Justitsministeren og Indenrigsministeren i Danmark, deres forgćngere samt embedsmćnd i Direktoratet for Udlćndinge og i Indenrigsministeriet pĺdrager sig herved et alvorligt ansvar for den forvrćngede beskrivelse af kriminaliteten i Danmark for ĺrene 1993 og 1994. Det fortsćtter i efterĺret 1998.

Det Kriminalprćventive Rĺd prćsenterede i oktober 1998 en rapport med titlen:

Etniske Grupper - Kriminalitet og forebyggelse.

Rapporten er udarbejdet efter retningslinierne for politisk korrekthed. Det betyder, at lćseren ikke kan fćste lid til meget af rapportens indhold. Allerede i forordet vrimler det med usandheder og smarte fordrejninger af den virkelighed, vi som borgere og skatteydere faktisk har krav pĺ at fĺ en sandt billede af, nĺr vi skal betale for det.

I 1. afsnit 3. linie lćses: "I Danmark er det omkring 100 unge, der sćtter overskrifterne om udlćndingekriminaliteten.” Nĺr vi kikker i den sidste retvisende kriminalitetsbeskrivelse for ĺrene 1993 og 1994 fra Rigspolitichefen kan vi lćse for 1993: 10 manddrab, 44 forsřg pĺ manddrab, 966 tilfćlde af vold, 76 voldtćgter, 90 blufćrdighedskrćnkelser 40 forsćtlige brandstiftelser, 176 rřverier, 895 indbrud, 7981 tyverier, 1708 tilfćlde af dokumentsfalsk og bedrageri, 1847 overtrćdelser af Lov om euforiserende stoffer, 748 overtrćdelser af vĺbenloven, og vi kunne fortsćtte gennem alle hovedkategorierne af kriminelle gerninger, vi kunne ogsĺ angive tallene for 1994 i samme rćkkefřlge: 8, 49, 1013, 58, 70, 38, 176, 757, 6985, 926, 1549, 723.

Enten er det de samme fremmede, der omtales i aviserne hele tiden, eller ogsĺ mĺ vi nok erkende, at der ”lissom” mĺ have vćret flere involverede i kriminaliteten udfřrt af indvandrere og sĺkaldte asy-lanter. De 100, som rapporten nćvner, kan vel ikke have nĺet sĺ meget. Det tror jeg lćseren vil give mig ret i.

Rapportens forord hćvder i 3. afsnit, at "disse 100 unge har skabt grobund for en udbredt vrangforestilling i den danske befolkning.” Vrangforestillingen bliver fřrst "fuldkommen", nĺr rappor-ten hćvder, at disse forbrydelser er begĺet af danskerne. Det er de ikke; men det hćvder rapporten faktisk indirekte!

Pĺ side 6 i fodnote 9 hćvder rapporten, at der skal tages hřjde for aldersfordelingen blandt udlćndinge. Den er temmelig forskellig fra danskernes aldersfordeling. Udlćndingene har nemlig procentvis mange flere břrn og unge, end danskerne har. Dette mener rapportens forfattere har fřrt til, at Danmarks Statistiks opgřrelsesmetode lader noget tilbage i forhold til Det Kriminalprćventive Rĺds metode.

Vore kommentarer: Begge metoderne henhřrer under kategorien "propaganda.” De fremmedes mentale tilbřjelighed til at begĺ kriminalitet har ingen sćrskilt interesse. Derfor er aldersfordelingen i denne sammenhćng uden betydning. Vi ved det er de unge og de yngre, der begĺr kriminaliteten. Det er afskrćkkende, at jo flere de er, jo střrre er kriminaliteten. Det er ikke ganske uventet. At alders-fordelingen skal bruges til at nedtone de fremmedes andel af den af dem faktisk begĺede kriminalitet svarer til, at vi ogsĺ skal undskylde, at det er de unge og de yngre, der vandrer. Og det er da menings-lřst fřrst og fremmest, fordi det er et faktum. Hvorledes deres kriminalitet havde set ud, sĺfremt den var begĺet derhjemme i et land med en anden aldersfordeling kan vi heller ikke bruge som begrundelse for at lyve om deres hyppighed ved kriminalitet i Danmark.

