8. Kapitel

Hvad kom fřrst, hřnen eller ćgget?

De skćve udviklinger er mange tilbřjelig til at sřge i tankernes, ideernes og isćr ideologiernes verden. Efter min vurdering er det klogest se pĺ, hvad magt i grunden er og derefter se pĺ ideologernes mak-vćrk.

De ideer og de ideologers makvćrk, der passer ind i tegningen hos magthaverne direkte eller indirekte vil altid nyde fremme. Camouflage-forklaringer har man sĺ ansatte eksperter til at opfinde. Nĺr ide-ologien bliver statsfinansieret eller internationalt finansieret, sĺ bliver den farlig:

Zaren slog sig i třjret pĺ Wiener-kongressen 1814-1815 efter Napoleonskrigene ved Europas sćregne opdeling og fremtidsplanen for Europa. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var olieudvindingen i Rusland ved at overhale olieproduktionen i monopolisternes U.S.A.[1] Rusland var faktisk ved lige netop i den periode at udvikle sig hastigt vćk et fattigt agrarsamfund. Sĺ kom revolutionen i 1917, Zar Nicolai den Anden og hans familie myrdedes pĺ ordre fra de nye magthavere[2] 17. juli 1918.

Nĺr det drejer sig om magt, er eneret altid at foretrćkke, med eneret kan der ikke vćlges. Monopol, monopson, betyder henholdsvis én udbyder, én opkřber. Magthavere i et Ét-Parti-System - med befolkningen (=arbejderen/forbrugeren/familiemennesket/ samfundsborgeren) holdt i jerngreb - kan nemt komme til at mangle investorer.

Et uspoleret barn pĺ 10 ĺr kan umiddelbart fortćlle dig, at et sĺdant system i alle tilfćlde sĺ vil fĺ brug for en god bankforbindelse. Sĺdan kalkulerede nogle fĺ bankbillionćrer i U.S.A. ogsĺ.

Til de andre var der skrevet 28 imponerende bind[3], mest indeholdende volapyk eller heksekunst, om man vil (se i řvrigt under "Det nye menneske"). I 1930-erne kunne man for markedsfřringen křbe smĺ hćfter med titler som "Karl Marx In Fünf Minuten.” Sĺdanne skrifter hjalp dengang mange ubefć-stede sjćle til den sande forstĺelse af verdenshistoriens vel nćststřrste og vel nćstbedst planlagte fup-nummer.

De 15-20 pct., som skal flyde ovenpĺ i totalitćre systemer, d.v.s. styre og kontrollere og udřve magt over de andre, skal nok fĺ det, de har behov for, selv i en sĺ syg indretning. Ineffektivitet og super lav produktivitet er her ingen hindring taget i betragtning, at de internationale altid er parate til at spille med, hvis det passer ind i tegningen. At sĺdanne indretninger ogsĺ egnede sig til, at fĺ Vestens befolk-ninger til at rette blikket vćk fra det egentlige fremmede sagerne betydeligt. Tryllekunstneren afleder ogsĺ tilskuernes opmćrksomhed fra det egentlige.

Men nu skal du ikke tro vores system er meget forskelligt fra et totalitćrt regime. Lćs f.eks. Jussi Merklins bog fra 1980, "Demokratiet undergraves ovenfra", udgivet pĺ forlaget Rosenkilde og Bagger. Her er de danske bureaukratiforhold og ministeriekommunikationen i 1970-erne beskrevet med stor indfřling af en intern aktřr, der fik "kćrligheden at fřle", fordi han valgte sandheden, medens han var i systemet. For at fĺ Sovjetunionen (= monopolstaten) op omstyrtedes samfundet, produktionen beslag-lagdes og bureaukratiet fik den fřrende rolle i samfundet. Dette fřrte straks til et mangelsamfund for 75-80% af befolkningen, ogsĺ fordi prioriteringen ovenfra ensidigt rettedes mod magthaverne og bureaukraterne (20-25%) og deres behov for luksus og magtkonsolidering.

