9. Kapitel

Mental-tilstand bliver til adfærd herunder kriminel adfærd[1]

 

­Den repressive tolerances verdslige apostle oplært af de sindelags-totalitære i Tyskland, Frankrig og U.S.A. gjorde selv­følge­lig deres indtog.

 

Lad os starte bagfra :

 

Kriminaliteten og politiressourcerne i Danmark [2] med ca. 5,2 mill. indbyg­gere i 1991 (4,6 mill. i 1960),  hvoraf under en 1/3 er/var bosat i byer med mere end 10.000 indbyggere:

Opgørelserne kan ikke føres meningsfyldt videre, idet pålidelige kriminali­tetsbe­skrivel­ser fordelt på nationalitet, herefter er gået tabt i Dan­mark. [3]

 

Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er mere end firedoblet 1960-1990, og i perioden 1980-1990 er der sket en stigning på 35% til 550.000 an­meldte overtrædelser pr. år. Tidligere opklaredes ca. 30% af sådanne anmeldelser, i 1991 afsluttedes cirka hver femte (eller 20%) med opklaring. Jeg husker da tallet faldt til under 50% i Danmark, og jeg er 46 år. I Berlin opklaredes 44% af anmeldelser i 1996. I 1960 rådede politi- og anklagemyndighed over 7.375 med­arbej­dere, i 1991 er antallet 14.500, hvor 10.200 er politifolk. I 1980-erne er antallet af politifolk vokset fra 8.600 til 10.200.

Når man således sammenholder arbejdsbyrdens udvikling med det an­tal, medarbejdere, der er sat til at tage sig af den, tegner der sig et tydeligt misfor­hold.

Det er dog vigtigt at se bag måden tingenes organiseres og udføres på, og samtidig helt afgørende både at være op­mærksom på, at dom­stole, kriminalforsorg, love, regler og samfundet "har udviklet" sig i mellem­tiden.


LOVENS LANGE ARM:

I 1962 havde man på Svendborg Politistation (på Sydfyn) ansat en ordensbe­tjent, som blandt de unge knægte blev kaldt "Lemmy" - hentet fra en dengang populær biografkri­mi, hvis hovedperson med samme navn, de forbandt i det mindste en smule med byens ene ordens­betjent. Der var ligheds­punkter.

Det kunne Ove bevidne, Ove som måtte indrømme, at han havde smadret ruderne på Svendborg Banegård for at gøre indtryk på nogle unge piger.


"Lemmy" lod ikke de unge førstegangsovertrædere i stikken.

Han fangede dem, og tog dem ind til en lang og ikke helt behagelig nat i detentionen. Det eneste de unge ikke kunne lide ved "Lemmy" var, at han altid var på pletten. Ellers syntes de skam godt om ham. Ove fandt ud af, at det kostede at "lave ulyk­ker" og skulle derfor ikke videre ad forseelsernes og derefter forbrydelsernes vildveje.

 

UDVIKLINGEN I DEN FARLIGERE KRIMINALITET:

Forsætlig vold og legemsbeskadigelse forekom i 1960 kun i nogle få hundrede tilfælde, i 1991 sigtedes 6.400 hvert år herfor, i 1998 næsten 12.000. Cirka hvert tredje år øges antallet af sådanne sager med 50%. Narkosager var nærmest ukendte i 1960, i 1991 behandledes over 1700 narkosager hos kriminal-politi og anklagemyndighed på et år.


De fleste kriminalsager drejer sig om tyveri, brugstyveri og indbrud (i alt ca. 430.000 sager). Tyveri- og indbrudsantal­lene pr. år  er blevet næsten 5 gange større fra 1960 til 1991.


Røveriantallet voksede i perioden fra ca. 300 pr. år til næsten det 10-dobbel­te antal. Alene i 1980-erne er antallet af røveri­sa­ger blevet mere end fordoblet.


 

PERSONALEINDSATS OG ARBEJDSBYRDE VED RETTERNE:

Det næste skridt på vejen i retssystemet er domstolene eller retterne. I 1960 var der 813 ansatte ved retterne, i 1991 var antallet 2.647, hvoraf godt 2.000 er kontorfolk og ca. 600 er juridisk uddan­nede personer. Fra midten af 1980-erne er straf­fesagsantallet kun vokset fra 102.000 til 112.000 pr. år, og antallet af ansatte ved retterne er vokset med blot 60 perso­ner.

 

Det ses klart, at antallet af straffesager ved retterne og anmeldel­sesantal­lenes voldsomme udvikling står i afgrundsdyb modstrid. Ja, og personaleudvik­lingen har altså sat en helt naturlig grænse for, hvad der kunne gennemføres af straffesa­ger, og det til trods for "at helvedet tilsyne­ladende var løs" i det omgivende samfund.  Holder denne forklaring?

 

Den borgerlige retspleje, skal vi huske, har også sine sager, dem om penge, ejendomsret, skatter, arve-sager, erstatning, ting-lysning og alt det der. Af det, der førte til egentlige domssager og sager om økonomiske ret­tigheder herunder skat­tesager, var der i 1960 340.746, i 1989 385.400 sager. Det giver selvføl­gelig et meget summarisk billede blot at angive antal sager, både når det omhandler de borgerlige og de straf­feretslige sager. Nogle er komplicerede andre er mere simple. Nogle kæres videre i domstolssystemet, andre ikke.


Ingen kan dog på denne baggrund være i tvivl om, hvad retterne beskæftiger sig allermest med, og hvad samfundets magthavere såle­des indirekte an­viser skulle være det vigtigste at tage sig af.

Sager, der har med formue, penge herunder skatter at gøre, blokerer for sager om overfald, narko, legemsbeskadigelser, tyverier og ind­brud. 112.000 strafferetsager i 1989, der var 538.300 anmeldte over­trædel­ser, 1.918 tiltale-frafald og 21.659 sager, hvor tiltale blev undladt.

 

KRIMINALITETENS OFFICIELLE ÅRSAGER:

Om årsager til og virkninger af, at tingene har udviklet sig som her beskrevet kort, kan den synlige magtelite blandt kriminologer, pædago­ger, journalister, sociologer, psykologer, evaluatører og andre berette dette og hint, og det har de også lejlighed til såvel tidligt som silde.

Det er altid "noget med en undersøgelse, der viser...", den ene mere skabagtig eller bare uvidenskabelig end den anden[4].

I dagbladet Politiken den 23. juli 1989 kunne man læse en rapportering fra Kriminolo­gisk Institut. Vandringer fra landdistrikter til byområder[5], forskel­le i folks økonomi­ske vilkår, og en påstået øget tilbøjelighed til at an­melde forbrydelser frem­drages som årsagerne til den eksplosive udvikling i kriminali­teten. "I begyn­delsen af 1980-erne var det ar­bejdsløsheden, der skulle tildeles skylden, i 1989 virkede ar­bejdsløs­he­den tværtimod så disciplinerende på mange unge, at de i stedet kon­centrerede sig om at leve sundt og fornuftigt", kunne man læse i samme an­førte kronik i dagbladet Politiken. I 1990 (året efter) begynder man at fortælle, at store andele af voldsforbrydelserne ikke anmeldes angiveligt af frygt for repressalier fra forbryderen, der jo straks løslades efter endt afhøring.

Ja, vi skal høre meget, før ørene falder af, og se og læse meget, før øjnene falder ud.

I 1960 talte folk sammen i bussen, og svejeren fløjtede døgnets melo­dier, når han hastede gennem København. I 1975 var det blevet tonen i skoleklasser, at ungerne skreg og råbte i timerne, mens læreren forsøgte at finde på noget, de gad høre på. Fra 1980 stormede bør­nehaver ind i busser og vælter ældre menne­sker. I 1988 kunne under 200 BZ-ere uden boligproblemer terrorisere hele kvarterer i København, mens en forskræmt flok be­tjente nær­mest blot så på af frygt forfølgelse i medierne, der repræsente­rer Overdanmark mindst på godt og mest på ondt. I 1991 forenedes "de besattes" (d.v.s. BZ-erne, De autonome og Inter­nationale Socialister) og 600 præsters kræfter på at tilsidesætte lov og ret i Danmark. Blågårdskirkebesættelsen. Herfra blev der beordret særlovgivning via medierne for nogle indrejste venner fra Mellemøsten.[6]

Hvem har magten, den egentlige magt, altså? Regering eller Internationalt Røde Kors? Eller skal vi højere op? Vel ikke længere ned?


Således spurgte dengang (i 1991) en mængde fortvivlede mennes­ker, når jeg rejste rundt og fortalte kendsgerninger.

Danmark stod i 2005 tillige med 650.000-800.000 fremmede i landet (12-15%). De beslaglægger mere 30% af de værste fængselspladser og sigtes 3-5 gange så hyppigt i forhold til danskerne for de groveste og mest neder­drægtige kriminelle gerninger.

Når det gælder kriminalitetens beskrivelse er det afgørende vigtigt at kunne sammenholde befolk-ningsgrundlaget fordelt på danskere og fremmede med deres respektive sigtelser inden for hver hovedkategori af kriminelle gerninger[7]. I modsat fald har opregningerne ingen mening.

