6. kapitel

 (Magten set fra "den indre" opfattelse)

Federal Reserve Notes er ikke dollars

Euro ikke D-Mark

 

Tilliden til dollaren var gået fløjten. Men ansvaret skal placeres hos "ansvarlige pen­gemagere" overalt? Tilbage var der guldet? I august 1971 opgav U.S.A. indløselig­heden af dollaren i guld. Der er nemlig kun tilliden, og den kan gå fløjten, når svage, magt­hungrende regering­er i deres over­level­sestrang accel­lererer pengemængden med inflation, ustabi­litet, massear­bejdsløshed og gæld som eneste slutre­sul­tater i det lange løb. Den internationale monetære udvikling i Europa er taget op i appendiks 1. Det skal dog ikke glemmes, at 25 år med US-dollaren som forudsæt­ning for de allieredes sejr og venners og tidligere fjenders genopbygning efter krigen sammen med en stabil vækst i en længere periode, end verden tidligere havde set, i grunden ikke er så lidt. Man manglede tillid og produktion, når alt var smadret i det centrale Europa.

 

Nu er der bare det med krigen. Der er bare det med pengeplanerne før 1. Verdenskrig og penge-planerne i 2. Ver­denskrig. Det beundrings­værdige er den planlagte stringens, hvormed der tales med to tunger uden at skallen brydes, og maskerne ikke falder før efter ca. 25 år. En generation! [1] Kursen ændres hver gang de vokser til. Læseren opfordres til at se nøje på en 1 dollar seddel. Se grundigt på den i lyset af det her berettede.

 

Det var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, som beordrede seglet trykt på en one dol-larseddel i 1933. 144 år efter havde Kongressen accepteret dette segl. Det symboliserer at Illuminati påberåber sig kontrol med Amerika, uanset hvem der er præsident. Årstallet MDCCLXXVI på pyra-miden står for 1776, hvor Ordenen Illuminati blev stiftet, det er også året, hvor den amerikanske repu-blik blev proklameret. Husk uafhængighedskrigen eller afhængighedskrigen, om du vil.

Keynes og White (=Weiss) døde begge i nærmest ubemærkethed og stor skuffelse. Weiss nåede dog at blive forhørt for kommunisme-sympatier af Russel A. Nixon, en ung uselvstændig advokat. Han skal ikke forveksles med den senere U.S.A.-præsident Richard Millhouse Nixon, der sluttelig afskaffede dollaren i august 1971. Weiss var naturligvis som Bill Clinton, George Bush og Richard M. Nixon sat ind af C.F.R.-logen [2].

Det er på denne baggrund, man kan sige, at det er lidt af en præstation, især når det tages i be-tragtning, at meningen fra starten var at sætte dollaren og guldet ud af spillet. At man så lod alt flyde fra 1971 til vel 2002 skal ikke undre, for der er et nyt system på bedding, og desuden går det fint med hovedop­gaverne, statsgældsæt­ning og nationernes afskaffelse over krig til Én-Verdens-Ordenen.

Den kendsgerning, at dollaren og guldet altså fra starten af Bretton-Woods-Aftalen var fast koblet via den faste guldpris i dollars, var skæbnesvan­ger, hvilket der var blevet advaret imod. Det var ligeledes således, at Franklin D. Roosevelt/Henry Morgen­thau-opfattel­sen af guldet [3] fra starten var helt lig Lord Keynes'. Guldet var "et  relikvie fra en barbarisk tids­alder", skrev de. Det giver jeg de herrer ret i; men vel at mærke med en ganske anden begrundel­se end deres [4]. Ordet barbari lyder i øvrigt fælt, når det kommer fra lige netop disse herrers organer.

Læser man, hvad hovedfiguren, den senere Lord John Maynard Keynes, i 1919 skrev i 'The Economic Consequences Of The Peace' på side 149 om inflat­ionen, vil man se et væsentl­igt sup­plement til barbari-betragtningen.

