Information
om Danmark 
Information om Danmark, lilliput-information, Internet
28-05-1999,
e-post-adresse: mail@lilliput-information.com
Et uddrag af 37 siders notat.
Flygtninge, Indvandrere og Fremmede, generelt,
antal og udgiftsberegning i Århus
Bistandshjælp og behov for opgørelser
Hvad mener repræsentative udsnit af befolkningen i Danmark
Information om
Danmark - v/ Ebbe Vig - Stadion Allé 48 - 8000 Århus C
Generelt og på landsplan:
Det officielle Danmark og
indvandrerlobbyen ynder at bringe kritikerne til at redegøre for forskellen på
de tre kategorier, flygtninge, indvandrere og fremmede. Og da næsten alle er
dårligt forberedte, så taber de fleste allerede fra starten. Det gør du ikke!
Asylanter er i øvrigt et bedre ord end flygtninge. Flygtninge er dem man ser
på TV. Asylanter er dem, der opholder sig her i landet.
Udlændinge kommer og forsøger at trænge sig ind i Danmark til forsørgelse -
selv fra den anden side af jorden og fra nede midt i Afrika - og de kalder sig,
hvad der skal til. Den danske stat har så påtaget sig efter eget ønske evt. at
påvise er de ikke er, hvad de kalder sig. Sådan er loven indrettet. Dette er
helt hen i vejret og strider mod alle vore hidtidige retsprincipper, der bl.a.
hævder, at den der påberåber sig en ret har pligt til at bevise denne ret. Det
skete fra og med 1983-udlændingeloven, der startede det systematiske bedrag.
Landet var hermed totalt blotlagt - helt på beregning.
De er
alle indvandrere!
Fra 1991 sondrer staten end ikke mere officielt
mellem flygtninge og indvandrere. Fra da af tales om og tælles der indvandrere
og efterkommere på landsplan. Disse begreber og opgørelserne på landsplan er
særdeles upålidelige. 500.000-700.000 fremmede, måske flere. Du kan også sige,
at nogle betegnes asylanter - med den nye lov - i de første 3 år her under det
såkaldte integrationsprogram. Derefter betegnes de samme indvandrere, for så
har de fået lov at blive, som de vil.
Det svarer helt til billedet med rekrutter og menige i Forsvaret. Der bliver
aldrig flere rekrutter, for når der er gået nogle måneder er de blevet til
menige. Forskellen til fænomenet med indvandring består så i, at de menige på
et tidspunkt hjemsendes. De fremmede er ikke blevet sendt hjem...endnu!
Indtil denne nye lov (“Udlændingepakken” med Thorkild Simonsen) skulle
flygtningene integreres, indvandrerne skulle ikke. Det var/er totalt vanvittigt,
ikke alene fordi vi fik at vide, at flygtningene skulle hjem igen, men også,
fordi indvandrerne vel skulle blive......, hvis Danmark vel at mærke
havde været et indvandrerland.
Der rejser netto omkring 100
hjem hvert år. Nogle gange 97 og andre gange 117. Sådan har det kørt de sidste
20 år. Nu kan de få penge med retur, og så returnerer de som oftest efter en
lang ferie i hjemlandet. Sådan kører det. Hvert år kommer der 14-15.000 nye til
Danmark fra de mest fremmede områder. D.v. s. områder uden for EU, Norden og
Nordamerika eller den vesteuropæiske kulturkreds.
Når vi har valgt at sondre mellem udlændingene fra de forskellige egne af
jorden er det, fordi vi konstaterer, at tilpasningen og arbejdsløsheden er så
væsentlig forskellig afhængig af, om de kommer fra vor kulturkreds eller fra en
fremmed kulturkreds. Vi har også særlige aftaler med EU og med Norden om
arbejdskraften og de uddannelsessøgendes udveksling. Hertil kommer, at de
eneste antal, der vokser år for år, er antallet af herboende fra de fremmede
kulturer. De andre antal fra den vesteuropæiske kulturkreds varierer op og ned
alt efter, om der er arbejde at få i Danmark.
Det er muligt, at nogen tror antallet af nyindrejste fremmede kun er ca.
6-8.000 pr. år, men det er fordi de glemmer, at indtil oktober i 1998 blev ca.
5-6.000 gjort til nye statsborgere på papiret hvert år. De trækkes så ud af
udlændingeoversigten. Fra oktober 1998 er naturalisations-antallet nærmere
3x4051 (=12.153) pr. år, meldte Dorte Bennedsen, hvor 4051 var det seneste tal
fra oktobers førstebehandling (1998) af Lov om indfødsret. Herefter vil
antallet af udlændinge ikke mere vokse i Danmark, selvom der kommer 12.000 nye
fremmede hvert år. Det optalte fremmedantal vil falde med 153 pr. år, når der
reelt kommer 12.000 nye udlændinge på et år. 12.000 - (3x4051) = - 153 Både med
den gamle og den nye udlændingelov er der 8 paragraffer og stykker af
paragraffer en udlænding kan kalde sig asylant på. Går det ikke med den ene,
går det med den anden. Derefter er der den automatiske ret til
familiesammenføring. Adgangsreglerne er med andre ord gennemhullet som si - helt
på beregning. Antallet af familiesammenførte til Danmark hvert år er cirka
det dobbelte af antallet af asylanter. Altså typisk 4.000 asylanter og 8.000
familiesammenførte (til dem, der allerede er sluset ind) fra de mest fremmede
områder. Det er meget yndet hos indvandrerlobbyen at henvise til, at
indvandring har altid fundet sted. Og det skulle der så ingen problemer være i.
