Jytte Andersen lćste i denne konventions afsnit 1, artikel 1, stk. 2 og fandt fřlgende anvendelses-omrĺde for konventionen: Begrćnset til at forbyde forskelsbehandling, en stat mĺtte foretage mellem sine egne statsborgere.

Da arbejdsministeren orienterede Folketinget blev dette til:

Denne konvention finder ikke anvendelse pĺ sĺdan forskelsbehandling, udelukkelse, begrćnsning eller fortrinsstilling, som en i denne konvention deltagende stat foretager mellem sine egne statsborgere og udlćndinge.

Normale mennesker vurderer pĺ dette grundlag, at arbejdsministeren ved at anvende konventionens ordlyd frit og efter eget forgodtbefindende, som her bevist, netop forsřger at lovliggřre forskelsbehandling rettet imod danske statsborgere og tilmed at foreslĺ ny lovgivning til fordel for udlćndinge og dermed rette sĺdanne initiativer imod danske statsborgere. Dette sidste kaldes racisme i nćvnte konvention.

Forskelsbehandler en dansk minister imod danske statsborgere til fordel for udlćndinge, strider dette mod Danmarks Riges Grundlov, og det betegnes forrćderi efter den danske straffelov.

Sĺledes skrev forfatteren den 12. november 1995 til en af folketingspartiernes gruppeformćnd.

De vurderede ikke det var nok til mistillidsdagsordensforlag.

Der var oven i křbet bĺndoptagede telefonsamtaler med ministeren, hvor hun var gĺet langt videre end lovforslaget med sine pĺlćg og henstillinger sine undersĺtter.

Lovforslaget blev skam vedtaget, for man har vel flertal, selvom man som arbejdsminister stod til en synlig flovmand. Noget var sivet. Men bare rolig nu er forrćderi-grundlaget i orden. Der kan bygges videre mod den danske befolkning med enkelte paragrafćndringer en dag lige fřr sommerferien.

Det netop berettede om arbejdsministeriets ressort er efterhĺnden hverdagskost.

Da vi imidlertid er sĺ fĺ, der gřr en indsats for demokratiet, stĺr vi i fćrd med at miste det. Prřve pĺ forrćderiet:

Bydelsrĺdet pĺ det indre Nřrrebro i Křbenhavn vil indfřre "positiv sćrbehandling" af bydelens egne indvandrere, nĺr der skal besćttes kommunale jobs i bydelen. Socialdemokraternes gruppeformand i bydelsrĺdet Henry Thingvad udtaler til formiddagsbladet BT den 29. august 1996: "Stĺr valget mellem en dansker og en indvandrer til et job - og de har lige gode kvalifikationer - břr indvandreren have jobbet.”

Borgerovervĺgning :

Den 22. april 1996 og den 20. maj kunne direktřr Jussi Merklin pĺ Radio Saxen, Ĺrhus, oplyse i en times interview, at det danske indenrigsministerium har hemmelige planer om videreudvikling af den famřse Centrale Personregistrering til et sĺkaldt Borgerkort. Med dette universalkort bliver myndighederne i stand at overvĺge hver borger i landet efter myndighedernes forgodtbefindende, og nĺr som helst. Den tekniske udvikling vil i lřbet af blot et par ĺr gřre det muligt at omgřre kortet til en chip svarende til de anvendte i PC-ere. Det er planen evt. at koble chippen (pĺ střrrelse med et knappenĺlshoved) til en biologisk kode i kroppen. Ogsĺ dette har vćret forsřgsprřvet i U.S.A. Forsř-get kaldtes Promise. Myndighederne er ikke indstillet pĺ at lade borgerne fĺ indsigt i deres planer, selvom der i Danmark er en lov, der sikrer retten til dette med offentlighed i forvaltningen.

Det samlede plankompleks vejer cirka 5˝ kilo. Man břr henvende sig til: Indenrigsministeriet og udbede sig sagerne med journalnumrene 6004-7 og 6004-15 udleveret og tilsendt gratis med henvisning til offentlighed i forvaltningen, meldte direktřr Jussi Merklin pĺ Saxen 22. april og 20. maj. Indenrigsministeriets adresse: Christiansborg Slotsplads 1 - 1218 Křbenhavn K

Man skal ikke lade sig narre af, at Borgerkort-planerne markedsfřres af myndighederne, som om der var tale om en slags udvidet service for borgerne, der skal starte i ĺr 2002 - bortset fra at kortet bliver obligatorisk for studerende, boglĺnere og plejehjemsbeboere i fřrste omgang, som det bl.a. berettes i promotionmaterialerne fra myndighederne.

Direktřr Jussi Merklin er tidligere sikkerhedsekspert i Indenrigsministreriets Centrale Personregister Afdeling. Han sćlger i dag edb-sikkerhedsrĺd. Efter eventuel afvisning i Indenrigsministeriet skal du klage til den danske Ombudsmand. Giver dette ikke resultat, da skal du henvende dig til "Kommitéen mod Magtmisbrug og Korruption i Danmark" (KOMOKODA), som Direktřr Jussi Merklin er initiatager til. Sĺ skal du se, hvad der sker! Adressen er : Jussi Merklin - Skolekrogen 59 - 3500 Vćrlřse

Jussi Merklin har i řvrigt skrevet bogen: "Demokratiet undergraves oppefra"[4]. Den beskćftiger sig meget med den interne organisation og kommunikation i den danske centraladministration i 1970-er. Derudover bringer den foruden Merklins erfaringer fra Centraladministrationen mange sunde betragtninger pĺ demokratiopfattelsen, og hvordan dette demokrati i sandhed er blevet gjort til skamme i Danmark.