 

Jeg gentager:

"Der er ikke noget mere raffineret, noget mere sikkert middel til at styrte det ek­sister­ende grundlag for samfun­det end at fordær-ve pengene. Processen får alle de økonom­iske loves skju­lte kræf-ter til at stå på ødelæg­ge­lsens side, og gøre det på en måde, som ikke én ud af en million er i stand til at diagnosti­cere" (citat slut).

 

Man bliver ældre og måske mere forsonelig.

Visse personlige svagheder kunne meget vel have givet udslaget[5].

Se, det var datidens nye verdensorden. Den er den nyeste nye.

 

Kun én ide har bevidst eller ubevidst gennem­syret og befængt politik­eres og offentlighedens opfat­telse mere end netop denne mands og hans eftersnak­keres opskr­ift på, hvorledes samfundet "sikres og ud-vikles til alles vel ved offentlige keynesianske tiltag.” Hvad Karl Marx (hvis rigtige navn var Morde-cai) ikke helt formåede har keynesianerne og Keynes’ epigoner næsten ­klaret at fuldende nu.

Og vi er ikke helt færdige endnu.

IMF skulle fra guldindløselighedens endeligt vise sig at blive noget ganske andet end oprindelig aftalt. Flere meget gældsatte lande skulle have repræsentanter med og øve besluttende indfly­delse. I 5 år skete der ikke rigtig noget synligt udover komplet uansvarlig pen­geudstedelse[6]. Om IMF’s etablering og arbejdsmåde se appendiks 1. Så kom den danske generaldirektionssekretær i Verdensbanken – den anden tvilling - Sven Burmei­ster også på besøg i Danmark i 1991 og forklarede på dansk TV, at vi blot skulle sende nogle flere penge til ulandene. Så er der ingen proble­mer for Dan­mark. Han havde tilmed skrevet en bog sammen med Ritt Bjerregaard, og så er han kemiker ligesom Henning Dyremose og i tillæg har han en M. A. - grad i økonomi fra U.S.A. Så skulle alt være i bedste orden.

 

Ja, hvis vi dækker 3. Verdenens udsigtsløse gæld ind, må vi i vestna­tion­erne gerne gøre os endnu mere afhængige af interbankerne, for 3. Verdenen har de mistet interessen for de fleste steder, hvis der ikke ligefrem er noget i jorden eller udsigt til noget voldsomt, der passer ind i tegningen[7].

 

Jo flere man lukker ind i et egetnyttigt organ på ikke tilste­deværen­des ansvar - hvad det var blevet i IMF - des mere vrøvl og jo flere mag­tintriger i forsamlingen.

1976 i Jamaica - endnu mindre disciplineret, mindre karakter­fast, mindre seriøst end Rio - besluttede man så at fjerne guldet som måles­tok og i stedet indføre noget, der kaldes Special Drawing Rights (SDR = særlige trækningsrettighe­der). Disse blev i det oprindelige forslag fra Rio (1969) målt direkte i guld; men nu (fra 1976) skulle de udgøre det vejede gennemsnit af de 16 største valu­taer - senere reduceret til 5 valutaer.

Kun da IMF-fondets egne guldreserver skulle realiseres, var man dog interes­seret i guldprisen. Den synes jeg lige skulle med for smilet.[8]

EUROPA-UNIONs-etableringen tilstræbes at foregå efter en tilsvarende opskrift.

Der skal nu 85% af IMF's medlem­mer til for at genind­føre guldet eller et andet paritetssystem, even-tuelt et system byggende delvis på guld.

SDR (IMF’s særlige trækningsrettigheder) har været anvendt nærmest som falske penge, der blot deltes ud, i begyndelsen i forhold til med­lemssta­ternes kvoter i fondet, senere mere i forhold til, hvor ringe en begrun­delse man som almindelig bank ville kunne finde for at in­vestere købekraft. Man vil meget gerne udlåne til kommuner, amter og private virk­som­heder. Her er det ansvarligheden aldrig blev indført efter Keynes forslag.