Pĺ side 7 lćser vi, 64% flere af mandlige borgere af typen efterkommere med udenlandsk herkomst er blevet kendt skyldige i mindst et forhold end landsgennemsnittet, hvorimod kun 21% flere indvandrere er blevet kendt skyldige i mere end et forhold end landsgennemsnittet.

Vor kommentar: Landsgennemsnittet er udregnet fćlles for fremmede, řvrige udlćndinge og danskere. Det betyder, der er tale om pseudosammenligning svarende til, at man sammenligner farven pĺ blćk med farven pĺ indholdet af et glas, ikke vand, men hvoraf 10%, 15% o.s.v. er blćk og resten vand.

Den samme type stćrkt proganderende sammenligning bruger rapporten i 3. afsnit pĺ side 8, hvor det hćvdes:

"De mandlige efterkommere har en kriminalitetshyppighed, som er 80% hřjere end lands-gennemsnittet bĺde blandt 15-19 ĺrige og 19-29 ĺrige.”

Og dette er lřgnen, som blev bragt effektivt videre til hver eneste avis og hver eneste tv-kanal i Danmark bl.a. i oktober 1998.

“Det er simpelthen genialt" med dette landsgennemsnit, for efterhĺnden som ĺrene gĺr, bliver kriminalitetsforskellen mindre og mindre, selvom kriminaliteten blandt udlćndinge eventuelt eksplo-derer.

Formanden for Det Kriminalprćventive Rĺd hedder Eva Smidt. Eva Smidt er professor i jura og en af mediernes 40-50 politisk korrekte sĺkaldte eksperter. Denne rapport fra Det Kriminalprćventive Rĺd břr ikke indgĺ i indstillingsgrundlaget for en eventuel Nobelpris. Her sammenlignes bl.a. de fremmede med de fremmede??

Det Kriminalprćventive Rĺds rapport indeholder en mćngde andet, der nćrmest kan betegnes som uvidenskabeligt bras. Det skal tages i betragtning, at arbejdet bl.a. er udfřrt af en jurastuderende. Den hovedansvarlige er Eva Smidt, der ogsĺ prćsenterede pseudoresultaterne pĺ TV i den bedste sendetid. Hverken undersřgelsesmagerne eller den ansvarlige synes af have noget videre kendskab til statistisk metode og ditto analyse. I de hřjere cirkler betyder dette ikke sĺ meget, bare resultaterne viser verden, som medierne og den ĺndlřse formynderklasse řnsker, den skal se ud.

"Det skal vćre postmoderne", skal det.

Vi advarede allerede i 1995:

Ingen ville hřre. Nu ses konsekvenserne, men det oplyses/afslřres ikke. At rette officielle fejl er blevet misbrug.

Om udlćndinges overkriminalitet i Danmark i 1994 er det mest pĺlidelige billede der kan tegnes, nĺr alle forhold vurderes med střrste forsigtighed fřlgende:

Hovedkategori af Udenlandske statsborgere

kriminel gerning overhyppighed

kriminalitet

gange hyppigere:

Forsřg pĺ manddrab: 4,6 gange
Vold i alt: 2,3
Blufćrdighedskrćnkelse: 2,2
Forsćtlig brandstiftelse: 1,5
Rřveri: 2,8
Vold o.lign. mod off. ansat: 2,3
Indbrud i alt: 1,0
Tyveri i alt: 2,0
Butikstyveri: 2,3
Tyveri fra bil, rest., hosp. m.v.: 1,4
Salg af narkotika: 3,7
Vĺbenloven: 2.1
Lov om euforiserede stoffer: 2,4
Toldloven: 1,9
Hćleri: 2,4
Spiritus- og promillekřrsel: 0,7

1,0 betyder samme kriminalitet som danske, 3,7 betyder 3,7 gange mere kriminelle og 0,7 betyder 30% mindre kriminelle end danske. Hvorledes f.eks. overtrćdelser af Toldloven sammenvejes med de kriminelle gerninger af kategori Manddrab vides ikke. Er Etisk Rĺd i stand til at rĺde her ogsĺ? Hvorledes kriminalitetens over-hyppighed blandt de fremmede skulle ende pĺ 1,8, som rapporten fra Det Kriminalitetsprćventive Rĺd hćvder, har vi sĺledes ogsĺ svćrt ved at forstĺ. Tallene viser altsĺ noget helt andet for de enkelte hovedkategorier af kriminelle gerninger, men det ved de fćrreste nok, og det fortćller rapporten da heller ikke noget om.