Fra 1600-tallet til 1960 indvandrere under 20.000 mennesker fra vor egen
kulturkreds. På altså 350 år. Nu kommer der 14.000-15.000 pr. år, hvoraf 75%
kommer fra fremmede kulturer. Der er altså siden 1960 sket næsten en 175-dobling
af indstrømningen og endog fra de mest fremmede kulturer.
Ca.1600-1660 : Enkelte tyske adelsslægter, der arbejdede i kongens tjeneste.
Rantzau, Ahlefeldt, Bernstorff og Moltke stammer herfra.
Så var der hollandske bønder, der hentedes til Amager.
Tyske og hollandske arbejdere i forbindelse med opbygningen af maufakturer og
industrien i 1700-tallet.
1720, nogle franske, forfulgte calvinister slog sig ned ved Fredericia.
1760, “Kartoffeltyskerne” der bosatte sig på den jyske hede.
1770, tyske hernhutter bosætter sig i Christiansfeld.
1880-erne, Svenskere og Skåninge indvandrede til København som
industriarbejdere.
1904-1917, Jøder forfulgt i Rusland.
1956-1957, Ungarnske flygtninge efter mislykket oprør mod Sovjet.
1960-erne, Udenlandske adoptioner, fra Korea.
1970-erne, polske jøder forfulgt i hjemlandet.
Og dernæst starter det med tyrker, jugoslaver og pakistanere som
bygningsarbejdere.
Korrekt bøjning:en tyrk, tyrken, flere tyrker, alle tyrkerne - se i
ordbog.
Medierne bøjer konsekvent ordet forkert.
Det kan se ud af alt for meget med den lange oplistning. Men det er bestemt
ikke uvæsentligt at kende historien, selvom magthaverne gerne vil holde dig i
uvidenhed.
Der er også den korte udgave:
Fra ca. 1600 til 1960 drejede det sig i alt under 20.000 fra vor egen
kulturkreds. I dag indrejser der 12-14.000 pr. år fra vildt fremmede
kulturkredse. Det er mere end 175 gange så stor en tilstrømning fra, endog
vildt fremmede kulturer.
Udlændinge og fremmede med bopæl i Århus:
Borgere med udenlandsk herkomst
i Århus Kommune pr. 1. juli 1998 :
Udenlandsk herkomst i alt 28.392 (svarende til 10,1 pct. af
indbyggertallet)
Fremmed herkomst i alt: 21.589 (svarende til 7,7 pct. af
indbyggertallet)
D.v.s. 77% eller mere end 3 udaf 4 af borgerne med udenlandsk herkomst er
fremmede. Udlændingeandelene er beregnet på basis af folketallet i Århus pr. 1.
juli 1998: 281.955, (ifølge Århus Kommunes Statistiske Kontor)
Bistandshjælp og behov for opgørelser:
I 1993 udgjorde antallet af
flygtninge og indvandrere i Århus Kommune 6%. I 1993 hævede disse 6% 30% af den
samlede bistandshjælp i kommunen. (Jyllands-Posten 29/9 1993.)
Oplysninger om fremmedbelastningen på enkelte felter kan f.eks. hentes i
Socialministeriet. En undersøgelse her viser således, at 87% af flygtningene
bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13% er mange under
uddannelse eller modtager anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viser
også, at udgifterne til flygtninge på kontanthjælp er firedoblet på blot fem år
og i 1993 udgør 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (se Ugebrevet Mandag
Morgen nr.4/1993).
I 1998 udgør antallet af indvandrere og asylanter godt 10% af indbyggertallet.
Så vil mange gerne vide om de f.eks. hæver 50% af bistandshjælpen nu. For så
kan vi regne ud, at hjælpen snart standser til danskerne. Børnehaverne og de
ældre står over for nedskæringer overalt i landet netop nu.
Derfor skal vi vide, hvad udlændingene koster os at have her.
22. juli 1999 meddelte TV 2 Østjylland, at
Bistandskontoret i Brabrand i Århus var blevet afsløret i at have udbetalt Folkepension
til ældre fremmede i strid med reglerne. I 45 tilfælde havde kontoret således
på særdeles mystisk vis efterfølgende bedt udlændinge begrunde deres adkomst
til Riget ved at påberåbe sig at have haft flygtningestatus som begrundelse for
deres ophold her. Socialforvaltningens motiv skulle være det, fremgik det af TV
2 Nyheder, at ved dette tryllenummer ville Århus Kommune få refunderet en
større del af de udbetalte beløb fra staten.
Hele området ’pension’ tiltrækker sig større og
større interesse, reglerne er bevidst indviklede – for at den her trafik
kan foregå -, og der bliver flere og flere ældre og stadig flere ældre,
uvedkommende fremmede, da der forlængst er fred i deres hjemlande.
Vidste De for eksempel, at "Retten til pension
i Danmark er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret" i følge §2
i Lov om Sociale Ydelser, Social Pension? § 2 gælder dog ikke: for udlændinge,
som har fået opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om
konventions-flygtninge (§7 i Udlæn-dingeloven) og heller ikke for flygtninge,
der er kommet hertil som som led i en aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat
(§8 i Udlændingeloven).