 

Hvis den faste US$-guldpris fra Bretton Woods med guldet som inter­national målestok og en Verdensbank-funk­tion samtidig var voldtægt, må dette sidste betegnes blodskam. Et internationalt beta­lings­system ikke byggende på en af regerin­gerne uafhængig stan­dardenhed, er intet andet end bluff. Det, der var blevet kaldt en bank med tilbud om kortfristede betaling­sbalan­cekreditter, var blevet døbt en fond, og det der skulle have være en rekonstruk­tions- og ­udviklingsfond, var blevet kaldt en bank. Vel at mærke i 1944.  Bedraget er således gammelt.

 

I virkeligheden er det meget ældre, som også Erling Dissing berettede om på Radio Saxen, Århus den 11. december 1995, Bitten Nielsen ligeså samme sted den 25. marts og den 1. april 1996 samt englæn-deren David Icke den 6. maj 1996. Disse tre afslører bedrageriet fra helt andre vinkler end den forelig-gende gennemgang[9].

 

”Arbejdernes internationale kampdag”

Baggrunden:

Adam Weishaupt, født i Tyskland 6. februar 1748. Han blev præst i den katolske Jesuitter Orden. Han blev professor i Kanonisk Ret  ved Universitetet i Ingolfstadt. 1.

maj 1776 stiftede Weishaupt bevægelsen Illuminati – de oplyste. Ordenen bygger ifølge historike-ren Nesta Webster på gammel persisk, babylonisk, ægyptisk mysticisme. Bevægelsen Illuminati blev finansieret af Huset Rothschild i Frankfurt. I følge professor Robison har bevægelsen til formål:

-           at ødelægge alle fredelige regeringer

-           at fjerne alle borgerrettigheder

-           at fjerne al privat ejendomsret

-           at tilintetgøre patriotisme

-           at ødelægge familieenheden

-           at ødelægge alle religioner

-           at skabe en én-verdens-regering med en verdenshær.

Ved dengang gradvist at gå ind i tidens hemmelige selskaber og loger og øve indflydelse der – som et selskab i selskabet – skulle den reelle magt efterhånden komme til at ligge hos Illuminati.

Det første synlige resultat var Den franske Revolution. De første kendte kommunister var Ferdinand Lassalle, Karl Marx, Friedrich Engels.

Lassalle havde arvet en stor sum penge, og han arbejdede aldrig. Marx (hvis rigtige navn er Mordecai) var ledig og levede af sit ægteskab. Engels var en rig bomuldsfabrikant, der bl.a. beskæf-tigede børn på sine fabrik. Marx og Engels tog til Köln i 1848, hvor de grundlagde en kommunistisk avis, Neue Rheinische Zeitung. Den udkom første gang den 1. juni. Dens formål var at sprede propaganda. Illuminatis grundlægger Adam Weishaupt havde udtalt: ”Det er nødvendigt at gøre vore principper moderne, så unge skrivende kan blive i stand at sprede dem i samfundet og derved tjene vores formål.” Han understregede at journalisterne skal påvirkes, så at de ikke nærer nogen tvivl om Illuminatis skrivere. Dette var Marx’s job.

 

De første kommunister kaldte sig spartanere, fordi Adam Weishaupt kaldte sig selv Spartacus.

Bolshevik og Bolshevisme er russiske ord, der dækkede betegnelsen det socialdemokratiske parti. Fra 8. marts 1918 (altså efter den russiske revolution og lige før Zar-familien Romanov blev myrdet den 17. juli af Yankel Yurovsky og hans slagtere i Yekaterinburg) kaldte de russiske magthavere sig for kommunister på ordre fra New York. Trotsky blev folkets kommissær for militære anliggender.

 

Styring over det materielle:

Det er i Interim Committee i IMF der i dag besluttes, og det er mere end nogen­sinde de lande, der har bevist deres manglende kendskab til eller res­pekt for penge, der i dag har indfly­delse i den synlige del.