Vejen til undergangen for Danmark

I Danmark (og dernćst Vesteuropa i řvrigt) beslaglagde man gradvist forbruget for at sikre en stadigt střrre offentlig sektor styret af bureaukratiet, der er i den fřrende rolle i alle totalitćre systemer[4]. Dette fřrte ikke řjeblikkelig til et mangelsamfund. Dernćst blandede staten sig i mere og mere i produktionslivet med skat, kontrol, overvĺgning m.v. og til sidst tilskud, ekspropriation og falske penge eller veksler pĺ vore ufřdte břrn. Fornuften kunne ikke klare mere tyranni, og sĺledes fremstĺr nu nćsten alle centrale dele af produktionslivet med monopol, delvis monopol eller oligopol (én eller nogle fĺ store udbydere) eller pĺ forbrugssiden monopson.

Dette fřrer per automatik til et mangelsamfund den dag de fast indarbejdede underskud hos stat og kommuner og samhandelsunderskuddene ikke lćngere finansieres.

Husk truslerne mod Sverige og ogsĺ mod Finland i forbindelse med EU-overtalelsen, og fremmede sta-ters borgere har nu ogsĺ overtaget nćsten hele den offentlige sĺkaldte velfćrd, der i virkeligheden blot er en ringere udgave af borgerskabt velstand. Borgerne betaler den i řvrigt selv, men alt for dyrt. Hvordan kunne der drives sĺ meget gćk med os? Havde der vćret orden i Danmarks řkonomi, havde det ikke med f. eks. de fremmede som sidste redskab vćret muligt at fortrćnge danskerne.

Danskerne havde pĺ grund af gćlden i 1960-erne - den falske eller den ćrlige - mĺttet aflevere noget af deres private forbrugsmulighed til kreditorerne, men danskerne havde da aldrig frivilligt afleveret det hele og Danmark til de fremmede og magthavernes forgodtbefindende. Derimod kan de řverste bort-skćre det overfřrte private forbrug og det offentlige forbrug fra danskerne og give det og dermed lan-det til fremmede magter.

Offentlige udgifter til indvandringen[5]

Forfatteren, der er modstander af de officielle lřgne, udarbejdede et belastnings-budget helt svarende til, hvad bruges af i f. eks. Sygehusvćsenet, nĺr ydelsesmćngde og tyngde skal opgřres i mangel af bedre grundlag. Dette belastnings- eller tyngdebudget bygger pĺ myndighedernes egne oplysninger om dette og hint, og sĺ er det blot sammenstykket med střrste forsigtighed (se nedenfor).

Desvćrre er udlćndingepolitikkens regning 10 gange střrre, end de bevillinger staten skiltede med indtil 1993. Nu kan lřgnen ikke bruges lćngere; det betyder ikke sandheden sĺ accepteres og prć-senteres af myndighederne, hvis pligt det er at oplyse sandt herom. Man sřger for en tid i stedet at holde lidt lavere profil - som det kaldes i signalsproget - kritikerne skal sĺ adgangsforhindres behřrigt til medierne. Det sidste er i grunden meget enkelt. I 1995 kunne vi beregne, at der brugtes mellem 70 og 90 mia. kr. pĺ fremmedes tilstedevćrelse her i Danmark, i 1997 og 1998 mere 100 mia. kr. i offentlige udgifter. Tidligere statsminister Poul Schlüter, der sad sidder i EU-Parlamentet og jćvnligt optrĺdte sammen med Carnegie Foundation (mere under "Det nye menneske"), bestemte at danskerne ikke skulle kende regningen pĺ det samlede gilde, der tilsyneladende ikke er planlagt at skulle slutte fřr det ender med krig, melder bl.a. en rettroende tyrkisk muslim, bosat i Danmark.

SOCIALMINISTEREN SLĹR ALARM

Jyllandsposten 10. september 1999

Hver tredje pĺ bistand er indvandrer

(i 2003 er 40 pct. modtagerne indvandrere)

Uddrag (af Internet-fil: www.lilliput-information.com/ok.html):

30 procent af gruppen pĺ langvarig kontanthjćlp er indvandrere (1999). Mens danskerne i stort tal kommer i arbejde (mit: meldes det), havner flere indvandrere pĺ bistand. Kommunerne mĺ udvikle mere mĺlrettede tilbud, siger socialminister Karen Jespersen.

Indvandrere udgřr kun 6 procent af befolkningen, men hele 30 procent af dem, der modtager lang-varig kontanthjćlp. Jo lćngere folk er pĺ bistand, desto střrre andel er indvandrere.