Břrnene og de unge var tidligere fast forankret med udgangspunkt i familien, hos fader og moder. Denne forankring strider fćlt mod internationalismen, den kan ikke styres. Derfor skal den afskaffes. Det er ikke alene mentalkontrollen med vore břrn og unge og adfćrdspĺvirkningen via institutioner herunder TV-mediet, der er kommet ind i det politiske omrĺde. Det har vćret nćvnt nogle gange, at Noget-Mĺ-Der-Gřres-Princippet er et centralt redskab i kampen mod individets frihed. Tilrette-lćggelse i tre- eller fire-trins-beslutnings-processer er et andet virksomt middel, som fortravlede borgere er tilbřjelige til at overser, isćr nĺr tiden gĺr mellem de enkelte trin. Afledningsmanřvrer er sćrdeles udbredte ved bearbejdningen af de voksne, og de bruges isćr i kombination med medie-indsatsen, en effektiv střtte til beherskelse af sindet og tankebanerne. Programfladernes tilrettelćggelse ugen/mĺneden igennem er central for hele styringsprojektet. TV 1-2-1-2-1-2 i Danmark.

Rockerkrig pĺ TV:

Nĺr du i september 1996 kunne se Hells Angels pĺ dansk TV dagligt i gennemsnit 20 minutter i anledning af en rćkke mord og mordforsřg i kampen imellem denne bande og en rivaliserende bande, Bandidos, sĺ fřlger der en lovgivning, som nćsten ingen i Folketinget třr tage afstand fra[5]. Alt var forberedt via medierne og blandt de fřrende 40-50 "mediepaver" inden for medier, kultur og retsvćsen, miljřet og udlćndinge-spřrgsmĺl i Danmark, var der ogsĺ kun nogle ganske fĺ, der turde sige fra over for det grundlovsbrud, som det med sćrlovgivningen i denne anledning betřd - en 10 ĺr gammel typisk, dansk betegnelse for en lov, der mĺ opfindes, nĺr de allerede vedtagne love ikke passer de ledende; den kan vedtages i forbindelse med en lovovertrćdelse, der er sket, for at gřre overtrćdelsen lovlig eller i forbindelse med en fremtidig sćrbehandling af visse magtfulde samfundsgrupper.

En afstandtagen til rockerloven ville vćre blevet udskreget i medierne som udtryk for enten dumhed, ondskab eller mĺske lettere sindssyge. Desuden var der jo de uskyldige ofre og den truede civilbefolkning. "Det er altsĺ ogsĺ for galt. Der-mĺtte-gřres-noget, noget drastisk. Og det skulle vćre nu.”

Ikke for 10 ĺr siden (?) Der var ikke mange, der turde binde an med en saglig afvisning her i september og oktober 1996. Det kunne koste vedkommende alt. Den fungerende ansvarshavende redaktřr Georg Metz pĺ dagbladet Information var en "paverne", der ikke gik i takt. Vil han have flere karrie-reproblemer?

25 dages gratis TV-reklame med i gennemsnit 20 minutter pr. dag ville pĺ den anden side koste rundt regnet godt 40 mill. kr. i Danmark. "Bjarne Riis i Tour de France-hysteriet" tĺlte ingen sammenligning. Hertil kommer reklamen i de danske dagblade med sćrtillćg om rockerkrigen. Den samlede reklame-vćrdi for banderne kan slet ikke kan opgřres. Nu skal det sĺ medgives, at reklamen ikke i alle tilfćldene var selvvalgt af de markedsfřrte, selvom for eksempel en officielt afsonende morder i bandens top flere gange optrĺdte i TV-nyhederne og TV-talkshows nćrmest som en kommende statsminister sidelřbende med sin frie foredragsturné til landets skoler, hvor skolebřrn og forćldre lćrer om bandernes normer og vćrdier. Begge bander lever centralt af narkohandel, og 75% af medlemmerne har overtrĺdt den danske straffelov.

Det potentielle marked for nye kunder til bandemedlemskaberne kunne ikke forventes at blive synder-ligt pĺvirket af, at nogle af indslagene tilstrćbtes at give negativ indstilling til kulturen i banderne. Almindelige borgere fřler afsky; men det har ingen betydning for effekten; sĺdanne borgere er ikke potentielle kunder overhovedet.

Med en folketingsdebat, en sĺkaldt forespřrgselshřring med juridiske eksperter, det hele pĺ TV i mange timer og med et hav af andre debatudsendelser om samme emne igennem nćsten en mĺned, blev fřlgende kendsgerninger ikke pĺ noget tidspunkt bragt frem, sĺ det kunne hřres:

Der er fortsat i midten af 1990-erne som i midten af 1980-erne 3.500 fćngselspladser, 3.500 fćngsels-ansatte og godt 10.000 politibetjente i Danmark[6]. 30-50% af pladserne i fćngslerne til de vćrste forbrydere er belagt med fremmede indvandrere. Siden midten af firserne er antallet af forbrydelser inden for den grovere kriminalitet blevet mere end fordoblet[7].

Resultatet: Den planlagte lovgivning blev fřrste trin af et indgreb mod forsamlings- og mřdefriheden og indgreb mod boligens ukrćnkelighed. Retssikkerheden i almindelighed og ogsĺ voldsomt truet. I marts 2004 afslřredes i forbindelse med Křbehavns Politis brug af rocker Dan Lynge som meddeler til politiet, at sagsakter kan hemmeligholdes, at modpartens advokat ingen adgang har til noget vćsentligt, netop med udgangspunkt i Rockerloven, der vel at mćrke er en generelt gćldende lov, selvom om navnet tilsyneladende fortćller noget andet.

