Den 4. september 1996 stod fřlgende opgřrelse at lćse i Jyllands Posten:

Kriminaliteten blandt unge (under 18 ĺr) i Ĺrhus:

Břrn og unge under 18 ĺr, der (i Ĺrhus) har overtrĺdt straffe-, vĺben- eller narkotikaloven :

Ĺr	1993	1994	1995
Danske mćnd	255	272	209
Danske kvinder	75	102	65
Fremmedsprog. Mćnd i procent i alt	123 (26,1%)	125 (24, 1%)	121 (29,2%)
Fremmedsprogede kvinder i procent af i alt	19 (4,0%)	19 (3,7%)	20 (4,8%)
I alt danske og fremmede	472	518	415

Det oplyses i samme artikel[8], at fremmedgruppen under 18 ĺr udgřr 10% af alle i Ĺrhus under 18 ĺr.

Af dette fřlger, at den mćngde forbrydelser de fremmede unge har begĺet i ĺrene 1993, 1994 og 1995 udgřr i procenter af alle forbrydelser udfřrt af unge under 18 ĺr inden for disse kriminelle gerninger:

1993 1994 1995

30,1% 27,8% 34,0%

Det skal oplyses, at fremmedopgřrelsernes kvalitet i byen Ĺrhus ligger langt over kvaliteten pĺ landsplan. De naturaliserede og deres efterkommere figurerer ganske vist under danskerne, hvilket nedtoner tallene lidt i fřlgende konklusion.

Da den fremmede aldersgruppe i Ĺrhus udgjorde 10%, har de fremmedes overkriminalitet sĺledes vćret fřlgende:

Ĺr 1993 1994 1995

3,01 gange 2,78 gange 3,4 gange mere kriminelle

I september 1998 oplyser Ĺrhus Kommune, at de fremmede stĺr for 2/3 af bedragerierne med de offentlige forsřrgelsesydelser (lćs ovenfor). De udgřr 12 pct. af indbyggertallet, nĺr de naturaliserede og deres břrn medregnes. Her er overhyppigheden sĺledes mellem 5 og 6, hvis fremmedopgřrelserne fra Ĺrhus Kommunes Statistiske kontor stemmer. Disse er faktisk nogle af de bedste i landet.

Ovenstĺende hyppigheder svarer meget nřje til vor ovenfor anfřrte korrigerede opgřrelse af krimi-naliteten pĺ landsplan inden for disse kriminelle gerningskategorier. At de fremmedes tilbřjelighed til kriminalitet skulle variere fra Ĺrhus til Křbenhavn i samme aldersgruppe ansĺ vi heller ikke for realistisk. I sidstnćvnte er aldersgrupperingen ikke medtaget; men det er uden afgřrende betydning ved besvarelsen af spřrgsmĺlet om "kriminalitet og indvandring?" Forfatterens spřrgsmĺl om den Tvćrgĺende Analyse af Kriminaliteten i Danmark til justitsmyndighederne via retspolitisk ordfřrer i folketingsparti er gengivet pĺ de nćste fire sider sammen med svaret fra Justitsministeriet.

Spřrgsmĺl til de ansvarlige pĺ baggrund af den Tvćrgĺende Analyse af Kriminaliteten, Infor-mation om Danmark, den 8. november 1995:

I perioden 1980-1994 har 58.048 (indtil 1999: 97.435) opnĺet dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvoraf 72% eller 41.783 vedrřrende bosatte fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. Disse tal drejer sig om voksne. Medregnes břrnene, hvoraf mange er vokset til, bliver tallet 100-150% střrre.

Bliver kriminalitetsopgřrelserne pĺ denne baggrund indrettet sĺledes at det fremgĺr, om sigtelserne vedrřrer naturaliserede?

Spřrgsmĺl 1 aktualiseres yderligere af, at unge kvinder, som er břrn af naturaliserede, i disse ĺr begynder at fřde břrn, der uanset sprog, kultur og faderen er at betegne som danske efter definitionen pĺ en dansker.

Antallet af "asylsřgere" indgĺr i Rigspolitiets kriminalitetsundersřgelser for ĺrene 1993 og 1994. Antallet i denne kategori angives for de to ĺr til henholdsvis ca. 21.000 og 20.242.

Det er pĺvist i den foreliggende gennemgang, at disse antal ikke kan inkludere alle asylanter herunder asylanter under integration i de pĺgćldende ĺr.

Da der ikke foreligger offentligt tilgćngelige opgřrelser af asylanter refererende til faste tidspunkter, řnskes nćrmere prćciseret pĺ hvilket grundlag antal "asylsřgere" som delpopulation i kriminalitetsopgřrelsen/undersřgelsen sĺ er valgt. Nĺr antals-angivelserne i undersřgelsen fřrer til en systematisk overvurdering af asylanters kriminalitet, forventes personoptćllingsfejlen da rettet og det samlede befolkningsregnskab bragt i orden?

Tages fremover initiativ til, at beskrivelser af kriminaliteten ved sigtelser foretages sćrskilt for hver kategori af kriminelle gerninger og ikke samlede antal for dette og hint i forhold til en delpopulation?

Nĺr Nyt fra Kriminalforsorgen i sommernumrene 5, 6 og 7 1994 kan oplyse, at andelen af indsatte udlćndinge i vore fćngsler i pĺgćldende ĺr udgřr 10-12% og samtidig oplyses fra interne kilder i fćngselsvćsenet, at andelen i de af vore fćngsler, hvor de hĺrdest straffede er indsatte, udgřr fra 28 til 32% af det samlede antal indsatte, skal denne divergens sĺ tilskrives en spredning i andelene pĺ de enkelte institutioner?

Eller skal den ogsĺ betragtes som en opgřrelsesfejl, idet de 28-32% prćcis svarer til vore beregnede overhyppigheder blandt udlćndinge ved den grovere kriminalitet?

Sĺfremt kriminalitetsundersřgelsen p.g.a. fejl i populationsgrundlaget og/eller person-kategori-valget ikke lever op til videnskabskravene om adćkvans og entydighed, vil den da blive rettet, sĺ den viser et korrekt billede af kriminalitetsforholdene i Danmark herunder fordelingen pĺ fremmede og danskere?

Den 8. november 1995, med en enkelt ajourfřring i 1999

Et andet eksempel pĺ konsekvenserne af fejlindretningen:

"Indvandrere i Danmark, 1998"

Dette var titlen pĺ en udgivelse fra Danmarks Statistik, december 1998. Bogen indeholdt 125 sider fordelt pĺ 10 kapitler. Flygtninge er ikke lćngere et emne at tage op, for det viste sig de var indvandrere. Asylant-immigranter er rette betegnelse.

Problembehandlingen i denne gennemgang er da ogsĺ indrettet efter, at "gćsterne" nu skal betragtes som en fastboende del af befolkningen i Danmark. Udover antals-spřrgsmĺlet og nogle tćnkte, derfor ukontrollable opregninger, sĺ gennemgĺs mest sammenligninger af en type, der kan kaldes den Eva Smidt'ske, hvor de fremmede sammenlignes ikke med resten af befolkningen, men med den samlede befolkning, hvori de fremmede ogsĺ indgĺr. Dette betyder sĺ, at eventuelle forskelle via sammen-lignings-metoden udjćvnes efterhĺnden, som der kommer flere og flere fremmede. Det er jo smart, for sĺ er den sĺkaldte integration tilsyneladende lykkedes, ogsĺ selvom den er mislykkedes (jf. Det Kriminalprćventive Rĺds Rapport, oktober 1998 behandlet i Danskeren, november 1998)

I 1991 indfřrtes en ny officiel mĺde at opdele befolkningen pĺ i Danmark - i indvandrere, efter-kommere og Řvrige. Dette giver lřbende (som meldt dengang) anledning til en mćngde forklarings-problemer og tvivlsspřrgsmĺl. Dels er det altid sĺdan, at fćnomener, der skal kunne opgřres over et lćngere tidsforlřb skal kunne sammenlignes fra ĺr til ĺr. Det kan de fortsat ikke. Vi fastholder at kategorierne, som anvendes i den svenske befolkningsopgřrelse var og er den bedste. Da der var opstĺet fejl i det danske befolkningsregnskab, hvilket vi gjorde opmćrksom pĺ gang pĺ gang, valgte man fra officiel side at indrette sig med nogle helt nye personkategorier. Nu erkendes det sĺ pĺ s.11 under definitioner og afgrćnsninger, at de kan vćre vanskelige at fĺ et overblik over. Nu opereres der sĺgar med potentielle (mulige) indvandrere og potentielle efterkommere. Helt centralt her er personnummerregistreringen, der skulle sćtte myndighederne i stand til at afgřre, om en person er det ene eller det andet. Der var dog ikke taget hřjde for indvandringen - eller ogsĺ var der!

