12. Kapitel

Eksempler på ændringer i det politiske områdets

karakter og grænser i Danmark

 

Fagforeningstvang og politisk tvang i Danmark:

I nr. 2  15. årgang, maj 1995 af avisen fra Folkebevægelsen for Frie Fagfor­eninger stod en særdeles interessant artikel at læse med titlen: Fagforeningstvan­gen skyldes, at folketinget i 1982 blev vildledt af Svend Auken (mit: tidligere arbejdsminister, nuværende miljø- og energiminister). Forfatteren til artik-len er civilinge­niør Erik Boeck. Han blev i 1987 afskediget fra sit job i Patentdirektoratet, fordi han ikke ville være medlem af en fagforening, han vidste arbejdede på et socialistisk grundlag.

I Danmark blev der vedtaget en lov om fagforeningsfrihed (Lov nr. 285 af 9. juni 1982). Ja, man kunne tro det var sandt; men det er det faktisk ikke. Loven drejede sig netop om det modsatte[1].

Se, nu havde der aldrig været behov for at lovgive om frihed til foreningsmed­lemskab. Denne frihed hjemler Grundloven i forvejen. Derfor burde de ærede på tinge have været på vagt; men det er de stort set aldrig.

 

Når man læser paragraf 2 stk. 2. i denne lov om frihed, vil man se, at loven kun blev foreslået for at sikre tvangen lovgivningsmæssigt. Så kan man så hævde, at denne lovvedtagelse strider mod Grundloven; men det interesserer heller ikke ret mange folketingsmedlemmer, der nærmest betragter Grundloven som en hæmsko for deres hersen med befolkningen.

 

I paragraf 1 står der: En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller af en bestemt forening.

I paragraf 2 stk. 1 står der: En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening.

Den kvikke vil her straks se, at paragraf 1 er helt overflødig, da vi har foreningsfriheden sikret i Grundlovens bestemmelser. At den ikke overholdes har vi ganske vist set.

 

Men se, nu er der så stk. 2 i paragraf 2. Dette lyder: Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodta-geren ved ansættelsen var bekendt med, at ar­bejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden.

 

Stk. 3 i paragraf 2 lyder: Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansæt-telse i virksomheden.

 

Nå, så han kan ikke melde sig ud af den forening, han har meldt sig ind før ansættelsen, såfremt det blot oplyses efter ansættelsen, at dette ikke vil kunne godkendes.

 

Formålet med loven var helt klart, hævder Boeck, at sætte en ventil på det folkelige pres, der var op-stået mod fagforeningstvangen. Der var forud den 13. august 1981 faldet en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag fra England.

I denne dom fastslås, at ansættelse betinget af medlemskab af en bestemt faglig forening strider mod menneskerettighedernes artikel 11. Derfor måtte der gøres noget, mente Auken og socialdemokraterne i Danmark. Derfor loven, for nu var vejen til foreningsfrihed banet.

 

Det var især partistøtten, der bekymrede socialdemokraterne. Havde borgerne frihed på dette felt, ville det være den største begivenhed siden Stavnsbåndets Ophævelse, skriver Erik Boeck. Det hastede og det kneb. Derfor måtte Svend Auken vildlede Folketinget. Han påstod ifølge Boeck, at grundlaget for Menneskeret­tighedsdomstolens dom var, at aftalen om fagforeningsfrihed var blevet indgået, efter at de tre pågældende arbejdere, sagen drejede sig om, var blevet ansat.

Derfor skulle dansk lovgivning tage højde herfor. Derfor undtagelserne i paragraf 2 stykkerne 2 og 3 i den danske lov. Denne argumentation accepterede levebrødspolitikerne i Folketinget. Det skal siges, at denne falske argumentation, som Boeck betegner den, faldt før Aukens "dagpenge-skandale" blev officielt kendt. Ellers havde man vel været mere på vagt. Den nuværende arbejdsminister, også fra Socialdemokratiet, Jytte Andersen kan ikke besvare Boecks spørgsmål til hende.

Grundlaget for undtagelsesbestemmelserne i denne lov er falsk, fordi hævder Boeck, 2 af de 3 arbejdere netop ikke blev ansat efter det tidspunkt, hvor der var indgået eksklusiv-aftaler.

At en anden ung mand sammen med Danmark Frie Fagforening i en tilsvarende sag taber mod FDB ved Højesteret i foråret 1999, skyldes ene og alene at fagforeningstvangen jo er indført ved lov i Danmark.

 

Hvis sandheden om Danmarks fagforeningstvang og dermed politiske tvang blev kendt både her og ude i verden, ville den uværdige situation i Danmark ikke kunne opretholdes, skrev Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger i nr. 3  16. årgang, september 1996. Fagforeningstvangen og den politiske tvang i f.eks. Polen og Eks-DDR er for længst ophævet. Fagforeningstvangen og den politiske tvang opretholdes i Danmark. En anden aldeles grotesk situation bragt til torvs ved sindssyg lovgivning i det danske folketing er "Negativlisten":

 

Da det folkelige pres mod fagforeningerne for deres pengegaver til Socialdemo­kratiet igen blev for stort, måtte der atter lovgives. Resultatet blev at medlemmer kunne melde deres navn og adresse til fagforeningsorganerne, såfremt de ikke ønskede at bidrage via deres kontingent til Social­demokratiet. Kontingentet og bidraget forblev dog det samme.

Det var smart, for nu havde man så navnene på de dummeste af dem, der ikke ønskede at bidrage til den socialistisk-demokratiske familie. Derefter skulle de så blot på kvalitetssty­ringskur­ser; det klarer tillidsmanden på den pågældendes arb­ejdsplads, melder en SID-tillidsmand, hvis navn af gode grunde hverken figurerer på "Negativlisten" eller her.

Med Jytte Andersen synes håbet meget ringe for danske statsborgere. I november 1995 kreerede hun ny lovgivning, der skulle modvirke etnisk diskrimina­tion på arbejdsmarkedet[2].

Her blev sædvanen tro taget udgangspunkt i en af det internationale selskabs mangfoldige konventioner: International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination.[3]

Jytte Andersen læste i denne konventions afsnit 1, artikel 1, stk. 2 og fandt følgende anvendelses-område for konventionen: Begrænset til at forbyde forskelsbehandling, en stat måtte foretage mellem sine egne statsborgere.  