Information om Danmark har
modtaget følgende supplement fra anonymiseret kilde, som vi er bekendt med:
I Randers Kommune har man i årevis i stedet
udbetalt Bistandshjælp til de ældre fremmede, der efter et kortere tidsrum med
ophold i Danmark var fyldt 67 år. Bistandshjælpen er et større beløb end Folkepensionen.
Vort kvalificerede vidne, som er ansat hos Randers Kommune, kan oplyse, at dels
ville folkepension i næsten alle sådanne tilfælde slet ikke kunne tildeles
efter optjeningsreglerne – der også er meget komplicerede og omhandler
det antal år vedkommende har opholdt sig i landet, hvorefter beløbsstørrelsen
beregnes – dels blev en ganske betragtelig del af beløbene ved dette
svindelnummer refunderet af staten, når beløbet i stedet kaldtes bistandshjælp
til flygtninge.
Men det hele var bedrageri.Danske familier nægtes
iøvrigt hjemmehjælp, hvis der er der en enkelt i husstanden, der ikke er
udpræget svag.
Ikke nok med det, virkeligheden er næsten altid
værre end vi forestillede os.
Information om Danmark ligger
også inde med dokumentation for, at undervisningsmaterialerne, som bruges på
uddannelsen "Social- og Sundhedsassistent", bl.a. lærer de
uddannelsessøgende, at (citat) "Danmark har desuden indgået aftaler med en
række lande". (Efter disse aftaler, der iøvrigt ik-ke oplyses nærmere, i
de pågældende undervisningsmaterialer,) "kan man have ret til dansk
pension, selvom man ikke opfylder de almindelige bestemmelser" (citat
slut)?? Der er en aftale mellem landene i EU og en række andre europæiske
lande. Den hedder EØS-aftalen. Derudover er der særskilt aftale mellem alle de
nordiske lande. Der er også aftaler med en række andre lande bl.a. Tyrkiet,
Marokko og Pakistan.
Åh, derfor gummiparagrafferne!
IOD er derudover bekendt med en dansker, der har
opholdt 20 år i Canada. Han har fået afslag på ansøgning om dansk folkepension
efter sin hjemkomst.
FACTA fra bl.a. pressen om deres motiver:
"De forringede arbejdsmuligheder i Mellemøsten
er en af forklaringerne på, hvorfor et stigende antal unge fra Mellemøsten
rejser til Vesteuropa som asylsøgere".(FN's flygtningehøjkommis-
sariat, refereret efter Jyllands-Posten 13/2 1990)
"Det er det forøgede befolkningstryk, der forøger trykket på
grænserne".(FN's flygtningehøjkommissær T. Stoltenberg i Svenska
Dagbladet 18/3 1990).
"Ved udgangen af 1989 var der 300.000, der ventede på at få svar på deres
ansøgning om asyl i et vesteuropæisk land. I år regner FN's
flygtninge-højkommissariat med, antallet vil stige til over en halv million,
men af dem vil de 95% søge til Vesteuropa af økonomiske grunde. Kun omkring 5%
vil kunne anerkendes som politiske flygtninge. Det store antal arbejdssøgende
udlændinge truer med at slå bunden ud af FN's flygtningepolitik, siger
svenskeren Jonas Widgren som flygtningehøjkommissariatets koordinator for de
rige vestlige lande. Widgren forlanger, at disse lande skal opstille en
officiel, målrettet og kontrolleret indvandringspolitik og tilkendegive, hvor
mange arbejdssøgende fra den øvrige verden de vil optage hvert år. Så længe de
ikke gør det, sker der misbrug af økonomiske midler, som FN har hårdt brug for
til hjælp for de mennesker, der flygter af politiske grunde". (DR, P
III, 17/4 1990 kl. 6.00)
"Hovedproblemet ..... er den enorme vækst i antallet af asylsøgere, som
ikke har noget berettiget krav på asyl".(FN's flygtningekoordinator for
Vesteuropa, Jonas Widgren, Movements of Refugees and Asylum-seekers:
Recent-Trends in a Comparative Perspective" 1991, s. 5)
"Vi ved, at 90 pct. af asylansøgerne er økonomiske immigranter, som søger
til et europæisk land.... Der er tale om en regulær investering for de
pågældende, og hvis risikoen for at få afslag er stor, bliver det risikabelt at
forsøge." (Henrik Olsen, koordinator for konsultationer mellem de
vesteuropæiske lande i flygtninge- og immigrati-onsspørgsmål, Jyllands-Posten
13/10 1993)
"I Europa, hvor de fleste muligheder for indvandring er lukket, med
undtagelse af familiesammenføring, har håbefulde indvandrere i mange tilfælde
brugt asylprocedurerne for at omgå indvandrerstop, og derved bragt disse
procedurer på randen af sammenbrud". (Sadako Ogata, FN's flygtningehøjkommissær,
Politiken 17/1 1993)
"Som mange andre kan jeg da undre mig over, at så mange flygtninge holder
ferie i det land, flygtningen kommer fra." (Politikommissær Ove Holst,
lufthavnspolitiet, Jyllands-Posten 11/8 1994 om de tusinder af
"flygtninge", der var rejst hjem på ferie)
"Kun ganske få af de mennesker fra krigsområdet i Bosnien-Hercegovina, der
får midlertidig opholdstilladelse i Danmark, kommer direkte fra deres hjemland.