Tag nu 2.102.926 bosatte personer, hvorom det ikke kan afgřres om deres forćldre er det ene eller det andet – simpel hen fordi forćldrene dřde fřr personregistreringen startede, eller fordi forćldrene var fremmede. Vi advarede om netop denne gruppe som fejlkilde. Her har man sĺ lavet en sĺkaldt supplerende optćlling, der ikke nćrmere redegřres for. Den skulle angiveligt vise, at af disse er 2.116 udenlandske statsborgere og ikke almindelige danske pensionister. Men her er man slet ikke nĺet frem til ordentligt dokumenteret klarhed endnu. Ellers havde denne dokumentation vel vćret prćsenteret. Nedenfor skal trćkkes et vćgtigt indicium frem i denne forbindelse. Det kan kun ske, fordi myndighederne mĺske ved en fejl har givet endnu en indrřmmelse.

Vi ved fortsat meget lidt om det samlede billede af befolkningsforholdene i Danmark. I de nuvćrende opgřrelser er der dog sket én forbedring i forhold til tidligere. 2. (og senere) generationsindvandrere tćlles nu med for sĺ vidt at begge forćldre i alle generationer har beholdt det udenlandske statsborgerskab (jf. řverst side 14). Men dette er typisk ikke tilfćldet. Vi under-stregede netop, at břrn fřdt efter forćldrenes naturalisationstidspunkt fejlagtigt medregnedes som danskere. Forudsćtningen for, at man ved at se pĺ registreret kan fastslĺ eller afgřre om den pĺgćldende er det ene eller det andet kan i en rćkke tilfćlde bero pĺ skřn (jf. Tabel 1. side 14 og afsnittet regler for klassificering af oprindelses-land s. 15). Landegrupperingen er heller ikke en ganske ubetydelig faktor. Den kan bruges til skabe den fornřdne usammenlignelighed, isćr nĺr udviklingen skal fastslĺs over en lćngere tidsperiode. Officielt vćlges nu "mere" eller "mindre udviklede" omrĺder, men denne gruppering kan skifte fra ĺr til ĺr. Blot én af konsekvenserne er, at dele af Sydřsteuropa og den gamle Sovjetunionen figurerer under kategorien "mere udviklede.” Andet kapitel beskćftiger sig med demografi – oplysninger vedrřrende befolkningsstatiske forhold.

Her blot et lille afslřrende indicium som lovet ovenfor. Se, vi fastholdt, da der i begyndelse af 1990-erne rĺbtes om babyboom blandt danskerne, at danske forćldre sćtter i gennemsnit 1,3-1,4 barn i verden. Det officielle antal var dengang 1,7-1,8, og sĺdan oplystes ogsĺ hvert ĺr fra DS. Vi fastholdt, at břrnene fřdt af de naturaliserede figurerede som danskere. Hvad ser vi nu? I tabel 2.1 side 18 angives for befolkningen som helhed 1,7-1,8 barn pr. kvinde. Aha, vi havde altsĺ ret. Indvandrerne fra de mindre udviklede lande fřder 3,2-3,5 barn hćvder samme tabel. Jamen, det er jo interessant.

Antager vi, at vores 1,3-1,4 barn pr. dansk kvinde er rigtigt (vi hentede tallet fra FN), sĺ skal vi passe pĺ, hvad vi skriver om det samlede antal fremmede i Danmark. Der er nemlig noget, der hedder matematik herunder et vejet gennemsnit. Lad os prřve, om vi kan:

(1,35 * X) + (1-X)* 3,35 = 1,75.

Af denne skulle fřlge, at X er 0,8. D.v.s. af de fřdende kvinder i Danmark, udgřr de danske og indvandrerne fra de mere udviklede lande 80%. Resten, de 20%, er fřdende kvinder fra de mindre udviklede lande. Dette er jo ikke helt uinteressant, heller ikke, selvom aldersfordelingen blandt de fremmede selvfřlgelig betinger forholdsvis flere yngre kvinder i fremmedgruppen. I bilagstabel 2A s.113 kan aflćses, at der bor 183.319 indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Dette tal udgřr sĺ 3,5 pct. af den samlede befolkning. Det kan ikke stemme med, at 20 pct. af de fřdende kvinder tilhřrende denne gruppe - heller ikke selvom der tages hřjde for en gigantisk aldersfordelingsforskel. Er det pinligt? Jeg synes det.

Sĺ kan vi lige se kort pĺ kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Det meste har vćret sagt og skrevet fřr. Arbejdslřsheden blandt danskere sćttes til 3,4 pct. i tabel 5.3, blandt indvandrere fra mindre udviklede omrĺder anfřres en arbejdslřshedsprocent pĺ 12,3 pct. Begge tal er rent fup.

Der er 2.863.330 samlet i arbejdsstyrken, og der er hen ved 600.000 arbejdslřse, der enten modtager A-kasseunderstřttelse eller bistandshjćlp. Det er dokumenteret af det offentlige selv andetsteds. Sĺ arbejdslřsheden blandt danske skal snarere angives til mere end 20 pct. og for de fremmede 70-80 pct. Nu kan det sĺ hćvdes, at andelen af de fremmede, der stĺr til rĺdighed for arbejdsmarkedet kun er godt 40 pct., og blandt danskerne er den snarere 70 pct. Det sidste tal angives i nćvnte tabel ganske vist til 55,2 pct. Men hvad Marianne Jelved glemte ogsĺ (i mini kronik i Ĺrhus Stiftstidende), at bistands-klienter skal give mřde pĺ AF. Og sĺdan er der sĺ meget. Sammenlign med afsnittet “Jo lćngere desto vćrre” fra 1999 ovenfor.

Grundlaget for sammenligninger udviskes mere og mere:

- de officielle opgřrelses- og analysemetoder af befolkningsforholdene indrettes alle til det

Med et stadigt voksende antal fremmede i Danmark foretages en rćkke sammenlignende opgřrelser og analyser. Allerede her skal man vćre opmćrksom pĺ at sammenligninger kan falde forkert ud i forhold til, hvad man kunne řnske sig. Der kan vćre forkerte eller direkte urimelige sammen-ligninger. De sidste břr undgĺs.

I officielt regi diskuteres om offentligheden skal prćsenteres for sammenlignende kriminalitets-opgřrelser fremover, og om disse opgřrelser eventuelt skal offentliggřres hvert ĺr eller kun hvert andet ĺr.

Ledighedens opgřrelse:

Jćvnligt oplyses om ledigheden blandt fremmede og blandt danskere. Her er det blevet almindeligt at holde modtagere af bistandshjćlp uden for ledighedsopgřrelserne, i opgřrelserne af sĺvel ledige fremmede som ledige danske. Strřmmen til gruppen af udstřdte pĺ bistandshjćlp řges ellers, nĺr den periode, ved ćndret lovgivning, du skal vćre i arbejde som medlem af en arbejdslřshedskasse for at vćre dagpengeberettiget, gřres lćngere. Det samme er tilfćldet, nĺr tilsvarende den periode, du kan oppebćre dagpengeret som ledig, gřres kortere.

Vil det sige, at politikerne eksempelvis lovgiver og opgřr sig vćk fra ledigheden? Ja, formĺlet kan ofte vćre noget andet, men det er en af konsekvenserne.