Den 4. september 1996 stod fřlgende opgřrelse at lćse i Jyllands Posten:

Kriminaliteten blandt unge (under 18 ĺr) i Ĺrhus:

Břrn og unge under 18 ĺr, der (i Ĺrhus) har overtrĺdt straffe-, vĺben- eller narkotikaloven :

Ĺr	1993	1994	1995
Danske mćnd	255	272	209
Danske kvinder	75	102	65
Fremmedsprog. Mćnd i procent i alt	123 (26,1%)	125 (24, 1%)	121 (29,2%)
Fremmedsprogede kvinder i procent af i alt	19 (4,0%)	19 (3,7%)	20 (4,8%)
I alt danske og fremmede	472	518	415

Det oplyses i samme artikel[8], at fremmedgruppen under 18 ĺr udgřr 10% af alle i Ĺrhus under 18 ĺr.

Af dette fřlger, at den mćngde forbrydelser de fremmede unge har begĺet i ĺrene 1993, 1994 og 1995 udgřr i procenter af alle forbrydelser udfřrt af unge under 18 ĺr inden for disse kriminelle gerninger:

1993 1994 1995

30,1% 27,8% 34,0%

Det skal oplyses, at fremmedopgřrelsernes kvalitet i byen Ĺrhus ligger langt over kvaliteten pĺ landsplan. De naturaliserede og deres efterkommere figurerer ganske vist under danskerne, hvilket nedtoner tallene lidt i fřlgende konklusion.

Da den fremmede aldersgruppe i Ĺrhus udgjorde 10%, har de fremmedes overkriminalitet sĺledes vćret fřlgende:

Ĺr 1993 1994 1995

3,01 gange 2,78 gange 3,4 gange mere kriminelle

I september 1998 oplyser Ĺrhus Kommune, at de fremmede stĺr for 2/3 af bedragerierne med de offentlige forsřrgelsesydelser (lćs ovenfor). De udgřr 12 pct. af indbyggertallet, nĺr de naturaliserede og deres břrn medregnes. Her er overhyppigheden sĺledes mellem 5 og 6, hvis fremmedopgřrelserne fra Ĺrhus Kommunes Statistiske kontor stemmer. Disse er faktisk nogle af de bedste i landet.

Ovenstĺende hyppigheder svarer meget nřje til vor ovenfor anfřrte korrigerede opgřrelse af krimi-naliteten pĺ landsplan inden for disse kriminelle gerningskategorier. At de fremmedes tilbřjelighed til kriminalitet skulle variere fra Ĺrhus til Křbenhavn i samme aldersgruppe ansĺ vi heller ikke for realistisk. I sidstnćvnte er aldersgrupperingen ikke medtaget; men det er uden afgřrende betydning ved besvarelsen af spřrgsmĺlet om "kriminalitet og indvandring?" Forfatterens spřrgsmĺl om den Tvćrgĺende Analyse af Kriminaliteten i Danmark til justitsmyndighederne via retspolitisk ordfřrer i folketingsparti er gengivet pĺ de nćste fire sider sammen med svaret fra Justitsministeriet.

Spřrgsmĺl til de ansvarlige pĺ baggrund af den Tvćrgĺende Analyse af Kriminaliteten, Infor-mation om Danmark, den 8. november 1995:

I perioden 1980-1994 har 58.048 (indtil 1999: 97.435) opnĺet dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvoraf 72% eller 41.783 vedrřrende bosatte fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. Disse tal drejer sig om voksne. Medregnes břrnene, hvoraf mange er vokset til, bliver tallet 100-150% střrre.

Bliver kriminalitetsopgřrelserne pĺ denne baggrund indrettet sĺledes at det fremgĺr, om sigtelserne vedrřrer naturaliserede?

Spřrgsmĺl 1 aktualiseres yderligere af, at unge kvinder, som er břrn af naturaliserede, i disse ĺr begynder at fřde břrn, der uanset sprog, kultur og faderen er at betegne som danske efter definitionen pĺ en dansker.

Antallet af "asylsřgere" indgĺr i Rigspolitiets kriminalitetsundersřgelser for ĺrene 1993 og 1994. Antallet i denne kategori angives for de to ĺr til henholdsvis ca. 21.000 og 20.242.