 

Da arbejdsministeren orienterede Folketinget blev dette til:

Denne konvention finder ikke anvendelse på sådan forskelsbehandling, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling, som en i denne konvention deltagende stat foretager mellem sine egne statsborgere og udlændinge.

 

Normale mennesker vurderer på dette grundlag, at arbejdsministeren ved at anvende konventionens ordlyd frit og efter eget forgodtbefindende, som her bevist, netop forsøger at lovliggøre forskelsbehandling rettet imod danske statsborgere og tilmed at foreslå ny lovgivning til fordel for udlændinge og dermed rette sådanne initiativer imod danske statsborgere. Dette sidste kaldes racisme i nævnte konvention.

Forskelsbehandler en dansk minister imod danske statsborgere til fordel for udlændinge, strider dette mod Danmarks Riges Grundlov, og det betegnes forræderi efter den danske straffelov.

 

Således skrev forfatteren den 12. november 1995 til en af folketingspartiernes gruppefo­rmænd.

De vurderede ikke det var nok til mistillidsdagsordensforlag.

 

Der var oven i købet båndoptagede telefonsamtaler med ministeren, hvor hun var gået langt videre end lovforslaget med sine pålæg og henstillinger sine undersåtter.

Lovforslaget blev skam vedtaget, for man har vel flertal, selvom man som ar­bejdsminister stod til en synlig flovmand. Noget var sivet. Men bare rolig nu er forræderi-grundlaget i orden. Der kan bygges videre mod den danske befolkning med enkelte paragrafændringer en dag lige før sommerferien.

 

Det netop berettede om arbejdsministeriets ressort er efterhånden hverdagskost.

Da vi imidlertid er så få, der gør en indsats for demokratiet, står vi i færd med at miste det. Prøve på forræderiet:

Bydelsrådet på det indre Nørrebro i København vil indføre "positiv særbehand­ling" af bydelens egne indvandrere, når der skal besættes kommunale jobs i bydelen. Socialdemokraternes gruppeformand i bydelsrådet Henry Thingvad udtaler til formiddagsbladet BT den 29. august 1996: "Står valget mellem en dansker og en indvandrer til et job - og de har lige gode kvalifikationer - bør indvandre­ren have jobbet.”

 

 

Borgerovervågning :

Den 22. april 1996 og den 20. maj kunne direktør Jussi Merklin på Radio Saxen, Århus, oplyse i en times interview, at det danske indenrigsministe­rium har hemmelige planer om videreudvikling af den famøse Centrale Person­registre­ring til et såkaldt Borgerkort. Med dette universalkort bliver myndighederne i stand at overvåge hver borger i landet efter myndighedernes forgodtbefindende, og når som helst. Den tekniske udvikling vil i løbet af blot et par år gøre det muligt at omgøre kortet til en chip svarende til de anvendte i PC-ere. Det er planen evt. at koble chippen (på størrelse med et knappenålshoved) til en biologisk kode i kroppen. Også dette har været forsøgsprøvet i U.S.A. Forsø-get kaldtes Promise. Myndighederne er ikke indstillet på at lade borgerne få indsigt i deres planer, selvom der i Danmark er en lov, der sikrer retten til dette med of­fentlighed i forvaltningen.

 

Det samlede plankompleks vejer cirka 5½ kilo. Man bør henvende sig til: Indenrigsministeriet og udbede sig sagerne med journalnumrene 6004-7 og 6004-15 udleveret og tilsendt gratis med henvisning til offentlighed i forvaltningen, meldte direktør Jussi Merklin på Saxen 22. april og 20. maj. Indenrigsministeriets adresse: Christiansborg Slotsplads 1 - 1218 København K

 

Man skal ikke lade sig narre af, at Borgerkort-planerne markedsføres af myn­dighederne, som om der var tale om en slags udvidet service for borgerne, der skal starte i år 2002 - bortset fra at kortet bliver obligato­risk for studerende, boglånere og plejehjemsbeboere i første omgang, som det bl.a. berettes i promotion­materialerne fra myndighederne.

 

Direktør Jussi Merklin er tidligere sikkerhedsekspert i Indenrigsministreriets Centrale Personregister Afdeling. Han sælger i dag edb-sikkerhedsråd. Efter eventuel afvisning i Indenrigsministeriet skal du klage til den danske Ombudsmand. Giver dette ikke resultat, da skal du henvende dig til "Kom­mitéen mod Magtmisbrug og Korruption i Danmark" (KOMOKODA), som Direktør Jus­si Merklin er initiatager til. Så skal du se, hvad der sker! Adressen er : Jussi Merklin - Skolekrogen 59 - 3500  Værløse

 

Jussi Merklin har i øvrigt skrevet bogen: "Demokratiet undergraves oppe­fra"[4]. Den beskæftiger sig meget med den interne organisation og kommunikation i den danske centraladministration i 1970-er. Derudover bringer den foruden Merklins erfaringer fra Centraladministrationen mange sunde betragtninger på demokratiopfattelsen, og hvordan dette demokrati i sandhed er blevet gjort til skamme i Danmark.

 

Børnene og de unge var tidligere fast forankret med udgangspunkt i familien, hos fader og moder. Denne forankring strider fælt mod internationalis­men, den kan ikke styres. Derfor skal den afskaffes. Det er ikke alene mentalkontrollen med vore børn og unge og adfærdspåvirknin­gen via institutioner herunder TV-mediet, der er kommet ind i det politiske område. Det har været nævnt nogle gange, at Noget-Må-Der-Gøres-Princippet er et centralt redskab i kampen mod individets frihed. Tilrette-læggelse i tre- eller fire-trins-beslutnings-processer er et andet virksomt middel, som fortravlede borgere er tilbøjelige til at overser, især når tiden går mellem de enkelte trin. Afledningsmanøvrer er særdeles udbredte ved bearbejdningen af de voksne, og de bruges især i kombination med medie-indsatsen, en effektiv støtte til beherskelse af sindet og tankebanerne. Programfladernes tilrettelæggelse ugen/måneden igennem er central for hele styringsprojektet. TV 1-2-1-2-1-2 i Danmark.