 

Et eksempel på konsekvenserne af den fejlindretning:

På det officielle befolkningsgrundlag fører Rigspolitichefens Undersøgelse for årene 1993 og 1994 blandt mange andre ting til følgende konklusion:

Af butikstyverierne i Danmark udførtes 4,5% af danske statsborgere, 11,4% udførtes af udenlandske statsborgere og 84,1% af disse tyverier udførtes af asylsøgere. Bemærk, den sidste procent. Vel at mærke, 84,1% af samtlige butikstyverier på landsplan og vel at mærke, hvis sigtelserne er foretaget, og det fremgik som nævnt af Rigspolitichefens registreringer. Denne kriminalitet er i konsekvens af det oplyste i undersøgelsen begået af 10,3% af asylsøger­ne, som de betegnes i undersøgelsen, eller af 2.312 personer. De resterende har ikke været sigtet for kriminalitet. 84,1% af alle butikstyverier i Dan-mark udgør i øvrigt kun 65,2% af disse asylsøgeres straffelovsovertrædelser.

 

Det er en vild overdrivelse at hævde, at asylsøgere er 18-19 gange mere kriminelle end danske statsborgere ved butikstyveri. Det er dog konsekvensen af det officielt oplyste her. Det stemmer simpelthen ikke.

 

Sådan er det med løgne. Hvis der officielt skal være meget få asylsøgere i landet, og sigtelserne er foretaget mod asylsøgere, så må de nødvendigvis være meget kriminelle. Er der derimod mange flere asylsøgere, så fordeles den registrerede kriminalitet på disse mange flere, og så er de selvsagt ikke så kriminelle.

Denne analyse, hvoraf et enkelt afslørende element er fremhævet her, tilgik i sin helhed Folketinget. Der var ingen brugbare reaktioner derfra. Nu forstår læseren måske bedre, hvorfor kriminalitetsop-gørelserne ikke blev offentlig­gjort i tre år forud for 1993. 


 

Justitsministeren og Inden­rigsministeren i Danmark, deres forgængere samt embedsmænd i Direktoratet for Udlændinge og i Inden­rigsministeriet pådrager sig herved et alvorligt ansvar for den forvrængede beskrivelse af kriminaliteten i Danmark for årene 1993 og 1994. Det fortsætter i efteråret 1998.

 

Det Kriminalpræventive Råd præsenterede i oktober 1998 en rapport med titlen:

Etniske Grupper  - Kriminalitet og forebyggelse.

 

Rapporten er udarbejdet efter retningslinierne for politisk korrekthed. Det betyder, at læseren ikke kan fæste lid til meget af rapportens indhold. Allerede i forordet vrimler det med usandheder og smarte fordrejninger af den virkelighed, vi som borgere og skatteydere faktisk har krav på at få en sandt billede af, når vi skal betale for det.

 

I 1. afsnit 3. linie læses: "I Danmark er det omkring 100 unge, der sætter overskrifterne om udlændingekriminaliteten.”  Når vi kikker i den sidste retvisende kriminalitetsbeskrivelse for årene 1993 og 1994 fra Rigspolitichefen kan vi læse for 1993: 10 manddrab, 44 forsøg på manddrab, 966 tilfælde af vold, 76 voldtægter, 90 blufærdighedskrænkelser 40 forsætlige brandstiftelser, 176 røverier, 895 indbrud, 7981 tyverier, 1708 tilfælde af dokumentsfalsk og bedrageri, 1847 overtrædelser af Lov om euforiserende stoffer, 748 overtrædelser af våbenloven, og vi kunne fortsætte gennem alle hovedkategorierne af kriminelle gerninger, vi kunne også angive tallene for 1994 i samme rækkefølge: 8, 49, 1013, 58, 70, 38, 176, 757, 6985, 926, 1549, 723.

Enten er det de samme fremmede, der omtales i aviserne hele tiden, eller også må vi nok erkende, at der ”lissom” må have været flere involverede i kriminaliteten udført af indvandrere og såkaldte asy-lanter. De 100, som rapporten nævner, kan vel ikke have nået så meget. Det tror jeg læseren vil give mig ret i.

Rapportens forord hævder i 3. afsnit, at "disse 100 unge har skabt grobund for en udbredt vrangforestilling i den danske befolkning.” Vrangforestillingen bliver først "fuldkommen", når rappor-ten hævder, at disse forbrydelser er begået af danskerne. Det er de ikke; men det hævder rapporten faktisk indirekte!

På side 6 i fodnote 9 hævder rapporten, at der skal tages højde for aldersfordelingen blandt udlændinge. Den er temmelig forskellig fra danskernes aldersfordeling. Udlændingene har nemlig procentvis mange flere børn og unge, end danskerne har. Dette mener rapportens forfattere har ført til, at Danmarks Statistiks opgørelsesmetode lader noget tilbage i forhold til Det Kriminalpræventive Råds metode.

 

Vore kommentarer: Begge metoderne henhører under kategorien "propaganda.” De fremmedes mentale tilbøjelighed til at begå kriminalitet har ingen særskilt interesse. Derfor er aldersfordelingen i denne sammenhæng uden betydning. Vi ved det er de unge og de yngre, der begår kriminaliteten. Det er afskrækkende, at jo flere de er, jo større er kriminaliteten. Det er ikke ganske uventet. At alders-fordelingen skal bruges til at nedtone de fremmedes andel af den af dem faktisk begåede kriminalitet svarer til, at vi også skal undskylde, at det er de unge og de yngre, der vandrer. Og det er da menings-løst først og fremmest, fordi det er et faktum. Hvorledes deres kriminalitet havde set ud, såfremt den var begået derhjemme i et land med en anden aldersfordeling kan vi heller ikke bruge som begrundelse for at lyve om deres hyppighed ved kriminalitet i Danmark.

På side 7 læser vi, 64% flere af mandlige borgere af typen efterkommere med udenlandsk herkomst er blevet kendt skyldige i mindst et forhold end landsgennemsnittet, hvorimod kun 21% flere indvandrere er blevet kendt skyldige i mere end et forhold end landsgennemsnittet.

Vor kommentar: Landsgennemsnittet er udregnet fælles for fremmede, øvrige udlændinge og danskere. Det betyder, der er tale om pseudosammenligning svarende til, at man sammenligner farven på blæk med farven på indholdet af et glas, ikke vand, men hvoraf 10%, 15% o.s.v. er blæk og resten vand.

Den samme type stærkt proganderende sammenligning bruger rapporten i 3. afsnit på side 8, hvor det hævdes:

"De mandlige efterkommere har en kriminalitetshyppighed, som er 80% højere end lands-gennemsnittet både blandt 15-19 årige og 19-29 årige.”

 

Og dette er løgnen, som blev bragt effektivt videre til hver eneste avis og hver eneste tv-kanal i Danmark bl.a. i oktober 1998.

“Det er simpelthen genialt" med dette landsgennemsnit, for efterhånden som årene går, bliver kriminalitetsforskellen mindre og mindre, selvom kriminaliteten blandt udlændinge eventuelt eksplo-derer.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd hedder Eva Smidt. Eva Smidt er professor i jura og en af mediernes 40-50 politisk korrekte såkaldte eksperter. Denne rapport fra Det Kriminalpræventive Råd bør ikke indgå i indstillingsgrundlaget for en eventuel Nobelpris. Her sammenlignes bl.a. de fremmede med de fremmede??

 

Det Kriminalpræventive Råds rapport indeholder en mængde andet, der nærmest kan betegnes som uvidenskabeligt bras. Det skal tages i betragtning, at arbejdet bl.a. er udført af en jurastuderende. Den hovedansvarlige er Eva Smidt, der også præsenterede pseudoresultaterne på TV i den bedste sendetid. Hverken undersøgelsesmagerne eller den ansvarlige synes af have noget videre kendskab til statistisk metode og ditto analyse. I de højere cirkler betyder dette ikke så meget, bare resultaterne viser verden, som medierne og den åndløse formynderklasse ønsker, den skal se ud.

"Det skal være postmoderne", skal det.

 

Vi advarede allerede i 1995:

Ingen ville høre. Nu ses konsekvenserne, men det oplyses/afsløres ikke. At rette officielle fejl er blevet misbrug.

 

Om udlændinges overkriminalitet i Danmark i 1994 er det mest pålidelige billede der kan tegnes, når alle forhold vurderes med største forsigtighed følgende:

 

Hovedkategori af             Udenlandske statsborgere

kriminel gerning              overhyppighed 

kriminalitet

                                                 gange hyppigere:

 

Forsøg på manddrab: 4,6 gange
Vold i alt: 2,3
Blufærdighedskrænkelse: 2,2
Forsætlig brandstiftelse: 1,5
Røveri: 2,8
Vold o.lign. mod off. ansat: 2,3
Indbrud i alt: 1,0
Tyveri i alt: 2,0
Butikstyveri: 2,3
Tyveri fra bil, rest., hosp. m.v.: 1,4
Salg af narkotika: 3,7
Våbenloven: 2.1
Lov om euforiserede stoffer: 2,4
Toldloven: 1,9
Hæleri: 2,4
Spiritus- og promillekørsel: 0,7


1,0 betyder samme kriminalitet som danske, 3,7 betyder 3,7 gange mere kriminelle og 0,7 betyder 30% mindre kriminelle end danske. Hvorledes f.eks. overtrædelser af Toldloven sammenvejes med de kriminelle gerninger af kategori Manddrab vides ikke. Er Etisk Råd i stand til at råde her også? Hvorledes kriminalitetens over-hyppighed blandt de fremmede skulle ende på 1,8, som rapporten fra Det Kriminalitetspræventive Råd hævder, har vi således også svært ved at forstå. Tallene viser altså noget helt andet for de enkelte hovedkategorier af kriminelle gerninger, men det ved de færreste nok, og det fortæller rapporten da heller ikke noget om.