Det er pĺvist i den foreliggende gennemgang, at disse antal ikke kan inkludere alle asylanter herunder asylanter under integration i de pĺgćldende ĺr.

Da der ikke foreligger offentligt tilgćngelige opgřrelser af asylanter refererende til faste tidspunkter, řnskes nćrmere prćciseret pĺ hvilket grundlag antal "asylsřgere" som delpopulation i kriminalitetsopgřrelsen/undersřgelsen sĺ er valgt. Nĺr antals-angivelserne i undersřgelsen fřrer til en systematisk overvurdering af asylanters kriminalitet, forventes personoptćllingsfejlen da rettet og det samlede befolkningsregnskab bragt i orden?

Tages fremover initiativ til, at beskrivelser af kriminaliteten ved sigtelser foretages sćrskilt for hver kategori af kriminelle gerninger og ikke samlede antal for dette og hint i forhold til en delpopulation?

Nĺr Nyt fra Kriminalforsorgen i sommernumrene 5, 6 og 7 1994 kan oplyse, at andelen af indsatte udlćndinge i vore fćngsler i pĺgćldende ĺr udgřr 10-12% og samtidig oplyses fra interne kilder i fćngselsvćsenet, at andelen i de af vore fćngsler, hvor de hĺrdest straffede er indsatte, udgřr fra 28 til 32% af det samlede antal indsatte, skal denne divergens sĺ tilskrives en spredning i andelene pĺ de enkelte institutioner?

Eller skal den ogsĺ betragtes som en opgřrelsesfejl, idet de 28-32% prćcis svarer til vore beregnede overhyppigheder blandt udlćndinge ved den grovere kriminalitet?

Sĺfremt kriminalitetsundersřgelsen p.g.a. fejl i populationsgrundlaget og/eller person-kategori-valget ikke lever op til videnskabskravene om adćkvans og entydighed, vil den da blive rettet, sĺ den viser et korrekt billede af kriminalitetsforholdene i Danmark herunder fordelingen pĺ fremmede og danskere?

Den 8. november 1995, med en enkelt ajourfřring i 1999

Et andet eksempel pĺ konsekvenserne af fejlindretningen:

"Indvandrere i Danmark, 1998"

Dette var titlen pĺ en udgivelse fra Danmarks Statistik, december 1998. Bogen indeholdt 125 sider fordelt pĺ 10 kapitler. Flygtninge er ikke lćngere et emne at tage op, for det viste sig de var indvandrere. Asylant-immigranter er rette betegnelse.

Problembehandlingen i denne gennemgang er da ogsĺ indrettet efter, at "gćsterne" nu skal betragtes som en fastboende del af befolkningen i Danmark. Udover antals-spřrgsmĺlet og nogle tćnkte, derfor ukontrollable opregninger, sĺ gennemgĺs mest sammenligninger af en type, der kan kaldes den Eva Smidt'ske, hvor de fremmede sammenlignes ikke med resten af befolkningen, men med den samlede befolkning, hvori de fremmede ogsĺ indgĺr. Dette betyder sĺ, at eventuelle forskelle via sammen-lignings-metoden udjćvnes efterhĺnden, som der kommer flere og flere fremmede. Det er jo smart, for sĺ er den sĺkaldte integration tilsyneladende lykkedes, ogsĺ selvom den er mislykkedes (jf. Det Kriminalprćventive Rĺds Rapport, oktober 1998 behandlet i Danskeren, november 1998)

I 1991 indfřrtes en ny officiel mĺde at opdele befolkningen pĺ i Danmark - i indvandrere, efter-kommere og Řvrige. Dette giver lřbende (som meldt dengang) anledning til en mćngde forklarings-problemer og tvivlsspřrgsmĺl. Dels er det altid sĺdan, at fćnomener, der skal kunne opgřres over et lćngere tidsforlřb skal kunne sammenlignes fra ĺr til ĺr. Det kan de fortsat ikke. Vi fastholder at kategorierne, som anvendes i den svenske befolkningsopgřrelse var og er den bedste. Da der var opstĺet fejl i det danske befolkningsregnskab, hvilket vi gjorde opmćrksom pĺ gang pĺ gang, valgte man fra officiel side at indrette sig med nogle helt nye personkategorier. Nu erkendes det sĺ pĺ s.11 under definitioner og afgrćnsninger, at de kan vćre vanskelige at fĺ et overblik over. Nu opereres der sĺgar med potentielle (mulige) indvandrere og potentielle efterkommere. Helt centralt her er personnummerregistreringen, der skulle sćtte myndighederne i stand til at afgřre, om en person er det ene eller det andet. Der var dog ikke taget hřjde for indvandringen - eller ogsĺ var der!