Det fremgĺr af nye beregninger, som Danmarks Statistik har foretaget for Socialministeriet. Karen Jes-persen ser tallene som et produkt af 'mange ĺrs forsřmmelser', hvor politikerne blot lod folk i bistands-systemet passe sig selv:

'Kommunerne mĺ tage den tunge gruppe af kontanthjćlps-modtagere alvorligt ellers udvikler det sig til en skamplet pĺ vores samfund. Det er afgřrende, at man tager fat om dem, stiller krav og kommer med tilbud, der er bedre tilpasset til denne gruppe', siger socialministeren.

'Mange steder er indvandrerne kommet bagerst i křen ved tilbud om aktivering, fordi det er svćrt. Mĺske har der ogsĺ vćret misforstĺet solidaritet - man syntes at det var synd, gav dem en check og lod dem passe sig selv'.

'Arbejdsgiverne er ogsĺ nřdt til tage deres sociale ansvar alvorligt. Det er disse indvandreres břrn, der vokser op med risiko for at blive gadebander. Lřsningen pĺ de aktuelle problemer er nok sĺ meget, at folk kommer i arbejde og kan forsřrge sig selv', fastslĺr socialministeren. Tydeligt sprog.

Tallene taler da ogsĺ deres tydelige sprog. Indvandrerne udgjorde 17 procent af dem, der har vćret pĺ kontanthjćlp under et ĺr. 26 procent af dem pĺ bistand i 1-2 ĺr. Og hele 30 procent blandt dem pĺ kon-tanthjćlp over 2 ĺr.

To procent af indvandrerne kommer fra EU og Norden og yderligere to procent fra Řsteuropa. Men langt de fleste er fra sĺkaldte 'mindre udviklede lande'. Anden-generations-indvandrere tćller ikke med, da de er fřdt i Danmark og dermed regnes som 'danskere' (mit: hvad de ikke er).

Mens antallet af kontanthjćlpsmodtagere med dansk baggrund falder, stiger antallet af indvandrere:

'Vi ser, at den sociale indsats fungerer overfor mange danskere. Firkantet sagt risikerer vi, at det sociale system i stigende grad bliver et system for folk med fremmed baggrund. For nylig fik vi tal for kvinde-krisecentrene, hvor omkring en tredjedel af klienterne er mennesker med en fremmed baggrund,' siger Karen Jespersen.

Hun fremhćver sidste ĺrs integrationslov om en forstćrket indsats overfor nye flygtninge og indvan-drere. Den nćste store opgave bliver dem, der allerede har vćret her i en ĺrrćkke.

Den hřje ledighed blandt indvandrerne bliver blandt andet en sag for de nye sociale koordinations-udvalg, der i de enkelte kommuner samler forvaltning, lćger, erhvervsliv og fagbevćgelse ....

* * *

Information om Danmark

Undervisningslektion i national immigrations-řkonomi

NR. 1

I ovenstĺende uddrag af artikel vil vi isćr hćfte os ved fřlgende oplysning:

”Indvandrere udgřr kun 6 procent af befolkningen, men hele 30 procent af dem, der modtager langvarig kontanthjćlp”

Vi tager dem pĺ ordet, selvom de 6% skulle rettes til 10% i 1999 og 15-17% i 2003. Kan denne oplysning forklares nřjere?

1. Indvandrerne som gruppe har en střrre andel, der modtager bistandshjćlp end tilsvarende dan-skerne har.

2. Indvandrere har en střrre andel af deres gruppe f.eks. m.h.t. alder, der kunne komme i gruppen af bistandsklienter. Alderfordelingen er meget anderledes i fremmedgruppen.

Hvis ikke 1 og/eller 2 var gćldende, sĺ ville 6 pct. af indbyggerne ligeledes have 6 pct. af samtlige bistandsklienter. Vi kan ogsĺ sige, at disse 6 pct. modtager bistandshjćlp, som om de udgjorde 30 pct. af indbyggerne. I 1993 tegnedes tilsvarende billede af forholdene i Ĺrhus:

Oplysninger om fremmedbelastningen pĺ enkelte felter kan f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersřgelse her viser sĺledes, at 87% af flygtningene bliver varige bistands-klienter, og blandt de resterende 13% er mange under uddannelse eller modtager anden form for střtte. En opgřrelse fra Ĺrhus viser ogsĺ, at udgifterne til flygtninge pĺ kontanthjćlp er fordoblet pĺ fem ĺr og i 1993 udgřr 19% af den samlede kontanthjćlpsudbetaling (se Ugebrev Mandag Morgen nr. 4/1993).