Langt de fleste har opholdt sig lagt væk fra kampene og faren i månedsvis. -
Det dokumenteres af en undersøgelse, som indenrigsminister Birte Weiss i går
valgte at lægge åbent frem for offentligheden." (Aktuelt 3/6 1993)
"Der var imidlertid også nogen, som flygtede på grund af frygt og ikke var
rede til at forsvare fædrelandet. Disse venter nu bekymringsløst et sted i
udlandet på, at andre befrier landet for dem og vender så tilbage, når det hele
er ovre. Dette giver anledning til al mulig fordømmelse, for dét ikke at hjælpe
sit fædreland, er en forbrydelse og forræderi af den aller værste slags." (Fra
bosnisk skolebog, jf. Politiken 17/11 1994)
"... vi trænger til en ny måde at se hele flygtningeproblemet på. Det er
jo klart, at vores høje levestandard og sociale sikkerhedsniveau tiltrækker
mennesker fra den 3. verden som en magnet. For én, som kommer fra et
udviklingsland, betyder blot det at blive sluset ind i det danske
bistandssystem jo en utrolig forøgelse af levestandarden. Derfor må hele dette
spørgsmål løses på internationalt plan.... Jeg tror ikke, vores asylsystem kan
holde. Jeg tror, det bryder sammen. Og jeg kan se fra rapporter, at dét frygter
FN også.... det er jo et fuldstændig spild af penge. Tænk, hvad de samme penge
kunne have udrettet de steder, asylsøgerne kommer fra." (professor, dr. polit. P. C.
Matthiessen, befolkningsekspert, Københavns Universitet, Ekstra Bladet 25/3
1995)
"Der er en stigende tendens til, at flere og flere forsøger at omgå
indvandrings-stoppet gennem asylproceduren. Det sker ofte i erkendelse af, at
de pågældendes bevæggrunde for at forlade hjemlandet - hvor forståeligt det end
måtte være - ikke vil kunne medføre asyl, hvorfor man slører sin
identitet." (Udlændingedirektoratets Årsberetning 1994, s. 16)
Ved indvandrer-stoppet i 1972 var her under 25.000 fremmede.
HUMANISMEN:
Den nuværende flygtningepolitik indebærer et urimeligt forbrug af midler til
fordel for dem, der har haft held til at anbringe sig som
"flygtninge" hos os. Men de samme penge kan jo ikke bruges to gange,
Så det sker i realiteten på bekostning af nødlidende ude i verden.
Hvad repræsentative udsnit af befolkningen mener:
Om fremmedproblemets betydning:
- 23% er meget bekymrede for indvandrer/flygtningeproblemet, yderligere 21% er
en del bekymrede for det (LO-bladet nr. 37/1996)
- 46% af vælgerne anser indvandrer- og flygtningepolitikken som landets
vigtigste politiske problem. (Sensor, Jyllands-Posten 6/12-90)
Om asylsystemets indretning:
- 59% vil have begrænset flygtningenes adgang til landet. (Gallup, Berlingske
Tidende 12/8-90)
- 72% mener, at de sociale goder i Danmark tiltrækker flygtninge. (Gallup,
Berlingske Tidende 12/8-90)
- 67% mener, at Danmark modtager for mange spontanflygtninge. (Observa, B.T.
27/10-91)
- 63% var imod Palæstinenserloven (der gav flere hundrede palæstinensere
masseasyl). (Observa, B.T. 23/2-92)
- 52% mener, at Danmark modtager for mange flygtninge. (Sonar, Jyllands-Posten
27/6-93)
- 54% mener, at flertallet af flygtninge i Danmark er bekvemmelighedsflygtninge
(Observa, B.T. 10/9 1993)
- 71% mener, at myndighederne behandler flygtninge så godt, at de ikke har lyst
til at vende hjem, selv om forholdene i deres hjemland bliver fredelige.
(Observa, B.T. 10/9 1993)
- 77% vil ikke give de bosniske flygtninge permanent opholdstilladelse I
Danmark men kun forlænge den hidtidige midlertidige (Observa, B.T. 16/12 1994)
- 87 % mener, at flygtninge bør hjælpes i lejre nær deres hjemland (Gallup,
Erhvervsbladet 15/6 1995)
- 83 % mener, at der er en øvre grænse for, hvor mange flygtninge, der kan være
her i landet (Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)
Om familiesammenføring:
- 73% mener, at familiesammenføringsreglerne fører til større indvandring.
(Gallup, Berlingske Tidende 29/10-90)
- 62% mener, at familiesammenføringsreglerne er en dårlig ordning. (Observa,
B.T. 18/11-90)
- 63 % mener, at udlændinges retskrav på familiesammenføring skal ophæves.