Tag nu 2.102.926 bosatte personer, hvorom det ikke kan afgřres om deres forćldre er det ene eller det andet – simpel hen fordi forćldrene dřde fřr personregistreringen startede, eller fordi forćldrene var fremmede. Vi advarede om netop denne gruppe som fejlkilde. Her har man sĺ lavet en sĺkaldt supplerende optćlling, der ikke nćrmere redegřres for. Den skulle angiveligt vise, at af disse er 2.116 udenlandske statsborgere og ikke almindelige danske pensionister. Men her er man slet ikke nĺet frem til ordentligt dokumenteret klarhed endnu. Ellers havde denne dokumentation vel vćret prćsenteret. Nedenfor skal trćkkes et vćgtigt indicium frem i denne forbindelse. Det kan kun ske, fordi myndighederne mĺske ved en fejl har givet endnu en indrřmmelse.

Vi ved fortsat meget lidt om det samlede billede af befolkningsforholdene i Danmark. I de nuvćrende opgřrelser er der dog sket én forbedring i forhold til tidligere. 2. (og senere) generationsindvandrere tćlles nu med for sĺ vidt at begge forćldre i alle generationer har beholdt det udenlandske statsborgerskab (jf. řverst side 14). Men dette er typisk ikke tilfćldet. Vi under-stregede netop, at břrn fřdt efter forćldrenes naturalisationstidspunkt fejlagtigt medregnedes som danskere. Forudsćtningen for, at man ved at se pĺ registreret kan fastslĺ eller afgřre om den pĺgćldende er det ene eller det andet kan i en rćkke tilfćlde bero pĺ skřn (jf. Tabel 1. side 14 og afsnittet regler for klassificering af oprindelses-land s. 15). Landegrupperingen er heller ikke en ganske ubetydelig faktor. Den kan bruges til skabe den fornřdne usammenlignelighed, isćr nĺr udviklingen skal fastslĺs over en lćngere tidsperiode. Officielt vćlges nu "mere" eller "mindre udviklede" omrĺder, men denne gruppering kan skifte fra ĺr til ĺr. Blot én af konsekvenserne er, at dele af Sydřsteuropa og den gamle Sovjetunionen figurerer under kategorien "mere udviklede.” Andet kapitel beskćftiger sig med demografi – oplysninger vedrřrende befolkningsstatiske forhold.

Her blot et lille afslřrende indicium som lovet ovenfor. Se, vi fastholdt, da der i begyndelse af 1990-erne rĺbtes om babyboom blandt danskerne, at danske forćldre sćtter i gennemsnit 1,3-1,4 barn i verden. Det officielle antal var dengang 1,7-1,8, og sĺdan oplystes ogsĺ hvert ĺr fra DS. Vi fastholdt, at břrnene fřdt af de naturaliserede figurerede som danskere. Hvad ser vi nu? I tabel 2.1 side 18 angives for befolkningen som helhed 1,7-1,8 barn pr. kvinde. Aha, vi havde altsĺ ret. Indvandrerne fra de mindre udviklede lande fřder 3,2-3,5 barn hćvder samme tabel. Jamen, det er jo interessant.

Antager vi, at vores 1,3-1,4 barn pr. dansk kvinde er rigtigt (vi hentede tallet fra FN), sĺ skal vi passe pĺ, hvad vi skriver om det samlede antal fremmede i Danmark. Der er nemlig noget, der hedder matematik herunder et vejet gennemsnit. Lad os prřve, om vi kan:

(1,35 * X) + (1-X)* 3,35 = 1,75.