Oplysningerne her er af en anden type, idet der ikke ses pĺ andelen af fremmedgruppen, der modtager bistandshjćlp. Der ses derimod pĺ andelen af de samlede udbetalinger.

Omkring samme tidspunkt oplyste medierne netop, at de 6 pct., som de fremmede dengang udgjorde (officielt) af indbyggertallet i Ĺrhus, hćvede de 30 pct. af bistandshjćlpen. Men bemćrk at denne problemstilling ikke nřdvendigvis er den samme som den i ovennćvnte artikel.

Havde det vćret denne oplysning, som socialministeren nu havde givet om forholdene i landet som helhed, skulle et muligt forklaringselement mere have vćret inddraget:

3. Indvandrere udbetales i gennemsnit mere i bistandshjćlp end den gennemsnitlige danske bistands-klient.

Ser vi nu pĺ forklaringerne 1, 2 og 3, og samtidig landets samlede offentlige udgifter, sĺ er det muligt skřnsmćssigt at tegne et billede af fremmedbelastningen. (De ansvarlige kunne ogsĺ have brugt per-sonnummeret, men det vil de ikke.) Her skal det huskes, at udgifterne ikke bare drejer sig om udbeta-linger, men ogsĺ om service og dermed funtionćrudgifterne m.v. Vi er sĺ heldige, at der netop findes en opgřrelse af nationens samlede offentlige udgifter – uden hensyntagen til de forskellige refusions-ordninger, d.v.s. ordninger, der gĺr ud pĺ, at staten og eller andre kommuner helt eller delvis dćkker kommunens udgifter ind. Vi skal have fat i det offentliges funktionelle udgiftsfordeling.

Det skal understreges, at de omtalte 6% indvandrere som socialministeren omtaler pr. 1999 ikke stemmer med vore korrigerede opgřrelser af indvandrerantallet i Danmark. Procentandelen var snarere henved 10% i 1999, nĺr de naturaliserede og deres břrn medregnes.

Det er heller ikke lykkedes for davćrende Socialminister Karen Jespersen at definere en dansker efter Grundloven eller Indfřdretsloven i JP-artiklen:

En dansker er dansk statsborger og mindst én af dennes forćldre er bĺde dansk stats-borger og fřdt i Danmark.

Andelen af fremmede i Danmark er sĺledes hen ved 10 pct. (i 1999) af indbyggertallet. Dette bekrćftes ogsĺ indirekte af kriminalitetsopgřrelsen (1994) fra Rigspolitichefen. Sĺfremt de 6 pct. havde vćret den korrekt andel ville f.eks. asylsřgere have vćret 15-18 gange mere kriminelle end danskerne. Dette er imidlertid en vild overdrivelse. Nĺr der er flere til at dele den registrerede kriminalitet, er den enkelte i gennemsnit selvsagt ikke mindre tilbřjelig til kriminalitet. Vil du have dette uddybet nćrmere, nu mange ĺr efter, sĺ lćs opfřlgningsartiklen:

http://www.lilliput-information.com/indv.html

Du kommer tilbage ved at lukke den, nĺr du har lćst.

Dette er ogsĺ fuldstćndig pĺvist pĺ: http://www.angelfire.com/ct/unionism/kraka.html

Du kommer tilbage ved at trykke pĺ tilbage, nĺr du har lćst fćrdig.

Ved beregning af fremmedbelastningen skal der ikke alene opregnes de direkte henfřrbare omkost-ninger, d.v.s. omkostninger som mĺlgruppen helt separat giver anledning til. De fremmede belaster alle poster med enkelte undtagelser. Det er sćromkostningerne, d.v.s. de omkostninger, der ikke ville vćre pĺ kommunens eller statens budget, sĺfremt de fremmede ikke var her. Tidligere har man kunnet beregne, hvor meget studenter, de ćldre og břrn optager af kommunaludgifter i Ĺrhus Kommune. Pĺ

landsplan har man ogsĺ brugt tyngdebudgetter i sygehusvćsenet. For omrĺderne, hvor udgifterne ikke direkte kan udskilles, bruges mĺlgruppeandelen, behandlings-/ressource-/udgiftstyngden og evt. over-hyppighed som retningspil for fordelingen af udgifterne pĺ fremmede pĺ den ene side og řvrige udlćn-dinge og danskere pĺ den anden side.

