På Kirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital er fem ud af 13 re-servelæge-stillinger besat af tredjelandslæger. Det er alt for mange, er-kender administrerende overlæge Thorkild Bremholm Rasmussen, men alternativet er ubesatte stillinger.

»Hvis jeg skal vurdere, hvor mange tredjelandslæger, der tilhører den tunge ende, er det nok halvdelen. Og det er da klart, at det er en belastning, når
en patient ikke kan gøre sig forståelig over for lægen,« påpeger han.

Et af de største faglige problemer er, at flere udenlandske læger er uddan-net med metoder, som de danske læger forlod for 20-30 år siden. De har
hørt om moderne instrumenter som MR-scannere og laserteknik til operationer, men har aldrig selv prøvet at bruge apparaterne i praksis. Disse problemer bliver forværret af, at mange af de udenlandske læger er flygtninge, der har været længe væk fra deres fag og arbejdsmetoder.

Cheflæge Tove Nilsson fra Aalborg Sygehus har undersøgt, hvordan det står til med de udenlandske lægers evner på sygehuset. Både fagligt og sprogligt viste det sig, at mange var under niveauet for deres danske lægekolleger.
»Flere i prøveansættelser kalder på hjælp hele tiden. I bedste fald kan det
forsinke diagnosen, og i værste fald kan det betyde, at der sker fejl,«
fortæller Tove Nilsson.

Konfliktsky overlæger
Regelændringen i 2001 kom meget pludseligt, og indførelsen af prøvean-sættelser har skabt en del forvirring hos de overlæger, som skal vurdere de udenlandske lægers sprog og faglighed. Formanden for Foreningen af Speciallæger, Karsten Nielsen, er bekymret for, om hans medlemmer, ov-erlægerne på afdelingerne, kan klare opgaven. »Ansvaret blev lagt ud fra
den ene dag til den anden. Det var en af vores betænkeligheder, at overlæ-gerne ikke er klædt godt nok på. Hvis man ikke før har stået i en sådan evaluerings-situation, er det en meget stor opgave,« advarer Karsten
Nielsen.

Konsekvensen er en meget ujævn vurdering af de udenlandske læger.
Integrationskoordinator Margrethe Andersen peger på, at det nuværende

evalueringsskema er for ulogisk og unuanceret. Skemaet er opgjort i ja/ nej-felter, hvor overlægen skal svare på, om den udenlandske læge har klaret forskellige opgaver på afdelingen forsvarligt. Men overlægerne ved ganske enkelt ikke, hvor niveauet skal ligge. Derfor oplever hun, at mange godkender ansættelsen, selv om der har været problemer med den udenlandske læge. For eksempel når overlægerne ikke har turdet lade lægerne gå i aften- og nattevagter, hvor de ofte skal klare opgaverne på egen hånd.

»Det er også et spørgsmål om kon-fliktskyhed. Nogle afdelinger synes, det er meget svært at evaluere en læge negativt. De synes som regel, at de er søde mennesker, og så godkender de evalueringen af et godt hjerte,« fortæller Margrethe Andersen.

Hos Sundhedsstyrelsen understreger kontorchef Karsten Bech, at afdelingerne skal være deres ansvar bevidst og drage konsekvensen, hvis den u-denlandske læge ikke er god nok. Samtidig erkender han, at det nuværende evaluerings-skema er for uklart, og Sundhedsstyrelsen vil derfor revidere det inden for et halvt år.
Sundhedsstyrelsen vil desuden begynde at lytte mere til de kritiske røster.
»Vi vil også til at se på de negative evalueringer. Tidligere var det ikke en problematik, der interesserede os så meget. Vi var mere interesserede i, hvor mange der kom igennem systemet,« lyder Karsten Bechs forklaring på Sundhedsstyrelsens passivitet.

Der er opbakning til Studieprøven ikke alene hos sprogeksperterne, men også hos Asef Safi, som er medstifter af Den Afghanske Lægeforening. Asef Safi arbejder som læge på hjerteafdelingen på Amager Hospital, hvor han desuden hjælper med at integrere hospitalets udenlandske læger.
»Sproget spiller en nøglerolle, for vi skal sikre os en god kommunikation mellem patienter og læger. Det er u-acceptabelt, hvis den udenlandske læ-ge ikke kan gøre sig forståelig,« understreger han.

Asef Safi lægger vægt på, at de udenlandske læger skal have lært de basale kvalifikationer, inden de søger prøveansættelser. Men en vellykket integration kræver, at også ledelsen på sygehusene skal være villige til at

hjælpe og acceptere, at den udenlandske læge i starten er langsommere til at skrive, tale og læse.

Kontorchef i Sundhedsstyrelsen Karsten Bech fastholder dog, at
genindførelsen af en sprogtest i øjeblikket er helt ude af billedet.
»Vi har en tiltro til, at den nuværende ordning fungerer efter hensigten. Og vores oplevelse var, at Danskprøve 2 ikke var nogen garanti for, at de udenlandske læger var gode til dansk,« fremhæver Karsten Bech.

Forstander på Sprogcentret KISS, Steen Allan Christensen, er overbevist om, at en sprogtest vil hæve niveauet på afdelingerne. Han giver ikke meget for kontorchefens snak om garantier.

»Argumentet holder ikke. Vi kan sammenligne det med, at når man skal over vejen, er det en god idé at kigge sig for. Det er ikke nogen garanti, for der kan godt være en, der kører dig ned alligevel. Men vi er vel enige om, at det stadigvæk er en god idé at kigge sig for,« spørger Steen Allan Christensen.

Sundhedsstyrelsen vil desuden begynde at lytte mere til de kritiske røster.
»Vi vil også til at se på de negative evalueringer. Tidligere var det ikke en problematik, der interesserede os så meget. Vi var mere interesserede i, hvor man-ge der kom igennem systemet,« lyder Karsten Bechs forklaring på Sundhedsstyrelsens passivitet.

Mens Sundhedsstyrelsen arbejder på at få skabt et overblik over situationen, mener flere kritikere, at man straks burde skride til handling.

Den basale medicinske viden hos en gruppe af de udenlandske læger ligger på et så lavt niveau, at de brug for mere tid på skolebænken, før det er realistisk at integrere dem på de danske sygehuse.

Fortsættes side 5, 1. spalte