Marxister, ny-trotzkister og liberale i mange afskygninger (= Én-Verdens-Internationalister) har synligt givet dem den indflyd­else. Interbanker og deres stik-i-rend-drenge sidder på den usynlige del.

 

Det, der er og hele tiden har været behov for, er genskabelse af en disciplin, der kan sikre eller i alt fald hjælpe væsent­ligt med til, at holde betalingsmid­lerne på en lige og snæver vej sammen med behovet for at tilbyde landene et system til at sikre stabile valutakurser. Derved kan et sådant system hjælpe med til, at inter­national handel og kapi­talstr­ømme efter nationale ønsker kan passere de pen­gemæssige græn­selinier, der ellers vil være.

SDR-Klanen arbejdede ihærdigt i mere end to generationer på at skabe verdens kollekti­ve manage­ment via først falske penge, så "Blueprint", så "Gråzo­ne­styring" (trinvis over­gang); det sidste lidt svarende til flexkurssys­temet i EF under EMS. Systemet var udmærket uden obligatorisk EURO og den fælles europæiske centralbank. Det var valutaslange-samarbejdet, der gik ud på, at medlemslandenes valuta-kurser ikke måtte variere mere end 2,25 % - senere mere - i forhold til gennemsnittet. ECU-en blev opfundet i John Majors kontor, medens han var udenrigsminister under Margaret Thather. Det var en frivillig fælles europæisk valuta udstedt efter nøje fastlagte linier (der sikrede de nationale valutaer) i et fælles emissionshus. Den havde også været acceptabel, fordi den ikke fratog nationer deres valutasuverænitet. Således kunne borgerne veksle til ECU, hvis de blev utilfredse deres egen finansmi-nisters dispositioner. Herved blev seddelomløbet af den nationale valuta mindsket, fordi finansmini-steren måtte indskrænke nu du valgte en anden valuta, og omløbet af ECU øget på dit initiativ. Det skulle dog videremis­handles til fremme af den falske Europa- og Ver­densfrelse. Der skrives hundrede-tusin­devis af sider om denne frelse af "de ansvar­lige" - blot i økonomi- og sociologi-koder, så det ikke er nemt for uindviede at trænge ind i. Endemålet er fuldt erklæret en direkte koor­dinering og styring af alle landes ­økonomi­er og politikker.

 

En ny verdensorden!  Se på en såkaldt 1 dollarseddel - d.v.s. en Federal Reserve Note:

NOVUS ORDO SECLORUM står der.

 

Før som nu. Den skal ikke drøftes demokratisk. EU hænger i en tynd tråd. EU står og falder med den obligatoriske fælles mønt eller en militærunion. Ingen af disse indretninger er særlig populære nogen steder i de europæiske befolkninger. Det er dog kun her i Norden befolkningerne skal spørges ved reelt bindende folkeafstemninger, men først efter de er blevet grundigt manipuleret af medierne. Før som nu. Glipper mønten – og det gør den på et tidspunkt efter antal ”julelege” - skal unionsudvidelsen og diverse NATO-dominerede indretninger udvikles i raskere tempo.

Indblandingen i Eks-Jugoslavien og efterfølgende i Serbien var bl.a. et forsøg på at få et fælles mili-tærap­parat afprøvet, trods uofficielt modstridende udenrigspolitik blandt EU-landene. EU skulle slet ikke skulle beskæftige sig med uden­rigspoli­tik(?)

 

Krigsmandskunst eller skjult dagsorden:

Når menigmand straks kunne udregne konsekvenserne af NATO-luftkrigen (angrebet startedes 24. marts 1999) i Serbien og Kosovo, så er det ikke helt forkert at gå udfra, at disse konsekvenser netop indgik i de høje herrers planer. Formålet med NATO-krigen var blev ændret efter det oplyste: At sikre flygtningenes tilbagevenden ved hjælp af NATO-styrker og sikre et selvstyret Kosovo uden serbisk indblanding. Hvad der skete og sker i Kosovo kan man orientere sig om på: http://www.siri-us.com

 