Ledigheden opgřres i princippet som den procentdel antallet af ledige medlemmer af arbejdslřs-hedskasse udgřr af den samlede arbejdsstyrke – som er den del af befolkningen, der stĺr til rĺdighed for arbejdsmarkedet. Sĺledes er břrn og unge under uddannelse eller pensionister selvsagt ikke at finde i arbejdsstyrken. Danskerne har en meget stor andel af befolkningen i arbejdsstyrken, i 2001 76 pct. Vi kunne lćse i stort opsat reportage i Berlingske Tidende 18/8 2001 at danske mćnd havde en ledighed pĺ 4 pct., og de danske kvinder en ledighed pĺ 5 pct.

Faktisk var den procentandel som alle de ledige udgjorde af arbejdsstyrken 4-5 gange střrre, nĺr bistandsklienterne medregnedes korrekt:

Dette er gennemgĺet i detaljer pĺ:

http://www.lilliput-information.com/led/index.html og http://www.lilliput-information.com/frkost. html

Nĺr ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere opgřres, kan resultaterne blive bĺde det ene og det andet. Rockwool Fonden skrev herom: ”I 2001 var 44 pct. af de voksne ikke-vestlige indvandrere i job, mod 33 pct. i 1994. Indvandrernes beskćftigelsesfrekvens i 2001 er dog kun godt halvdelen af danskernes pĺ 76 pct., og deres beskćftigelsesfrekvens er ogsĺ vćsentligt dĺrligere end for et par tiĺr siden”.

Lad os oversćtte dette:

D.v.s. 56 pct. af ikke-vestlige indvandrere var ledige i 2001, mod 67 pct. i 1994… plus mange flere blandt de ikke-vestlige indvandrere, hvoraf kun cirka 38-40 pct. altsĺ var med i arbejdsstyrken, resten (60-62%) var ikke břrn og unge under uddannelse eller pensionister uden for arbejdsmarkedet. 0-24 ĺrige indvandrere og efterkommere udgjorde i řvrigt omkring 41 pct. og pensionisterne 3,5 pct. af hele denne indvandregruppe, i alt 44,5 pct. i 2001.

Hvis vi forudsćtter, at indvandrerne opholder sig i Danmark pĺ samme betingelser som danskerne, var forskellen fra 38-40 pct. og optil 76 pct. ogsĺ ledige eller i alt fald 60 pct.- 44,5 pct. = 15,5 pct. eller 17,5 pct. skal lćgges til de 56 pct.

D.v.s. mindst 3 ud af 4 ikke-vestlige indvandrere var ledige, pĺ kommunal aktivering eller fřrtidspensionerede. Andelen som ikke-vestlige indvandrere havde i arbejdsstyrken i 2001, er endog blevet vćsentligt reduceret siden 1981.

D.v.s flere og flere ikke-vestlige indvandrere er blevet bistandsklienter og fřrtidspensionerede. Det samme gćlder for danskerne, fordi der ikke reelt er meget andet end nedgang, og tiden der gĺr.

For ikke-vestlige indvandrekvinder har vi ikke anfřrt nogle specifikke ledighedstal, men beskćf-tigelsesfrekvensen (andelen af alle ikke-vestlige indvandrekvinder i arbejdsstyrken) er langt lavere, og ledigheden blandt disse kvinder meget hřjere end blandt de ikke-vestlige indvandrede mćnd.

Sammenlignende kriminalitet:

Ved opgřrelsen af kriminaliteten indlřber optćllinger fra landets politikredse. Rigspolitiet foretager derefter den landsdćkkende samlede opgřrelse af antallet af kriminelle gerninger i form af sigtelser og siden domfćldelser. Disse kriminelle gerninger opdeles i bl.a. hovedgerningskategorier efter de love der er overtrĺdt, og ned i flere detaljer alt efter kriminalitetens karakter.

Nu kan der anlćgges forskellige synspunkter pĺ, hvorledes disse antalsopgřrelser af den samlede kriminalitet skal sćttes i forhold til eksempelvis kriminalitetens udřvere, til aldersgrupperne blandt disse og til befolkningen som helhed. Antallet af kriminelle personer og deres aldersfordeling inden de forskellige hovedgerningskategorier kan for eksempel vćre af interesse for senere efterforskning af tilsvarende forbrydelser og ogsĺ af interesse i det forebyggende arbejde for at hindre fremtidig kriminalitet.

Vil man kunne sammenligne kriminaliteten mellem indvandrerne og danskerne, kan flere forhold inddrages for at sikre at det billede, der tegnes er realistisk. Kriminaliteten er mest udbredt blandt de unge og yngre mennesker. Derfor er det ikke overraskende, at ”indvandrere” og deres ”efter-kommere” (i 1. generation) i Danmarks Statistiks opgřrelser pr. 1. januar 1998 og 2003 viser at 40,3 pct. henholdsvis 52,2 pct. var under 30 ĺr. Herved kommer de til at veje tungt i opgřrelserne, nĺr danskernes andel under 30 ĺr pĺ de pĺgćldende tidspunkter var henholdsvis 37,7 pct. og 36,6 pct. Danskerne skal dog ikke tage ansvar for de ikke-vestlige indvandreres kriminalitet. Ĺrsagen til de ikke-vestlige har forholdsmćssigt langt flere unge og yngre er at indvandrere fřder mere end dobbelt sĺ mange břrn end danskerne i gennemsnit, og det hćnger ogsĺ sammen med at det netop er de yngre der dominerer de indvandrende.

(Som argument eller undskyldende moment til en gruppevoldtaget dansk kvinde kan aldersfordelingen blandt indvandrerne eller deres fertilitet vel nćppe bruges.)

Vokser Křbenhavn med 250.000? (om aldersfordeling og aldersgruppeandele i Křbenhavn og i landet som helhed) Den voldsomt stigende aldersandel under 30 ĺr - fra 40,4 pct. i 1998 til 52,2 pct. i 2003 – kunne nemt fĺ kriminaliteten til at stige yderligere. Er dette tilfćldet skal det forhĺbentlig ikke skjules.

Antallet af indvandrere og efterkommere opgřres sĺledes at alle senere generationer af efterkommere end den fřrste medregnes som danskere, danske statsborgere og omtales nydanskere. Vi ser at uanset hvorledes begrebet dansker er fastslĺet i Lov om Dansk Indfřdsret som en person der er dansk statsborger med mindst én forćldre, der er dansk statsborger og fřdt i Dan-mark, sĺ er indholdet nu udvandet sĺ meget at der ved brug af den ćndrede befolkningsopgřrelse fra 1991, at langt mere end halvdelen af ikke-vestlige indvandrere og deres břrn figurerer som danske i optćllingerne.

Dette medfřrer at stambefolkningen af danskere i opgřrelserne til sammenligningsbrug kommer til at stĺ for en hel del af den kriminalitet, der rent faktisk er udfřrt af ikke-vestlige indvandrere og deres břrn, selv nĺr sammenligningen vel at mćrke skal foretages ved angivelser i forhold til befolknings-gruppernes střrrelser.

Křbenhavns Politi om unges kriminalitet (2003):

Křbenhavns Politi har valgt at oplyse om kriminaliteten blandt unge indvandrere og efterkommere under 18 ĺr i 2003: Jf. artiklen i BT af Sřren Larsen den 28. februar 2004: Unge indvandrere mere kriminelle http://www.bt.dk/krimi/artikel: aid=257002/

DR, TV2 og Ritzau vil ikke bringe den slags oplysninger:

Indvandre-piger har řget deres kriminalitet med 50 pct. pĺ bare ét ĺr.
Mere end 50 pct. af rřverier og volden udfřres af unge med indvandrebaggrund.
Indvandrere udgřr godt 25 pct. af den samlede gruppe under 18 ĺr i Křbenhavn, der udfřrer kriminalitet.
Det samlede antal sigtelser er steget fra 2002 til 2003 med 11 pct. fra 2.695 til 2.987.
Antal sigtelser mod unge med indvandre-baggrund er derimod steget med 21 pct., fra 1.209 til 1.465.
Af stigningen i antallet af sigtelser pĺ 292 stĺr indvandrere for 256, danskerne for 36.
Antal sigtelser mod unge med danske baggrund er steget med 2 pct., fra 1.486 til 1.522.
77 pct. af alle rřverier blandt unge udfřrtes af indvandrere.
61 pct. af alle voldsforbrydelser blandt unge udfřrtes af indvandrere.
51 pct. af alle tyverier blandt unge udfřrtes af indvandrere.
51 pct. af alle overtrćdelser af vĺbenloven udfřrtes af indvandrere.
51 pct. af alle straffelovsovertrćdelser udfřrtes af indvandrere.
69 pct. af det samlede antal fremstillede under 18 ĺr i Křbehavns Dommervagt var indvandrere i 2003, i 2002 var andelen 59 pct.
31 pct. af det samlede antal fremstillede under 18 ĺr i Křbehavns Dommervagt havde dansk baggrund i 2003.