 

Rockerkrig på TV:

Når du i september 1996 kunne se Hells Angels på dansk TV dagligt i gennemsnit 20 minutter i anledning af en række mord og mordforsøg i kampen imellem denne bande og en rivaliserende bande, Bandidos, så følger der en lovgivning, som næsten ingen i Folketinget tør tage afstand fra[5]. Alt var forberedt via medierne og blandt de førende 40-50 "mediepaver" inden for medier, kultur og retsvæsen, miljøet og udlændinge-spørgsmål i Danmark, var der også kun nogle ganske få, der turde sige fra over for det grundlovsbrud, som det med særlovgivnin­gen i denne anledning betød - en 10 år gammel typisk, dansk betegn­else for en lov, der må opfindes, når de allerede vedtagne love ikke passer de ledende; den kan vedtages i forbindelse med en lovovertræd­else, der er sket, for at gøre overtrædelsen lovlig eller i forbindelse med en fremtidig særbehandling af visse magtfulde samfunds­grupper.

 

En afstandta­gen til rockerloven ville være blevet udskreget i medierne som udtryk for enten dumhed, ondskab eller måske lettere sindssyge. Desuden var der jo de uskyldige ofre og den truede civilbefolk­ning. "Det er altså også for galt. Der-måtte-gøres-noget, noget drastisk. Og det skulle være nu.”

Ikke for 10 år siden (?) Der var ikke mange, der turde binde an med en saglig afvisning her i september og oktober 1996. Det kunne koste vedkommen­de alt. Den fungerende ansvarshavende redaktør Georg Metz på dagbladet Information var en "paverne", der ikke gik i takt. Vil han have flere karrie-reproblemer?

 

25 dages gratis TV-reklame med i gennemsnit 20 minutter pr. dag ville på den anden side koste rundt regnet godt 40 mill. kr. i Danmark. "Bjarne Riis i Tour de France-hysteriet" tålte ingen sammenligning. Hertil kommer reklamen i de danske dagblade med særtil­læg om rockerkrigen. Den samlede rek­lame-værdi for banderne kan slet ikke kan opgøres. Nu skal det så medgives, at reklamen ikke i alle tilfældene var selvvalgt af de markedsfø­rte, selvom for eksempel en officielt afsonende morder i bandens top flere gange optrådte i TV-nyhederne og TV-talkshows nærmest som en kommende statsminister sideløbende med sin frie foredrags­turné til landets skoler, hvor skolebørn og forældre lærer om bandernes normer og værdier. Begge bander lever centralt af narkohandel, og 75% af medlemmerne har overtrådt den danske straffelov.

Det potentielle marked for nye kunder til bandemed­lemskaberne kunne ikke forventes at blive synder-ligt påvirket af, at nogle af indslagene tilstræbtes at give negativ indstilling til kulturen i banderne. Almindelige borgere føler afsky; men det har ingen betydning for effekten; sådanne borgere er ikke potentielle kunder overhovedet.

Med en folketingsdebat, en såkaldt forespørgselshøring med juridiske eksperter, det hele på TV i mange timer og med et hav af andre debatudsendelser om samme emne igennem næsten en måned, blev følgende kendsgerninger ikke på noget tidspunkt bragt frem, så det kunne høres:

 

Der er fortsat i midten af 1990-erne som i midten af 1980-erne 3.500 fængselspladser, 3.500 fængsels-ansatte og godt 10.000 politibetjente i Danmark[6]. 30-50% af pladserne i fængslerne til de værste forbrydere er belagt med fremmede indvandrere. Siden midten af firserne er antallet af forbrydel­ser inden for den grovere kriminalitet blevet mere end fordoblet[7].

 

Resultatet: Den planlagte lovgivning blev første trin af et indgreb mod forsamlings- og mødefrihe­den og indgreb mod boligens ukrænkelighed. Retssikkerheden i almindelighed og også voldsomt truet. I marts 2004 afsløredes i forbindelse med Købehavns Politis brug af rocker Dan Lynge som meddeler til politiet, at sagsakter kan hemmeligholdes, at modpartens advokat ingen adgang har til noget væsentligt, netop med udgangspunkt i Rockerloven, der vel at mærke er en generelt gældende lov, selvom om navnet tilsyneladende fortæller noget andet.

Terrorloven vedtaget i hast optil årsskiftet 2001 indeholder bestemmelser om udlevering af en stats statsborgere til rettergang og straf i en anden stat og i øvrigt meget mere af lignende slags som Rockerloven.

 

Lov om indførelse af undtagelseslov

i England, snart her

 

Der er tale om en opdatering af og styrkelse af Emergency Powers Act 1920 and Civil Defence Act 1948. Forslagsstillerne blev sat i gang den 11. juli og den bundne opgave gik ud at fremlægge et altomfattende lovforslag for begge kamre inden udgangen af november 2003. Parlamentskalenderen medførte at kun 11 af de 21 uger kunne komme på tale i forbindelse med drøftelser og fremskaffelse af dokumentation. Emergency  Act i England, Marshall Law i USA og måske kommende undtagelseslove i Danmark er det samme. Dokumentation: Joint Committee on Draft Civil Contingencies Bill  Publi cations

Undtagelseslovene indføres angiveligt, fordi man forventer at terroren rammer England efter en lang række spæde forsøg indtil nu i England og terroren mod britiske mål i Istanbul.

 

Den nye lov, Civil Contingencies Bill, giver den britiske regering ret til bl.a. at beordre privat ejendom ødelagt uden erstatning, at tvangsforflytte store dele af befolkningen eller forbyde dem at rejse samt forbyde ethvert møde. Frihedsrettighederne kan således sættes ud af kraft, og det sker uden at parlamentet skal inddrages forud.

 

Kun tåber vil afvise at siden angrebene den 11. september 2001 er truslen mod alle liv i Vesten ble-vet større. Her står vi i et dilemma: Hvor meget frihed – af de sidste rester – skal vi opgive yderligere for at beskytte den fælles sikkerhed. Lovinitiativet kom ikke fra borgerne, vælgerne, de enkelte mennesker, der måske står allermest udsatte. Initiativet kom ovenfra, og undtagelseslov-komplekset skulle færdiggøres på rekordtid. Dette er en tanke værd.