Terrorloven vedtaget i hast optil ĺrsskiftet 2001 indeholder bestemmelser om udlevering af en stats statsborgere til rettergang og straf i en anden stat og i řvrigt meget mere af lignende slags som Rockerloven.

Lov om indfřrelse af undtagelseslov

i England, snart her

Der er tale om en opdatering af og styrkelse af Emergency Powers Act 1920 and Civil Defence Act 1948. Forslagsstillerne blev sat i gang den 11. juli og den bundne opgave gik ud at fremlćgge et altomfattende lovforslag for begge kamre inden udgangen af november 2003. Parlamentskalenderen medfřrte at kun 11 af de 21 uger kunne komme pĺ tale i forbindelse med drřftelser og fremskaffelse af dokumentation. Emergency Act i England, Marshall Law i USA og mĺske kommende undtagelseslove i Danmark er det samme. Dokumentation: Joint Committee on Draft Civil Contingencies Bill Publi cations

Undtagelseslovene indfřres angiveligt, fordi man forventer at terroren rammer England efter en lang rćkke spćde forsřg indtil nu i England og terroren mod britiske mĺl i Istanbul.

Den nye lov, Civil Contingencies Bill, giver den britiske regering ret til bl.a. at beordre privat ejendom řdelagt uden erstatning, at tvangsforflytte store dele af befolkningen eller forbyde dem at rejse samt forbyde ethvert mřde. Frihedsrettighederne kan sĺledes sćttes ud af kraft, og det sker uden at parlamentet skal inddrages forud.

Kun tĺber vil afvise at siden angrebene den 11. september 2001 er truslen mod alle liv i Vesten ble-vet střrre. Her stĺr vi i et dilemma: Hvor meget frihed – af de sidste rester – skal vi opgive yderligere for at beskytte den fćlles sikkerhed. Lovinitiativet kom ikke fra borgerne, vćlgerne, de enkelte mennesker, der mĺske stĺr allermest udsatte. Initiativet kom ovenfra, og undtagelseslov-komplekset skulle fćrdiggřres pĺ rekordtid. Dette er en tanke vćrd.

Det er ikke fordi vi ikke kan indse at sikkerhed til at leve, til at tale uden at blive sprunget i luften, ikke blive forgiftet eller pĺ anden mĺde blive angrebet er selvfřlgelige grundlćggende forudsćtninger for at frihed har nogen mening, overhovedet. Men ved at mindske friheden, řges vores sikkerhed ikke. Tvćrtimod, opdelingen er falsk, og der findes ikke den sammenhćng at man ved at reducere borgernes frihed fĺr mere sikkerhed.

Af den terrorisme – mĺlrettet, handlingsdikterende og front- og nationslřsrevet krigsaktivitetet - vi indtil nu har set, er Al Qaeda den mest altomfattende. Al Qaeda er det Islamiske udtryk for fundamentalisme, den ekstreme og ofte irrationelle, men fřlelsesmćssigt tiltrćkkende harme i den moderne verden for dem som ikke kan tilpasse sig til den. Fundamentalisme er ikke begrćnset til Islam, men det er den Islamiske fundamentalisme der har bevist, i det mindste for nuvćrende at vćre den mest ondartede og farlige.

Denne fundamentalisme er udtrykt for en hang til at ville vende tilbage til en forestillet fortid af střrre renhed, godkendt af deres gud, og den indebćrer en stćdig afvisning af moderniteten i alle dens former. Dette fřrer pr. automatik til at USA skarpt forfulgt af England og resten af den vestlige verden rangerer řverst blandt fjenderne, netop fordi de er standardbćrerne af denne nye, stćrkt sekulariserede og sĺkaldt individ-frie verden. Og absolut intet som Vesten kan gřre ved det virker,

undtaget det ene at afvise alt der er sket siden Oplysningstidens begyndelse og Reformationens indfřrelse.

Lad os holde fast i at sikkerheden mod terror ikke řges ved at mindske borgernes frihed, og det er klart denne forkerte vej tiltagene gĺr. Tag ID-kortet fra ĺr 2004: De hćvder at en form for hurtig identifikation er essentiel for politiet til at fange og bekćmpe terrorister (narkohandlere, illegale immigranter og alle andre folk som ikke er velsete af regeringerne). ID-kortet bidrager ikke til at fange disse grupper. Det hjćlper politiet og řvrige myndighederne med at gřre livet mere vanske-ligt for ”ćrlige borgere”. De eneste der nyder godt af disse ID-kort er dem, der sřger at skjule eller forfalske deres identitet, og det er terrorister, illegale immigranter, narkohandlere o.s.v.

ID-kortet er kun sikkert og brugbart, i enhver forstand, for tjenestemćndene som udsteder det, og dem der checker det. En afdeling af en dansk eller en engelsk regering, der er effektiv nok til at hĺndtere ID-kort for befolkninger pĺ 5 eller 60 millioner plus besřgende, uden en eneste fejl, er ikke blevet opfundet endnu. Det er en illusion. Bare udstedelsen af mit sidste pas var yderst lemfćldig. Alt forlřb udprćget ad rutine og uden nogen synderlig kontrol, bortset fra betalingen. Passet blev tilsendt i en almindelig kuvert. Og her skal man huske at de typer, som det gćlder om standse ved at checke deres identitet, prřver sĺ ihćrdigt som muligt at skjule sig. Det gennemgĺende argument fra regeringerne er beskyttelse af uskyldige borgere mod terrorister og kriminelle. Hvis det kan bevises at ID-kort ikke kan klare denne opgave, sĺ vi gerne at sagerne standsedes. Og tror du virkelig at Al Qaeda (eller for den sags skyld Medelin kokain-kartellet, eller enhver anden med mange penge) rundt om i verden ikke kan finde en lavt placeret medarbejder pĺ et postkontor her i landet, som er sympatisřr eller kan bestikkes til at udstede absolut ćgte identitetskort til enhver med hvilken som helst řnsket identitet.