 

Den 4. september 1996 stod følgende opgørelse at læse i Jyllands Posten:

Kriminaliteten blandt unge (under 18 år) i Århus:

 

Børn og unge under 18 år, der (i Århus) har overtrådt straffe-, våben- eller narkotikaloven :

 

År

1993

1994

1995

Danske mænd

255

272

209

Danske kvinder

75

102

65

Fremmedsprog. Mænd

i procent i alt

123

(26,­1%)

125

(24,­ 1%)

121

(29,2%)

Fremmedsprogede kvi­nder

i procent af i alt

19

 

(4,0%)

19

 

(3,7%)

20

 

(4,8%)

I alt danske og fremmede

472

518

415

 

Det oplyses i samme artikel[8], at fremmedgruppen under 18 år udgør 10% af alle i Århus under 18 år.

Af dette følger, at den mængde forbrydelser de fremmede unge har begået i årene 1993, 1994 og 1995 udgør i procenter af alle forbrydelser udført af unge under 18 år inden for disse kriminelle gerninger:

1993                                                 1994                                                 1995

30,1%                                             27,8%                                             34,0%

 

Det skal oplyses, at fremmedopgørelsernes kvalitet i byen Århus ligger langt over kvaliteten på landsplan. De naturaliserede og deres efterkommere figurerer ganske vist under danskerne, hvilket nedtoner tallene lidt i følgende konklusion.

Da den fremmede aldersgruppe i Århus udgjorde 10%, har de fremmedes overkriminalitet således været følgende:

 

År 1993              1994             1995

3,01 gange          2,78 gange      3,4 gange mere kriminelle      

 

I september 1998 oplyser Århus Kommune, at de fremmede står for 2/3 af bedragerierne med de offentlige forsørgelsesydelser (læs ovenfor). De udgør 12 pct. af indbyggertallet, når de naturaliserede og deres børn medregnes. Her er overhyppigheden således mellem 5 og 6, hvis fremmedopgørelserne fra Århus Kommunes Statistiske kontor stemmer. Disse er faktisk nogle af de bedste i landet.

 

Ovenstående hyppigheder svarer meget nøje til vor ovenfor anførte korrigerede opgørelse af krimi-naliteten på landsplan inden for disse kriminelle gerningskategorier. At de fremmedes tilbøjelighed til kriminalitet skulle variere fra Århus til København i samme aldersgruppe anså vi heller ikke for realistisk. I sidstnævnte er aldersgrupperingen ikke medtaget; men det er uden afgørende betydning ved besvarelsen af spørgsmålet om "kriminalitet og indvandring?" Forfatterens spørgsmål om den Tværgående Analyse af Kriminaliteten i Danmark til justitsmyndighederne via retspolitisk ordfører i folketingsparti er gengivet på de næste fire sider sammen med svaret fra Justitsministeriet.

 

Spørgsmål til de ansvarlige på baggrund af den Tværgående Analyse af Kriminaliteten, Infor-mation om Danmark, den 8. november 1995:

1.

I perioden 1980-1994 har 58.048 (indtil 1999: 97.435) opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvoraf 72% eller 41.783 vedrørende bosatte fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. Disse tal drejer sig om voksne. Medregnes børnene, hvoraf mange er vokset til, bliver tallet 100-150% større.

Bliver kriminalitetsopgørelserne på denne baggrund indrettet således at det fremgår, om sigtelserne vedrører naturaliserede?

2.

Spørgsmål 1 aktualiseres yderligere af, at unge kvinder, som er børn af naturaliserede, i disse år begynder at føde børn, der uanset sprog, kultur og faderen er at betegne som danske efter definitionen på en dansker.

3.

Antallet af "asylsøgere" indgår i Rigspolitiets kriminalitetsundersøgelser for årene 1993 og 1994. Antallet i denne kategori angives for de to år til henholdsvis ca. 21.000 og 20.242.

Det er påvist i den foreliggende gennemgang, at disse antal ikke kan inkludere alle asylanter herunder asylanter under integration i de pågældende år.

Da der ikke foreligger offentligt tilgængelige opgørelser af asylanter refererende til faste tidspunkter, ønskes nærmere præciseret på hvilket grundlag antal "asylsøgere" som delpopulation i kriminalitetsopgørelsen/undersøgelsen så er valgt. Når antals-angivelserne i undersøgelsen fører til en systematisk overvurdering af asylanters kriminalitet, forventes personoptællingsfejlen da rettet og det samlede befolkningsregnskab bragt i orden?

4.

Tages fremover initiativ til, at beskrivelser af kriminaliteten ved sigtelser foretages særskilt for hver kategori af kriminelle gerninger og ikke samlede antal for dette og hint i forhold til en delpopulation?

5.

Når Nyt fra Kriminalforsorgen i sommernumrene 5, 6 og 7 1994 kan oplyse, at andelen af indsatte udlændinge i vore fængsler i pågældende år udgør 10-12% og samtidig oplyses fra interne kilder i fængselsvæsenet, at andelen i de af vore fængsler, hvor de hårdest straffede er indsatte, udgør fra 28 til 32% af det samlede antal indsatte, skal denne divergens så tilskrives en spredning i andelene på de enkelte institutioner?

Eller skal den også betragtes som en opgørelsesfejl, idet de 28-32% præcis svarer til vore beregnede overhyppigheder blandt udlændinge ved den grovere kriminalitet?

6.

Såfremt kriminalitetsundersøgelsen p.g.a. fejl i populationsgrundlaget og/eller person-kategori-valget ikke lever op til videnskabskravene om adækvans og entydighed, vil den da blive rettet, så den viser et korrekt billede af kriminalitetsforholdene i Danmark herunder fordelingen på fremmede og danskere?

Den 8. november 1995, med en enkelt ajourføring i 1999

 

Et andet eksempel på konsekvenserne af fejlindretningen:

"Indvandrere i Danmark, 1998"

 

Dette var titlen på en udgivelse fra Danmarks Statistik, december 1998. Bogen indeholdt 125 sider fordelt på 10 kapitler. Flygtninge er ikke længere et emne at tage op, for det viste sig de var indvandrere. Asylant-immigranter er rette betegnelse.

 

Problembehandlingen i denne gennemgang er da også indrettet efter, at "gæsterne" nu skal betragtes som en fastboende del af befolkningen i Danmark. Udover antals-spørgsmålet og nogle tænkte, derfor ukontrollable opregninger, så gennemgås mest sammenligninger af en type, der kan kaldes den Eva Smidt'ske, hvor de fremmede sammenlignes ikke med resten af befolkningen, men med den samlede befolkning, hvori de fremmede også indgår. Dette betyder så, at eventuelle forskelle via sammen-lignings-metoden udjævnes efterhånden, som der kommer flere og flere fremmede. Det er jo smart, for så er den såkaldte integration tilsyneladende lykkedes, også selvom den er mislykkedes (jf. Det Kriminalpræventive Råds Rapport, oktober 1998 behandlet i Danskeren, november 1998)

 

I 1991 indførtes en ny officiel måde at opdele befolkningen på i Danmark - i indvandrere, efter-kommere og Øvrige. Dette giver løbende (som meldt dengang) anledning til en mængde forklarings-problemer og tvivlsspørgsmål. Dels er det altid sådan, at fænomener, der skal kunne opgøres over et længere tidsforløb skal kunne sammenlignes fra år til år. Det kan de fortsat ikke. Vi fastholder at kategorierne, som anvendes i den svenske befolkningsopgørelse var og er den bedste. Da der var opstået fejl i det danske befolkningsregnskab, hvilket vi gjorde opmærksom på gang på gang, valgte man fra officiel side at indrette sig med nogle helt nye personkategorier. Nu erkendes det så på s.11 under definitioner og afgrænsninger, at de kan være vanskelige at få et overblik over. Nu opereres der sågar med potentielle (mulige) indvandrere og potentielle efterkommere. Helt centralt her er personnummerregistreringen, der skulle sætte myndighederne i stand til at afgøre, om en person er det ene eller det andet. Der var dog ikke taget højde for indvandringen - eller også var der!

 

Tag nu 2.102.926 bosatte personer, hvorom det ikke kan afgøres om deres forældre er det ene eller det andet – simpel hen fordi forældrene døde før personregistreringen startede, eller fordi forældrene var fremmede. Vi advarede om netop denne gruppe som fejlkilde. Her har man så lavet en såkaldt supplerende optælling, der ikke nærmere redegøres for. Den skulle angiveligt vise, at af disse er 2.116 udenlandske statsborgere og ikke almindelige danske pensionister. Men her er man slet ikke nået frem til ordentligt dokumenteret klarhed endnu. Ellers havde denne dokumentation vel været præsenteret. Nedenfor skal trækkes et vægtigt indicium frem i denne forbindelse. Det kan kun ske, fordi myndighederne måske ved en fejl har givet endnu en indrømmelse. 

 

Vi ved fortsat meget lidt om det samlede billede af befolkningsforholdene i Danmark. I de nuværende opgørelser er der dog sket én forbedring i forhold til tidligere. 2. (og senere) generationsindvandrere tælles nu med for så vidt at begge forældre i alle generationer har beholdt det udenlandske statsborgerskab (jf. øverst side 14). Men dette er typisk ikke tilfældet. Vi under-stregede netop, at børn født efter forældrenes naturalisationstidspunkt fejlagtigt medregnedes som danskere. Forudsætningen for, at man ved at se på registreret kan fastslå eller afgøre om den pågældende er det ene eller det andet kan i en række tilfælde bero på skøn (jf. Tabel 1. side 14 og afsnittet regler for klassificering af oprindelses-land s. 15). Landegrupperingen er heller ikke en ganske ubetydelig faktor. Den kan bruges til skabe den fornødne usammenlignelighed, især når udviklingen skal fastslås over en længere tidsperiode. Officielt vælges nu "mere" eller "mindre udviklede" områder, men denne gruppering kan skifte fra år til år. Blot én af konsekvenserne er, at dele af Sydøsteuropa og den gamle Sovjetunionen figurerer under kategorien "mere udviklede.” Andet kapitel beskæftiger sig med demografi – oplysninger vedrørende befolkningsstatiske forhold.