 

Det er ikke fordi vi ikke kan indse at sikkerhed til at leve, til at tale uden at blive sprunget i luften, ikke blive forgiftet eller på anden måde blive angrebet er selvfølgelige grundlæggende forudsætninger for at frihed har nogen mening, overhovedet. Men ved at mindske friheden, øges vores sikkerhed ikke. Tværtimod, opdelingen er falsk, og der findes ikke den sammenhæng at man ved at reducere borgernes frihed får mere sikkerhed.

 

Af den terrorisme – målrettet, handlingsdikterende og front- og nationsløsrevet krigsaktivitetet - vi indtil nu har set, er Al Qaeda den mest altomfattende. Al Qaeda er det Islamiske udtryk for fundamentalisme, den ekstreme og ofte irrationelle, men følelsesmæssigt tiltrækkende harme i den moderne verden for dem som ikke kan tilpasse sig til den. Fundamentalisme er ikke begrænset til Islam, men det er den Islamiske fundamentalisme der har bevist, i det mindste for nuværende at være den mest ondartede og farlige.

 

Denne fundamentalisme er udtrykt for en hang til at ville vende tilbage til en forestillet fortid af større renhed, godkendt af deres gud, og den indebærer en stædig afvisning af moderniteten i alle dens former. Dette fører pr. automatik til at USA skarpt forfulgt af England og resten af den vestlige verden rangerer øverst blandt fjenderne, netop fordi de er standardbærerne af denne nye, stærkt sekulariserede og såkaldt individ-frie verden. Og absolut intet som Vesten kan gøre ved det virker,

undtaget det ene at afvise alt der er sket siden Oplysningstidens begyndelse og Reformationens indførelse.

 

Lad os holde fast i at sikkerheden mod terror ikke øges ved at mindske borgernes frihed, og det er klart denne forkerte vej tiltagene går. Tag ID-kortet fra år 2004: De hævder at en form for hurtig identifikation er essentiel for politiet til at fange og bekæmpe terrorister (narkohandlere, illegale immigranter og alle andre folk som ikke er velsete af regeringerne). ID-kortet bidrager ikke til at fange disse grupper. Det hjælper politiet og øvrige myndighederne med at gøre livet mere vanske-ligt for ”ærlige borgere”. De eneste der nyder godt af disse ID-kort er dem, der søger at skjule eller forfalske deres identitet, og det er terrorister, illegale immigranter, narkohandlere o.s.v.  

 

ID-kortet er kun sikkert og brugbart, i enhver forstand, for tjenestemændene som udsteder det, og dem der checker det. En afdeling af en dansk eller en engelsk regering, der er effektiv nok til at håndtere ID-kort for befolkninger på 5 eller 60 millioner plus besøgende, uden en eneste fejl, er ikke blevet opfundet endnu. Det er en illusion. Bare udstedelsen af mit sidste pas var yderst lemfældig. Alt forløb udpræget ad rutine og uden nogen synderlig kontrol, bortset fra betalingen. Passet blev tilsendt i en almindelig kuvert. Og her skal man huske at de typer, som det gælder om standse ved at checke deres identitet, prøver så ihærdigt som muligt at skjule sig. Det gennemgående argument fra regeringerne er beskyttelse af uskyldige borgere mod terrorister og kriminelle. Hvis det kan bevises at ID-kort ikke kan klare denne opgave, så vi gerne at sagerne standsedes. Og tror du virkelig at Al Qaeda (eller for den sags skyld Medelin kokain-kartellet, eller enhver anden med mange penge) rundt om i verden ikke kan finde en lavt placeret medarbejder på et postkontor her i landet, som er sympatisør eller kan bestikkes til at udstede absolut ægte identitetskort til enhver med hvilken som helst ønsket identitet.

 

Det skal understreges at masseindvandring fra Mellemøsten, Sydasien og Afrika, som de fortæller os har forskellige, men dog hele tiden skiftende officielle formål, er en forudsætning for f.eks. Al Qaeda's aktiviteter her.

 

Der er desværre ingen direkte sammenhæng mellem sikkerhed og reduceret frihed. De mest sårbare samfund over for terrorisme er netop dem, som borgerne har mindst tillid til. Autoritære regimer er faktisk, uanset det hemmelige politi, dem som terroristerne har mest succes med. Vesten har ikke været forberedt på terrorisme før den 11. september 2001. Indtil da slog Al Qaeda sine folder i tredjeverdenslande med meget mindre frihed end USA og England. Det er ikke fordi Al Qaeda ikke har forsøgt at skade os. Det er fordi det er lettere at være terrorist i et samfund, hvor enhver ved de bliver overvåget og ingen tør tale med fremmede. Meget tyder desværre på at udviklingen i Vesten netop er med terroristerne, selvom staternes ledere måske skulle have nogle andre intentioner.

 

Det var såmænd bare et par grundlovssik­rede rettigheder mere, der røg her. Hells Angels og Bandidos gav blot anledning til dette generelle indgreb, der var mislykkedes for magthaverne tidligere under andre mindre gangbare påskud. Rockerkrigen og reklame-indslagene på TV styrker den mest kendte af banderne i Danmark, Hells Angels. Derfor festede de, da Bandidos sendte dem et panserværnsmissil igennem et beboelsesområde på Amager ved København. Der kan påregnes en øget søgning til denne bande nu, og andre opgør - eventuelt i statens og overstatens tjeneste eller in­teres­se - vil følge uanset den tåbelige lov. Husk Trotsky-Planen.

 

"To grupper der bekriger hinanden med våben er den generelt udformede særlovs målgrupper.”  Man undskyldte sig med, at det var umuligt at definere en rocker­bande.

 

Desuden camoufleres andre nok så presserende problemer for en tid af denne altoversk­yggende ro-ckerkrig i medierne. Et opgør med andre grupper lader herefter ikke vente så meget på sig, som det måske ellers ville have gjort i en fredelig befolkning.

 

Forsvarer én gruppe sig mod en anden gruppe, der vil i krig med den første gruppe, så er den på plads: Grundlovens frihedsrettigheder er sat ud af kraft. Det er da genialt [8].

 

Overvågning af fiskerne og lastbiltransporten, o.s.v. :

Den 12. oktober 1996 fortalte TV om nye overstatslige tiltag i overvågningen af fiskerne og deres bå-de. Den 13. oktober 1996 om nye overstatslige tiltag i overvåg­ningen af lastbiltransporten "på tværs af grænserne, som er eller bliver afskaffet i EU.” Landtransporten skal foregå ad bestemte ruter i Europa, fartskri­verne skal erstattes, da de er for personalekrævende at kontrollere, hviletidsbestemmelser ligeså, og så er der jo de åbne grænser med Schengen-aftalen.