Det ser endnu sortere ud end i den officielle rapport. Politiets efterforskningsregister, der ikke er offentligt tilgćngeligt, indeholder for de uopklarede forbrydelsers vedkommende oplysninger om signalementer. Disse oplysninger peger i retning af en endnu střrre hyppighed af forbrydelser begĺet af de nye danskere og deres břrn.

Supplement fra IoD:

Vi kan berettiget betvivle at alle naturaliserede og deres břrn og břrnebřrn, som det forsigtigt antydes af Politiet, er registreret som sĺdanne i Politiets efterforskningsregister og opgřrelser. Det er ikke tilfćldet i befolknings-opgřrelserne. Det kan betyde, at andelene og overkrimi-naliteten angivet her skal hen ved fordobles.

Selvom vi ser bort fra disse ganske betydelige fejlkilder, kan fřlgende konkluderes, nĺr vi benytter os af kriminalitetsraten – pĺ engelsk crime rate, der fortsat anvendes af Interpol, andre internationale og nationale organer uden for netop Det kriminalprćventive Rĺd i Danmark, hvor kriminologisk jurist Eva Smith fortsat sćtter dagsordenen:

Vort udgangspunkt er, at vi sammenligner andelen af forbrydelserne med den tilsvarende andel af befolkningen, der indeholder disse gerningsmćnd – her: er blevet sigtet som gerningsmćnd[9][1].

I rapporten fra Křbenhavns Politi stĺ der bl.a.:»Det er stadig personer med udenlandsk herkomst, der har overvćgten af sigtelser for grove forseelser som rřveri og vold.»

Godt en fjerdedel sćtter vi til 26 pct.: Indvandreunges andel af de unge i Křbenhavn. D.v.s. 74 pct. af de unge i Křbenhavn har dansk baggrund, nĺr vi ser bort fra fejlkilderne.

Konklusion:

1. Indvandrere: (256/292=) 87 pct. af stigningen i kriminaliteten, danskerne: 13 pct. af stigningen.

2. Kriminalitetens stigning i Křbenhavn skal deles i forholdet 1 til 7 mellem danskere og indvandrere, nĺr vi ser pĺ gruppen under 18 ĺr.

3. Rřveri: Indvandrere under 18 ĺr (77/26=) 3,0 gange mere kriminelle end danskerne.

4. Vold: Indvandrere under 18 ĺr (61/26=) 2,4 gange mere kriminelle end danskerne.

5. Tyverier i alt: Indvandrere under 18 ĺr (51/26) 2,0 gange mere kriminelle end danskerne.

6. Overtrćdelser af vĺbenloven: Indvandrere er 2 gange mere kriminelle end danskerne.

7. Antal sigtelser for overtrćdelser af straffeloven i 2003: 1465 blandt indvandrere eller 112,4 pr. 10.000 indbyggere med indvandrebaggrund.

8. Antal sigtelser for overtrćdelser af straffeloven i 2003: 1522 blandt danskerne eller 41 pr. 10.000 danske indbyggere.

9. Alle straffelovsovertrćdelser, i alt: Indvandrere er 2 gange mere kriminelle end danskerne.

10. Fremstilling i Dommervagten: Indvandrere fremstilles 2,7 gange hyppigere end danskerne, end stigning fra 2,3 gange hyppigere i 2002.

Det blev vćrre i 2004:

Indvandrerkriminaliteten blandt unge i meget voldsom vćkst

Ifřlge:http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=1700989 :

Křbenhavns Politi oplyser, at 82 pct. af de fremstillede under 18 ĺr i Křbenhavns Dommervagt i 2004 var indvandrere og efterkommere. Det oplyses endvidere, at den tilsvarende procent var 67 pct. i 2003.[ Her konstaterer vi, at af det oplyste i 2003 fremgik, at det drejede sig 69% af de fremstillede i denne gruppe i 2003 – jvf. http://www.lilliput-information.com/ungkrim.html .] I ĺret 2002 var 59 pct. af de fremstillede indvandrere og efterkommere i denne gruppe.

For at tegne et billede af kriminaliteten med udgangspunkt i mĺlgruppen, skal disse procentandele nu sćttes i forhold til de andele, som indvandrere og efterkommere udgřr af den samlede befolkning i Křbenhavn i den pĺgćldende aldersgruppe.

Aldersgruppen er unge under 18 ĺr. Som det fremgĺr af Danmarks Statistiks officielle opgřrelse i tabellen nedenfor udgřr de unge med indvandrerbaggrund blandt de 6-15 ĺrige i alt 28,7 pct. og af de 16-19 ĺrige 28,1 pct. af samtlige 16-19 ĺrige i ĺret 2003.

Den officielle opgřrelse af Indvandrere og Efterkommere medtćller som bekendt ikke alle de naturaliserede og deres břrn, hvilket i denne forbindelse betyder, at en ganske betydelig del af de fremstillede i grundlovsforhřr i Křbenhavns Dommervagt optrćder i opgřrelserne som danske uden at vćre det. Vi kan sige, at opgřrelserne tildeler danskerne disse sigtelser/forbrydelser uretmćssigt, hvilket vi har gjort opmćrksom pĺ gang pĺ gang gennem ĺrene.

Pĺ denne baggrund třr vi godt sćtte andelen af indvandrere og efterkommere under 18 ĺr til 28 pct. af samtlige under 18 ĺr i Křbenhavn i 2003 og 2004. Tallet er mĺske nćrmere 35 eller 40 pct., som fřlge af kendsgerningerne anfřrt med kursiv ovenfor, men det lader vi ligge.

Det kan oplyses at indvandrer- og efterkommerandelen officielt udgjorde 25,9 pct. af de 6-15 ĺrige og 24,5 pct. af 16-19 ĺrige i 1998 – jvf http://www.lilliput-information.com/ungkrim.html, der blandt andet refererer de officielle opgřrelser.

Vi kan sĺledes med střrste sindsro bruge en indvandrer- og efterkommerandel i 2003 og 2004 pĺ 28 pct. og en indvandrer- og efterkommerandel pĺ 26 pct. i 2002. Dette er meget tćt pĺ de officielle tal, og vi har ikke ansvaret for at det officielle befolkningsregnskab stadig flyder, sĺ billedet under alle omstćndigheder er fortegnet.

For at danne os et billede af overkriminaliteten og dens udvikling i denne ungdomsgruppe de sene-ste tre ĺr skal vi have fat i dels indvandrerungdommens overandel af sigtelser dels indvandrerung-dommens underandel af den samlede ungdomsgruppe under 18 ĺr:

Overandelen af sigtelserne: 82/18 (= 4,555) i 2003, 69/31(=2,226) i 2004 mod 59/41 (=1,439) i 2002 Underandelen af ungdomsgruppen: 72/28 (=2,571) i 2003 og 2004 mod 74/26 (=2,85) i 2002.