 

Her blot et lille afslørende indicium som lovet ovenfor. Se, vi fastholdt, da der i begyndelse af 1990-erne råbtes om babyboom blandt danskerne, at danske forældre sætter i gennemsnit 1,3-1,4 barn i verden. Det officielle antal var dengang 1,7-1,8, og sådan oplystes også hvert år fra DS. Vi fastholdt, at børnene født af de naturaliserede figurerede som danskere. Hvad ser vi nu? I tabel 2.1 side 18 angives for befolkningen som helhed 1,7-1,8 barn pr. kvinde. Aha, vi havde altså ret. Indvandrerne fra de mindre udviklede lande føder 3,2-3,5 barn hævder samme tabel. Jamen, det er jo interessant.

 

Antager vi, at vores 1,3-1,4 barn pr. dansk kvinde er rigtigt (vi hentede tallet fra FN), så skal vi passe på, hvad vi skriver om det samlede antal fremmede i Danmark. Der er nemlig noget, der hedder matematik herunder et vejet gennemsnit. Lad os prøve, om vi kan:

 

(1,35 * X) + (1-X)* 3,35 = 1,75.

 

Af denne skulle følge, at X er 0,8. D.v.s. af de fødende kvinder i Danmark, udgør de danske og indvandrerne fra de mere udviklede lande 80%. Resten, de 20%, er fødende kvinder fra de mindre udviklede lande. Dette er jo ikke helt uinteressant, heller ikke, selvom aldersfordelingen blandt de fremmede selvfølgelig betinger forholdsvis flere yngre kvinder i fremmedgruppen. I bilagstabel 2A s.113 kan aflæses, at der bor 183.319 indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Dette tal udgør så 3,5 pct. af den samlede befolkning. Det kan ikke stemme med, at 20 pct. af de fødende kvinder tilhørende denne gruppe - heller ikke selvom der tages højde for en gigantisk aldersfordelingsforskel. Er det pinligt? Jeg synes det.

 

Så kan vi lige se kort på kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Det meste har været sagt og skrevet før. Arbejdsløsheden blandt danskere sættes til 3,4 pct. i tabel 5.3, blandt indvandrere fra mindre udviklede områder anføres en arbejdsløshedsprocent på 12,3 pct. Begge tal er rent fup.

Der er 2.863.330 samlet i arbejdsstyrken, og der er hen ved 600.000 arbejdsløse, der enten modtager A-kasseunderstøttelse eller bistandshjælp. Det er dokumenteret af det offentlige selv andetsteds. Så arbejdsløsheden blandt danske skal snarere angives til mere end 20 pct. og for de fremmede 70-80 pct. Nu kan det så hævdes, at andelen af de fremmede, der står til rådighed for arbejdsmarkedet kun er godt 40 pct., og blandt danskerne er den snarere 70 pct. Det sidste tal angives i nævnte tabel ganske vist til 55,2 pct. Men hvad Marianne Jelved glemte også (i mini kronik i Århus Stiftstidende), at bistands-klienter skal give møde på AF.  Og sådan er der så meget.   Sammenlign med afsnittet “Jo længere desto værre” fra 1999 ovenfor.

 

 

Grundlaget for sammenligninger udviskes mere og mere:

- de officielle opgørelses- og analysemetoder af befolkningsforholdene indrettes alle til det

 

Med et stadigt voksende antal fremmede i Danmark foretages en række sammenlignende opgørelser og analyser. Allerede her skal man være opmærksom på at sammenligninger kan falde forkert ud i forhold til, hvad man kunne ønske sig. Der kan være forkerte eller direkte urimelige sammen-ligninger. De sidste bør undgås.

I officielt regi diskuteres om offentligheden skal præsenteres for sammenlignende kriminalitets-opgørelser fremover, og om disse opgørelser eventuelt skal offentliggøres hvert år eller kun hvert andet år.

 

Ledighedens opgørelse:

Jævnligt oplyses om ledigheden blandt fremmede og blandt danskere. Her er det blevet almindeligt at holde modtagere af bistandshjælp uden for ledighedsopgørelserne, i opgørelserne af såvel ledige fremmede som ledige danske. Strømmen til gruppen af udstødte på bistandshjælp øges ellers, når den periode, ved ændret lovgivning, du skal være i arbejde som medlem af en arbejdsløshedskasse for at være dagpengeberettiget, gøres længere. Det samme er tilfældet, når tilsvarende den periode, du kan oppebære dagpengeret som ledig, gøres kortere.

Vil det sige, at politikerne eksempelvis lovgiver og opgør sig væk fra ledigheden? Ja, formålet kan ofte være noget andet, men det er en af konsekvenserne.

 

Ledigheden opgøres i princippet som den procentdel antallet af ledige medlemmer af arbejdsløs-hedskasse udgør af den samlede arbejdsstyrke – som er den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således er børn og unge under uddannelse eller pensionister selvsagt ikke at finde i arbejdsstyrken. Danskerne har en meget stor andel af befolkningen i arbejdsstyrken, i 2001 76 pct. Vi kunne læse i stort opsat reportage i Berlingske Tidende 18/8 2001 at danske mænd havde en ledighed på 4 pct., og de danske kvinder en ledighed på 5 pct.

 

Faktisk var den procentandel som alle de ledige udgjorde af arbejdsstyrken 4-5 gange større, når bistandsklienterne medregnedes korrekt:

 

Dette er gennemgået i detaljer på:

http://www.lilliput-information.com/led/index.html og http://www.lilliput-information.com/frkost. html

 

Når ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere opgøres, kan resultaterne blive både det ene og det andet. Rockwool Fonden skrev herom: ”I 2001 var 44 pct. af de voksne ikke-vestlige indvandrere i job, mod 33 pct. i 1994. Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens i 2001 er dog kun godt halvdelen af danskernes på 76 pct., og deres beskæftigelsesfrekvens er også væsentligt dårligere end for et par tiår siden”. 

 

Lad os oversætte dette:

D.v.s. 56 pct. af ikke-vestlige indvandrere var ledige i 2001, mod 67 pct. i 1994… plus mange flere blandt de ikke-vestlige indvandrere, hvoraf kun cirka 38-40 pct. altså var med i arbejdsstyrken, resten (60-62%) var ikke børn og unge under uddannelse eller pensionister uden for arbejdsmarkedet. 0-24 årige indvandrere og efterkommere udgjorde i øvrigt omkring 41 pct. og pensionisterne 3,5 pct. af hele denne indvandregruppe, i alt 44,5 pct. i 2001.

 

Hvis vi forudsætter, at indvandrerne opholder sig i Danmark på samme betingelser som danskerne, var forskellen fra 38-40 pct. og optil 76 pct. også ledige eller i alt fald 60 pct.- 44,5 pct. = 15,5 pct. eller 17,5 pct. skal lægges til de 56 pct.

 

D.v.s. mindst 3 ud af 4 ikke-vestlige indvandrere var ledige, på kommunal aktivering eller førtidspensionerede. Andelen som ikke-vestlige indvandrere havde i arbejdsstyrken i 2001, er endog blevet væsentligt reduceret siden 1981.

 

D.v.s flere og flere ikke-vestlige indvandrere er blevet bistandsklienter og førtidspensionerede. Det samme gælder for danskerne, fordi der ikke reelt er meget andet end nedgang, og tiden der går.

 

For ikke-vestlige indvandrekvinder har vi ikke anført nogle specifikke ledighedstal, men beskæf-tigelsesfrekvensen (andelen af alle ikke-vestlige indvandrekvinder i arbejdsstyrken) er langt lavere, og ledigheden blandt disse kvinder meget højere end blandt de ikke-vestlige indvandrede mænd.

 

Sammenlignende kriminalitet:

 

Ved opgørelsen af kriminaliteten indløber optællinger fra landets politikredse. Rigspolitiet foretager derefter den landsdækkende samlede opgørelse af antallet af kriminelle gerninger i form af sigtelser og siden domfældelser. Disse kriminelle gerninger opdeles i bl.a. hovedgerningskategorier efter de love der er overtrådt, og ned i flere detaljer alt efter kriminalitetens karakter.

 

Nu kan der anlægges forskellige synspunkter på, hvorledes disse antalsopgørelser af den samlede kriminalitet skal sættes i forhold til eksempelvis kriminalitetens udøvere, til aldersgrupperne blandt disse og til befolkningen som helhed. Antallet af kriminelle personer og deres aldersfordeling inden de forskellige hovedgerningskategorier kan for eksempel være af interesse for senere efterforskning af tilsvarende forbrydelser og også af interesse i det forebyggende arbejde for at hindre fremtidig kriminalitet.

 

Vil man kunne sammenligne kriminaliteten mellem indvandrerne og danskerne, kan flere forhold inddrages for at sikre at det billede, der tegnes er realistisk. Kriminaliteten er mest udbredt blandt de unge og yngre mennesker. Derfor er det ikke overraskende, at ”indvandrere” og  deres ”efter-kommere” (i 1. generation) i Danmarks Statistiks opgørelser pr. 1. januar  1998 og 2003 viser at 40,3 pct. henholdsvis 52,2 pct. var under 30 år. Herved kommer de til at veje tungt i opgørelserne, når danskernes andel under 30 år på de pågældende tidspunkter var henholdsvis 37,7 pct. og 36,6 pct. Danskerne skal dog ikke tage ansvar for de ikke-vestlige indvandreres kriminalitet. Årsagen til de ikke-vestlige har forholdsmæssigt langt flere unge og yngre er at indvandrere føder mere end dobbelt så mange børn end danskerne i gennemsnit, og det hænger også sammen med at det netop er de yngre der dominerer de indvandrende.