 

Et satellitstyret system der kan følge fiskerne overalt, hvor de bevæger sig på havet og se, hvad de fan-ger. Det var ikke bare borgerne og malkekvægsbesæt­ningerne i Sverige, der skulle over­våges døgnet rundt. I tilfældet borgerne kalder myndighederne overvåg­nin­gen for service, og overvågningen fremstår da også som sådan de første par år. De unge mennesker vil jo gerne have en uddann­else, og de bringes let og gelinde til at vurdere, at ordningen virker smart og tidssvaren­de...

Der kalkuleres hermed.

 

De senildemente er markedsført, som brugere af chippen i de seneste par år på TV. Når specialover-vågningerne skal rationaliseres[9], så vil chippen på hvert individ være den helt oplagte løsning. Der vil være mængder af gode effektivi­tetsar­gumenter herfor, når hvert specialområde er inddraget for sig med personale­normering. Tredie og sidste fase i beslutningsprocessen er så afsluttet.

 

Det kan komme til at knibe lidt med vedtagelsen af EU-UN-special-overvåg­ningsbestemmelserne i det danske Folketinget, hvilket viste sig med fiskeriover­våg­nin­gs-dekretet fra EU. Det delte Folketinget i 2 gange 89 mandater den 12. oktober. Det sidste mandat var ikke tilstede; men Jacob Haugaard stemte imod den endelige vedtagelse[10].

Reaktionen fra EU Ministerråd kom promte, også den 14. oktober 1996, hvor fiskerimini­ster Henrik Dam Kristensen havde måttet nedlægge veto mod fiskeriover­vågni­ngen - det havde Europa-udvalget i Folketinget efter afstemningen måttet bede ham om:

Lavere kvoter og hurtigere afvikling af den danske fiskerflåde og samtidig højere fiske-kvoter til andre EU-landes fiskere.

 

DR-TV-nyhederne kl. 22.00 den 14. oktober kunne sluttelig melde, at fiskeri­overvågnin­gen per satellit forsøges vedtaget endnu en gang i december 1996. Mig bekendt er det ikke blevet gennemført endnu. Det bliver spændende om de nu kan finde på "en passende begrundelse" for EU-FN-kravet[11].

Noget tilsvarende kunne let være sket med Borgerkortet. Så her har Forsknings­ministe­riet og Indenrigsministeriet så sikret sig bedre med en salami-vedtagelse i mindre bidder. Dette skyldes selvfølgelig, at alle borgere ikke kan hænges ud som forhadte ligesom fiskerne.

Det ville skade de folkevalgte, der skal udgøre flertallet i Folketinget.

Elektronisk Underskrift, som det slet ikke skjules i Forskningsministeriets pressemeddelelse af den 1. oktober 1996, kaldes den første bid af Borgerkortet. Vedtagelsen var planlagt at skulle ske om ikke fuldt ud så halvt i januar 1997[12]. Det lykkedes ikke.

Fiskerne er blevet lagt bredt for had med deres påståede overfis­keri inden for de EU-tildelte (= tilbageblevne) fiskekvoter, langt mere forhadte er de blevet end borgerne i almindelighed. De fleste folketings­med­lemmer vil gerne vælges igen. Det sker mest bekvemt ved stemmefiskeri. Man skal så se sig lidt for, især i partiet Venstre, der har haft mange fiskerstemmer, og samtidig er Venstre EU-parti nr. 1. Ved sådanne lejligheder ser vi aldrig Uffe Ellemann-Jensen på skærmen. Den 14. okto-ber var han i stedet portrætteret i Jyllands Posten med en kæmpe­torsk i favnen....Hvor smart[13].

Magthaverne tilstræber at styre den måde folk tænker på. Medierne er ikke frie.

Har du tænkt på, at hver gang der er uro eller krig i et land, eller et land søger at løsrive sig fra fremmed åg, så er magten over TV-stationerne altafgørende?

Fra at efterforske adfærd og psykologiske forhold i befolkningerne er man i den technotroniske tidsalder gået over til design, påvirkning, overvågning og kontrol.

Har du lagt mærke til at negre eller sorte[14], eller hvad de nu skal hedde i en politisk korrekt verden, er begyndt at indtage påfaldende mange lederstillinger i rollerne i alle underholdnings-filmene, der vises på TV?

Reklamerne, som Erik Dagø, Troense pegede på i begyndelsen 1990-erne, er lige så overdrevent optagede af ”at fremme sagerne” via den lagte marketingstrategi. Vi har i denne gennemgang bevist, at Dagøs iagttagelser, stemmer med det valgte undervisnings-pensum. Men ikke alene vil de påvirke. De vil også meget gerne vide, hvad du tænker, og hvad du meddeler andre.

Har du lagt mærke til, at snart sagt alt nyt og alle problemers løsning introduceres ved at man på TV spørger såkaldte ”tilfældige” om deres mening? Selv reaktionen på nyhederne, skulle i en periode bruges som seerinstruktion på f.eks. TV 3 kl. 18.00 med Gorm og indbudte meningsdannede til at kommentere.

Har du lagt mærke til, at de såkaldte eksperter, der udtaler sig på TV består af i alt 40-50 personer, der trækkes ind evig og altid? Det er de anerkendte meningsdannere, der altid inviteres. Sådan er det også i andre ”såkaldte demokratier.”

En anden fra vor kreds har sendt os skræmmende en artikel af Bo Bjørnvig fra ugeavisen Weekend Avisen 30/3-8/4 1999. Sig ikke ordet ”Echelon” er titlen.

”Echelon er ikke titlen på en bog, men navnet på en spionageorganisation, hvis virke er så altomfattende, at det lyder som handlingen i en thriller. Mange vil nok ønske den var, for hvis de informationer, som efterhånden er kommet frem de sidste par år, er sande, så er paranoia en sund tilstand” Sådan indledes artiklen.

”Echelon er et globalt netværk af computere som automatisk gennemsøger millioner af meddelelser - faxer, telexer, e-post og telefonsamtaler -  for forudprogrammerede søgeord.” Således fortsætter artikler. Endnu et uddrag:

”Kravene om dommerkendelser og andre grundlovssikrede forholdsregler omgås ved at man beder agenter fra de andre deltagende lande om at spionere for sig. Amerikanske efterretningsfolk tjekker f.eks. de engelske meddelelser og omvendt.”