Amerikanske efterretningskilder (fra NSA) oplyste i DR-TV’s Horizont den 26. april 1999, at formålet med krigen aldrig var at standse fordrivelsen af albanerne; man regnede sågar med, at NATO-angrebet ville accellerere flygtningestrømmen en hel del op fra Kosovo, der jo også angribes af NATO-flyene. 17. april 1999 blev den tyske NATO-general Klaus Naumann bragt i lettere affekt i Sabine Christian-sens debatprogram med politikere på tysk ARD-TV. ”Kosovo-krigen er en model for resten af Euro-pa”, sagde han afslutningsvis, da han var ubehagelig trængt. Kort tid efter fratrådte Naumann stillingen som NATO-general. Vi kender ikke årsagen til hans fratræden. Aha, jamen hvorfor skulle en sådan situation kunne opstå andre steder i Europa??

Fra russisk TV vistes i den første krigsmåned serbernes kampe med den mere end tvivlsomme separa-tistbevægelses hær kaldet Kosovas Befrielseshær (Kosova Liberation Army, KLA) og UCK, der købte våben i ”verdenssamfundet” for lånte midler i bl.a. Pakistan og Saudi-Arabien. Fra dansk og andet vesteuropæisk TV i øvrigt vistes NATOs billeder af flygtningestrømme, der begyndte den 24. marts, da NATO startede luftbombardementerne. Desværre var der sne på en del af disse arkivbilleder, selvom foråret for længst var nået Kosovo ved NATO-angrebets start den 24. marts.

30% af befolkningen i det lille fattige Makedonien var efter flygtningestrømmen albanere. Her frygter man UCKs mulige opbygning i lighed med den igangsatte UCK-aggression i Kosovo siden 1998. UCK har iøvrigt siden midten af 1980-erne kæmpet for et løsrevet Kosova, som de kalder det. Det fortalte medierne intet om. De fortalte heller ikke om 300.000 serberes fordrivelse fra Kreijna-distrik-tet.

Fra den 22. april meldtes tvetydigt, at landkrigen planlægges til trods for den var udelukket i følge de europæiske medier i det første forløb af krigen, men hele den lagte strategi gik ud på, at Slobodan Milosovic gav sig efter kort tids bombning. Det sidste meldte Madelaine Albright officielt med den sædvanlige patos den 24. marts, da NATO-angrebet startede. NATO havde aldrig haft en B-plan, der tog højde for, at Milosovic ikke gav sig efter kort tids bombning. Samme Albright har også ansvaret for, at Milosovic er blevet dæmoniseret i den planlagte mediepropaganda, der fra starten var styret af BBC og NATO.

 

Albright overtog Bill Clintons rolle i krigsplanlægningen fra den 19. januar, fordi præsidenten da stod overfor en mulig rigsretsanklage. I U.S.A. og i militærkredse har man hele tiden talt om og regnet med landkrigen som forudsætning. Tony Blair, England har først plæderet for landkrig, men siden i Underhuset tydeligt afvist og modargumenteret, at en sådan kunne være en mulighed. Det var virkelig dumt, hvis ikke dagsordenen er en ganske anden end den oplyste.

 

Fortrinsvis de europæiske tropper skulle sættes ind i ”denne såkaldte humanitære angrebskrig i Kosovo”; men europæerne kunne ikke stille med 180.000-200.000 mand, som krigsplanen krævede til en landkrig. Den 29. april meldes fra BBC muligheden for, at KLA-hæren bruges til landkrigen med støtte fra NATO. Dette afvises dog uden videre fra regeringskredse i Paris med henvisning til, at KLA’s ledere er simple gangstere.

Med NATOs (også) folkeretsstridige olieembargo mod Serbien i tillæg uden i øvrigt besluttede, virk-ningsfulde modforholdsregler og også på tværs af FN, Rusland og flere EU-lande syntes medie-fore-stillingen at nå nye højder efter fejringen af NATOs 50-årsdag i 1999.