Det skal understreges at masseindvandring fra Mellemřsten, Sydasien og Afrika, som de fortćller os har forskellige, men dog hele tiden skiftende officielle formĺl, er en forudsćtning for f.eks. Al Qaeda's aktiviteter her.

Der er desvćrre ingen direkte sammenhćng mellem sikkerhed og reduceret frihed. De mest sĺrbare samfund over for terrorisme er netop dem, som borgerne har mindst tillid til. Autoritćre regimer er faktisk, uanset det hemmelige politi, dem som terroristerne har mest succes med. Vesten har ikke vćret forberedt pĺ terrorisme fřr den 11. september 2001. Indtil da slog Al Qaeda sine folder i tredjeverdenslande med meget mindre frihed end USA og England. Det er ikke fordi Al Qaeda ikke har forsřgt at skade os. Det er fordi det er lettere at vćre terrorist i et samfund, hvor enhver ved de bliver overvĺget og ingen třr tale med fremmede. Meget tyder desvćrre pĺ at udviklingen i Vesten netop er med terroristerne, selvom staternes ledere mĺske skulle have nogle andre intentioner.

Det var sĺmćnd bare et par grundlovssikrede rettigheder mere, der rřg her. Hells Angels og Bandidos gav blot anledning til dette generelle indgreb, der var mislykkedes for magthaverne tidligere under andre mindre gangbare pĺskud. Rockerkrigen og reklame-indslagene pĺ TV styrker den mest kendte af banderne i Danmark, Hells Angels. Derfor festede de, da Bandidos sendte dem et panservćrnsmissil igennem et beboelsesomrĺde pĺ Amager ved Křbenhavn. Der kan pĺregnes en řget sřgning til denne bande nu, og andre opgřr - eventuelt i statens og overstatens tjeneste eller interesse - vil fřlge uanset den tĺbelige lov. Husk Trotsky-Planen.

"To grupper der bekriger hinanden med vĺben er den generelt udformede sćrlovs mĺlgrupper.” Man undskyldte sig med, at det var umuligt at definere en rockerbande.

Desuden camoufleres andre nok sĺ presserende problemer for en tid af denne altoverskyggende ro-ckerkrig i medierne. Et opgřr med andre grupper lader herefter ikke vente sĺ meget pĺ sig, som det mĺske ellers ville have gjort i en fredelig befolkning.

Forsvarer én gruppe sig mod en anden gruppe, der vil i krig med den fřrste gruppe, sĺ er den pĺ plads: Grundlovens frihedsrettigheder er sat ud af kraft. Det er da genialt [8].

Overvĺgning af fiskerne og lastbiltransporten, o.s.v. :

Den 12. oktober 1996 fortalte TV om nye overstatslige tiltag i overvĺgningen af fiskerne og deres bĺ-de. Den 13. oktober 1996 om nye overstatslige tiltag i overvĺgningen af lastbiltransporten "pĺ tvćrs af grćnserne, som er eller bliver afskaffet i EU.” Landtransporten skal foregĺ ad bestemte ruter i Europa, fartskriverne skal erstattes, da de er for personalekrćvende at kontrollere, hviletidsbestemmelser ligesĺ, og sĺ er der jo de ĺbne grćnser med Schengen-aftalen.

Et satellitstyret system der kan fřlge fiskerne overalt, hvor de bevćger sig pĺ havet og se, hvad de fan-ger. Det var ikke bare borgerne og malkekvćgsbesćtningerne i Sverige, der skulle overvĺges dřgnet rundt. I tilfćldet borgerne kalder myndighederne overvĺgningen for service, og overvĺgningen fremstĺr da ogsĺ som sĺdan de fřrste par ĺr. De unge mennesker vil jo gerne have en uddannelse, og de bringes let og gelinde til at vurdere, at ordningen virker smart og tidssvarende...

Der kalkuleres hermed.

De senildemente er markedsfřrt, som brugere af chippen i de seneste par ĺr pĺ TV. Nĺr specialover-vĺgningerne skal rationaliseres[9], sĺ vil chippen pĺ hvert individ vćre den helt oplagte lřsning. Der vil vćre mćngder af gode effektivitetsargumenter herfor, nĺr hvert specialomrĺde er inddraget for sig med personalenormering. Tredie og sidste fase i beslutningsprocessen er sĺ afsluttet.

Det kan komme til at knibe lidt med vedtagelsen af EU-UN-special-overvĺgningsbestemmelserne i det danske Folketinget, hvilket viste sig med fiskeriovervĺgnings-dekretet fra EU. Det delte Folketinget i 2 gange 89 mandater den 12. oktober. Det sidste mandat var ikke tilstede; men Jacob Haugaard stemte imod den endelige vedtagelse[10].

Reaktionen fra EU Ministerrĺd kom promte, ogsĺ den 14. oktober 1996, hvor fiskeriminister Henrik Dam Kristensen havde mĺttet nedlćgge veto mod fiskeriovervĺgningen - det havde Europa-udvalget i Folketinget efter afstemningen mĺttet bede ham om:

Lavere kvoter og hurtigere afvikling af den danske fiskerflĺde og samtidig hřjere fiske-kvoter til andre EU-landes fiskere.