Overreprćsentationen blandt unge indvandrere og efterkommere under 18 ĺr i Křbehavns Dommervagt i 2002, 2003 og 2004:

2002

2003

2004

(59/41)*(74/26)= 4,1

gange hyppigere

(69/31)*(72/28)= 5,7

gange hyppigere

(82/18)*(72/28)= 11,7

gange hyppigere

Heraf fremgĺr at de unge med indvandrerbaggrund i hvert fald mindst 5-10 gange sĺ ofte frem-stilles i Křbenhavns Dommervagt i forhold til danskerne. Der synes at vćre en vćsentligt stigende hyppighed blandt de fremstillede med indvandrerbaggrund, en stigning der ikke alene lader sig for-klare ved vćksten i deres aldersgruppeandele i treĺrsperioden. Hvorledes registreringen er sket i Dommervagten, og hvor meget der mĺ tilskrives voldsomt tiltagende ustabilitet i Hovedstaden kan vi ikke vide. I Jyllands-Posten den 17. december 2004 har Ĺrhus politimester Jřrgen Illum nćgtet at fremkomme med en tilsvarende opgřrelse fra Ĺrhus. Det er debatten man ikke vil have. Mere reel information ville ellers kunne belyse det, der tilsyneladende skal skjules af de traditionelle opgřrel-sesmagere pĺ Danmarks Statistik og i Det Kriminalprćventive Rĺd. Hvorledes reel information skulle kunne skade er ikke let at se.

Lovgivningen skal muligvis kunne tolkes sĺledes, at sĺdanne "racistiske registreringer" ikke mĺ foretages af offentlige myndigheder - de kriminelle gerninger, der kan ligge bag en del af sigtel-serne, kan derimod ikke vćre racistiske efter samme etik, sĺ lćnge de udfřres af en mindretals-gruppe (d.v.s. ca. 30 ĺr endnu). Dette kunne vćre baggrunden for, at offentliggřrelsen af de detalje-rede opgřrelser stoppede fra politiet om sigtelser fordelt efter den sigtedes baggrund, og Britta Kyvsgaard, Flemming Balvig, Eva Smith og Danmarks Statistik blev overladt at lave beregningerne om overkriminaliteten uden offentliggřrelse af grundoplysningerne og efter sćregne metoder, der nu ogsĺ anvendes af Rigsstatistiker Jan Plovsing (jvf. http://www.lilliput-information.com/plov. html).

Vi ved dog at indvandrerpiger nu ses at vćre endog sćrdeles aktive pĺ dette felt fra de tidlige ungdomsĺr. Endvidere klager bĺde brandfolk og politifolk i almindelighed over chikanerier fra isćr indvandrerungdom (DR-teksttv 18/12-2004.).

Det vil sige, hvis oplysningerne her holder, at sigtelsernes antal/kriminaliteten er blevet řget gan-ske betydeligt i perioden 2002-2004 blandt unge under 18 ĺr med indvandrerbaggrund, nĺr der sammenlignes med danskerne. De unge fremmede overtager sĺledes sigtelserne/kriminaliteten, og det endog pĺ trods af, at en ganske betydelig andel af sigtelserne som nćvnt tildeles danskerne uretmćssigt i de officielle opgřrelser.

Det kunne bestemt vćre interessant at fĺ oplyst, om optćllingen i Křbenhavns Dommervagt medregner de naturaliserede eller břrn af naturaliserede til danskerne i opgřrelserne. Er dette tilfćldet er ungindvandrernes andel af sigtelserne endog endnu střrre. Hvis der, som hćvdet fra flere sider, faktisk er dobbelt sĺ mange indvandrerunge i Křbenhavn end svarende til den officielle opgřrelse nedenfor, sĺ skal overkriminaliteten, som er anfřrt her, derimod halveres.

Den 19. november 2004 oplyser borgmester i Křbenhavn Sřren Pind (jvf. DR-Teksttv), at pĺ nogle skoler ligger andelen af sĺkaldt to-sprogede elever meget hřjere end 20-25 pct. af det samlede elevantal. Da sammenhćngen mellem skolegang og aldersgrupper pĺ det nćrmeste er entydig, stemmer borgmesterens oplysninger mĺske heller ikke med nedenstĺende tabels fremhćvede procenttal 28,1 og 28,7 pct. (i 2003). Vi mangler derfor kun prćcise angivelser til erstatning for "pĺ nogle skoler" og til erstatning for "meget hřjere andel". Taler vi om 35 pct., 40 pct. eller 45 pct.?

Tabel fra Danmarks Statistiks befolkningopgřrelse

Indvandreres (I) og efterkommeres andel (E) af de enkelte aldersgrupper blandt indbyggerne

(Alle i Kbh) i Křbenhavn

Indvandrere (I) og efterkommere (E) i Křbenhavn 2003

Aldersgrupper/andele ĺr 2003	I	E	I+E	Alle i Kbh.
0-5	1,6	23,5	25,1	36859
6-15	7,4	21,3	28,7	40217
16-19	16,5	11,7	28,1	13398
20-24	13,6	4,3	17,9	48257
25-29	13,2	2,3	15,5	73104
30-66	18,0	0,5	18,5	231493
67-	7,1	0,2	7,3	57957
Alle aldre Pct.	13,5	4,8	18,3
Alle aldre Antal	67664	23955	91619	501285

Pct udvikling 1998-2003	13,6	34,9	18,5	2,7

Kilde: Danmarks Statistik., matr. BEF3.

"Kriminaliteten falder":

Antallet af gaderřverier i Ĺrhus er fra 2003 til 2004 steget fra 273 til 304. D.v.s. en stigning pĺ 10,2% pĺ ét ĺr. Dette kan man lćse i JP-Aarhus den 8. januar 2004. 4. maj 2005: ”Fćngslerne er fyldt til bristepunktet.”

"Vi kan ikke ignorere selv de mindste udsving i den statistik. Vi mĺ konsekvent tage fat om problemet og se, om vi kan gřre noget anderledes, sĺ vi kan dćmme op for den udvikling. Det er ogsĺ vigtigt, at vi reagerer hurtigt. Derfor har jeg taget initiativ til det mřde," siger Borgmester Louise Gade.

Borgmesteren vil have flere anbringelsespladser med 5 til at passe hver indsatte op. Det giver beskćftigelse, skulle vi mene. Disse pladser har vi beskrevet i mange detaljer pĺ vor hjemmeside tid-ligere: http://www.lilliput-information.com/sankt/index.html

Om kriminaliteten i landet som helhed ved vi desvćrre meget lidt, fordi sammenlignende analyser umuliggřres bevidst af den kriminologiske elite. Det sidste landsdćkkende materiale er behandlet forsigtigt pĺ: http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html

Ogsĺ den internationale sammenligning af kriminalitet har vi hentet fra Interpol, der fortsat ikke har fřjet sig efter den danske kriminologiske elites nonsense-analyser: http://www.lilliput-information. com/intkrim.html

Desvćrre har resten af de centrale myndigheder, der har ansvaret for beskrivelsen af kriminaliteten, fĺet en slem tilbřjelighed til at prćsentere videnskabeligt uredelige analyseoplysninger for offentligheden. Det mener vi er dybt beskćmmende: http://www.lilliput-information.com/plov.html

Nu giver det offentlige og medierne begrundelsen for IoD-netside

Kriminalitets-beskrivelserne misbruges, men af hvem ? :

Berlingske Tidendes journalist bragte interessant artikel om indvandrervold 5. juli 2003 http: //www.berlingske.dk/indland/ artikel:aid%3D337712/ ”Sort ungdom” var titlen af Olav Hergel. 9. juli bragtes fřlgende lćserbrev i Berlingske Tidende "Unge indvandrere skaber frygt" af Steen Raaschou:
En tak til Olaf Hergel for hans to foruroligende artikler d. 5.7 om unge indvandreres kriminalitet. Det uhyggelige konfliktpotentiale der ligger gemt her, det latente had som sĺs i fuldt flor pĺ Char-lottenlund Fort, giver virkelig bange anelser for fremtiden.
"Af frygt for at de kan misbruges, er det ikke tilladt politiet at offentliggřre prćcise tal pĺ overkri-minaliteten" - skriver Hergel, men ogsĺ DR-nyheder samme dag. Stop en halv, det er vist noget nyt i Danmark at statistik skřnnes "for farlig" i ukyndige hćnder. Det minder betćnkeligt om den smin-keproces der foregĺr i Brottsförebyggande Rĺdet i Sverige. Hvem har skřnnet at vi ikke kan tĺle disse tal ? Politidirektřren ? Justitsministeren ? Kunne man bede Olaf Hergel forske lidt nćrmere i det til nćste artikel.