Og endnu et uddrag: ”Hektarer med computere.

Bag Echelon står det amerikanske NSA, National Security Agency, hvis hovedkvarter, Fort Meade, ligger 250 km, vest for Washington City. Her er verdens mest avancerede computere samlet i et underjordisk anlæg på flere hektarer med måske op til 40.000 ansatte. I alt skulle op til 100.000 være beskæftiget i NSA, som man anslår har et årligt budget på helt op til 100 mia. kroner.”

Hovedaflytningsstation uden for USA findes i England på et 225 hektar stort lukket militært område, Menwith Hill. Lyttestation i Bad Aibling i Sydtyskland. Stationer i Canada, Australien og New Zealand.

Derefter anføres nogle beviser, der knytter sig til kendte sager om industrispionage.

Endnu et citat fra artiklen:

”Det officielle stempel angående Echelons eksistens blev givet i en EU-rapport, udarbejdet af Europa Parlamentets afdeling for videnskabs- og teknologivurdering (Science and Technology Office of Assessment), STOA. Rapporten kom i december 1997 under titlen ”An Appraisal of the Technologies of Political Control” (en vurdering af teknologier til politisk kontrol) og beskrev ud fra bl.a. Nicky Hagars bog Echelons virke.

”Indenfor Europa bliver al elektronisk post, telefon- og faxkommunikation rutinemæssigt opsnappet af NSA”, står der bl.a i rapporten.” I begyndelsen af 1990-erne var der en TV-udsendelse, der berettede lidt om nogle af faciliteterne, bl.a. i England, mener vi at kunne huske.

 

Vi vender tilbage til denne sag, og forsøger os på Internettet, for at finde nyt og eventuelt finde EU-rapporten. MK-ULTRA er et andet skræmmende projekt, som NSA o.a. har i gang. Mind Control (kontrollering af sindet, sindelagskontrol og hjernevask)

 

Landbrugerne er ligesom fiskerne blevet en officielt forhadt gruppe gennem mange år som nævnt via mil­jøgalskaben. Aften efter aften kørte rituelle propagan­dafilm i TV medierne for Den Fjerde Bølge (=Miljødikta­turet). Se ovenfor under Overordnet filosofi... Derfor behøver staten/medierne ikke tage særlige service-løgne ind som lokkemad her, når det gælder overvåg­ningen af bønder. Helt afgørende har brancheor­ganisationer­nes magtmed- eller magtmod­løb været. Landbruger­e med malke­kvægs­be­sætninger - som tidligere nævnt er de næsten udryddet i Danmark på 20 år i EF, reduceret i antal fra 87.000 til 13.000.

På landbrugs­områ­det har Ritt Bjerregaard pådraget sig et kæmpeansvar sammen med Svend Auken, Lone Dyb­kjær, Poul Schlüter og andre. Næsten alle er som tak eller forudsætning herfor blevet aflønnet i EU's organer til den dobbelte og tilmed næsten skattefrie hyre. Resten er påvej.

 

"Landbrugerne og fiskere er tilsyneladende en slags rockere"

Et sidste slående dansk eksempel på forskydninger i politikkens virkefelt:

 

En overset, ældgammel lov i Danmark om flyvehavres bekæmpelse blev i foråret 1996 moderniseret, hævdedes det i Folketinget. Resultatet blev, at miljømyndig­heder­ne fremover med loven kan tiltvinge sig adgang til bondens gård, selvom der ingen er hjemme. Ingen af de offentligt ansatte i Folketinget vidste for­mentlig, hvad flyvehavre er for noget før dette mærkelige moderniserings-forslag. Indgrebet handlede såmænd heller ikke specielt om flyvehavre…, derimod om en bevidst krænkelse af ejendomsretten og privatlivets fred.

 

Der er hundre­devis af andre eksempler i Danmark, tusindvis i Europa.

Den 29. december 1996 kunne man læse en helsides artikel af Nils-Chistian Nilson i Ekstra Bladet. Titlen er “Lovligt at vade ind i dit hjem”. Hjemmets ukrænkelighed – en såkaldt grundlovssikret ret – er en illusion i Danmark. Siden 1986 har myndighederne udstedt 143 love og forskrifter, der giver dem fri adgang til dit hjem under det ene eller det andet påskud. Der gives vel at mærke lov til adgang uden dommerkendelse. Er der derimod tale om et rovmord, kan politiet ikke ransage hos mistænkte uden dommerkendelse eller samtykke. Listen er lang. Det har selvfølgelig altid et kontrolformål, når en myndighedsperson maser sig ind i dit hjem, men man konstatere, at det er utroligt, hvad myndig-hederne mener sig  berettiget til at kontrollere. Tager vi bare de sidste tre år optil 1996 og lister (blot de officielle formål), hvad der giver adgang til at krænke privatlivets fred uden dommerkendelse:

 

1994:

Pleje af tilskadekommet vildt. Mineralske råstoffer i Grønland. Veterinærvæsenet og udøvelse af dyrlægegerning. Kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed. Opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen. Akkreditering af laboratorier til teknisk afprøvning. Kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed. Produktsikkerhed. Indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Elektro-magnetiske forstyrrelser. Miljøbeskyttelser. Måleteknisk kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte. CFC-afgift. Afgift af lønsum. Afgift af affald og råstoffer. Ledningsført vand. Medicinsk ud-styr. Våben og eksplosivstoffer. Teleterminaludstyr. Oprettelse og drift af visse radioanlæg. Planlæg-ningsloven. Afgift på spillekasinoer. Byfornyelse og boligforbedring. Radioanlæg i maritime radio-tjenester. Beskyttelse af havmiljøet ved Grønland.