(Som argument eller undskyldende moment til en gruppevoldtaget dansk kvinde kan aldersfordelingen blandt indvandrerne eller deres fertilitet vel næppe bruges.)

 

Vokser København med 250.000? (om aldersfordeling og aldersgruppeandele i København og i landet som helhed) Den voldsomt stigende aldersandel under 30 år - fra 40,4 pct. i 1998 til 52,2 pct. i 2003 – kunne nemt få kriminaliteten til at stige yderligere. Er dette tilfældet skal det forhåbentlig ikke skjules.

 

Antallet af indvandrere og efterkommere opgøres således at alle senere generationer af efterkommere end den første medregnes som danskere, danske statsborgere og omtales nydanskere. Vi ser at uanset hvorledes begrebet dansker er fastslået i Lov om Dansk Indfødsret som en person der er dansk statsborger med mindst én forældre, der er dansk statsborger og født i Dan-mark, så er indholdet nu udvandet så meget at der ved brug af den ændrede befolkningsopgørelse fra 1991, at langt mere end halvdelen af ikke-vestlige indvandrere og deres børn figurerer som danske i optællingerne.

 

Dette medfører at stambefolkningen af danskere i opgørelserne til sammenligningsbrug kommer til at stå for en hel del af den kriminalitet, der rent faktisk er udført af ikke-vestlige indvandrere og deres børn, selv når sammenligningen vel at mærke skal foretages ved angivelser i forhold til befolknings-gruppernes størrelser.

 

Københavns Politi om unges kriminalitet (2003):

Københavns Politi har valgt at oplyse om kriminaliteten blandt unge indvandrere og efterkommere under 18 år i 2003: Jf. artiklen i BT af Søren Larsen den 28. februar 2004: Unge indvandrere mere kriminelle http://www.bt.dk/krimi/artikel: aid=257002/

 

DR, TV2 og Ritzau vil ikke bringe den slags oplysninger:

 

 

 Det ser endnu sortere ud end i den officielle rapport. Politiets efterforskningsregister, der ikke er offentligt tilgængeligt, indeholder for de uopklarede forbrydelsers vedkommende oplysninger om signalementer. Disse oplysninger peger i retning af en endnu større hyppighed af forbrydelser begået af de nye danskere og deres børn.

 

Supplement fra IoD:

Vi kan berettiget betvivle at alle naturaliserede og deres børn og børnebørn, som det forsigtigt antydes af Politiet, er registreret som sådanne i Politiets efterforskningsregister og opgørelser. Det er ikke tilfældet i befolknings-opgørelserne. Det kan betyde, at andelene og overkrimi-naliteten angivet her skal hen ved fordobles.

 

Selvom vi ser bort fra disse ganske betydelige fejlkilder, kan følgende konkluderes, når vi benytter os af kriminalitetsraten – på engelsk crime rate, der fortsat anvendes af Interpol, andre internationale og nationale organer uden for netop Det kriminalpræventive Råd i Danmark, hvor kriminologisk jurist Eva Smith fortsat sætter dagsordenen:

 

Vort udgangspunkt er, at vi sammenligner andelen af forbrydelserne med den tilsvarende andel af befolkningen, der indeholder disse gerningsmænd – her: er blevet sigtet som gerningsmænd[9][1].

I rapporten fra Københavns Politi stå der bl.a.:»Det er stadig personer med udenlandsk herkomst, der har overvægten af sigtelser for grove forseelser som røveri og vold.»

 

Godt en fjerdedel sætter vi til 26 pct.: Indvandreunges andel af de unge i København. D.v.s. 74 pct. af de unge i København har dansk baggrund, når vi ser bort fra fejlkilderne.

 

Konklusion:

1.     Indvandrere: (256/292=) 87 pct. af stigningen i kriminaliteten, danskerne: 13 pct. af stigningen.

2.     Kriminalitetens stigning i København skal deles i forholdet 1 til 7 mellem danskere og indvandrere, når vi ser på gruppen under 18 år.

3.     Røveri: Indvandrere under 18 år (77/26=) 3,0 gange mere kriminelle end danskerne.

4.     Vold: Indvandrere under 18 år (61/26=) 2,4 gange mere kriminelle end danskerne.

5.     Tyverier i alt: Indvandrere under 18 år (51/26) 2,0 gange mere kriminelle end danskerne.

6.     Overtrædelser af våbenloven: Indvandrere er 2 gange mere kriminelle end danskerne.

7.     Antal sigtelser for overtrædelser af straffeloven i 2003: 1465 blandt indvandrere eller 112,4 pr. 10.000 indbyggere med indvandrebaggrund.

8.     Antal sigtelser for overtrædelser af straffeloven i 2003: 1522 blandt danskerne eller 41 pr. 10.000 danske indbyggere.

9.     Alle straffelovsovertrædelser, i alt: Indvandrere er 2 gange mere kriminelle end danskerne.

10.  Fremstilling i Dommervagten: Indvandrere fremstilles 2,7 gange hyppigere end danskerne, end stigning fra 2,3 gange hyppigere i 2002.

 

Det blev værre i 2004:

Indvandrerkriminaliteten blandt unge i meget voldsom vækst

 Ifølge:http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=1700989 :

 

Københavns Politi oplyser, at 82 pct. af de fremstillede under 18 år i Københavns Dommervagt i 2004 var indvandrere og efterkommere. Det oplyses endvidere, at den tilsvarende procent var 67 pct. i 2003.[ Her konstaterer vi, at af det oplyste i 2003 fremgik, at det drejede sig 69% af de fremstillede i denne gruppe i 2003 – jvf. http://www.lilliput-information.com/ungkrim.html .] I året 2002 var 59 pct. af de fremstillede indvandrere og efterkommere i denne gruppe.

 

For at tegne et billede af kriminaliteten med udgangspunkt i målgruppen, skal disse procentandele nu sættes i forhold til de andele, som indvandrere og efterkommere udgør af den samlede befolkning i København i den pågældende aldersgruppe.

Aldersgruppen er unge under 18 år. Som det fremgår af Danmarks Statistiks officielle opgørelse i tabellen nedenfor udgør de unge med indvandrerbaggrund blandt de 6-15 årige i alt 28,7 pct. og af de 16-19 årige 28,1 pct. af samtlige 16-19 årige i året 2003.

 

Den officielle opgørelse af Indvandrere og Efterkommere medtæller som bekendt ikke alle de naturaliserede og deres børn, hvilket i denne forbindelse betyder, at en ganske betydelig del af de fremstillede i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt optræder i opgørelserne som danske uden at være det. Vi kan sige, at opgørelserne tildeler danskerne disse sigtelser/forbrydelser uretmæssigt, hvilket vi har gjort opmærksom på gang på gang gennem årene.

 

På denne baggrund tør vi godt sætte andelen af indvandrere og efterkommere under 18 år til 28 pct. af samtlige under 18 år i København i 2003 og 2004. Tallet er måske nærmere 35 eller 40 pct., som følge af kendsgerningerne anført med kursiv ovenfor, men det lader vi ligge.

 

Det kan oplyses at indvandrer- og efterkommerandelen officielt udgjorde 25,9 pct. af de 6-15 årige og 24,5 pct. af 16-19 årige i 1998 – jvf http://www.lilliput-information.com/ungkrim.html, der blandt andet refererer de officielle opgørelser.

Vi kan således med største sindsro bruge en indvandrer- og efterkommerandel i 2003 og 2004 på 28 pct. og en indvandrer- og efterkommerandel på 26 pct. i 2002. Dette er meget tæt på de officielle tal, og vi har ikke ansvaret for at det officielle befolkningsregnskab stadig flyder, så billedet under alle omstændigheder er fortegnet. 

 

For at danne os et billede af overkriminaliteten og dens udvikling i denne ungdomsgruppe de sene-ste tre år skal vi have fat i dels indvandrerungdommens overandel af sigtelser dels indvandrerung-dommens underandel af den samlede ungdomsgruppe under 18 år:

Overandelen af sigtelserne: 82/18 (= 4,555) i 2003, 69/31(=2,226) i 2004 mod 59/41 (=1,439) i 2002 Underandelen af ungdomsgruppen: 72/28 (=2,571) i 2003 og 2004 mod 74/26 (=2,85) i 2002.

 

Overrepræsentationen blandt unge indvandrere og efterkommere under 18 år i Købehavns Dommervagt i 2002, 2003 og 2004:

 

2002

2003

2004

(59/41)*(74/26)= 4,1

gange hyppigere

(69/31)*(72/28)= 5,7

gange hyppigere

(82/18)*(72/28)= 11,7

gange hyppigere

 

Heraf fremgår at de unge med indvandrerbaggrund i hvert fald mindst 5-10 gange så ofte frem-stilles i Københavns Dommervagt i forhold til danskerne. Der synes at være en væsentligt stigende hyppighed blandt de fremstillede med indvandrerbaggrund, en stigning der ikke alene lader sig for-klare ved væksten i deres aldersgruppeandele i treårsperioden. Hvorledes registreringen er sket i Dommervagten, og hvor meget der må tilskrives voldsomt tiltagende ustabilitet i Hovedstaden kan vi ikke vide. I Jyllands-Posten den 17. december 2004 har Århus politimester Jørgen Illum nægtet at fremkomme med en tilsvarende opgørelse fra Århus. Det er debatten man ikke vil have. Mere reel information ville ellers kunne belyse det, der tilsyneladende skal skjules af de traditionelle opgørel-sesmagere på Danmarks Statistik og i Det Kriminalpræventive Råd. Hvorledes reel information skulle kunne skade er ikke let at se.