(Observa, B.T. 18/9 1994)
- 60 % er modstandere af, at flygtninge kan få deres familie til Danmark
(Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)
Om Islam:
- 65% mener, at det vil være til skade for verden, hvis Islam bliver væsentlig
mere udbredt. (Gallup, Berlingske Tidende 10/4-88)
Om folkets ret til at bestemme udlændingepolitikken:
- 55% mener, at vi skal have en folkeafstemning om flygtningeloven. (Observa,
B.T. 26/10 1991)
Om støtte til fremmede kulturer her i landet:
Om repatriering (hjemsendelse):
- 42% ønsker, at arbejdsløse indvandrere skal sendes hjem. (Sonar,
Jyllands-Posten 30/4 1992)
- 90% mener, at det er bedst på længere sigt at tilstræbe, at flygtningene kan
komme tilbage til deres eget land (Gallup, Berlingeren 14/2 1993)
Om de fremmede som kilde til uro:
- 75% tror, et der bliver flere voldelige sammenstød på grund af flygtninge og
indvandrere (Gallup, Berlingeren 14/2 1993)
- 82% frygter, at det vil komme til flere angreb på asylcentre. (Sonar,
Jyllands-Posten 27/6-93)
Om kriminelle fremmede:
- 68 % er enige i, at der følger øget kriminalitet og vold med indvandrere.
(Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv sind, danskernes holdninger til
flygtninge og indvandrere", jf. Jyllands-Posten 28/11 1995)
- 88% mener, at kriminelle asylsøgere straks skal kunne udvises uanset deres
ansøgning om asyl. (Sonar, Jyllands-Posten 27/6-93)
- 93% mener, at indvandrere, der dømmes for vold, voldtægt o.l bør kunne
udvises (Observa, B.T. 10/9 1993)
- 82 % mener, at kriminelle flygtninge skal sendes hjem (Gallup, Erhvervsbladet
15/6 1995)
Om fremmedudgifterne:
- 76 % er enige i, at de mange flygtninge og indvandrere er med til at øge
Danmarks økonomiske problemer. (Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv
sind, danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere", jf.
Jyllands-Posten 28/11 1995)
- 92% vil fastlåse flygtningeudgifterne på det nuværende niveau, og det kræver
en stramning af lovgivningen. (Observa, B.T. 12/12 1989)
61% mener, at Danmark ikke har råd til at modtage flere flygtninge (Observa,
B.T. 10/9 1993)
Om racisme:
- 64% mener, at det er uberettiget at kalde folk, der vender sig mod tilgangen
af fremmede, for racister og fremmedhadere. (Gallup, Berlingeren 14/2 1993)
- 83% mener, at det er forkert at kalde folk racister, fordi de siger at her er
for mange flygtninge og indvandrere (Observa, B.T. 10/9 1993)
Om sociale ydelser
- 65 % er enige i, at mange indvandrere er kommet til Danmark for at udnytte
vores sociale system (Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv sind,
danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere", jf. Jyllands-Posten
28/11 1995)
- 72% mener, at flygtninge ikke uden videre skal have samme ret som danskere
til boliger og sociale ydelser. (Sonar, Jyllands-Posten 13/8 1993)
Om det multietniske samfund:
- 50 % er enige i, at udlændinge kun skal kunne få statsborgerskab, når de har
lært at opføre sig som danskere. (Øistein Gaasholt og Lise Togeby, "I syv
sind, danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere", jf.
Jyllands-Posten 28/11 1995)
- 72 % mener, at Danmark skal fastholde en særlig dansk kultur og ikke i
fremtiden skal være multietnisk (Gallup, Berlingeren 8/1 1995)
- I ganske vist telefon-afstemning i forbindelse udsendelsen Rapport på DR-TV
den 3/9-99 svarede 86 af de 100, der ringede op, at halal-køb skal forbydes i
institutionerne.
Om de humanitære indsamlinger:
- 70 % tror ikke på, at de penge, vi giver til humanitære organisationer,
nogensinde når frem (Gallup, Erhvervsbladet 15/6 1995)
Fremmedes kriminalitet i Danmark og de unges i
Århus
Et eksempel på konsekvenserne af fejlindrettede
informationssystemer:
På det officielle befolkningsgrundlag fører Rigspolitichefens Undersøgelse for
årene 1993 og 1994 blandt mange andre ting til følgende konklusion: Af
butikstyverierne i Danmark udførtes for 4,5% af danske statsborgere, 11,4%
udførtes af udenlandske statsborgere og 84,1% af disse tyverier udførtes af
asylsøgere. Bemærk, den sidste procent. Vel at mærke samtlige butikstyverier på
landsplan og vel at mærke, hvis sigtelserne er foretaget. Denne kriminalitet er
i konsekvens af det oplyste i undersøgelsen begået af af 10,3% af asylsøgerne,
som de betegnes i undersøgelsen, eller af 2.312 personer. De resterende har
ikke været sigtet for kriminalitet. 84,1% af alle butikstyverier i Danmark
udgør i øvrigt kun 65,2% af disse asylsøgeres straffelovsovertrædelser.
Det er en vild overdrivelse at hævde, at asylsøgere er 18-19 gange mere
kriminelle end danske statsborgere ved butikstyveri. Det er dog konsekvensen af
det officielt oplyste. Det stemmer simpelthen ikke. Sådan er det med løgne.
Hvis der officielt skal være meget få asylsøgere i landet, og sigtelserne er
foretaget mod asylsøgere, så må de nødvendigvis være meget kriminelle. Er der
derimod mange flere asylsøgere, så fordeles den registrerede kriminalitet på
disse mange flere, og så er de selvsagt ikke så kriminelle.