Samtidig satte det internationale samfund sin lid til en ændret holdning i eller en ændret rolle for Rusland. Det skete samtidig med, at IMF ydede Rusland, der ellers var gået i total betalingsstandsning vedrørende statsgælden, et tillægslån på 31 mia. kr. Rusland udgør ingen reel trussel, melder alle TV-reporterne, fordi Rusland til stadighed mangler midler. Se alle landene i EU har også enorm statsgæld, så her er klart finansieringsproblemerne også. Kan man så sige, at EU heller ikke er reelt beslut-ningsdygtigt? USA er i øvrigt i næsten samme situation. Vi havde til gengæld flere gange hørt repræ-sentanter for Council On Foreign Relations, Royal Institute of International Affaires, fra Den Trilate-rale Kommission udtale sig i medierne om planer og strategi i Kosovo-krigen, men i mindre klare vendingen end Naumann.

Selvom den anden mulighed var, at Kosovo-albanerne bragtes tilbage, når og hvis ”verdenssam-fundet” havde erobret Kosovo til dem og muligvis fjernet serberne og evt. de 25 øvrige nationaliteter fra denne sydlige provins af Serbien (Mussolinis Stor-Albanien?), så havde man trods alt skabt præcedens med de 1500, der skulle til Danmark i den første bølge. Senere blev tallet planlagt øget til 300 om ugen – hvilket var mere end 10 gange så mange som den første bølge. Følelsespornografien virkede overraskende effektivt. Slutresultatet blev hen ved 45.000.

 

Problem – Reaktion – Løsning:

Lav et problem, vent på reaktionen, løs problemet ....  så situationen efter problemløsningen er nærme-re den hemmeligt lagte plan. Så kan vi vælge mellem et multietnisk Europa eller mere følelsespor-nografi og i tillæg måske få krig begyndende i Mellemøsten.

”Det internationale samfunds” fjende i Vesteuropa vil vel først og fremmest være de grupper og enkeltpersoner, der ikke tror på løgnene fra NATO-satelitterne med rekvirerede ”verdenssamfunds-kommentarer” (især ikke nåt billeder og tekst afviger helt vildt) og de, der i tillæg heller ikke tror på et multi-kulti-Europa a la Eks-Jugoslavien .

Hver eneste uge under Kosovo-krigen målte bl.a. tyske institutter vælgernes indstilling til den planlagte Europahær. Tilslutningen var stødt voksende. Bare vent til USA trapper ned og trapper op andre steder, nu kommer der i øvrigt danske og tyske ”Jenser” eventuelt kommer hjem i ligposer fra de internationa-le krigsaktiviteter.

Medens specielt venstrefløjen herhjemme klager over omgåelsen af ét mere af Danmarks såkaldte forbehold, EU-krigssamarbejdet, tager NATO (d.v.s. sige fortrinsvis USA, men d.v.s. Det halvhem-melige Netværk) over fra et i realiteten dybt splittet EU.

En journalist spurgte en repræsentant for C.F.R. i forsommeren 1999, om det i grunden ikke var meget sigende, at Bill Clinton, Gerhard Schröder, og (NATOs tidl. generalsekretær) Javier Solana alle tre var militærnægtere, da de burde have forsvaret deres egne lande. Svaret var ligegyldigt; noget med: ..de var kommet på bedre tanker.

De første efter disse bedre tanker angrebskrig på Balkan mod et suverænt land, der før angrebet havde Europas trediestærkeste hær, et angreb 100 pct. i strid med hele Folkeretten, i strid med NATOs og FNs charter, i strid med bl.a. Amerikas forfatning (ifølge ”Abuse of War Power Act” af Ron Paul, der repræsenterer Texas’ 14. distrikt i Kongressen) og i strid med Danmarks Grundlov. En krig, hvor top-politikerne og deres standins vel at mærke tilstræber at styre næsten alle detaljer i krigsoperationerne, så politikerne lider så lidt skade som muligt blandt deres vælgerne.