DR-TV-nyhederne kl. 22.00 den 14. oktober kunne sluttelig melde, at fiskeriovervĺgningen per satellit forsřges vedtaget endnu en gang i december 1996. Mig bekendt er det ikke blevet gennemfřrt endnu. Det bliver spćndende om de nu kan finde pĺ "en passende begrundelse" for EU-FN-kravet[11].

Noget tilsvarende kunne let vćre sket med Borgerkortet. Sĺ her har Forskningsministeriet og Indenrigsministeriet sĺ sikret sig bedre med en salami-vedtagelse i mindre bidder. Dette skyldes selvfřlgelig, at alle borgere ikke kan hćnges ud som forhadte ligesom fiskerne.

Det ville skade de folkevalgte, der skal udgřre flertallet i Folketinget.

Elektronisk Underskrift, som det slet ikke skjules i Forskningsministeriets pressemeddelelse af den 1. oktober 1996, kaldes den fřrste bid af Borgerkortet. Vedtagelsen var planlagt at skulle ske om ikke fuldt ud sĺ halvt i januar 1997[12]. Det lykkedes ikke.

Fiskerne er blevet lagt bredt for had med deres pĺstĺede overfiskeri inden for de EU-tildelte (= tilbageblevne) fiskekvoter, langt mere forhadte er de blevet end borgerne i almindelighed. De fleste folketingsmedlemmer vil gerne vćlges igen. Det sker mest bekvemt ved stemmefiskeri. Man skal sĺ se sig lidt for, isćr i partiet Venstre, der har haft mange fiskerstemmer, og samtidig er Venstre EU-parti nr. 1. Ved sĺdanne lejligheder ser vi aldrig Uffe Ellemann-Jensen pĺ skćrmen. Den 14. okto-ber var han i stedet portrćtteret i Jyllands Posten med en kćmpetorsk i favnen....Hvor smart[13].

Magthaverne tilstrćber at styre den mĺde folk tćnker pĺ. Medierne er ikke frie.

Har du tćnkt pĺ, at hver gang der er uro eller krig i et land, eller et land sřger at lřsrive sig fra fremmed ĺg, sĺ er magten over TV-stationerne altafgřrende?

Fra at efterforske adfćrd og psykologiske forhold i befolkningerne er man i den technotroniske tidsalder gĺet over til design, pĺvirkning, overvĺgning og kontrol.

Har du lagt mćrke til at negre eller sorte[14], eller hvad de nu skal hedde i en politisk korrekt verden, er begyndt at indtage pĺfaldende mange lederstillinger i rollerne i alle underholdnings-filmene, der vises pĺ TV?

Reklamerne, som Erik Dagř, Troense pegede pĺ i begyndelsen 1990-erne, er lige sĺ overdrevent optagede af ”at fremme sagerne” via den lagte marketingstrategi. Vi har i denne gennemgang bevist, at Dagřs iagttagelser, stemmer med det valgte undervisnings-pensum. Men ikke alene vil de pĺvirke. De vil ogsĺ meget gerne vide, hvad du tćnker, og hvad du meddeler andre.

Har du lagt mćrke til, at snart sagt alt nyt og alle problemers lřsning introduceres ved at man pĺ TV spřrger sĺkaldte ”tilfćldige” om deres mening? Selv reaktionen pĺ nyhederne, skulle i en periode bruges som seerinstruktion pĺ f.eks. TV 3 kl. 18.00 med Gorm og indbudte meningsdannede til at kommentere.

Har du lagt mćrke til, at de sĺkaldte eksperter, der udtaler sig pĺ TV bestĺr af i alt 40-50 personer, der trćkkes ind evig og altid? Det er de anerkendte meningsdannere, der altid inviteres. Sĺdan er det ogsĺ i andre ”sĺkaldte demokratier.”

En anden fra vor kreds har sendt os skrćmmende en artikel af Bo Bjřrnvig fra ugeavisen Weekend Avisen 30/3-8/4 1999. Sig ikke ordet ”Echelon” er titlen.

”Echelon er ikke titlen pĺ en bog, men navnet pĺ en spionageorganisation, hvis virke er sĺ altomfattende, at det lyder som handlingen i en thriller. Mange vil nok řnske den var, for hvis de informationer, som efterhĺnden er kommet frem de sidste par ĺr, er sande, sĺ er paranoia en sund tilstand” Sĺdan indledes artiklen.

”Echelon er et globalt netvćrk af computere som automatisk gennemsřger millioner af meddelelser - faxer, telexer, e-post og telefonsamtaler - for forudprogrammerede sřgeord.” Sĺledes fortsćtter artikler. Endnu et uddrag:

”Kravene om dommerkendelser og andre grundlovssikrede forholdsregler omgĺs ved at man beder agenter fra de andre deltagende lande om at spionere for sig. Amerikanske efterretningsfolk tjekker f.eks. de engelske meddelelser og omvendt.”

Og endnu et uddrag: ”Hektarer med computere.

Bag Echelon stĺr det amerikanske NSA, National Security Agency, hvis hovedkvarter, Fort Meade, ligger 250 km, vest for Washington City. Her er verdens mest avancerede computere samlet i et underjordisk anlćg pĺ flere hektarer med mĺske op til 40.000 ansatte. I alt skulle op til 100.000 vćre beskćftiget i NSA, som man anslĺr har et ĺrligt budget pĺ helt op til 100 mia. kroner.”

Hovedaflytningsstation uden for USA findes i England pĺ et 225 hektar stort lukket militćrt omrĺde, Menwith Hill. Lyttestation i Bad Aibling i Sydtyskland. Stationer i Canada, Australien og New Zealand.