Et par eksempler:

Hvis mĺlgruppen f.eks. udgřr 12%, og tyngden ved sagsbehandlingen/plejen/ servicen/ taksten er 1,75, men hyppigheden[1] den samme, bliver forholdstallet f.eks. 12% x 1,75 = 21%. Her kunne det f.eks. dreje sig om en břrnehave. Vedr. bistandshjćlpen har man flere gange tidligere oplyst prćcist fra Ĺrhus Kommune til nyhedsbureauerne. Man skal vćre opmćrksom pĺ, at mĺlgruppen har skiftende andele, fordi aldersfordelingen er sĺ forskellig i fremmedgruppen i forhold danskernes aldersfordeling. Sĺledes kan indvandrerne godt have 18% af břrnehavebřrnene, selvom indvandrerne udgřr samlet 10% alt i alt.

I oktober 1998 oplyste Ĺrhus Kommune, at 2/3 af socialbedragerierne med bistands-hjćlpen udfřres af indvandrere og asylanter, d.v.s. 67%, hvor mĺlgruppeandelen var 10%. Det er 6,7 gange střrre samlet tyngde end svarende til deres andel af indbyggertallet pĺ 10%. Hyppigheden eller udgiftstyngden[2], hvormed udlćndinge optrćder som bistandshjćlpsmodtagere er godt 4 gange deres mĺlgruppeandel, altsĺ 40% [3]. Dermed kan det konkluderes, at udlćndinges overhyppighed eller overvćgt ved denne form for kriminalitet altsĺ er 67/40 = 1,7.

Den nedenfor anfřrte funktionelle fordeling af de offentlige udgifter finder vi i Statistisk Ti-ĺrsoversigt, 1999, fra Danmarks Statistik.

Statistisk Tiĺrsoversigt, 1999

fra Danmarks Statistik indeholder fřlgende udgiftsoversigt:

Funktionel fordeling af udgifter i offentlig forvaltning og service

(mio.kr.) efter funktion og tid. (her medtaget enkelte finansĺrs udgifter)
Ĺrstal	1993	1995	1997	1998

I alt (mio kr.)	549836	603283	637683	652709
Funktionsfordelte udgifter i alt	484796	537169	573308	591157
Overordnede offentlige tjenester	65485	71571	77505	82625
Generelle offentlige tjenester	39436	43456	47743	52544
Generel administration	16831	18525	19844	21330
Forholdet til udlandet	20986	23002	25460	28912
I řvrigt	1619	1929	2439	2302
Forsvar mv.	17789	18309	19410	19124
Offentlig orden og sikkerhed	8260	9805	10352	10957
Samfundsmćssige og sociale forhold	371127	415357	441775	454740
Undervisning	68752	73616	83432	88492
Folkeskole og lignende	28756	30922	35279	37796
Ungdomsuddannelsesniveau	13328	16206	18288	19243
Hřjere og videregĺende uddannelse	13993	15302	16009	16823
Voksen- og efteruddannelse	10144	8229	10718	11795
Tjenester knyttet til uddannelse	733	651	681	688
Administration	1758	2226	2386	2071
I řvrigt	40	79	71	76
Sundhedsvćsen	50310	52743	57480	59965
Hospitaler mv.	36083	38576	42390	45044
Individuel sundhedstjeneste	13142	13131	14269	13840
Administration	708	771	793	902
I řvrigt	378	266	28	179
Social tryghed og velfćrd	229277	264128	273839	278843
Sikringsydelser	166672	194920	196315	*197826*
Velfćrdsforanstaltninger	55081	60628	68075	71196
Administration	7501	8522	9376	9722
I řvrigt	23	58	73	98
Boligforhold mv.	9310	8877	9469	9770
Boligforhold	6994	5674	5721	5857
Samfundsplanlćgning	440	887