Blødt brød, bløde bomber, blød i bolden .... tilsyneladende! For så vidt havde den bløde biskop Keld Holm i Århus på TV 2 velsignet bomberne over Serbien. Bare rolig, de er ikke blevet mere humane; levebrødet og wienerbrødet og magten er fortsat sagen.

Der var en enkelt korporal, der gjorde det næsten lige så skidt....også i Jugoslavien, selvom hans propaganda nok var lidt mere overbevisende.

En enkelt afsluttende detalje, som også vil afsætte sine virkninger, er regningen på Balkan-krigen. 1½ mia. kr. om dagen i den første måned. Denne regning sender U.S.A. til europæerne, ligesom de sendte regningen for Golfkrigen til Kuwait og Saudi-Arabien. Nu er Kongressen kommet tilbage fra forårs-ferie til Washington. Den korte krigsoperation var alligevel en illusion. Nu kan EU måske så tage over.

Den 3. juni fik jeg oplyst af en såkaldt konservativ politiker, der var opstillet til Europa-parlaments-valget, at suverænitetsprincippet, der har været gældende siden den Westfalske Fred efter Kejserkrigen i 1600-tallet nu er brudt helt bevidst, fordi “menneskerettighederne” nu skal være gældende.

I bladet "The Economist" 5. september 1992 s. 8 kan man læse den bosniske præsident Izetbego-vic´s manifest, der bl.a. lyder som følger:

"Der kan ikke blive tale om nogen fred eller sameksistens mellem Islam og ikke-muslimske sociale og politiske institutioner. Den islamiske bevægelse skal og kan tage magten, så snart den er moralsk og antalsmæssigt stærk nok til det, ikke blot for at ødelægge den ikke-islamiske magt, men også for at bygge en ny islamisk magt op i stedet.”

Det er værd at betænke, at det var det såkaldt kristne Vesten, der med NATO bombede denne Izet-begovic og dermed Islam til magten. Det samme skete i 1998-1999 i Kosovo, da ”den islamiske bevægelse var antalsmæssigt stærk nok”, og sidste år var Makedonien stærkt truet på samme grund-lag og her har vi heller ikke hørt det sidste. Hvornår er det Allahs vilje, at det samme skal ske i Danmark?

Flere Kosovo-flygtninge til Danmark, efter særlov:

Om Kosovo-albanerne (maj 1999) skulle spredes til Vesteuropa i stor stil var et spørgsmål. Der skete en sortering i begyndelsen, hvor 1500 udvalgte Kosovo-albanere skulle til Danmark. De reelle sorterings-kriterier kunne være interessante at kende nærmere. Det var flere gange blevet fremhævet, at de udvalgte skulle være dem, der har mest behov. Sådanne 1500 skulle man vel hurtigt kunne udvælges i 500.000(?). Den 26. april 1999 kom TV 2 Nyheder så til at tale over sig: ”De 45 udvalgte indtil nu (efter en uge på stedet) havde alle tilknytning til Danmark.” Vi tolkede dette derhen, at når de to år under nød- eller særloven er gået, kan de søge fast ophold, fordi de har familie i Danmark. Vi skulle ikke vide det, men vi er ved at være erfarne med medieløgnene, meget på vagt og vi kender også Godhedsindustriens egne behov for fast beskæftigelse.

Stærke kræfter arbejdede ihærdigt på at få det antalsmæssige i orden. Et politisk parti gjorde opmærk-som på, at Thomas Strøbech havde oprettet en hjemmeside, ”Ticket to Denmark” (Billet til Danmark), som hjalp med til proforma-ægteskaber, hvorved udlændinge kan hjælpes til Danmark. Det er for-mentlig kun danske kvinder, der kan hente fremmede ægtefæller, for de muslimske kvinder må ikke ægte de ”vantro” danske mænd. Thomas Strøbech håbede på en sådan rift om ideen, at der bliver bun-

kebryllupper i Fælledparken.

Under besættelsen var der feltmadrasser (danske piger, der var kærester med tyske soldater).