Derefter anfřres nogle beviser, der knytter sig til kendte sager om industrispionage.

Endnu et citat fra artiklen:

”Det officielle stempel angĺende Echelons eksistens blev givet i en EU-rapport, udarbejdet af Europa Parlamentets afdeling for videnskabs- og teknologivurdering (Science and Technology Office of Assessment), STOA. Rapporten kom i december 1997 under titlen ”An Appraisal of the Technologies of Political Control” (en vurdering af teknologier til politisk kontrol) og beskrev ud fra bl.a. Nicky Hagars bog Echelons virke.

”Indenfor Europa bliver al elektronisk post, telefon- og faxkommunikation rutinemćssigt opsnappet af NSA”, stĺr der bl.a i rapporten.” I begyndelsen af 1990-erne var der en TV-udsendelse, der berettede lidt om nogle af faciliteterne, bl.a. i England, mener vi at kunne huske.

Vi vender tilbage til denne sag, og forsřger os pĺ Internettet, for at finde nyt og eventuelt finde EU-rapporten. MK-ULTRA er et andet skrćmmende projekt, som NSA o.a. har i gang. Mind Control (kontrollering af sindet, sindelagskontrol og hjernevask)

Landbrugerne er ligesom fiskerne blevet en officielt forhadt gruppe gennem mange ĺr som nćvnt via miljřgalskaben. Aften efter aften křrte rituelle propagandafilm i TV medierne for Den Fjerde Břlge (=Miljřdiktaturet). Se ovenfor under Overordnet filosofi... Derfor behřver staten/medierne ikke tage sćrlige service-lřgne ind som lokkemad her, nĺr det gćlder overvĺgningen af břnder. Helt afgřrende har brancheorganisationernes magtmed- eller magtmodlřb vćret. Landbrugere med malkekvćgsbesćtninger - som tidligere nćvnt er de nćsten udryddet i Danmark pĺ 20 ĺr i EF, reduceret i antal fra 87.000 til 13.000.

Pĺ landbrugsomrĺdet har Ritt Bjerregaard pĺdraget sig et kćmpeansvar sammen med Svend Auken, Lone Dybkjćr, Poul Schlüter og andre. Nćsten alle er som tak eller forudsćtning herfor blevet aflřnnet i EU's organer til den dobbelte og tilmed nćsten skattefrie hyre. Resten er pĺvej.

"Landbrugerne og fiskere er tilsyneladende en slags rockere"

Et sidste slĺende dansk eksempel pĺ forskydninger i politikkens virkefelt:

En overset, ćldgammel lov i Danmark om flyvehavres bekćmpelse blev i forĺret 1996 moderniseret, hćvdedes det i Folketinget. Resultatet blev, at miljřmyndighederne fremover med loven kan tiltvinge sig adgang til bondens gĺrd, selvom der ingen er hjemme. Ingen af de offentligt ansatte i Folketinget vidste formentlig, hvad flyvehavre er for noget fřr dette mćrkelige moderniserings-forslag. Indgrebet handlede sĺmćnd heller ikke specielt om flyvehavre…, derimod om en bevidst krćnkelse af ejendomsretten og privatlivets fred.

Der er hundredevis af andre eksempler i Danmark, tusindvis i Europa.

Den 29. december 1996 kunne man lćse en helsides artikel af Nils-Chistian Nilson i Ekstra Bladet. Titlen er “Lovligt at vade ind i dit hjem”. Hjemmets ukrćnkelighed – en sĺkaldt grundlovssikret ret – er en illusion i Danmark. Siden 1986 har myndighederne udstedt 143 love og forskrifter, der giver dem fri adgang til dit hjem under det ene eller det andet pĺskud. Der gives vel at mćrke lov til adgang uden dommerkendelse. Er der derimod tale om et rovmord, kan politiet ikke ransage hos mistćnkte uden dommerkendelse eller samtykke. Listen er lang. Det har selvfřlgelig altid et kontrolformĺl, nĺr en myndighedsperson maser sig ind i dit hjem, men man konstatere, at det er utroligt, hvad myndig-hederne mener sig berettiget til at kontrollere. Tager vi bare de sidste tre ĺr optil 1996 og lister (blot de officielle formĺl), hvad der giver adgang til at krćnke privatlivets fred uden dommerkendelse:

1994:

Pleje af tilskadekommet vildt. Mineralske rĺstoffer i Grřnland. Veterinćrvćsenet og udřvelse af dyrlćgegerning. Kontrol med mĺling af luftformig gas i afregningsřjemed. Opgaver og befřjelser til Skov- og Naturstyrelsen. Akkreditering af laboratorier til teknisk afprřvning. Kontrol med mĺling af fjernvarme i afregningsřjemed. Produktsikkerhed. Indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Elektro-magnetiske forstyrrelser. Miljřbeskyttelser. Mĺleteknisk kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vćgte. CFC-afgift. Afgift af lřnsum. Afgift af affald og rĺstoffer. Ledningsfřrt vand. Medicinsk ud-styr. Vĺben og eksplosivstoffer. Teleterminaludstyr. Oprettelse og drift af visse radioanlćg. Planlćg-ningsloven. Afgift pĺ spillekasinoer. Byfornyelse og boligforbedring. Radioanlćg i maritime radio-tjenester. Beskyttelse af havmiljřet ved Grřnland.

