Information
om Danmark 
Information
om Danmark, lilliput-information, Internet 28-05-1999,
e-post-adresse: mail@lilliput-information.com
"Indvandrere i Danmark"
Af
Joern E. Vig
Dette
er titlen på udgivelse fra Danmarks Statistik, december 1998. Bogen indeholder
125 sider fordelt på 10 kapitler. Flygtninge er ikke længere et emne at tage
op, for det viste sig de var indvandrere.
Problembehandlingen
i denne gennemgang er da også indrettet efter, at "gæsterne" nu skal
betragtes som en fastboende del af befolkningen i Danmark. Udover
antalsspørgsmålet og nogle tænkte, derfor ukontrollable opregninger, så
gennemgås mest sammenligninger af en type, der kan kaldes den Eva Smidt'ske,
hvor de fremmede sammenlignes ikke med resten af befolkningen, men med
den samlede befolkning, hvori de fremmede også indgår. Dette betyder så, at
eventuelle forskelle via sammenligningsmetoden udjævnes efterhånden, som der
kommer flere og flere fremmede. Det er jo smart, for så er den såkaldte
integration tilsyneladende lykkedes, også selvom den er mislykkedes (jf.
Det Kriminalpræventive Råds Rapport (med Eva Smidt som ansvarlig), oktober
1998).
I
1991 indførtes en ny officiel måde at opdele befolkningen på i Danmark - i
indvandrere, efterkommere og Øvrige. Dette giver løbende (som vi meldte
dengang) anledning til en mængde forklaringsproblemer og tvivlsspørgsmål. Dels
er det altid sådan, at fænomener, der skal kunne opgøres over et længere
tidsforløb skal kunne sammenlignes fra år til år. Det kan de fortsat ikke. Vi
fastholder at kategorierne, som anvendes i den svenske befolkningsopgørelse var
og er den bedste. Da der var opstået fejl i det danske befolkningsregnskab,
hvilket vi gjorde opmærksom på gang på gang, valgte man fra officiel side at
indrette sig med nogle helt nye personkategorier. Nu erkendes det så på s. 11 i
‘Indvandrere i Danmark’ under definitioner og afgrænsninger, at de kan
være vanskelige at få et overblik over. Nu opereres der sågar med potentielle
(mulige) indvandrere og potentielle efterkommere. Helt centralt her er
personnummerregistreringen, der skulle sætte myndighederne i stand til at
afgøre, om en person er det ene eller det andet. Der var dog ikke taget højde
for indvandringen - eller også var der!
Tag
nu 2.102.926 bosatte personer, hvorom det ikke kan afgøres om deres forældre er
det ene eller det andet - simpelthen fordi forældrene døde før personregistreringen
startede, eller fordi forældrene var fremmede. Vi advarede om netop denne
gruppe som fejlkilde. Her har man så lavet en såkaldt supplerende optælling,
der ikke nærmere redegøres for. Den skulle angiveligt vise, at af disse er
2.116 udenlandske statsborgere og ikke almindelige danske pensionister. Men her
er man slet ikke nået frem til ordentlig dokumenteret klarhed endnu. Ellers
havde denne dokumentation antagelig været præsenteret af DS. Nedenfor skal
trækkes et tungvejende indicium frem i denne forbindelse. Det kan kun ske,
fordi myndighederne måske ved en fejl har villet give endnu en indrømmelse.
Vi
ved fortsat meget lidt om det samlede billede af befolkningsforholdene i
Danmark. I de nuværende opgørelser er der dog sket én forbedring i forhold til
tidligere. 2. (og senere) generationsindvandrere tælles nu med for så vidt at
begge forældre i alle generationer har beholdt det udenlandske statsborgerskab
(jf. øverst side 14). Men dette er typisk ikke tilfældet. Vi understregede
netop, at børn født efter forældrenes naturalisationstidspunkt fejlagtigt
medregnedes som danskere. Forudsætningen for, at man ved at se på registreret
kan fastslå, om den pågældende er det ene eller det andet kan i en række
tilfælde bero på skøn (jf. Tabel 1. side 14 og afsnittet regler for
klassificering af oprindelsesland s. 15).