Thomas Strøbech var dengang ansat i Integrationsministeriet, så han mener vel, at hans initiativ er et forsøg på at hjælpe til med integrationen. – Jeg foretrækker at kalde det ved dets rette navn, nem-lig landsskadelig virksomhed, som bør straffes som sådan. Jeg afventer at se, om integrationsmini-ster Bertel Haarder har hår nok på brystet til at afskedige manden på gråt papir. Hvorfor er det kun et enkelt dansk parti, som har gjort opmærksom på denne hæslige, moralsk og nationalt forkastelige aktivitet?

Udlændingestyrelsens medarbejdere måtte ned og besigtige flygtningene – ”det internationale sam-fund” kunne nemlig ikke sig påtage den særlige danske opgave med at finde familie til herboende alba-nier.

Så den 30. april kunne Jørgen Chemnitz, Dansk Røde Kors ikke lade være. I TV 2 Østjylland kunne han så berette i reportage fra Randers Kaserne, der ikke var råd til at drive, men ombygge for 8 mill. kr.: ”De første dage skal flygtningene slappe af....og friholdes for journalister... De skal bl.a. møde deres venner og pårørende,” sagde Chemnitz. Derfor tog det så lang tid af finde 1500 blandt ½ mill, der ellers stod med et akut behov for hjælp ifølge samme medier. Man skulle finde nogle der egner sig til mere permanent ophold og beskæftigelse for Godhedsindustrien. Glem ikke Strøbech.

Den 2. maj var der en sigende reportage på en af de danske kanaler (vi har ikke fået noteret hvilken). Et indslag om albanere, der tog over til Syditalien på tre kvarter ved at betale 3000 kr. Jo, man tog san-delig vel imod dem i Italien, hvor der ellers ikke er noget at byde på. Til gengæld, blev det fremhævet, stod italienerne og ”de humanitære” vældig til rådighed med assistance for dem, der ville videre til en ny destination. Slutbemærkningen faldt, medens vi så en busfuld albanere tage afsted: ”Nu er de ikke flygtninge mere; nu bliver de til nye nordeuropæere”, meldte reporteren. Hensigten skjultes ikke læn-gere. Om ansvaret kræves en dag, får stå hen.

De ledende var i øvrig også dengang opsatte på at få så mange muslimer som muligt med fast ophold i Danmark. Førsteprioriteringen har Godhedsindustrien. I dette perspektiv blev tidligere general Nau-manns bemærkning på tysk ARD-TV (se ovenfor) lettere at tolke rækkevidden af.

Under krigen i ”kludetæppet” Bosnien-Herzegovina skete udvælgelsen bl.a. ved bestikkelse af ”de danske humanitære.” De danske medier omtalte dette meget kortfattet, og der skete naturligvis ingen opfølgning. Nu har vi afsløret Strøbech, som ét eksempel.

 

Kosovo-krigspropaganda - Løgn over løgn:

 

Løgn: Nato måtte angribe serbiske mål, fordi Præsident Slobodan Milosovic ikke ville forhandle om Kosovo.

 

Sandhed: Da ”fredssamtalerne” førtes i Frankrig i februar 1999, indrømmede Madeleine Albright, US Secretary of State, at der ikke have været noget tilbud om ”forhandlinger.” Der var i stedet tale om et ultimatum med krav om, at serberne skulle gå ind på følgende: 1) Kosovo skulle garanteres autonomi, 2) 30.000 Nato-soldater skulle udstationeres i Kosovo til at sikre denne autonomi, 3) NATO skulle organisere en folkeafstemning, hvor der skulle stemmes om uafhængighed for Kosovo. Serberne accepterede det første krav, afslog nummer to og tre som en krænkelse af Serbiens suverænitet.

 

Løgn: NATO bomber serberne (og montenegrinerne, albanerne, ungarerne, romanerne (sigøjnere, ikke-rumænerne) og andre 22 folkeslag, der bor der på grund af deres bekymring for ”etnisk udrens-ning” og menneskelige lidelser.

 

Sandhed: NATO-medlemsla