Information om Danmarks kommentar:
Ja, hvem mon misbruger saglige korrekte oplysninger om kriminaliteten, og kan man overhovedet det? Formanden for Det Kriminalprćventive Rĺd (svarende til det Brottsförebyggande Rĺdet i Sverige som Steen Raaschou henviser til) professor Eva Smidt har gjort det i nogle ĺr. Eva Smidt lod en studentermedarbejder bearbejde rĺmaterialet fra Rigspolitichefen, som vi mĺ gĺ ud fra ikke foretager tvivlsomme, endsige ukyndige eller racistisk motiverede registreringer af de enkelte gerningsmćnd eller deres kriminelle gerninger inden for de forskellige gerningskategorier.
Eva Smidt er én af flere, der ofte kommer pĺ TV og prćsenterer beskrivelser af kriminaliteten. De fleste af medie-eksperter er netop for ret nylig blevet udstyret med professor-embede efter de mange tilsynekomster pĺ skćrmen.

Vi hćvdede bl.a. at en etnisk opdelt kriminalitetsbeskrivelse mĺ bygge pĺ de etniske gruppers indbyrdes střrrelsesforhold, som noget ganske centralt og helt grundlćggende. Eksempel: "Om der er begĺet 33 voldtćgter pĺ Fyn, sĺ er det ikke uvćsentligt at fĺ oplyst, om de er blevet begĺet af én person, om de alle er begĺet af danskere eller de 31 er begĺet af indvandrere". Er det sidste tilfćldet er det ikke ganske uvedkommende at sammenligne fordelingen af voldtćgter med de tilsvarende befolkningsgruppers indbyrdes střrrelsesforhold; det er vist indlysende for et barn pĺ omkring 12 ĺr.

Eva Smidt derimod beordrede grupperne sammenblandet, idet hun opererede med f.eks. en gruppes kriminalitet i forhold til helheden - altsĺ os alle.

Her mente vi sikkert at kunne fastslĺ, at sĺ ville kriminaliteten pĺ papiret falde, desto flere der kom hertil, ogsĺ selvom kriminaliteten i virkeligheden udfřrtes af de enkelte som hidtil og suppleret af stadig flere og flere nytilkomne. Ja, kriminaliteten kunne endog stige blandt de tilkomne, vel at mćrke uden at den fejlagtige metode ville vise faldende kriminalitet.
Vi har derfor mĺttet rette disse officielle fortegninger af virkeligheden. Se bl.a. : http://www.lilliput-information.com/krim/ krim.html

Det er er ikke blevet meget bedre i august 2005: Justitsministeriets opgřrelse og fordeling for ĺret 2004

Der var besynderligt nok ogsĺ nogle svenskere, der havde svćrt ved at forstĺ beskrivelserne, nĺr de sĺ pĺ svenske forhold og det offentligt berettede om kriminaliteten. Vi gjorde os umage med at rette det officielle befolkningsgrundlag. Havde vi ikke gjort det, kunne vi inden for visse grupper konstatere overkriminalitet med en faktor 15-18, og det mente vi nok ville have en tendens "af den her slags lćseren ved nok". Og der skulle vi jo ikke hen. Vi skulle kende virkeligheden og derfor vćk fra netop lřgnen.

Vi var sĺ uheldige, at de ledende havde flere modsat rettede hensyn at tage: Var der fĺ fremmede, var de meget kriminelle, var der flere fremmede var de knap sĺ kriminelle. Nu havde de jo tudet os řrerne fulde med, hvor fĺ der var her. Ergo, var de alt, alt for kriminelle...hvis de kriminelle gernin-ger altsĺ var udfřrt af de respektive grupper. Det hćvdede Rigspolitichefen de var.

Det var svćrt for lřgnen.

Det koksede altsĺ for de ledende, ja, sĺ meget, at de mĺtte opgive at beskrive kriminaliteten blandt de fremmede i Danmark i henved 4 ĺr i begyndelsen af 1990-erne.Vi har gennemgĺet alt i detaljer pĺ: Kriminaliteten i Danmark

Det oven for anfřrte er i sandhed misbruget, der skal henvises til, ellers er det svćrt at forestille sig, hvorledes Rigspolitiets kolde registreringer kan misbruges.

Interpols opgřrelsesmetode (se nedenfor), der sammenligner antallet af kriminelle gerninger i de forskellige befolkninger og befolkningsgrupper med gruppernes střrrelser er ufravigelig, sĺ lćnge det har interesse at se pĺ om 150 voldtćgter pĺ Anholt eller i Danmark skal slĺ mest alarm, og for at se bag udbredelsen og ĺrsagerne bag denne kriminalitet.

Antallet af kriminelle gerninger inden for de forskellige hovedgerningskategorier - udfřrt af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere – pr. 100.000 i gruppen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, bliver 2-4 gange střrre end det tilsvarende antal for danske statsborgere. Ogsĺ selvom der blandt danske statsborgere endog er flere hundrede tusinde ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med tildelt dansk statsborgerskab.

Dette er pĺvist i detaljer pĺ: http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html og http://www. lilliput-information.com/kria.html

Idet vi konstaterer at kriminalitetens udbredelse blandt de indvandrede og deres břrn ingenlunde mindskes, men tvćrtimod řges efter et lćngere ophold, ogsĺ prćget af lediggang her i landet, finder mange det af stor vigtighed at fĺ mĺlt kriminalitetens udbredelse i forhold til to gruppers střrrelse: Vestlige indbyggere herunder danskere pĺ den ene side og ikke-vestlige indvandrere og deres efter-kommere pĺ den anden. Nĺr TV2-teksttv den 3. maj 2005 gřr opmćrksom pĺ at www.politiet.dk kl. 20.00 den 2. maj havde 15.000 besřgende, sĺ er begrundelsen at politiets hjemmeside nu oplyser om kriminalitetsforholdene i de forskellige lokalomrĺder.

Her er man fra officiel side gĺet over til at mĺle kriminalitetsudbredelsen ved, at der sammenlignes mellem ikke-vestlige indvandrere pĺ den ene side og befolkningen som helhed (inklusive den fřrst gruppe) pĺ den anden side.

Herved nedtones kriminaliteten yderligere blandt de ikke-vestlige selvsagt. Og efterhĺnden som indvandringen fortsćtter, og de fremmedes fřdselsoverskud her i landet vokser til, bliver kriminaliteten blandt de fremmede řget i omfang. Paradokset er dog, at du lćser det stik modsatte af de officielle opgřrelser, nĺr de indrettes som her beskrevet.

Internationale sammenligninger af kriminalitet:

Kriminelle gerninger i forhold til indbyggertallet ĺr 2001 – D.v.s. antal kriminelle handlinger pr. 100. 000 indbyggere Kilde: www.interpol.com

Det er absolut iřjnefaldende, at ”Mord” og ”Tyveri i alt” forekom henved dobbelt sĺ hyppigt i Sverige sammenlignet med i USA. ”Voldtćgt” forekom ca. 10% hyppigere i Sverige i forhold til i USA. Straffelovsovertrćdelser forekom mere end tre gange hyppigere i Sverige i forhold i USA.

For ”Mord” og ”Voldtćgt” er der fortsat en forskel fra Sverige til Albanien. ”Mord” forekom mind-st hyppigt i Finland og England, med hen ved 6 gange mindre hyppigt i forhold til i Sverige. ”Ty-veri i alt” er hen ved dobbelt sĺ hyppigt forekommende i Sverige i forhold til de řvrige nordiske lande og ogsĺ mere hyppigt end i England. Narko-kriminaliteten i Norge er dog henved tre gange sĺ hyppig i forhold til i de řvrige nordiske lande. Her spiller den lange kystlinie ganske givet ind. Om narkokriminalitet er der ingen tilgćngelig registrering for USA.