Andre meget overlevelsesdygtige problemer opstod i Berlemount bygningen. De blev kaldt "problemer med (u)farlige karolitlofter" ultimo 1980-erne. EU-journalist for DR-TV Mette Fugl kunne knap nok holde masken den 11. september 1992, og det engelske formiddagsblad The Sun, kunne se komikken og bragte lidt mere af sandheden frem. Sandhedens fremme i denne sag trćkker meget lange og meget sřrgelige spor over de mest magtfulde af vore nuvćrende og tidligere danske politikere, spor til uskyldige, der har lidt nřd som fřlge af lřgnene og camouflage-forsřgene. Bygningen stĺr stadig som en tomt. BSE-galskaben eksploderede med tilbageholdt forsinkelse, indtil BBC's og ITV's fyldige afslřringsudsendelser i TV om mega-svindelen i Tilskuds-EU. Den danske EU-parlamentariker Kir-sten Jensen beretter nogle brudstykker i et dansk formiddagsblad 12. oktober 1996. Overskudslagrene af oksekřd bugner. De skulle spille en rolle, hćvder hun, og Generalsekretćren for EU-kommissionens landbrugsdirektorat Guy Legras skulle have anmodet den tyske sundhedsminister om at lćgge en dćmper pĺ det, der mest ligner en handelskrig pĺ landsbrugsvarer. Legras vil ganske givet kunne berette mere konkret om den sammensvćrgelse, som Kirsten Jensen[15] hćvder i artiklen, at der er tale om. "Afskaffelse af tekniske handelshindringer" lyder fćlt i denne forbindelse.

Hvor dette BSE-bagvaskelses-projekt vendt ensidigt mod engelske kvćgavlere skal rubriceres kan vanskeligt fastslĺs uden, at lřgnene i medierne og lřgnene fra EU udskiftes med sandhed. Denne forudsćtning er formentligt illusorisk at regne med. Den generelle engelske EU-modstand skal der ikke ses bort fra kan spille ind. Kirsten Jensen genopstiller ikke ved nćste valg til Europa Parlamentet.

Afgřrende principper for Grundlovens bestemmelser:

Grundloven eller forfatningen er borgernes eneste beskyttelse imod politikerne i et sĺkaldt demo-krati. Grundloven udgřr grundlaget for nationens virke. Derefter kan politikerne bestemme, som de vil, hvis der er tilstrćkkelig tilslutning blandt de folkevalgte, og Grundloven sĺ ikke over-trćdes. Det sidste kan kun sikres effektivt med en uafhćngig forfatningsdomstol.

Grundlovsovertrćdelser er for lćngst blevet hverdagskost i Danmark, hvor kun nogle fĺ uden for parlamentet hćvder borgernes frihedsrettigheder. I Danmark indbringes spřrgsmĺl om grundlovs-overtrćdelser for Hřjesteret. Derfor skal grundlovsbestemmelser nřje gennemtćnkes som borger-nes eneste vćrn mod de synlige magthavere i et demokrati, ogsĺ fordi ansvaret vanskeligt kan placeres, nĺr det er gĺet galt.

Bestemmelserne skal ikke udformes som magthavernes lřfter til borgerne, og de rettigheder, som er givet af Gud eller Forsynet, om man vil,(naturlig ret) skal grundloven ikke beskćftige sig med. Herved gřr forfatningsgiverne sig til noget andet, end de er. F.eks. skal borgerne ikke tilsikres ytringsfrihed. Gud eller forsynet har nemlig skabt dem med talens gaver, og det skal politikerne ikke blande sig i. Nćsten alle retsprincipper i f.eks. EU-grundlaget falder forkert ud i denne forbindelse.

"De vil skabe Europa", men Europa er skabt! De vil give menneskene i almindelighed d.v.s. menneskeheden rettigheder - og fjerne rettigheder fra menneskene - som Gud eller forsynet har givet mennesket. De leger skćbnen, men ikke uden at blive indhentet af den.

Det Europćiske Rĺd i Strassbourg vedtog den sĺkaldte Socialpagten i december 1989. Det fřrste spćde forsřg pĺ at markedsfřre forfatningsbestemmelser for Europa Unionen. Tolv medlemslandes stats- og regeringschefer minus Det forenede Kongeriges vedtog hřjtideligt nogle regler (senere er dette charter ogsĺ tiltrĺdt af England), hvoraf et par beskćftiger sig med fřlgende:

Retten til fri bevćgelighed - retten til beskćftigelse og lřn - retten til forbedring af leve- og arbejds-vilkĺr - retten til social beskyttelse retten til ligebehandling af mćnd og kvinder. Og vi kunne fortsćtte med en mćngde andre sĺkaldte mere eller mindre trovćrdige intentioner.

Sĺdant er virkelig en skćndsel. Der blev ikke skabt rettigheder. Regelmagerne og de under-skrivende gjorde sig bl.a. ved den lejlighed til skabagtige skabninge.

I flere ĺr nu har der blandt de folkevalgte vćret taget initiativer til ćndring af Grundloven i Danmark. Af de morsomte forslag til ćndringer er indfřrelse af rettigheder for naturen. Her kan man spřrge, hvorledes naturen skulle hĺndhćve sin ret ved en domstol - uden bekvemme hjćlpere. Derudover er der isćr behov for – efter forslagsstillernes opfattelse – at den jurisdiktions-udvidelse til hele kloden, der i ĺrevis har vćret praktiseret i strid med det nugćldende grundlag, fastslĺs i en ny lov, der er fuldstćndig lřsrevet fra det, der kan vćre Grundlovens begrundelse. Uden nation ingen grundlov, uden grundlov ingen nation i demokratisk forstand.

Frihedsrettigheder i en forfatning skal vćre negativisk formuleret - ikke udtrykt som ren politisk reklame, som det anfřrte EU-fusk ovenfor. Begrundelsen er ligetil.