 

Andre meget overlevelsesdygtige problemer opstod i Berlemount bygningen. De blev kaldt "problemer med (u)farlige karolitlofter" ultimo 1980-erne. EU-journalist for DR-TV Mette Fugl kunne knap nok holde masken den 11. september 1992, og det engelske formiddags­blad The Sun, kunne se komikken og bragte lidt mere af sandheden frem. Sandhedens fremme i denne sag trækker meget lange og meget sørgelige spor over de mest magtfulde af vore nuværende og tidligere danske politikere, spor til uskyldige, der har lidt nød som følge af løgnene og camouflage-forsøgene. Bygningen står stadig som en tomt. BSE-galskaben eksploderede med til­bageholdt forsinkelse, indtil BBC's og ITV's fyldige afsløringsudsen­delser i TV om mega-svindelen i Tilskuds-EU. Den danske EU-parlamentariker Kir-sten Jensen beretter nogle brudstykker i et dansk formiddags­blad 12. oktober 1996. Overskudslagrene af oksekød bugner. De skulle spille en rolle, hævder hun, og Generalsekretæren for EU-kommissio­nens landbrugsdirek­to­rat Guy Legras skulle have anmodet den tyske sundhedsmi­nister om at lægge en dæmper på det, der mest ligner en handels­krig på landsbrugsva­rer. Legras vil ganske givet kunne berette mere konkret om den sammensvær­gel­se, som Kirsten Jensen[15] hævder i artiklen, at der er tale om. "Afskaffelse af tekniske handelshindringer" lyder fælt i denne forbindelse.

 

Hvor dette BSE-bagvaskelses-projekt vendt ensidigt mod engelske kvægavlere skal rubriceres kan vanskeligt fastslås uden, at løgnene i medierne og løgnene fra EU udskiftes med sandhed. Denne forudsætning er formentligt illusorisk at regne med. Den generelle engelske EU-modstand skal der ikke ses bort fra kan spille ind. Kirsten Jensen genopstiller ikke ved næste valg til Europa Parlamentet.

 

Afgørende principper for Grundlovens bestemmelser:

Grundloven eller forfatningen er borgernes eneste beskyttelse imod politikerne i et såkaldt demo-krati. Grundloven udgør grundlaget for nationens virke. Derefter kan politikerne bestemme, som de vil, hvis der er tilstrækkelig tilslutning blandt de folkevalgte, og Grundloven så ikke over-trædes. Det sidste kan kun sikres effektivt med en uafhængig forfatningsdomstol.

 

Grundlovsovertrædelser er for længst blevet hverdagskost i Danmark, hvor kun nogle få uden for parlamentet hævder borgernes frihedsrettigheder. I Danmark indbringes spørgsmål om grundlovs-overtrædelser for Højesteret. Derfor skal grundlovsbestemmelser nøje gennemtænkes som borger-nes eneste værn mod de synlige magthavere i et demokrati, også fordi ansvaret vanskeligt kan placeres, når det er gået galt.

 

Bestemmelserne skal ikke udformes som magthavernes løfter til borgerne, og de rettigheder, som er givet af Gud eller Forsynet, om man vil,(naturlig ret) skal grundloven ikke beskæftige sig med. Herved gør forfatningsgiverne sig til noget andet, end de er. F.eks. skal borgerne ikke tilsikres ytringsfrihed. Gud eller forsynet har nemlig skabt dem med talens gaver, og det skal politikerne ikke blande sig i. Næsten alle retsprincipper i f.eks. EU-grundlaget falder forkert ud i denne forbindelse.

 

"De vil skabe Europa", men Europa er skabt! De vil give menneskene i almindelighed d.v.s. menneskeheden rettigheder - og fjerne rettigheder fra menneskene - som Gud eller forsynet har givet mennesket. De leger skæbnen, men ikke uden at blive indhentet af den.

 

Det Europæiske Råd i Strassbourg vedtog den såkaldte Socialpagten i december 1989. Det første spæde forsøg på at markedsføre forfatningsbestemmelser for Europa Unionen. Tolv medlemslandes stats- og regeringschefer minus Det forenede Kongeriges vedtog højtideligt nogle regler (senere er dette charter også tiltrådt af England), hvoraf et par beskæftiger sig med følgende:

Retten til fri bevægelighed - retten til beskæftigelse og løn - retten til forbedring af leve- og arbejds-vilkår - retten til social beskyttelse retten til ligebehandling af mænd og kvinder. Og vi kunne fortsætte med en mængde andre såkaldte mere eller mindre troværdige intentioner.

 

Sådant er virkelig en skændsel. Der blev ikke skabt rettigheder. Regelmagerne og de under-skrivende gjorde sig bl.a. ved den lejlighed til skabagtige skabninge.

 

I flere år nu har der blandt de folkevalgte været taget initiativer til ændring af Grundloven i Danmark. Af de morsomte forslag til ændringer er indførelse af rettigheder for naturen. Her kan man spørge, hvorledes naturen skulle håndhæve sin ret ved en domstol - uden bekvemme hjælpere. Derudover er der især behov for – efter forslagsstillernes opfattelse – at den jurisdiktions-udvidelse til hele kloden, der i årevis har været praktiseret i strid med det nugældende grundlag, fastslås i en ny lov, der er fuldstændig løsrevet fra det, der kan være Grundlovens begrundelse. Uden nation ingen grundlov, uden grundlov ingen nation i demokratisk forstand.

Frihedsrettigheder i en forfatning skal være negativisk formuleret - ikke udtrykt som ren politisk reklame, som det anførte EU-fusk ovenfor. Begrundelsen er ligetil.

Hensigtserklæringer er ikke umistelig ret. En grundlovs rettigheder skal være umistelige ret.

Er frihedsrettigheder positivt formuleret, vil du bemærke, at det som ikke er medtaget er at betragte som uden for summen af rettigheder, og der kan således med forbud og påbud uden videre tilsidesættes naturlig ret. Dette er afgørende vigtigt at forstå.

 

Formulerer man derimod – som i den oprindelige nationale amerikanske forfatning – rettigheder negativisk, så er alt det, der ikke er reguleret i forfatningen, tilladt, da det ligger forud for, d.v.s. uden for forfatningens virkefelt, og det der ikke forbydes er dermed ikke ulovligt.

Danmarks Riges Grundlov blev ændret i 1953. Officielt drejede ændringen sig primært om Kvindelig Arvefølge til Tronen. Reelt drejede det for magthaverne om, at planlægge EF-tilslutnin-gen med indføjelse af paragraf 20. Den bemyndiger Folketinget til at afgive dansk suverænitet til mellemfolkelige organer i nærmere bestemt omfang ved lov, og den fjerner kravet om kvalificeret folketingsflertal ved suverænitetsafgivelse, såfremt flertalsinitiativet i Folketinget blot bekræftes ved en folke-afstemning. Det er også denne suverænitetsafgivelsesbestemmelse, som bl.a. Niels Helveg Petersen gerne så udvidet ydeligere.

