivning, regning og nært beslægtede discipliner ...kunstige øvelser som træning af lyd, multiplikations­tabeller og formelle skriveøvelser, som bliver brugt på en ødelæggende måde. Færdighe­der som regning, sprog og historie omfatter indhold, som er af ringe værdi..."

"Thorndikes gennemgående synspunkt er, at børn er som dyr. De skal blot gives de korrekte påvirkninger og oplevelser, forstærket med tilførsel af fornøjelser.

 

Hvis halvdelen af eleverne i en klasse får det tilfredsstillende udbytte, skal eksperimentet betragtes som en halv succes. At den anden halvdel ikke lærer noget er selvfølgelig ikke lærerens fejl, da denne halvdel har hørt det samme og været udsat for de samme påvirkninger. Da er der noget galt med den anden halvdel af klassen. Psykologiske prøver skal afgøre, hvori fejlene hos halvdelen består.”

 

En anden pioner ved navn Frederick Taylor Gates fik som rådgiver for John D. Rockefeller Junior, i samarbejde med dr. Wallace Buttrick, John D. Rock­efeller Senior, til at gå ind i finansierin­gen i stor stil, også for at friske forret­ningsom­dømmet op.

I 1917 tilbyder Abraham Flexner fra General Education Board (den generelle uddannelseskommission) at udvide aktiviteterne i Teachers College. Han var videnskabelig forsker ved the Carnegie Foundation for Advancement of Teaching i New York City. Samtidig var han i god kontakt med diverse skattefrie fonde med galaksestore skattefrie formuer[9].

"Medens Flexner var ved Carnegie Foundation blev han anmodet om at foretage omfattende undersøgelser af de medicinske skolers afdelinger i U.S.A. og Canada.”

 

En kombination af tysk, kemisk medicin og den wundtske psykologi på amerikansk opdragelse blev udviklet af en gruppe viden­skabsfolk ved John Hopkins Universitetet med støtte fra Generel Education Board. Topmålet var nået i 1963 ved "at de påviste det bæredygtige" i at bruge amfetaminer som Dexetriner og Ritalin for at "behandle" børn, som blev anset for "besvær­lige" eller var for aktive. Dokumentationen findes i "The Myth of the Hyperactive Child, and Other Means of Child Control" (Myten om det overaktive barn og andre midler for kontrollering af barnet), skrevet af Divoky og Schrag.

"Den moderne skole", som Flexner plæderede for fra 1916, ville ikke fuldstændig afskaffe litteratur og historie, men der skulle nye metoder til på disse områder. Formel engelsk grammatik skulle afskaffes og klassisk litteratur skulle betragtes, som den ikke eksisterede.

 

De nye metoder sejrede allerede i midten af 1920-erne. Dewey's discipel Harold Rugg udtalte:

.”.. igennem verdens skoler vil vi udbrede en ny opfattelse af regeringen, en, som vil omfatte alle fællesmenneskelige aktiviteter; en som vil pege på nødvend­igheden af videnskabelig kontrol og bringe økonomiske aktiviteter til udførelse i alle folks interesse.”

 

Rugg foreslog tre måder, efter hvilke dette kunne blive opnået:

"Først og fremmest ved udviklingen af en ny filosofi for livet og opdragel­sen, hvilket vil blive helt overdraget til den nye socialistiske orden; for det andet ved udviklingen af en passende plan for tilvejebringelse af en ny race af uddannede arbejdere; for det tredie ved udarbejdelse af nye aktiviteter og emner for kurser.” Der var mange flere af samme eller ‘endnu mere overbevisende slags’.

Omkring 1953 var den wundtske psykologi nået ud fra Teachers College og ind i enhver skole i U.S.A.

 

Af dansksprogede veldokumenterede redegørelser om den særegne åndelige misudvikling kan jeg henvise til 'Klokke Roland' af Johannes Jørgensens, udgivet og forlagt på V. Pios Boghandel (v/Povl Branner) 1916. Heri redegøres særdeles veldokumenteret for bedraget fra 93 tyske kulturpersonligheder, misinformation til offentligheden om Den Første Verdenskrigs gang i "Opråb til Kulturverdenen.” På side 155 i 'Klokke Roland':

'Hvad har en Beethoven, Goethe at skaffe med dem, der brændte Louvain og bombarderede civilbefolkningen i Rheims. Og så Kant - "Kants Vermächtniss" vover man at påberåbe sig - Kants Testamente til verden. Men en Eucken, en Wundt (mit: 2 af de 93 navngivne) må dog vide, at Kants testamente, Kants fremtidsprogram var Europas forenede stater og den evige fred!' (citat slut).

 

Uanset dokumenterer Johannes Jørgensen sin beretning om, hvad der skete, og hvad folkeslagene i Europa blev fortalt officielt om Den Første Verdenskrig.

Men der andre sikre kilder. I 1961 udgav den tyske historiker Fritz Fischer det monumentalværk “Griff nach Weltmacht”, hvori han uhyre minutiøst og grundigt klarlægger årsagerne til første verdenskrigs udbrud samt de tyske krigspolitiske mål med krigen.