 

Lovgivningen skal muligvis kunne tolkes således, at sådanne "racistiske registreringer" ikke må foretages af offentlige myndigheder - de kriminelle gerninger, der kan ligge bag en del af sigtel-serne, kan derimod ikke være racistiske efter samme etik, så længe de udføres af en mindretals-gruppe (d.v.s. ca. 30 år endnu). Dette kunne være baggrunden for, at offentliggørelsen af de detalje-rede opgørelser stoppede fra politiet om sigtelser fordelt efter den sigtedes baggrund, og Britta Kyvsgaard, Flemming Balvig, Eva Smith og Danmarks Statistik blev overladt at lave beregningerne om overkriminaliteten uden offentliggørelse af grundoplysningerne og efter særegne metoder, der nu også anvendes af Rigsstatistiker Jan Plovsing (jvf. http://www.lilliput-information.com/plov. html).


Vi ved dog at indvandrerpiger nu ses at være endog særdeles aktive på dette felt fra de tidlige ungdomsår. Endvidere klager både brandfolk og politifolk i almindelighed over chikanerier fra især indvandrerungdom (DR-teksttv 18/12-2004.).

 

Det vil sige, hvis oplysningerne her holder, at sigtelsernes antal/kriminaliteten er blevet øget gan-ske betydeligt i perioden 2002-2004  blandt unge under 18 år med indvandrerbaggrund, når der sammenlignes med danskerne. De unge fremmede overtager således sigtelserne/kriminaliteten, og det endog på trods af, at en ganske betydelig andel af sigtelserne som nævnt tildeles danskerne uretmæssigt i de officielle opgørelser. 

 

Det kunne bestemt være interessant at få oplyst, om optællingen i Københavns Dommervagt medregner de naturaliserede eller børn af naturaliserede til danskerne i opgørelserne. Er dette tilfældet er ungindvandrernes andel af sigtelserne endog endnu større. Hvis der, som hævdet fra flere sider, faktisk er dobbelt så mange indvandrerunge i København end svarende til den officielle opgørelse nedenfor, så skal overkriminaliteten, som er anført her, derimod halveres.

 

Den 19. november 2004 oplyser borgmester i København Søren Pind (jvf. DR-Teksttv), at på nogle skoler ligger andelen af såkaldt to-sprogede elever meget højere end 20-25 pct. af det samlede elevantal. Da sammenhængen mellem skolegang og aldersgrupper på det nærmeste er entydig, stemmer borgmesterens oplysninger måske heller ikke med nedenstående tabels fremhævede procenttal 28,1 og 28,7 pct. (i 2003). Vi mangler derfor kun præcise angivelser til erstatning for "på nogle skoler" og til erstatning for "meget højere andel". Taler vi om 35 pct., 40 pct. eller 45 pct.?

 

 

Tabel fra Danmarks Statistiks befolkningopgørelse

Indvandreres (I) og efterkommeres andel (E) af de enkelte aldersgrupper blandt indbyggerne

(Alle i Kbh) i København

                                                          Indvandrere (I) og efterkommere (E) i København 2003

 

Aldersgrupper/andele  år 2003

I

E

I+E

Alle i Kbh.

0-5

1,6

23,5

25,1

36859

6-15

7,4

21,3

28,7

40217

16-19

16,5

11,7

28,1

13398

20-24

13,6

4,3

17,9

48257

25-29

13,2

2,3

15,5

73104

30-66

18,0

0,5

18,5

231493

67-

7,1

0,2

7,3

57957

Alle aldre Pct.

13,5

4,8

18,3

 

Alle aldre Antal

67664

23955

91619

501285

 

 

 

 

 

Pct udvikling 1998-2003

13,6

34,9

18,5

2,7

 

 

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik., matr. BEF3.

 

 

              

  

 "Kriminaliteten falder":

Antallet af gaderøverier i Århus er fra 2003 til 2004 steget fra 273 til 304. D.v.s. en stigning på 10,2% på ét år. Dette kan man læse i JP-Aarhus den 8. januar 2004. 4. maj 2005: ”Fængslerne er fyldt til bristepunktet.”

"Vi kan ikke ignorere selv de mindste udsving i den statistik. Vi må konsekvent tage fat om problemet og se, om vi kan gøre noget anderledes, så vi kan dæmme op for den udvikling. Det er også vigtigt, at vi reagerer hurtigt. Derfor har jeg taget initiativ til det møde," siger Borgmester Louise Gade.

Borgmesteren vil have flere anbringelsespladser med 5 til at passe hver indsatte op. Det giver beskæftigelse, skulle vi mene. Disse pladser har vi beskrevet i mange detaljer på vor hjemmeside tid-ligere: http://www.lilliput-information.com/sankt/index.html

 

Om kriminaliteten i landet som helhed ved vi desværre meget lidt, fordi sammenlignende analyser umuliggøres bevidst af den kriminologiske elite. Det sidste landsdækkende materiale er behandlet forsigtigt på: http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html

Også den internationale sammenligning af kriminalitet har vi hentet fra Interpol, der fortsat ikke har føjet sig efter den danske kriminologiske elites nonsense-analyser: http://www.lilliput-information. com/intkrim.html

Desværre har resten af de centrale myndigheder, der har ansvaret for beskrivelsen af kriminaliteten, fået en slem tilbøjelighed til at præsentere videnskabeligt uredelige analyseoplysninger for offentligheden. Det mener vi er dybt beskæmmende: http://www.lilliput-information.com/plov.html

Nu giver det offentlige og medierne begrundelsen for IoD-netside 

 

Kriminalitets-beskrivelserne misbruges, men af hvem ? :

Berlingske Tidendes journalist bragte interessant artikel om indvandrervold 5. juli 2003 http: //www.berlingske.dk/indland/ artikel:aid%3D337712/ ”Sort ungdom” var titlen af Olav Hergel. 9. juli bragtes følgende læserbrev i Berlingske Tidende "Unge indvandrere skaber frygt" af Steen Raaschou:
En tak til Olaf Hergel for hans to  foruroligende artikler d. 5.7 om unge indvandreres kriminalitet.  Det uhyggelige konfliktpotentiale der ligger gemt her, det latente had som sås i fuldt flor på Char-lottenlund Fort, giver virkelig bange anelser for fremtiden.
"Af frygt for at de kan misbruges, er det ikke tilladt politiet at offentliggøre præcise tal på overkri-minaliteten" - skriver Hergel, men også DR-nyheder samme dag.  Stop en halv, det er vist noget nyt i Danmark at statistik skønnes "for farlig" i ukyndige hænder. Det minder betænkeligt om den smin-keproces der foregår i Brottsförebyggande Rådet i Sverige. Hvem har skønnet at vi ikke kan tåle disse tal ? Politidirektøren ? Justitsministeren ?  Kunne man bede Olaf Hergel forske lidt nærmere i det til næste artikel.

Information om Danmarks kommentar:
Ja, hvem mon misbruger saglige korrekte oplysninger om kriminaliteten, og kan man overhovedet det? Formanden for Det Kriminalpræventive Råd (svarende til det Brottsförebyggande Rådet i Sverige som Steen Raaschou henviser til) professor Eva Smidt har gjort det i nogle år. Eva Smidt lod en studentermedarbejder bearbejde råmaterialet fra Rigspolitichefen, som vi må gå ud fra ikke foretager tvivlsomme, endsige ukyndige eller racistisk motiverede registreringer af de enkelte gerningsmænd eller deres kriminelle gerninger inden for de forskellige gerningskategorier.
Eva Smidt er én af flere, der ofte kommer på TV og præsenterer beskrivelser af kriminaliteten. De fleste af medie-eksperter er netop for ret nylig blevet udstyret med professor-embede efter de mange tilsynekomster på skærmen.

Vi hævdede bl.a. at en etnisk opdelt kriminalitetsbeskrivelse må bygge på de etniske gruppers indbyrdes størrelsesforhold, som noget ganske centralt og helt grundlæggende. Eksempel: "Om der er begået 33 voldtægter på Fyn, så er det ikke uvæsentligt at få oplyst, om de er blevet begået af én person, om de alle er begået af danskere eller de 31 er begået af indvandrere". Er det sidste tilfældet er det ikke ganske uvedkommende at sammenligne fordelingen af voldtægter med de tilsvarende befolkningsgruppers indbyrdes størrelsesforhold; det er vist indlysende for et barn på omkring 12 år.

Eva Smidt derimod beordrede grupperne sammenblandet, idet hun opererede med f.eks. en gruppes kriminalitet i forhold til helheden - altså os alle.

 

Her mente vi sikkert at kunne fastslå, at så ville kriminaliteten på papiret falde, desto flere der kom hertil, også selvom kriminaliteten i virkeligheden udførtes af de enkelte som hidtil og suppleret af stadig flere og flere nytilkomne. Ja, kriminaliteten kunne endog stige blandt de tilkomne, vel at mærke uden at den fejlagtige metode ville vise faldende kriminalitet.
Vi har derfor måttet rette disse officielle fortegninger af virkeligheden. Se bl.a. : http://www.lilliput-information.com/krim/ krim.html

Det er er ikke blevet meget bedre i august 2005: Justitsministeriets opgørelse og fordeling for året 2004

Der var besynderligt nok også nogle svenskere, der havde svært ved at forstå beskrivelserne, når de så på svenske forhold og det offentligt berettede om kriminaliteten. Vi gjorde os umage med at rette det officielle befolkningsgrundlag. Havde vi ikke gjort det, kunne vi inden for visse grupper konstatere overkriminalitet med en faktor 15-18, og det mente vi nok ville have en tendens "af den her slags læseren ved nok". Og der skulle vi jo ikke hen. Vi skulle kende virkeligheden og derfor væk fra netop løgnen.