Hensigtserklćringer er ikke umistelig ret. En grundlovs rettigheder skal vćre umistelige ret.

Er frihedsrettigheder positivt formuleret, vil du bemćrke, at det som ikke er medtaget er at betragte som uden for summen af rettigheder, og der kan sĺledes med forbud og pĺbud uden videre tilsidesćttes naturlig ret. Dette er afgřrende vigtigt at forstĺ.

Formulerer man derimod – som i den oprindelige nationale amerikanske forfatning – rettigheder negativisk, sĺ er alt det, der ikke er reguleret i forfatningen, tilladt, da det ligger forud for, d.v.s. uden for forfatningens virkefelt, og det der ikke forbydes er dermed ikke ulovligt.

Danmarks Riges Grundlov blev ćndret i 1953. Officielt drejede ćndringen sig primćrt om Kvindelig Arvefřlge til Tronen. Reelt drejede det for magthaverne om, at planlćgge EF-tilslutnin-gen med indfřjelse af paragraf 20. Den bemyndiger Folketinget til at afgive dansk suverćnitet til mellemfolkelige organer i nćrmere bestemt omfang ved lov, og den fjerner kravet om kvalificeret folketingsflertal ved suverćnitetsafgivelse, sĺfremt flertalsinitiativet i Folketinget blot bekrćftes ved en folke-afstemning. Det er ogsĺ denne suverćnitetsafgivelsesbestemmelse, som bl.a. Niels Helveg Petersen gerne sĺ udvidet ydeligere.

Om denne sćregne paragraf blev overtrĺdt ved EF/EU-tilslutningen har vćret afprřvet ved Danmarks Hřjesteret. Resultatet forventer jeg lćseren enten husker eller gćtter. Resultatet var vel givet pĺ forhĺnd, mĺske fordi den oprindelige tćnkte tredeling af magten ogsĺ er gĺet flřjten.

Et andet langt mere iřjnefaldende grundlovsbrud – for nogle fĺ – er den danske krones faste kobling til Euroen fřr Euroens vedtagelse i Danmark. Ogsĺ den tyske forbundsbank har lidt denne skćbne nu. Den var uafhćngig af regeringen og alene underlagt den tyske grundlov indtil udgangen af 1998, hvor EURO indfřrtes til erstatning for D-Marken.

Her kunne man spřrge, om den tyske forfatning ikke er overtrĺdt nu med en europćisk centralbank, der sammen med EU-ministerrĺd trćffer dispositioner, der i alt fald ikke - set herfra - falder inden den eksisterende tyske forfatning. Den Europćiske Centralbank forpligter Danmarks Nationalbank og Folketinget allerede, som modydelse til den faste kobling til Euroen fra 1999. Det sidste ses ogsĺ at vćre klart grundlovsbrud, idet det bryder vor centralbanks pengemonopol, der er nedfćldet i vor grundlov. Det er netop, nĺr sĺdanne hovedprincipper tilsidesćttes, at lov og ret forfalder, som vi har set i betydeligt omfang i Danmark. Det bliver vćrre dag for dag.

Vi břr i Danmark kopiere centrale tyske efterkrigsregler for pengeudstedelsen og medtage en ende-lig gyldig mĺlbar fastsat maksimumsgrćnse for de samlede offentlige udgifter som en procent-del af en korrigeret (dansk) nationalindkomst, vedtage ordentlige anti-monopollove, og finde Valdemar Sejrs Jydske Lov af 1241 frem og gřre den tidssvarende. Det er afgřrende at indse sandheden i, at Kristendommen og Humanismen er fjender. Dette er der ikke taget hřjde for i den amerikanske forfatning. Briternes Magna Charta bygger derimod netop pĺ en adskillelse af Kejserens og Guds rige. Petition of Right and Declaration of Right fastlćgger rettigheder som uafhćngig, historisk arv. Martin Luther udtalte: Mennesket er syndigt og frelses ved Guds nĺde alene, ikke ved noget i sig selv. Tyskerne eller interbankerne skal ikke bestemme alt i vort land. Vore forfćdre vidste, hvad der var bedst for os. De har med sikkerhed ikke bragt os til, hvor vi er nu.

En tredie storkrig i Europa i det 20. ĺrhundrede, i de finansielle og mentale systemer, har vćret i gang lćnge, og terror-krigen som er den eneste islamisterne kan fřre, er ogsĺ i gang.

I 1930-erne rettedes officiel tysk forespřrgsel om den danske Storstrřmsbros bćreevne. Spřrgsmĺlet motiveredes med, at en del tunge entreprenřrmaskiner fra Tyskland pĺtćnktes fřrt over broen for at udfřre nogle bygningsarbejder i Danmark. Den 9. april 1940 rullede de tyske tanks sĺ over broen uden problemer ved besćttelsen af det blotlagte Danmark.

Her som pĺ alle omrĺder er kćrligheden kilden til forstĺelse. Og den, hvis hjerte er koldt, ser i sin slřvhed end ikke tegnene i sol og mĺne. Til ham kommer Dommedag som en tyv om natten og finder ham i bar skjorte og i al hans sjćls nřgenhed...

Efter at Stauning den 17. januar 1940 havde erklćret, at Danmark skulle forsvares med alle til rĺdighed stĺende midler, reducerede hans forsvarsminister, Alsing Andersen hćren til 6.600 mand, ikke nok med det, den blev trukket tilbage fra alle strategisk vigtige punkter, og for neutral ligeligheds skyld blev der ogsĺ oprettet en Nordfront mod Norge.

17. marts 1940 have den radikale udenrigsminister P. Munch