Et program for den europæiske samling har ligget klart længe før kul- og stålunionen og EF og EU.

 

Et første skridt på vejen var Belgien med dets adgang til havet, dets store forekomster af Campinekul og marked og industri i det hele taget. Hertil kom drøftelser af en egentlig deling af Belgien, så Wallonien gik til Frankrig, Flandern til Tyskland. I 1915-16 lod den tyske besættelsesmagt en række belgiske sproglove udarbejdet i førkrigstiden træde i kraft til gunst for Flandern. Mest betydningsfuld var indførelsen af flamsk sprog i Flanderns folkeskoler. Den tyske kansler Bethmann-Hollweg udtalte 5. april 1916, at det var et klart tysk mål, at sikre flamlænderne “kulturel autonomi” i Belgien.  Det betyder et slave-bundet folk i folkedragter. Bethmann-Hollweg var medlem af Bethmann-Hollweg bank-familien i Frankfurt og en fætter til Rothschilderne. Som øjenvidne kunne Johannes Jørgensen berette om, hvad som skete i Belgien.

Dansklærerforeningen anno 2002: 
I forordet til Dansklærerforeningens nyeste udgivelser, Danskfagets danskhed (Peter Heller Lützen, 2002) – uden mange kommaer – står følgende: "Danskfaget er i den forstand ved at nedlægge sig selv som dansk fag. Det er ved at blive et internationalt kulturfag. Og det er godt. Kun ved at underminere forestillingen om at der findes en fælles kultur for indbyggerne i Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed som pædagogisk og dannelsesmæssiget ideal. - Det mest hensigtsmæssige og hensynsfulde over for skolens og danskfagets brugere er at svække forestillingen om at der findes en dansk læsemåde. Det gør der heldigvis ikke længere. Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden. Selv om det er en anelse forvirrende at der stadig står 'dansk' på skoleskemaet, og selvom det formål aldrig er blevet formuleret, så er det det formål danskfaget med tiltagende begejstring har virket efter de seneste 40 år."

Den Nye Verdensorden (NWO) kræver sine ofre:                                                                       

Den 19. oktober 2000 oplyser Berlingske Tidende at et stigende antal børn får nervemedicin, så de kan holde på koncentrationen og forholde sig i ro. Siden 1997 er forbruget af det amfetalinlignende stof Ritalin steget med 49 pct. i Danmark. Forbruget af Ritalin på de skolebørn, der har vanskeligheder med at finde ”den rigtige rolle at spille i NWO-pædagogikken”, d.v.s. at transformere børn til sociale, ensrettede skabninger som følger flokken, steg med (!)  i 40 % i år 2000. Dette fulgte indirekte af DR-Teksttv-Nyheder 14-12-2000. Du kan finde artikler på dansk ved søgeordet ”ritalin”, f.eks. på www. Politiken.dk og på www.berlingske.dk. De forsvarer næsten alle sammen ritalin, selvfølgelig:

Den 26. maj 1996 bragte TV 2 en udsendelse om en skoleklasse i Danmark, hvori halvdelen af eleverne går til skolepsykolog.

http://www.politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=36546

http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=21522

http://berlingske.dk/artikel:aid=70795

http://berlingske.dk/artikel.aid=70301

og i fagbladet Folkeskolen

www.folkeskolen.dk/1999/05/anmeldelser/anm05.htm

En polsk-dansk psykolog/læge Gideon Zlotnik er den eneste jeg har set på danske tv-kanaler lægge afstand til Ritalin, som især gives til 13-15 årige skolebørn. Hvis du søger på f.eks. www. northern light.com med ordet ritalin, vil du finde adskillige relevante og også kritiske artikler om forholdene udenfor Danmark.

Der er mange børn at redde i skolerne – der er adskillige i vor  egen kreds af kritiske, som jeg kender. De vil få diagnosen ”dampbørn”, i USA (ADHD) Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og der skal udskrives sindsændrende narkotika til dem. Dette onde vokser eksponentielt og dermed tragedierne, hvis historier efterhånden kommer til offentlighedens kundskab.

Denne pseudo-psykologiske raket er en stor forretning. Salget af farmaceutika til behandling af ADH D voksede til 758 mill. dollars i år 2000 (i USA) og viser ingen tegn på at standse sin vækst. Imidlertid bliver flere og flere forældre skeptiske overfor diagnoserne og tvangsmedicineringen af deres børn med narkotika. Ansporet af tragedierne er der nogle der sætter sig til modværge.  

Lawrence Smith i Michigan og Vicky Dunkle of Pennsylvania mistede begge deres børn til psykiatrisk narko ordineret til behandling af ADHD. Mr. Smith’s 14 år gamle søn, Matthew døde af et hjerteanfald, som han fik medens han skateboardede. Retsmedicineren bestemte hans død til at skyldes langtidsbrug af stimulans ordineret til ham gennem hans skole. Tidligt sidste år døde Mrs. Dunkle’s datter Shaina i sin moders arme efter krampeanfald i sin læges konsultation. Hun var bare 10 år gammel.