Kriminaliteten mĺlt ved antallet af kriminelle gerninger i forhold 100.000 befolkningsandel:

Kriminel gerning

Albanien

Sverige

USA

Danmark

Tyskland

Norge

Finland

England

Mord

16,88

10,01

5,61

3,72

3,21

2,66

1,71

1,63

Voldtćgt

98,00

34,00

31,77

9,22

9,59

15,12

8,68

16,50

Grov vold

-

43,00

318,55

24.08

146,30

77,43

40,71

30,07

Tyveri i alt

-

7.484,02

3.804,58

3.404,13

3.682,05

4.676,67

3.441,26

5.906,85

Bedrageri

-

474,03

-

133,76

-

50,00

91,00

613,09

Narko-kriminalitet

-

363,73

-

246,37

299,68

984,36

286,63

217,83

Alle straffelovsovertrćdelser

-

13.350,27

4.160,51

8.848,01

7.736,33

10.086,72

14.525,74

9.927,80

Tabelanmćrkninger:

Hvor der i tabellen anfřres tankestreg er der enten ingen tilgćngelige registreringer, eller ogsĺ er kategoriopdelingen ikke umiddelbart sammenlignelig med de tilsvarende tal i de andre lande. Der er andre seksuelt betonede forbrydelser; men her synes kategorierne ikke at harmonere fra land til land.

Kriminelle gerninger i forhold til indbyggertallet ĺr 1995 - d.v.s. antal kriminelle handlinger pr. 100.000 indbyggere.

Kilde: www.interpol.com

Kriminel gerning	Sverige	USA	Norge	Finland	Danmark
Mord	9,00	8,22	2,20	0,78	1,13
Voldtćgt	19,00	37,09	10,57	8,72	8,44
Grov vold	616,00	418,33	57,32	38,21	165,29
Tyveri, i alt	7.759,00	4.813,95	4.540,75	2.745,47	3.365,14
Straffelovsovertrćdelser, ialt	12.982,00	5.277,59	9.166,00	7.929,74	10.333,55

Kriminel gerning	Danmark 2002
Mord	3,93
Voldtćgt	9,31
Grov vold	25,41
Tyverier i alt	3.487,61
Bedrageri	140,32
Narko-kriminalitet	245,14
Alle straffelovsovertrćdelser	9.146,68

Beskrivelse:

Tilsyneladende vurderes ”Grov vold” ikke entydigt i de forskellige lande og heller ikke entydigt over tiden: Der registreredes i Danmark fra 1995 til 2002 fřlgende i de enkelte ĺr, 165,29, 163,57, 17,42, 17,66, 20,81, 23,68, 24,08, 25,41. Den 31. juli 2003 oplyser DR-Teksttv-Nyheder: "Aldrig har Danmark vćret plaget af sĺ megen simpel gadevold, grov vold og livsfarlig vold..." "Det viser de seneste tal fra Rigspolitiet. Eksempelvis er der 25 pct. mere grov vold i forhold til sidste ĺr..." For enkelte lande foreligger tilgćngelige registreringer for ĺret 2002. Tager vi Danmark i ovenstĺende tabeller tyder alt pĺ, at kriminaliteten ogsĺ er vokset fra 2001 til 2002.

Allerede i 1995 var Sverige mere prćget af kriminalitet end USA, nĺr bortses fra ”Voldtćgt”, der sĺ virkelig har haft et opsving i Sverige de senere ĺr. I Danmark blev der myrdet tre gange sĺ mange i 2001 i forhold til i 1995. I Sverige myrdedes mere end 8 gange flere end i Danmark og mere end 10 gange antallet i Finland i 1995. Der var mere end det dobbelte antal voldtćgter i Sverige i sammenligning med Danmark og Finland.

I tabellens sidste kolonne hos Interpol er der plads til at anfřre, hvor mange af forbrydelserne, der var blevet begĺet af fremmede. Albanien, Tyskland, Norge og Finland har udfyldt enkelte registre-ringer i denne kolonne. Som forholdene udvikler sig med naturalisationer og sammenrodede befolk-ningsregnskaber bliver det hele tiden mere umuligt at fordele de kriminelle gerninger pĺ de fremmede og stambefolkningerne.

Til belysning af forholdene skal anfřres at Finlands udlćndingepolitik har vćret temmelig restriktiv i forhold til de řvrige nordiske landes tilsvarende lovgivning.

…………………

Apropos Sverige:

”Det gĺr godt for Sverige”, plejer det at hedde. Trods dette řges den svenske stats lĺnebehov fra 27 mia. kroner til 41 mia. kroner nćste ĺr. Dette er Rigsgćldskontorets fřrste prognose for ĺr 2004. Prognosen bygger pĺ opgangskonjunkturer (jf. Keynes-teorierne, der kun er teori). Usikkerheden er dog stor for den fremtidige řkonomiske udvikling, og Rigsgćldskontoret anser det for overvejende sandsynligt, at staten fĺr behov for at lĺne flere og ikke fćrre penge. Den svenske statsgćld er stigende og nu nĺet til i alt 1.517 mia. kroner eller godt 1,5 billion kroner. Statens indtćgter falder samtidig betydeligt. Forholdene er ikke meget bedre i Danmark, selvom du ofte hřrer noget andet.

Břrnefřdslernes fordeling fortegner ogsĺ billedet:

I februar 2004 viste en undersřgelse med data fra Křbenhavns Kommunes Statistiske Kontor at ind-vandrernes efterkommere tilpasser sig det antal břrn som nordiske kvinder fřder.

Ja, det ser sĺdan ud, fordi de naturaliseredes břrn medregnes i optćllinger som danske břrn. Herved bibringes vi de indtryk at danske kvinder fřder flere břrn i gennemsnit end tilfćldet er, og samtidig at de ikke-vestlige indvandrerkvinder fřder fćrre end de faktisk gřr.

Fertiliteten er det antal břrn kvinder i de forskellige fřdedygtige aldre forventer at fřde og har fřdt. Den er udprćget kulturbestemt og intet tyder pĺ at danske kvinder skulle fřde flere břrn igen, ogsĺ fordi kulturĺrsagerne der fřrte til de lave fertilitetstal 1,2-1,3 barn pr. dansk kvinde stadig er gćldende. Den var 1,377 i 1983, da indvandringen tog fart med den nye udlćndingelov, og siden da er den snare-re faldet. Meget tyder pĺ det – det burde undersřges: http://www.lilliput-information.com/cona.htm

Tilsvarende viser internationale undersřgelser i FN og andre organer at fertiliteten nok ćndrer sig ved vandring til et vestligt land. De ringere levevilkĺr har vćret tillagt den vćsentligste ĺrsag til de uforholdsmćssigt mange fřdsler i ikke-vestlige lande i forhold til her. Ved vandring til Vesten sker der en markant ćndring i disse levevilkĺr, hvorfor sĺ břrneantallet mĺske skulle forventes mindsket blandt de indvandrede ikke-vestlige kvinder. Men sĺdan forholder det sig ikke.

Det forholder sig stik modsat. Kvinder der kunne forventes at fřde mĺske 4 břrn i Afrika fřder 5 břrn i Vesten. Det er den tendens der i alt fald slĺr igennem, nĺr man interviewundersřger og optćller det gennemsnitlige antal břrn pr. indvandret ikke-vestlig kvinde. Eksempel pĺ en "kikser"

Nĺr ”Befolkningens Bevćgelser” fra Danmarks Statistik 2003 viser at ”indvandrere” fřder 2,550 barn ”efterkommere” 1,776 barn og ”Danmark” 1,674 barn i gennemsnit pr. kvinde, sĺ er ”Danmark” her en lidt morsom, uvedkommende samlekategori – for bl.a. stamdanskeres fřdsler, naturaliseredes fřdsler og de naturaliseredes břrns fřdsler. Flydebegreberne ”indvandrere”, ”efterkommere” indfřrtes i 1991 uden at de dćkkede problemstillingen, der burde gĺ ud pĺ at beskrive, hvorledes indbyggerne i Danmark er sammensat. Pĺ den mĺde opnĺede de besluttende at de fremmedes fřdsler kunne kaldes danskernes i opgřrelserne. Nćsten samtidig med at statsborgerskaberne uddeltes i et rekordstort antal fra 1995 begyndte antallet af fremmede statsborgere med ophold Danmark faktisk at gĺ tilbage fra ĺr 2000. Herved camoufleredes ogsĺ den střrste nettotilstrřmning af fremmede til Danmark nogensinde pĺ et ĺr, i 2001 med over 20.000.