Vi var så uheldige, at de ledende havde flere modsat rettede hensyn at tage: Var der få fremmede, var de meget kriminelle, var der flere fremmede var de knap så kriminelle. Nu havde de jo tudet os ørerne fulde med, hvor få der var her. Ergo, var de alt, alt for kriminelle...hvis de kriminelle gernin-ger altså  var udført af de respektive grupper. Det hævdede Rigspolitichefen de var.

Det var svært for løgnen.

Det koksede altså for de ledende, ja, så meget, at de måtte opgive at beskrive kriminaliteten blandt de fremmede i Danmark i henved 4 år i begyndelsen af 1990-erne.Vi har gennemgået alt i detaljer på: Kriminaliteten i Danmark

 

Det oven for anførte er i sandhed misbruget, der skal henvises til, ellers er det svært at forestille sig, hvorledes Rigspolitiets kolde registreringer kan misbruges.

 

Interpols opgørelsesmetode (se nedenfor), der sammenligner antallet af kriminelle gerninger i de forskellige befolkninger og befolkningsgrupper med gruppernes størrelser er ufravigelig, så længe det har interesse at se på om 150 voldtægter på Anholt eller i Danmark skal slå mest alarm, og for at se bag udbredelsen og årsagerne bag denne kriminalitet.

 

Antallet af kriminelle gerninger inden for de forskellige hovedgerningskategorier - udført af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere – pr. 100.000 i gruppen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, bliver 2-4 gange større end det tilsvarende antal for danske statsborgere. Også selvom der blandt danske statsborgere endog er flere hundrede tusinde ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med tildelt dansk statsborgerskab.     

 

Dette er påvist i detaljer på: http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html og http://www. lilliput-information.com/kria.html

 

Idet vi konstaterer at kriminalitetens udbredelse blandt de indvandrede og deres børn ingenlunde mindskes, men tværtimod øges efter et længere ophold, også præget af lediggang her i landet, finder mange det af stor vigtighed at få målt kriminalitetens udbredelse i forhold til to gruppers størrelse: Vestlige indbyggere herunder danskere på den ene side og ikke-vestlige indvandrere og deres efter-kommere på den anden. Når TV2-teksttv den 3. maj 2005 gør opmærksom på at www.politiet.dk kl. 20.00 den 2. maj havde 15.000 besøgende, så er begrundelsen at politiets hjemmeside nu oplyser om kriminalitetsforholdene i de forskellige lokalområder.

 

Her er man fra officiel side gået over til at måle kriminalitetsudbredelsen ved, at der sammenlignes mellem ikke-vestlige indvandrere på den ene side og befolkningen som helhed (inklusive den først gruppe) på den anden side.

Herved nedtones kriminaliteten yderligere blandt de ikke-vestlige selvsagt. Og efterhånden som indvandringen fortsætter, og de fremmedes fødselsoverskud her i landet vokser til, bliver kriminaliteten blandt de fremmede øget i omfang. Paradokset er dog, at du læser det stik modsatte af de officielle opgørelser, når de indrettes som her beskrevet.

 

Internationale sammenligninger af kriminalitet:

 

Kriminelle gerninger i forhold til indbyggertallet  år 2001 – D.v.s. antal kriminelle handlinger pr. 100. 000 indbyggere Kilde: www.interpol.com

 

Det er absolut iøjnefaldende, at ”Mord” og ”Tyveri i alt” forekom henved dobbelt så hyppigt i Sverige sammenlignet med i USA. ”Voldtægt” forekom ca. 10% hyppigere i Sverige i forhold til i USA. Straffelovsovertrædelser forekom mere end tre gange hyppigere i Sverige i forhold i USA.

 

For ”Mord” og ”Voldtægt” er der fortsat en forskel fra Sverige til Albanien. ”Mord” forekom mind-st hyppigt i Finland og England, med hen ved 6 gange mindre hyppigt i forhold til i Sverige. ”Ty-veri i alt” er hen ved dobbelt så hyppigt forekommende i Sverige i forhold til de øvrige nordiske lande og også mere hyppigt end i England. Narko-kriminaliteten i Norge er dog henved tre gange så hyppig i forhold til i de øvrige nordiske lande. Her spiller den lange kystlinie ganske givet ind. Om narkokriminalitet er der ingen tilgængelig registrering for USA.

Kriminaliteten målt ved antallet af kriminelle gerninger i forhold 100.000 befolkningsandel:

Kriminel gerning

Albanien

Sverige

USA

Danmark

Tyskland

Norge

Finland

England

Mord

16,88

10,01

5,61

3,72

3,21

2,66

1,71

1,63

Voldtægt

98,00

34,00

31,77

9,22

9,59

15,12

8,68

16,50

Grov vold

-

43,00

318,55

24.08

146,30

77,43

40,71

30,07

Tyveri i alt

-

7.484,02

3.804,58

3.404,13

3.682,05

4.676,67

3.441,26

5.906,85

Bedrageri

-

474,03

-

133,76

-

50,00

91,00

613,09

Narko-kriminalitet

-

363,73

-

246,37

299,68

984,36

286,63

217,83

Alle straffelovsovertrædelser

-

13.350,27

4.160,51

8.848,01

7.736,33

10.086,72

14.525,74

9.927,80

 

 

 

 

 

 

 

Tabelanmærkninger:

Hvor der i tabellen anføres tankestreg er der enten ingen tilgængelige registreringer, eller også er kategoriopdelingen ikke umiddelbart sammenlignelig med de tilsvarende tal i de andre lande. Der er andre seksuelt betonede forbrydelser; men her synes kategorierne ikke at harmonere fra land til land.

 

 

Kriminelle gerninger i forhold til indbyggertallet år 1995 - d.v.s. antal kriminelle handlinger pr. 100.000 indbyggere.

 

Kilde: www.interpol.com

 

Kriminel gerning

Sverige

USA

Norge

Finland

Danmark

Mord

9,00

8,22

2,20

0,78

1,13

Voldtægt

19,00

37,09

10,57

8,72

8,44

Grov vold

616,00

418,33

57,32

38,21

165,29

Tyveri, i alt

7.759,00

4.813,95

4.540,75

2.745,47

3.365,14

Straffelovsovertrædelser, ialt

12.982,00

5.277,59

9.166,00

7.929,74

10.333,55

 

 

Kriminel gerning

Danmark 2002

Mord

3,93

Voldtægt

9,31

Grov vold

25,41

Tyverier i alt

3.487,61

Bedrageri

140,32

Narko-kriminalitet

245,14

Alle straffelovsovertrædelser

9.146,68

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse:

Tilsyneladende vurderes ”Grov vold” ikke entydigt i de forskellige lande og heller ikke entydigt over tiden: Der registreredes i Danmark fra 1995 til 2002 følgende i de enkelte år, 165,29, 163,57, 17,42, 17,66, 20,81, 23,68, 24,08, 25,41. Den 31. juli 2003 oplyser DR-Teksttv-Nyheder: "Aldrig har Danmark været plaget af så megen simpel gadevold, grov vold og livsfarlig vold..." "Det viser de seneste tal fra Rigspolitiet. Eksempelvis er der 25 pct. mere grov vold i forhold til sidste år..." For enkelte lande foreligger tilgængelige registreringer for året 2002. Tager vi Danmark i ovenstående tabeller tyder alt på, at kriminaliteten også er vokset fra 2001 til 2002.

 

Allerede i 1995 var Sverige mere præget af kriminalitet end USA, når bortses fra ”Voldtægt”, der så virkelig har haft et opsving i Sverige de senere år. I Danmark blev der myrdet tre gange så mange i 2001 i forhold til i 1995. I Sverige myrdedes mere end 8 gange flere end i Danmark og mere end 10 gange antallet i Finland i 1995. Der var mere end det dobbelte antal voldtægter i Sverige i sammenligning med Danmark og Finland.

 

I tabellens sidste kolonne hos Interpol er der plads til at anføre, hvor mange af forbrydelserne, der var blevet begået af fremmede. Albanien, Tyskland, Norge og Finland har udfyldt enkelte registre-ringer i denne kolonne. Som forholdene udvikler sig med naturalisationer og sammenrodede befolk-ningsregnskaber bliver det hele tiden mere umuligt at fordele de kriminelle gerninger på de fremmede og stambefolkningerne.

 

Til belysning af forholdene skal anføres at Finlands udlændingepolitik har været temmelig restriktiv i forhold til de øvrige nordiske landes tilsvarende lovgivning.

…………………

 

Apropos Sverige:

”Det går godt for Sverige”, plejer det at hedde. Trods dette øges den svenske stats lånebehov fra 27 mia. kroner til 41 mia. kroner næste år. Dette er Rigsgældskontorets første prognose for år 2004. Prognosen bygger på opgangskonjunkturer (jf. Keynes-teorierne, der kun er teori). Usikkerheden er dog stor for den fremtidige økonomiske udvikling, og Rigsgældskontoret anser det for overvejende sandsynligt, at staten får behov for at låne flere og ikke færre penge. Den svenske statsgæld er stigende og nu nået til i alt 1.517 mia. kroner eller godt 1,5 billion kroner. Statens indtægter falder samtidig betydeligt. Forholdene er ikke meget bedre i Danmark, selvom du ofte hører noget andet.