Der er de helt tilsvarende problemer med kriminalitetsopgørelser i Tyskland
IOD-Analyse af de danske forhold , hvoraf et enkelt afslørende element er
fremhævet her, tilgik i sin helhed Folketinget. Der var ingen brugbare
reaktioner derfra. Nu forstår læseren måske bedre, hvorfor
kriminalitetsbeskrivelserne ikke blev offentliggjort i tre år forud for 1993.
Justitsministeren og Indenrigsministeren i Danmark, deres forgængere samt
embedsmænd i Direktoratet for Udlændinge og i Indenrigsministeriet pådrager sig
herved et alvorligt ansvar for den forvrængede beskrivelse af kriminaliteten i
Danmark for årene 1993 og 1994. Det fortsætter i efteråret 1998.
Det Kriminalpræventive Råds rapport, oktober 1998
Etniske Grupper - Kriminalitet og forebyggelse:
Rapporten er udarbejdet efter retningslinierne for
politisk korrekthed. Det betyder, at læseren ikke kan fæste lid til meget af
rapportens indhold. Allerede i forordet vrimler det med usandheder og smarte
fordrejninger af den virkelighed, vi som borgere og skatteydere faktisk har
krav på at få en sandt billede af, når vi skal betale for det.
I 1. afsnit 3. linie læses: "I Danmark er det omkring 100 unge, der sætter
overskrifterne om udlændingekriminaliteten". Når vi kikker i den sidste
retvisende kriminalitetsbeskrivelse (fra IOD) for årene 1993 og 1994 byggende
direkte på Rigspolitichefens opgørelser kan vi læse for 1993: 10 manddrab, 44
forsøg på manddrab, 966 tilfælde af vold, 76 voldtægter, 90
blufærdighedskrænkelser 40 forsætlige brandstiftelser, 176 røverier, 895
indbrud, 7981 tyverier, 1708 tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri, 1847
overtrædelser af Lov om euforiserende stoffer, 748 overtrædelser af våbenloven,
og vi kunne fortsætte gennem alle hovedkategorierne af kriminelle gerninger, vi
kunne også angive tallene for 1994 i samme rækkefølge: 8, 49, 1013, 58, 70, 38,
176, 757, 6985, 926, 1549, 723.
Enten er det de samme fremmede, der omtales i aviserne hele tiden, eller også
må vi nok erkende, at der lissom må have været flere involverede i
kriminaliteten udført af indvandrere og såkaldte asylanter. De 100, som
rapporten nævner, kan vel ikke have nået så meget. Det tror jeg læseren vil
give mig ret i.
Rapportens forord hævder i 3. afsnit, at "disse 100 unge har skabt grobund
for en udbredt vrangforestilling i den danske befolkning".
Vrangforestillingen bliver først "fuldkommen", når rapporten hævder,
at disse forbrydelser er begået af danskerne. Det er de ikke; men det hævder
rapporten faktisk!
På side 6 i fodnote 9 hævder rapporten, at der skal tages højde for
aldersfordelingen blandt udlændinge. Den er nemlig temmelig forskellig fra
danskernes aldersfordeling. Udlændingene har procentvis mange flere børn og
unge, end danskerne har. Dette mener rapportens forfattere har ført til, at
Danmarks Statistiks opgørelsesmetode lader noget tilbage i forhold til Det
Kriminalpræventive Råds metode.
Vore kommentarer: Begge metoderne henhører under kategorien
"propaganda". De fremmedes mentale tilbøjelighed til at begå
kriminalitet har ingen særskilt interesse. Derfor er aldersfordelingen i denne
sammenhæng uden betydning. Vi ved det er de unge og de yngre, der går
kriminaliteten. Det er afskrækkende, at jo flere de er, jo større er
kriminaliteten. Det er ikke ganske uventet. At aldersfordelingen skal bruges
til at nedtone de fremmedes andel af den af dem faktisk begåede kriminalitet
svarer til, at vi også skulle undskylde, at det de unge og de yngre, der
vandrer, og at de føder mange børn. Og det da meningsløst først og fremmest,
fordi det er et faktum. Hvorledes deres kriminalitet havde set ud, såfremt den
var begået derhjemme i et land med en anden aldersfordeling kan vi heller ikke
bruge som begrundelse for at lyve om deres hyppighed ved kriminalitet i
Danmark.
På side 7 læser vi, 64% flere af mandlige borgere af typen efterkommere med
udenlandsk herkomst er blevet kendt skyldige i mindst et forhold end
landsgennemsnittet, hvorimod kun 21% flere indvandrere er blevet kendt skyldige
i mere end et forhold end landsgennemsnittet.
Vor kommentar: Landsgennemsnittet er udregnet fælles for fremmede, øvrige
udlændinge og danskere. Det betyder, der er tale om pseudosammenligning
svarende til, at man sammenligner farven på blæk med farven på indholdet af et
glas, ikke vand, men hvoraf 10% er blæk og resten vand.
Den samme type stærkt proganderende sammenligning bruger rapporten i 3.
afsnit på side 8, hvor det hævdes: "De mandlige efterkommere har en
kriminalitetshyppighed, som er 80% højere end landsgennemsnittet både blandt
15-19 årige og 19-29 årige".