Det samme er sket i alle de 15 EU-medlemsstater. I Belgien gik antallet af fremmede sĺledes ned fra 903.120 i 1998 til 846.734 i ĺr 2003 i fřlge den officielle befolkningsstatistik. Bare i ĺr 2000 uddeltes 124.962 belgiske statsborgerskaber, et antal der var en hel del střrre end det antal der indvandrede til Belgien det samme ĺr.

De ny belgiske statsborgere kaldes nybelgiere, og de mange nytilkomne i ĺr 2000 var end ikke mange nok til at tage de forvandlede indvandreres pladser i statusopgřrelserne. Prćcis som i Danmark i mindre mĺlestok.

Konklusion:

Mere end halvdelen af de fremmede i Danmark figurerer blandt danskerne i de officielle opgřrelser af indvandrere og efterkommere og danske. Statsborger-opgřrelsen giver kun et vink om tilstrřmningen, fordi et střrre antal fremmede tildeles dansk statsborgerskab, end det antal der samme ĺr kommer ind som nyind-vandrere eller fřdes i Danmark som udenlandske statsborgere.

Selvom det samlede fřdselsoverskud i Danmark langt fra er nok til at opretholde en stabil befolkning - der synes at vćre livet om at gřre for postmodernister, der udskifter viden med tro - sĺ lader man danske kvinder/"Danmark" fremstĺ med en alt for hřj fertilitet i forhold til den korrekte for danske kvinder. Ved at lade alle fřdslerne af naturaliserede henregne under danske fřdsler, selv om dette er helt forkert, opnĺs at danskernes fertilitet kan angives til 1,674 jf. Befolkningens Bevćgelser, Danmarks Statistik, 2003, samtidig med at indvandreres og efterkommeres (i 1. generation) fertilitet sĺ kan reduceres kunstigt til 2,472 i gennemsnit. Dansker fřder i virkeligheden mellem 1,2 og allerhřjest 1,4 barn, og de fremmede kvinder 3,5-4,0 břrn i gennemsnit. Mere prćcise angivelser kan ikke gives, da der ikke findes pĺlidelige fertilitetsopgřrelser i Danmark.

De fremmede er 3-3˝ gange sĺ ofte ledige. For at fĺ de lediges ledighedsprocent kunstigt ned har man trukket en mćngde af de fremmede ud af arbejdsstyrken. Hertil kommer at for bĺde danskere og fremmede ynder man ikke at medtćlle bistandsklienter som ledige, selvom de stĺr til rĺdighed for arbejdsmarkedet. Nćsten hvert ĺr afslřrer Finansministeriet Budgetredegřrelse ogsĺ at vor kritik er fuldt berettiget Alene sidstnćvnte forhold betyder at ledighedsprocenten skal ganges med 4 eller 5 i almindelighed, og efterhĺnden som flere kastes ud af dagpengesystemet eller ikke nĺr der ind i det, bliver der en stadig střrre andel af de ledige, som er bistandsklienter.

Selvfřlgelig slĺr de grundlćggende fejlopgřrelser af befolkningsforholdene ogsĺ igennem pĺ kriminaliteten blandt fremmede og danske i de hidtidige officielle analyser af kriminaliteten. Her har man oveni fundet pĺ ny lige sĺ skrĺsikker og fuldstćndig latterlig sammenligningsmetode. I steder for at sammenligne direkte mellem danske og fremmede, sĺ foretages sammenligningen mellem fremmede pĺ den ene side og danske, danske statsborgere og vestlige udlćndinge og de fremmede (igen) pĺ den anden side. Da analyserne af kriminaliteten mest har sĺkaldt kriminologisk formĺl – kriminalitetsforklarende og sĺkaldt forebyggende formĺl - sĺ ynder man ikke at mĺle kriminaliteten ved udbredelsen i de pĺgćldende befolkningsgrupper, selvom sĺdanne sammenlig-ninger byggende pĺ en korrekt analyseform med grupper adskilte - som bl.a. Interpol anvender til sammenligninger fra land til land og i befolkningsgrupper - vil vise at kriminaliteten er 2-4 gange mere udbredt blandt de fremmede end blandt danske, nĺr vi ser pĺ de mest alvorlige forbrydelser. Dette forhold afspejler sig ogsĺ blandt de indsatte fćngslerne, hvor de fremmede optager fra 35-50% af pladserne for de groveste forbrydelser.

Disse seks gennemgange gĺr i flere detaljer:

Břrnefřdsler i Křbenhavn og Danmark, januar 2004: http://www.lilliput-information.com/conni.html

Fertiliteten - en opklaringsopgave: http://www.lilliput-information.com/cona.htm

Prognose for befolkningsudviklingen i Danmark, 2003: http://www.lilliput-information.com/edu/protek.html

Prognose for befolkningsudviklingen i Danmark, 2003: http://www. lilliput-information.com/prog/progno.html

Antal fremmede i Danmark, pr. 1. januar 2003: http://www.lilliput-information.com/frdk02.htm

Vores Fremtid – interesseret? – januar 2004: http://www.lilliput-information.com/eufolk.html

Til nćste kapitel

[1] Ja, tingene skal lissom ses i en sam'hćng… og her vendes pĺ hovedet.

[2] I fřlge den officielle kriminalitetsstatistik og den officielle befolkningsstatistik, ĺrgangene 1960-1991.

[3] Pĺvist i "Tvćrgĺende Analyse af Kriminalitets- og Befolkningsforholdene i Danmark for ĺrene 1993 og 1994" udarbejdet af forfatteren. En side i denne analyse indeholder "Spřrgsmĺl til de ansvarlige pĺ baggrund af gennemgangens resultater" og myndighedernes svar. Disse er medtaget nedenfor efter de generelle kriminalitetsafsnit.

[4] Se i řvrigt nedenfor under dansk marketing

[5] Pĺ fřrste side i dette kapitel konstaterede vi, at under 1/3 af befolkningen var/er bosat i byer med mere end 10.000 i sĺvel 1960 som 1990, hvilket nemt konstateres ved opslag i de respektive to ĺr-gange af Statistik Ĺrbog fra Danmarks Statistik.

[6] Jyllandspostens Kristian Nystrřm 21. marts 1993: ”Folketingets omstridte sćrlov i 1992, der gav asyl til knap 400 palćstinensere fra Libanon, var en konsekvens af et tćt samarbejde mellem den palćstinensiske nationalist-organisation PLO og danske og internationale politiske og humanitćre organisationer.”

[7] Dette er hvad den ovenfor anfřrte Tvćrgĺende Analyse (tekstafsnittet) gřr, geocities.com/evigdk/kraka.html. Analysens tabelafsnit er indeholdt i geocities.com/evigdk/kria. html

Det er fra andre vinkler for lćngst pĺvist, at befolkningsstatistikken i Danmark er sćrdeles upĺlidelig. Myndighederne har ikke vist nogen vćsentlig interesse i at fĺ den i orden, selvom dette nemt kunne ske ved blot at se til Sverige. Kritikken optog mange spalter i de danske dagblade i slutningen af 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne. De svarede igen med forfřlgelse.

[8] I Jyllands Posten den 4. september 1996 under "Indland"

Kriminel gerning	Albanien	Sverige	USA	Danmark	Tyskland	Norge	Finland	England
Mord	16,88	10,01	5,61	3,72	3,21	2,66	1,71	1,63
Voldtćgt	98,00	34,00	31,77	9,22	9,59	15,12	8,68	16,50
Grov vold	-	43,00	318,55	24.08	146,30	77,43	40,71	30,07
Tyveri i alt	-	7.484,02	3.804,58	3.404,13	3.682,05	4.676,67	3.441,26	5.906,85
Bedrageri	-	474,03	-	133,76	-	50,00	91,00	613,09
Narko-kriminalitet	-	363,73	-	246,37	299,68	984,36	286,63	217,83
Alle straffelovsovertrćdelser	-	13.350,27	4.160,51	8.848,01	7.736,33	10.086,72	14.525,74	9.927,80