 

Børnefødslernes fordeling fortegner også billedet:

I februar 2004 viste en undersøgelse med data fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor at ind-vandrernes efterkommere tilpasser sig det antal børn som nordiske kvinder føder.

 

Ja, det ser sådan ud, fordi de naturaliseredes børn medregnes i optællinger som danske børn. Herved bibringes vi de indtryk at danske kvinder føder flere børn i gennemsnit end tilfældet er, og samtidig at de ikke-vestlige indvandrerkvinder føder færre end de faktisk gør.

 

Fertiliteten er det antal børn kvinder i de forskellige fødedygtige aldre forventer at føde og har født. Den er udpræget kulturbestemt og intet tyder på at danske kvinder skulle føde flere børn igen, også fordi kulturårsagerne der førte til de lave fertilitetstal 1,2-1,3 barn pr. dansk kvinde stadig er gældende. Den var 1,377 i 1983, da indvandringen tog fart med den nye udlændingelov, og siden da er den snare-re faldet. Meget tyder på det – det burde undersøges: http://www.lilliput-information.com/cona.htm

 

Tilsvarende viser internationale undersøgelser i FN og andre organer at fertiliteten nok ændrer sig ved vandring til et vestligt land. De ringere levevilkår har været tillagt den væsentligste årsag til de uforholdsmæssigt mange fødsler i ikke-vestlige lande i forhold til her. Ved vandring til Vesten sker der en markant ændring i disse levevilkår, hvorfor så børneantallet måske skulle forventes mindsket blandt de indvandrede ikke-vestlige kvinder. Men sådan forholder det sig ikke.

 

Det forholder sig stik modsat. Kvinder der kunne forventes at føde måske 4 børn i Afrika føder 5 børn i Vesten. Det er den tendens der i alt fald slår igennem, når man interviewundersøger og optæller det gennemsnitlige antal børn pr. indvandret ikke-vestlig kvinde. Eksempel på en "kikser"

 

Når ”Befolkningens Bevægelser” fra Danmarks Statistik 2003 viser at  ”indvandrere” føder 2,550 barn ”efterkommere” 1,776 barn og ”Danmark” 1,674 barn i gennemsnit pr. kvinde, så er ”Danmark” her en lidt morsom, uvedkommende samlekategori – for bl.a. stamdanskeres fødsler, naturaliseredes fødsler og de naturaliseredes børns fødsler. Flydebegreberne ”indvandrere”, ”efterkommere” indførtes i 1991 uden at de dækkede problemstillingen, der burde gå ud på at beskrive, hvorledes indbyggerne i Danmark er sammensat. På den måde opnåede de besluttende at de fremmedes fødsler kunne kaldes danskernes i opgørelserne. Næsten samtidig med at statsborgerskaberne uddeltes i et rekordstort antal fra 1995 begyndte antallet af fremmede statsborgere med ophold Danmark faktisk at gå tilbage fra år 2000. Herved camoufleredes også den største nettotilstrømning af fremmede til Danmark nogensinde på et år, i 2001 med over 20.000.

 

Det samme er sket i alle de 15 EU-medlemsstater. I Belgien gik antallet af fremmede således ned fra 903.120 i 1998 til 846.734 i år 2003 i følge den officielle befolkningsstatistik. Bare i år 2000 uddeltes 124.962 belgiske statsborgerskaber, et antal der var en hel del større end det antal der indvandrede til Belgien det samme år.

 

De ny belgiske statsborgere kaldes nybelgiere, og de mange nytilkomne i år 2000 var end ikke mange nok til at tage de forvandlede indvandreres pladser i statusopgørelserne. Præcis som i Danmark i mindre målestok. 

 

Konklusion:

Mere end halvdelen af de fremmede i Danmark figurerer blandt danskerne i de officielle opgørelser af indvandrere og efterkommere og danske. Statsborger-opgørelsen giver kun et vink om tilstrømningen, fordi et større antal fremmede tildeles dansk statsborgerskab, end det antal der samme år kommer ind som nyind-vandrere eller fødes i Danmark som udenlandske statsborgere.

Selvom det samlede fødselsoverskud i Danmark langt fra er nok til at opretholde en stabil befolkning - der synes at være livet om at gøre for postmodernister, der udskifter viden med tro - så lader man danske kvinder/"Danmark" fremstå med en alt for høj fertilitet i forhold til den korrekte for danske kvinder. Ved at lade alle fødslerne af naturaliserede henregne under danske fødsler, selv om dette er helt forkert, opnås at danskernes fertilitet kan angives til 1,674 jf. Befolkningens Bevægelser, Danmarks Statistik, 2003, samtidig med at indvandreres og efterkommeres (i 1. generation) fertilitet så kan reduceres kunstigt til 2,472 i gennemsnit. Dansker føder i virkeligheden mellem 1,2 og allerhøjest 1,4 barn, og de fremmede kvinder 3,5-4,0 børn i gennemsnit. Mere præcise angivelser kan ikke gives, da der ikke findes pålidelige fertilitetsopgørelser i Danmark.

 

De fremmede er 3-3½ gange så ofte ledige. For at få de lediges ledighedsprocent kunstigt ned har man trukket en mængde af de fremmede ud af arbejdsstyrken. Hertil kommer at for både danskere og fremmede ynder man ikke at medtælle bistandsklienter som ledige, selvom de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Næsten hvert år afslører Finansministeriet Budgetredegørelse også at vor kritik er fuldt berettiget Alene sidstnævnte forhold betyder at ledighedsprocenten skal ganges med 4 eller 5 i almindelighed, og efterhånden som flere kastes ud af dagpengesystemet eller ikke når der ind i det, bliver der en stadig større andel af de ledige, som er bistandsklienter.

 

Selvfølgelig slår de grundlæggende fejlopgørelser af befolkningsforholdene også igennem på kriminaliteten blandt fremmede og danske i de hidtidige officielle analyser af kriminaliteten. Her har man oveni fundet på ny lige så skråsikker og fuldstændig latterlig sammenligningsmetode. I steder for at sammenligne direkte mellem danske og fremmede, så foretages sammenligningen mellem fremmede på den ene side og danske, danske statsborgere og vestlige udlændinge og de fremmede (igen) på den anden side. Da analyserne af kriminaliteten mest har såkaldt kriminologisk formål – kriminalitetsforklarende og såkaldt forebyggende formål - så ynder man ikke at måle kriminaliteten ved udbredelsen i de pågældende befolkningsgrupper, selvom sådanne sammenlig-ninger byggende på en korrekt analyseform med grupper adskilte - som bl.a. Interpol anvender til sammenligninger fra land til land og i befolkningsgrupper - vil vise at kriminaliteten er 2-4 gange mere udbredt blandt de fremmede end blandt danske, når vi ser på de mest alvorlige forbrydelser. Dette forhold afspejler sig også blandt de indsatte fængslerne, hvor de fremmede optager fra 35-50% af pladserne for de groveste forbrydelser.

 

Disse seks gennemgange går i flere detaljer:

 

Børnefødsler i København og Danmark, januar 2004: http://www.lilliput-information.com/conni.html

Fertiliteten - en opklaringsopgave: http://www.lilliput-information.com/cona.htm

Prognose for befolkningsudviklingen i Danmark, 2003: http://www.lilliput-information.com/edu/protek.html

Prognose for befolkningsudviklingen i Danmark, 2003: http://www. lilliput-information.com/prog/progno.html

Antal fremmede i Danmark, pr. 1. januar 2003: http://www.lilliput-information.com/frdk02.htm

Vores Fremtid – interesseret? – januar 2004: http://www.lilliput-information.com/eufolk.html

 

 

Til næste kapitel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



[1] Ja, tingene skal lissom ses i en sam'hæng… og her vendes på hovedet.

[2] I følge den officielle kriminalitetsstatistik og den officielle befolk­nings­statistik, årgangene 1960-1991.

[3] Påvist i "Tværgående Analyse af Kriminalitets- og Befolknin­gsforhol­dene i Danmark for årene 1993 og 1994" udarbejdet af forfat­teren. En side i denne analyse indeholder "Spørgsmål til de ansvarlige på baggrund af gen­nemgangens resultater" og myn­digheder­nes svar. Disse er med­taget nedenfor efter de generelle kriminalitets­afsnit.

[4] Se i øvrigt nedenfor under dansk marketing

[5] På første side i dette kapitel konstaterede vi, at under 1/3 af befolkningen var/er bosat i byer med mere end 10.000 i såvel 1960 som 1990, hvilket nemt konstateres ved opslag i de respektive to år-gange af Statistik Årbog fra Danmarks Statistik.

[6] Jyllandspostens Kristian Nystrøm 21. marts 1993: ”Folketingets omstridte særlov i 1992, der gav asyl til knap 400 palæstinensere fra Libanon, var en konsekvens af et tæt samarbejde mellem den palæstinensiske nationalist-organisation PLO og danske og internationale politiske og humanitære organisationer.”

 

[7] Dette er hvad den ovenfor anførte Tværgående Analyse (tekstafsnittet) gør, geocities.com/evigdk/kraka.html. Analysens tabelafsnit er indeholdt i geocities.com/evigdk/kria. html

Det er fra andre vinkler for længst påvist, at befolkningsstatistikken i Danmark er særdeles upålide­lig. Myndighe­derne har ikke vist nogen væsentlig interesse i at få den i orden, selvom dette nemt kunne ske ved blot at se til Sverige. Kritikken optog mange spal­ter i de danske dagblade i slutningen af 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne. De svarede igen med forfølgelse.

[8] I Jyllands Posten den 4. september 1996 under "Indland"