Af denne skulle fřlge, at X er 0,8. D.v.s. af de fřdende kvinder i Danmark, udgřr de danske og indvandrerne fra de mere udviklede lande 80%. Resten, de 20%, er fřdende kvinder fra de mindre udviklede lande. Dette er jo ikke helt uinteressant, heller ikke, selvom aldersfordelingen blandt de fremmede selvfřlgelig betinger forholdsvis flere yngre kvinder i fremmedgruppen. I bilagstabel 2A s.113 kan aflćses, at der bor 183.319 indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Dette tal udgřr sĺ 3,5 pct. af den samlede befolkning. Det kan ikke stemme med, at 20 pct. af de fřdende kvinder tilhřrende denne gruppe - heller ikke selvom der tages hřjde for en gigantisk aldersfordelingsforskel. Er det pinligt? Jeg synes det.

Sĺ kan vi lige se kort pĺ kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Det meste har vćret sagt og skrevet fřr. Arbejdslřsheden blandt danskere sćttes til 3,4 pct. i tabel 5.3, blandt indvandrere fra mindre udviklede omrĺder anfřres en arbejdslřshedsprocent pĺ 12,3 pct. Begge tal er rent fup.

Der er 2.863.330 samlet i arbejdsstyrken, og der er hen ved 600.000 arbejdslřse, der enten modtager A-kasseunderstřttelse eller bistandshjćlp. Det er dokumenteret af det offentlige selv andetsteds. Sĺ arbejdslřsheden blandt danske skal snarere angives til mere end 20 pct. og for de fremmede 70-80 pct. Nu kan det sĺ hćvdes, at andelen af de fremmede, der stĺr til rĺdighed for arbejdsmarkedet kun er godt 40 pct., og blandt danskerne er den snarere 70 pct. Det sidste tal angives i nćvnte tabel ganske vist til 55,2 pct. Men hvad Marianne Jelved glemte ogsĺ (i mini kronik i Ĺrhus Stiftstidende), at bistands-klienter skal give mřde pĺ AF. Og sĺdan er der sĺ meget. Sammenlign med afsnittet “Jo lćngere desto vćrre” fra 1999 ovenfor.

Grundlaget for sammenligninger udviskes mere og mere:

- de officielle opgřrelses- og analysemetoder af befolkningsforholdene indrettes alle til det

Med et stadigt voksende antal fremmede i Danmark foretages en rćkke sammenlignende opgřrelser og analyser. Allerede her skal man vćre opmćrksom pĺ at sammenligninger kan falde forkert ud i forhold til, hvad man kunne řnske sig. Der kan vćre forkerte eller direkte urimelige sammen-ligninger. De sidste břr undgĺs.

I officielt regi diskuteres om offentligheden skal prćsenteres for sammenlignende kriminalitets-opgřrelser fremover, og om disse opgřrelser eventuelt skal offentliggřres hvert ĺr eller kun hvert andet ĺr.

Ledighedens opgřrelse:

Jćvnligt oplyses om ledigheden blandt fremmede og blandt danskere. Her er det blevet almindeligt at holde modtagere af bistandshjćlp uden for ledighedsopgřrelserne, i opgřrelserne af sĺvel ledige fremmede som ledige danske. Strřmmen til gruppen af udstřdte pĺ bistandshjćlp řges ellers, nĺr den periode, ved ćndret lovgivning, du skal vćre i arbejde som medlem af en arbejdslřshedskasse for at vćre dagpengeberettiget, gřres lćngere. Det samme er tilfćldet, nĺr tilsvarende den periode, du kan oppebćre dagpengeret som ledig, gřres kortere.

Vil det sige, at politikerne eksempelvis lovgiver og opgřr sig vćk fra ledigheden? Ja, formĺlet kan ofte vćre noget andet, men det er en af konsekvenserne.

Ledigheden opgřres i princippet som den procentdel antallet af ledige medlemmer af arbejdslřs-hedskasse udgřr af den samlede arbejdsstyrke – som er den del af befolkningen, der stĺr til rĺdighed for arbejdsmarkedet. Sĺledes er břrn og unge under uddannelse eller pensionister selvsagt ikke at finde i arbejdsstyrken. Danskerne har en meget stor andel af befolkningen i arbejdsstyrken, i 2001 76 pct. Vi kunne lćse i stort opsat reportage i Berlingske Tidende 18/8 2001 at danske mćnd havde en ledighed pĺ 4 pct., og de danske kvinder en ledighed pĺ 5 pct.