Og det er løgnen, som er blevet bragt effektivt videre til næsten hver eneste
avis og hver eneste tv-kanal i Danmark her i oktober 1998.
“Det er simpelthen genialt" med dette landsgennemsnit, for
efterhånden som årene går, bliver kriminalitetsforskellen mindre og mindre,
selvom kriminaliteten blandt udlændinge eventuelt eksploderer.
Formanden for Det Kriminalpræventive Råd hedder Eva Smidt. Eva Smidt er
professor i jura og en af mediernes 40-50 politisk korrekte såkaldte eksperter.
Denne rapport fra Det Kriminalpræventive Råd bør ikke indgå i
indstillingsgrundlaget for en eventuel Nobelpris.
Det Kriminalpræventive Råds rapport indeholder en mængde andet, der er
vanskeligt at bedømme videnskabeligt. Det skal tages i betragtning, at arbejdet
bl.a. er udført af en jurastuderende. Den hovedansvarlige er Eva Smidt,
der også præsenterede pseudoresultaterne på TV i den bedste sendetid. Hverken
undersøgelsesmagerne eller den ansvarlige synes af have noget videre kendskab
til statistisk metode og ditto analyse.
I de højere cirkler betyder dette ikke så meget, bare resultaterne viser
verden, som medierne og den åndløse formynderklasse ønsker, den skal se ud. "Det
skal være postmoderne", skal det.
Vi advarede allerede i den 8. november 1995. Ingen ville høre. Nu ses
konsekvenserne.
Om udlændinges overkriminalitet (i forhold til danskerne) i Danmark i 1994
er det mest pålidelige billede, der kan tegnes, når alle forhold vurderes med
største forsigtighed følgende:
Hovedkategori af kriminelle gerninger og udlændinges overhyppighed
ved kriminalitet. Gange hyppigere
Manddrab: 3,5 gange
Forsøg på manddrab: 5,3 gange
Vold ialt: 3,6
Voldtægt: 5.6
Blufærdighedskrænkelse: 3,6
Forsætlig brandstiftelse: 3,6
Røveri: 3,8
Vold o.lign. mod off. ansat: 3,5
Indbrud ialt: 4,4
Tyveri ialt: 3,4
Butikstyveri: 3,5
Tyveri fra bil, rest., hosp. m.v.: 3,5
Salg af narkotika: 4,6
Smugling af narkotika: 3,6
Våbenloven: 3,5
Lov om euforiserede stoffer: 2,4
Toldloven: 3,0
Hæleri: 2,4
1,0 betyder samme kriminalitet som danske, 3,7 betyder 3,7 gange mere
kriminelle og 0,7 betyder 30% mindre kriminelle end danske. Hvorledes f.eks.
overtrædelser af Toldloven sammenvejes med de kriminelle gerninger af
kategorien, Manddrab, vides ikke. Er Etisk Råd i stand til at råde her også?
Hvorledes kriminalitetens overhyppighed blandt de fremmede skulle ende på 1,8,
som rapporten fra Det Kriminalitetspræventive Råd hævder, har vi uanset
sammenvejningsproblemet svært ved at indse. Tallene fra virkeligheden viser
altså noget helt andet for de enkelte hovedkategorier af kriminelle gerninger.
Det fortæller rapporten selvsagt ikke noget om, og de fleste slår sig til tåls
med misinformationen fra TV.
Den 4. september 1996 stod følgende opgørelse at læse i Jyllands Posten:
Kriminaliteten
blandt unge (under 18 år) i Århus: Børn og unge under 18 år,
der (i Århus) har overtrådt straffe-, våben- eller narkotikaloven:
Det oplystes i samme artikel, at fremmedgruppen under 18 år dengang udgjorde
10% af alle i Århus under 18 år. Af dette følger, at den mængde forbrydelser de
fremmede unge har begået i årene 1993, 1994 og 1995 udgør i procenter af alle
forbrydelser udført af unge under 18 år inden for disse kriminelle gerninger:
1993, 1994, og1995 henholdsvis
30,1% 27,8% og 34,0% af de kriminelle gerninger
Det skal oplyses, at fremmedopgørelsernes kvalitet i byen Århus ligger langt
over kvaliteten på landsplan. De naturaliserede og deres efterkommere figurerer
ganske vist under danskerne, hvilket nedtoner tallene lidt i følgende
konklusion.
Da den fremmede aldersgruppe i Århus udgjorde 10%, har de unge fremmedes
overkriminalitet ved disse kriminelle gerninger således været følgende:
År 1993, 1994, og 1995 henholdsvis
3,01 gange 2,78 gange og 3,4 gange
mere kriminelle
I september 1998 oplyser Århus Kommune, at de fremmede står for 2/3 af
bedragerierne med de offentlige forsørgelsesydelser. De udgør nu henved 10 pct.
af indbyggertallet, når de naturaliserede og deres børn medregnes. Her er
overhyppigheden således mellem 5 og 6, hvis fremmedopgørelserne fra Århus
Kommunes Statistiske kontor stemmer. Forvirringen blev tilsigtet total, da TV 2
Øst's i de sene nyheder oplyste 1/3-99, at de fremmede i Århus er 10 gange mere
kriminelle end danskerne.