Lawrence and Vicky, der forbundet af en fælles tragedie, sætter sig til modværge. De er fast besluttede på af afsløre bedraget omkring ADHD og den tvangsnarkotisering, der foregår af normale børn. Problemerne begyndte for begge forældre, da de blev kontaktet af skolens socialarbejdere og psykologer. De blev fortalt, at deres børn var for aktive, ”hyperaktive”, ”lette at distrahere” og at de ”talte uafbrudt”. Lawrence og Vicky afviste disse diagnoser som simple normaltræk blandt energifyldte unge.    

Så kom regeringens jernnæve:
Smith fik at vide: “hvis vi ikke overvejede at give vores søn den foreskrevne medicin efter skolen havde diagnosticeret ADHD, kunne vi blive anklaget for at forsømme at opfylde vores barn uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige behov. Hvis vi ikke var blevet presset af skolesystemet, ville Matthew stadig have været i live i dag.” Mrs. Dunkle er enig. ”Hvis jeg havde fulgt mit hjerte i stedet for de ’professionelle  rådgivere’, der troede de kendte min datter bedre end jeg gjorde, ville min dyrebare Shaina have været i live nu.”    

Hvad er det, der sker? Hvornår er regeringens (i USA) skoler kommet ind i en metier med tvangsbestemt sindsændrende narkotika imod forældrenes vilje.   

I 1965, ændrede betænkningen om Elementary and Secondary Education Act (ESEA) uddannelses-systemet grundlæggende. Frøene blev lagt til den massive restrukturering fra akademikere til adfærdspåvirkere. Psykologien var i højsædet. Antallet af uddannelses-psykologer steg fra 455 i 1969 til 16.146 i 1992. I 1994 var der næsten flere børnepsykologer, psykiatere og rådgivere og special-lærere i det offentlige skolesystem i USA, end der var skolelærere.

Fra centralregeringens side belønnede man skolerne med $400 årligt for hvert barn, der fik diagnosen ADHD, og der blev tilrettelagt landsdækkende screenings. Antallet steg selvfølgelig.

I dag er mere end 7.000.000 børn blevet bragt ind under betegnelsen og registreret som sådanne, permanente patienter i skolesystemet. 10-12 procent af alle børn mellem 6 og 14 i USA er blevet diagnosticeret som værende lidende af ADHD. Én ud af hver 30 amerikanere mellem 5 og 19 år har fået ordineret Ritalin. Psykologerne har aldrig haft det så godt.

Med mere end  halvdelen af disse 7.000.000 børn på ordineret Ritalin, er aktiemarkedsværdien af dens fremstillingsvirksomhed, den svejtsiske medicinalvirksomhed Novartis, røget tilvejrs. Nu arbejder dette firma og andre på at introducere en vært for et nyt narkotika i skolestuen, bl. a. Prosac og Luvow, som netop er blevet godkendt ved The Food and Drug Administration til pædiatrisk brug.

Industrien er på vej efter endog større vækst, når pille-brigaden prøver at ramme førskole-rollingerne. Brugen af psykotropisk narkotika, ligesom anti-depressive midler og stimulanter på 2 til 4 årige er mere end fordoblet mellem 1991 og 1995. 

Medens denne sygelige praksis fortsætter ukontrolleret, og der ikke rejses spørgsmål bliver flere og flere børn narkotiseret ind i sløvsind, og i værste fald dør børnene.

EU og FN med i nwo-projektet?

Startede det før 1965 i USA?

Den danske skole i dag 

 

Andet dansk sandhedsvidne

Der er andre danske sandhedsvidner til historien bag vor skæbne. Her om et ganske andet emne, umiddelbart. I Vendsyssel Tidende 19. januar 1975 beretter forlagsdirektør, tidligere assisterende presse- og kulturattache i Paris og dansk repræsentant i UNE-SCO J. Stenberg-Rasmussen en samtale, som han har ført med tidligere, nu afdøde folketingsmedlem Johan Nielsen, Færøerne. Stenberg-Rasmussen skriver her bl.a. følgende referat af samtalen :

“ For nogen tid siden sad jeg på Christiansborg og talte med en folketingsmand.

Vi talte om rigets almindelige tilstand, og det har jo længe ikke været fornøjelig underholdning, men det blev i ganske særlig grad foruroligende, da han i samtalens løb udtalte:

 

‘Der går en lige linie fra bestræbelserne på at mindske det danske fødselstal mest muligt ved hjælp af piller, aborter m.v. over forsøget på at ødelægge dansk ungdom med narkotika og videre over indkaldelsen af titusinder af asiater og andre for os vildfremmede folkeelementer, til et snigende, halvt hemmeligt arbejde her i folketinget på at gøre det lettere at opnå dansk indfødsret. Formålet er at skabe grundlag for en fuldstændig omstyrtelse af det danske samfund og rive dets rødder i den historiske fortid over....’  “(citat slut).

Prøv: http://www.lilliput-information.com/stbfo/index.html

 

Til næste kapitel