Faktisk var den procentandel som alle de ledige udgjorde af arbejdsstyrken 4-5 gange střrre, nĺr bistandsklienterne medregnedes korrekt:

Dette er gennemgĺet i detaljer pĺ:

http://www.lilliput-information.com/led/index.html og http://www.lilliput-information.com/frkost. html

Nĺr ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere opgřres, kan resultaterne blive bĺde det ene og det andet. Rockwool Fonden skrev herom: ”I 2001 var 44 pct. af de voksne ikke-vestlige indvandrere i job, mod 33 pct. i 1994. Indvandrernes beskćftigelsesfrekvens i 2001 er dog kun godt halvdelen af danskernes pĺ 76 pct., og deres beskćftigelsesfrekvens er ogsĺ vćsentligt dĺrligere end for et par tiĺr siden”.

Lad os oversćtte dette:

D.v.s. 56 pct. af ikke-vestlige indvandrere var ledige i 2001, mod 67 pct. i 1994… plus mange flere blandt de ikke-vestlige indvandrere, hvoraf kun cirka 38-40 pct. altsĺ var med i arbejdsstyrken, resten (60-62%) var ikke břrn og unge under uddannelse eller pensionister uden for arbejdsmarkedet. 0-24 ĺrige indvandrere og efterkommere udgjorde i řvrigt omkring 41 pct. og pensionisterne 3,5 pct. af hele denne indvandregruppe, i alt 44,5 pct. i 2001.

Hvis vi forudsćtter, at indvandrerne opholder sig i Danmark pĺ samme betingelser som danskerne, var forskellen fra 38-40 pct. og optil 76 pct. ogsĺ ledige eller i alt fald 60 pct.- 44,5 pct. = 15,5 pct. eller 17,5 pct. skal lćgges til de 56 pct.

D.v.s. mindst 3 ud af 4 ikke-vestlige indvandrere var ledige, pĺ kommunal aktivering eller fřrtidspensionerede. Andelen som ikke-vestlige indvandrere havde i arbejdsstyrken i 2001, er endog blevet vćsentligt reduceret siden 1981.

D.v.s flere og flere ikke-vestlige indvandrere er blevet bistandsklienter og fřrtidspensionerede. Det samme gćlder for danskerne, fordi der ikke reelt er meget andet end nedgang, og tiden der gĺr.

For ikke-vestlige indvandrekvinder har vi ikke anfřrt nogle specifikke ledighedstal, men beskćf-tigelsesfrekvensen (andelen af alle ikke-vestlige indvandrekvinder i arbejdsstyrken) er langt lavere, og ledigheden blandt disse kvinder meget hřjere end blandt de ikke-vestlige indvandrede mćnd.

Sammenlignende kriminalitet:

Ved opgřrelsen af kriminaliteten indlřber optćllinger fra landets politikredse. Rigspolitiet foretager derefter den landsdćkkende samlede opgřrelse af antallet af kriminelle gerninger i form af sigtelser og siden domfćldelser. Disse kriminelle gerninger opdeles i bl.a. hovedgerningskategorier efter de love der er overtrĺdt, og ned i flere detaljer alt efter kriminalitetens karakter.

Nu kan der anlćgges forskellige synspunkter pĺ, hvorledes disse antalsopgřrelser af den samlede kriminalitet skal sćttes i forhold til eksempelvis kriminalitetens udřvere, til aldersgrupperne blandt disse og til befolkningen som helhed. Antallet af kriminelle personer og deres aldersfordeling inden de forskellige hovedgerningskategorier kan for eksempel vćre af interesse for senere efterforskning af tilsvarende forbrydelser og ogsĺ af interesse i det forebyggende arbejde for at hindre fremtidig kriminalitet.

Vil man kunne sammenligne kriminaliteten mellem indvandrerne og danskerne, kan flere forhold inddrages for at sikre at det billede, der tegnes er realistisk. Kriminaliteten er mest udbredt blandt de unge og yngre mennesker. Derfor er det ikke overraskende, at ”indvandrere” og deres ”efter-kommere” (i 1. generation) i Danmarks Statistiks opgřrelser pr. 1. januar 1998 og 2003 viser at 40,3 pct. henholdsvis 52,2 pct. var under 30 ĺr. Herved kommer de til at veje tungt i opgřrelserne, nĺr danskernes andel under 30 ĺr pĺ de pĺgćldende tidspunkter var henholdsvis 37,7 pct. og 36,6 pct. Danskerne skal dog ikke tage ansvar for de ikke-vestlige indvandreres kriminalitet. Ĺrsagen til de ikke-vestlige har forholdsmćssigt langt flere unge og yngre er at indvandrere fřder mere end dobbelt sĺ mange břrn end danskerne i gennemsnit, og det hćnger ogsĺ sammen med at det netop er de yngre der dominerer de indvandrende.