Landegrupperingen
er heller ikke en ganske ubetydelig faktor. Den kan bruges til skabe den
fornødne usammenlignelighed, især når udviklingen skal fastslås over en længere
tidsperiode. Officielt vælges nu "mere" eller "mindre
udviklede" områder, men denne gruppering kan skifte fra år til år. Blot én
af konsekvenserne er, at dele af Sydøsteuropa og dele af den gamle Sovjet Union
figurerer under kategorien "mere udviklede".
Andet
kapitel beskæftiger sig med demografi - oplysninger vedrørende
befolkningsstatiske forhold. Her blot et stærkt afslørende indicium på bedraget
som lovet ovenfor. Se, vi fastholdt, da der i begyndelse af 90-erne råbtes om
babyboom blandt danskerne, at danske forældre sætter i gennemsnit 1,3-1,4 barn
i verden. Det officielle antal var dengang 1,7-1,8, og sådan oplystes også
hvert år fra DS. Vi fastholdt, at børnene født af de naturaliserede figurerede
som danskere. Hvad ser vi nu? I tabel 2.1 side 18 angives for befolkningen
som helhed 1,7-1,8 barn pr. kvinde. Aha, vi havde altså ret. Indvandrerne fra
de mindre udviklede lande føder 3,2-3,5 barn hævder samme tabel.
Jamen,
det er jo interessant.
Antager
vi at vores 1,3-1,4 barn pr. dansk kvinde er rigtigt (vi hentede tallet fra
FN), så skal vi passe på, hvad vi skriver om det samlede antal fremmede i
Danmark. Der er nemlig noget, der hedder matematik herunder et vejet
gennemsnit. Lad os prøve:
(1,35
. X) + (1-X). 3,35 = 1,75.
Af
denne følger, at X er 0,8. Det vil sige at af de fødende kvinder i Danmark,
udgør de danske og indvandrerne fra de mere udviklede lande 80%. Resten, de
20%, er fødende kvinder fra de mindre udviklede lande. Dette er jo ikke
helt uinteressant, heller ikke selvom aldersfordelingen blandt de fremmede
selvfølgelig betinger forholdsvis flere yngre kvinder i fremmedgruppen. I
bilagstabel 2A s.113 kan aflæses, at der bor 183.319 indvandrere og
efterkommere fra mindre udviklede lande. Dette tal udgør så 3,5 pct. af den
samlede befolkning. Det kan ikke stemme med, at 20 pct. af de fødende kvinder
tilhørende denne gruppe - heller ikke selvom der tages højde for en
gigantisk aldersfordelingsforskel. Er det pinligt? Jeg synes det.
Så
kan vi lige se kort på kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Det meste har været sagt
og skrevet før, men kun herfra. Arbejdsløsheden blandt danskere sættes til 3,4
pct. i tabel 5.3, blandt indvandrere fra mindre udviklede områder anføres en
arbejdsløshedsprocent på 12,3 pct. Begge tal er rent
fup.
Der
er 2.863.330 i 1999 samlet i arbejdsstyrken, og der er hen ved 600.000
arbejdsløse, der enten modtager a-kasseunderstøttelse eller bistandshjælp o.a..
Det er dokumenteret af det offentlige selv andetsteds. Og IOD bringer også en
udførlig gennemgang af spørgsmålet under linket:
Så
arbejdsløsheden blandt danske skal snarere angives til 20 pct. og for de
fremmede 70-80 pct. Nu kan det så hævdes, at andelen af de fremmede, der står
til rådighed for arbejdsmarkedet kun er godt 40 pct. og blandt danskerne er den
snarere 70 pct. Det sidste tal angives ganske vist fejlagtigt i nævnte tabel
til 55,2 pct.
Gennemgået
i større detaljer på: http://www.lilliput-information.com/frkost.html#pen
Åh
pyt, hvad Marianne Jelved glemte også (i minikronik i Århus Stiftstidende), at
bistandsklienter skal give møde på AF. Og sådan er der så meget. Løgnene er så
tydelige nu, at enhver må kunne se dem.
med
enkelte ajourførende tilføjelser 06-10-04
Opdateret
d. 28-5-99