 

Om denne særegne paragraf blev overtrådt ved EF/EU-tilslutningen har været afprøvet ved Danmarks Højesteret. Resultatet forventer jeg læseren enten husker eller gætter. Resultatet var vel givet på forhånd, måske fordi den oprindelige tænkte tredeling af magten også er gået fløjten.

Et andet langt mere iøjnefaldende grundlovsbrud – for nogle få – er den danske krones faste kobling til Euroen før Euroens vedtagelse i Danmark. Også den tyske forbundsbank har lidt denne skæbne nu. Den var uafhængig af regeringen og alene underlagt den tyske grundlov indtil udgangen af 1998, hvor EURO indførtes til erstatning for D-Marken.

 

Her kunne man spørge, om den tyske forfatning ikke er overtrådt nu med en europæisk centralbank, der sammen med EU-ministerråd træffer dispositioner, der i alt fald ikke - set herfra - falder inden den eksisterende tyske forfatning. Den Europæiske Centralbank forpligter Danmarks Nationalbank og Folketinget allerede, som modydelse til den faste kobling til Euroen fra 1999. Det sidste ses også at være klart grundlovsbrud, idet det bryder vor centralbanks pengemonopol, der er nedfældet i vor grundlov. Det er netop, når sådanne hovedprincipper tilsidesættes, at lov og ret forfalder, som vi har set i betydeligt omfang i Danmark. Det bliver værre dag for dag.

 

Vi bør i Danmark kopiere centrale tyske efterkrigsregler for pengeudstedelsen og medtage en ende-lig gyldig målbar fastsat maksimumsgrænse for de samlede offentlige udgifter som en procent-del af en korrigeret (dansk) nationalindkomst, vedtage ordentlige anti-monopollove, og finde Valdemar Sejrs Jydske Lov af 1241 frem og gøre den tidssvarende. Det er afgørende at indse sandheden i, at Kristendommen og Humanismen er fjender. Dette er der ikke taget højde for i den amerikanske forfatning. Briternes Magna Charta bygger derimod netop på en adskillelse af Kejserens og Guds rige. Petition of Right and Declaration of Right fastlægger rettigheder som uafhængig, historisk arv. Martin Luther udtalte: Mennesket er syndigt og frelses ved Guds nåde alene, ikke ved noget i sig selv. Tyskerne eller interbankerne skal ikke bestemme alt i vort land. Vore forfædre vidste, hvad der var bedst for os. De har med sikkerhed ikke bragt os til, hvor vi er nu.

En tredie storkrig i Europa i det 20. århundrede, i de finansielle og mentale systemer, har været i gang længe, og terror-krigen som er den eneste islamisterne kan føre, er også i gang.

 

I 1930-erne rettedes officiel tysk forespørgsel om den danske Storstrømsbros bæreevne. Spørgsmålet motiveredes med, at en del tunge entreprenørmaskiner fra Tyskland påtænktes ført over broen for at udføre nogle bygningsarbejder i Danmark. Den 9. april 1940 rullede de tyske tanks så over broen uden problemer ved besættelsen af det blotlagte Danmark.

Her som på alle områder er kærligheden kilden til forståelse. Og den, hvis hjerte er koldt, ser i sin sløvhed end ikke tegnene i sol og måne. Til ham kommer Dommedag som en tyv om natten og finder ham i bar skjorte og i al hans sjæls nøgenhed...

 

Efter at Stauning den 17. januar 1940 havde erklæret, at Danmark skulle forsvares med alle til rådighed stående midler, reducerede hans forsvarsminister, Alsing Andersen hæren til 6.600 mand, ikke nok med det, den blev trukket tilbage fra alle strategisk vigtige punkter, og for neutral ligeligheds skyld blev der også oprettet en Nordfront mod Norge.

 

17. marts 1940 have den radikale udenrigsminister P. Munch en samtale med Reich-führer SS, Heinrich Himmler i Rostock i Meklenborg ifølge Hans Ole Jensen i bogen “Maskerne Falder.”  Det blev aftalt, at den tyske hær kunne besætte Danmark, uden at der blev ydet andet end symbolsk modstand. Kommandørkaptajn Thorkel Bjerre erklærede under vidneansvar, at han, der havde været kommandant på Dragørfortet 17. marts 1940, havde set udenrigsminister dr. Peter Munch tage afsted med en tysk flyvemaskine fra Kastrup. Vidneudsagnet blev sammen med flere andre forkastet og Bjer-re blev sat fra tjenesten ved Marinen. I 1993  afsløredes alle detaljer om Rostock-Mødet i “Maskerne Falder” af Ole Hans Jensen. Bogens ISBN: 87-89926-00-5 . I 1998 var den nærmest umu-lig at skaffe på bibliotekerne. Ethvert dansk statsbibliotek er forpligtet til denne anskaffelse, såfremt du opgiver ISBN. Lad dig aldrig afvise, når du har ret.

 

I virkeligheden blev tyskerne straks budt hjertelig velkommen af den danske regering, og i efteråret 1940 lod Stauning det komme til hemmelige aftaler med den tyske rigsregering. De forgik i Sandkroen, Nordsjælland; fra dansk side deltog på regeringens vegne de samvirkendes leder, Lauritz Hansen m.fl., fra tysk, pressechef Meissner. Aftalerne gik ud på, at så længe krigen varede, skulle det danske Socialdemokratiet støtte nazisterne af al magt, for til gengæld, når den tyske sejr var vundet, at være det eneste tilladte parti herhjemme.  Dette skulle offentligheden naturligvis ikke vide.

 

Samarbejdet med tyskerne fortsatte, en enkelt af de ivrige i samarbejdet var Jens Otto Krag (senere dansk statsminister). Han var medredaktør på det socialdemokratiske tidsskrift Globus[16], der havde slået en særdeles velvillig tone an over for Besættelsesmagten. Der var tusinde andre ting fra de fem forbandede år.    

 

 

Prøv: http://www.lilliput-information.com/krag.html  og

http://www.lilliput-information.com/rum.htm

Til næste kapitel