(Som argument eller undskyldende moment til en gruppevoldtaget dansk kvinde kan aldersfordelingen blandt indvandrerne eller deres fertilitet vel nćppe bruges.)

Vokser Křbenhavn med 250.000? (om aldersfordeling og aldersgruppeandele i Křbenhavn og i landet som helhed) Den voldsomt stigende aldersandel under 30 ĺr - fra 40,4 pct. i 1998 til 52,2 pct. i 2003 – kunne nemt fĺ kriminaliteten til at stige yderligere. Er dette tilfćldet skal det forhĺbentlig ikke skjules.

Antallet af indvandrere og efterkommere opgřres sĺledes at alle senere generationer af efterkommere end den fřrste medregnes som danskere, danske statsborgere og omtales nydanskere. Vi ser at uanset hvorledes begrebet dansker er fastslĺet i Lov om Dansk Indfřdsret som en person der er dansk statsborger med mindst én forćldre, der er dansk statsborger og fřdt i Dan-mark, sĺ er indholdet nu udvandet sĺ meget at der ved brug af den ćndrede befolkningsopgřrelse fra 1991, at langt mere end halvdelen af ikke-vestlige indvandrere og deres břrn figurerer som danske i optćllingerne.

Dette medfřrer at stambefolkningen af danskere i opgřrelserne til sammenligningsbrug kommer til at stĺ for en hel del af den kriminalitet, der rent faktisk er udfřrt af ikke-vestlige indvandrere og deres břrn, selv nĺr sammenligningen vel at mćrke skal foretages ved angivelser i forhold til befolknings-gruppernes střrrelser.

Křbenhavns Politi om unges kriminalitet (2003):

Křbenhavns Politi har valgt at oplyse om kriminaliteten blandt unge indvandrere og efterkommere under 18 ĺr i 2003: Jf. artiklen i BT af Sřren Larsen den 28. februar 2004: Unge indvandrere mere kriminelle http://www.bt.dk/krimi/artikel: aid=257002/

DR, TV2 og Ritzau vil ikke bringe den slags oplysninger:

Indvandre-piger har řget deres kriminalitet med 50 pct. pĺ bare ét ĺr.
Mere end 50 pct. af rřverier og volden udfřres af unge med indvandrebaggrund.
Indvandrere udgřr godt 25 pct. af den samlede gruppe under 18 ĺr i Křbenhavn, der udfřrer kriminalitet.
Det samlede antal sigtelser er steget fra 2002 til 2003 med 11 pct. fra 2.695 til 2.987.
Antal sigtelser mod unge med indvandre-baggrund er derimod steget med 21 pct., fra 1.209 til 1.465.
Af stigningen i antallet af sigtelser pĺ 292 stĺr indvandrere for 256, danskerne for 36.
Antal sigtelser mod unge med danske baggrund er steget med 2 pct., fra 1.486 til 1.522.
77 pct. af alle rřverier blandt unge udfřrtes af indvandrere.
61 pct. af alle voldsforbrydelser blandt unge udfřrtes af indvandrere.
51 pct. af alle tyverier blandt unge udfřrtes af indvandrere.
51 pct. af alle overtrćdelser af vĺbenloven udfřrtes af indvandrere.
51 pct. af alle straffelovsovertrćdelser udfřrtes af indvandrere.
69 pct. af det samlede antal fremstillede under 18 ĺr i Křbehavns Dommervagt var indvandrere i 2003, i 2002 var andelen 59 pct.
31 pct. af det samlede antal fremstillede under 18 ĺr i Křbehavns Dommervagt havde dansk baggrund i 2003.

Det ser endnu sortere ud end i den officielle rapport. Politiets efterforskningsregister, der ikke er offentligt tilgćngeligt, indeholder for de uopklarede forbrydelsers vedkommende oplysninger om signalementer. Disse oplysninger peger i retning af en endnu střrre hyppighed af forbrydelser begĺe