Ovenstående hyppigheder angivet for årene 1993, 1994 og 1995 svarer meget nøje
til vor ovenfor anførte korrigerende beskrivelse for årene 1993 og 1994 af
kriminaliteten på landsplan inden for disse kriminelle gerningskategorier. I
sidstnævnte er aldersgrupperingen ikke medtaget; men det er uden afgørende
betydning ved besvarelsen af spørgsmålet om "kriminalitet og
indvandring?" Forfatterens spørgsmål affødt af den Tværgående Analyse
af Kriminaliteten i Danmark, tilgået justitsmyndighederne via retspolitisk
ordfører i folketingsparti er gengivet på de næste sider. Svaret fra Bjørn
Elmquist på 4 sider var - ikke ganske uventet - informationstomt.
Kriminalitetens udvikling, lyves der også groft i medierne
Derefter gentager kendte
ansigter blot noget, de i bedste fald tror er sandheden, når “medie-paverne”
har talt. Kriminaliteten er vokset voldsomt TV 2 er åbentbart ikke i stand til
at blotlægge løgnene om kriminaliteten. Dette fremgik tydeligt af Rigets
Tilstand 8/10-98. Og Pia Kjærsgaard havde end ikke orden i hjemmeopgaverne. TV
3 gentog løgnen i programmet “Efterlyst” 18/10-98.
Det er ikke blot omfanget af den mest rå og brutale vold, der er steget.
Forsætlig vold og legemsbeskadigelse forekom i 1960 kun i nogle få hundrede
tilfælde, i 1991 sigtedes 6.400 hvert år herfor. Cirka hvert halve år øgedes
antallet af sådanne sager med 50% indtil 1991. Narkosager var nærmest ukendte i
1960, i 1991 behandledes over 1700 narkosager hos kriminalpoliti og
anklagemyndighed på et år. De fleste kriminalsager drejer sig om tyveri,
brugstyveri og indbrud (ialt ca. 430.000 sager i 1991). Tyveri- og
indbrudsantallene pr. år er blevet næsten 5 gange større fra 1960 til 1991.
Kriminalitetsbeskrivelsen byggende på korrekte opgørelser har siden 1993 været
bevidst ødelagt i Danmark. Derfor har Flemming Balvigs og andres
usandheder kunnet herske til stor forundring for de mennesker, der kender
virkeligheden, eller de, der har kendskab til den videnskabeligt hæderlige
informationsbehandling.
Spørgsmål til de
ansvarlige
På baggrund af den “Tværgående Analyse af
Kriminaliteten” herunder fordelingen på danskere og indvandrere og
asylanter for 1993 og 1994, Information om Danmark, 8. november 1995:
1. I perioden 1980-1994 har 58.048 opnået dansk statsborgerskab ved
naturalisation, hvoraf 72% eller 41.783 vedrørende bosatte fra lande uden for
Vesteuropa og Nordamerika.
Bliver kriminalitetsopgørelserne på denne baggrund
indrettet således at det fremgår, om sigtelserne vedrører naturaliserede?
2. Spørgsmål 1 aktualiseres yderligere af, at unge
kvinder, som er børn af naturaliserede, i disse år begynder at føde børn, der
uanset sprog, kultur og faderen er at betegne som danske, uden de er det.
3. Antallet af "asylsøgere" indgår i
Rigspolitiets kriminalitetsundersøgelser for årene 1993 og 1994. Antallet i
denne kategori angives for de to år til henholdsvis ca. 21.000 og 20.242.
Det er påvist i den foreliggende gennemgang, at disse antal ikke kan inkludere
alle asylanter herunder asylanter under integration i de pågældende år.
Da der ikke foreligger offentligt tilgængelige opgørelser af asylanter
refererende til faste tidspunkter, ønskes nærmere præciseret på hvilket
grundlag antal "asylsøgere" som delpopulation i
kriminalitetsopgørelsen/undersøgelsen så er valgt. Når antalsangivelserne i
undersøgelsen fører til en systematisk overvurdering af asylanters
kriminalitet, forventes person-optællingsfejlen da rettet og det samlede
befolkningsregnskab bragt i orden?
4. Tages fremover initiativ til, at beskrivelser af
kriminaliteten ved sigtelser foretages særskilt for hver kategori af kriminelle
gerninger og ikke samlede antal for dette og hint i forhold til en
delpopulation?
5. Når Nyt fra Kriminalforsorgen i sommernumrene 5,
6 og 7 1994 kan oplyse, at andelen af indsatte udlændinge i vore fængsler i
pågældende år udgør 10-12% og samtidig oplyses fra interne kilder i
fængselsvæsenet, at andelen i de af vore fængsler, hvor de hårdest straffede er
indsatte, udgør fra 28 til 32% af det samlede antal indsatte, skal denne
divergens så tilskrives en spredning i andelene på de enkelte institutioner?
Eller skal den også betragtes som en
opgørelsesfejl, idet de 28-32% præcis svarer til vore beregnede overhyppigheder
blandt udlændinge ved den grovere kriminalitet?
6. Såfremt kriminalitetsundersøgelsen p.g.a. fejl i
populationsgrundlaget og/eller personkategorivalget ikke lever op til
videnskabskravene om adækvans og entydighed, vil den da blive rettet, så den
viser et korrekt billede af kriminalitetsforholdene i Danmark herunder
fordelingen på fremmede og danskere.
Opdateret
d. 03-03-00