|
"Indvandrere i Danmark"
Af Joern E. Vig
Dette er titlen på udgivelse fra Danmarks Statistik, december 1998. Bogen indeholder 125 sider fordelt på 10 kapitler. Flygtninge er ikke længere et emne at tage op, for det viste sig de var indvandrere.
Problembehandlingen i denne gennemgang er da også indrettet efter, at "gæsterne" nu skal betragtes som en fastboende del af befolkningen i Danmark. Udover antalsspørgsmålet og nogle tænkte, derfor ukontrollable opregninger, så gennemgås mest sammenligninger af en type, der kan kaldes den Eva Smidt'ske, hvor de fremmede sammenlignes ikke med resten af befolkningen, men med den samlede befolkning, hvori de fremmede også indgår. Dette betyder så, at eventuelle forskelle via sammenligningsmetoden udjævnes efterhånden, som der kommer flere og flere fremmede. Det er jo smart, for så er den såkaldte integration tilsyneladende lykkedes, også selvom den er mislykkedes (jf. Det Kriminalpræventive Råds Rapport (med Eva Smidt som ansvarlig), oktober 1998).
I 1991 indførtes en ny officiel måde at opdele befolkningen på i Danmark - i indvandrere, efterkommere og Øvrige. Dette giver løbende (som vi meldte dengang) anledning til en mængde forklaringsproblemer og tvivlsspørgsmål. Dels er det altid sådan, at fænomener, der skal kunne opgøres over et længere tidsforløb skal kunne sammenlignes fra år til år. Det kan de fortsat ikke. Vi fastholder at kategorierne, som anvendes i den svenske befolkningsopgørelse var og er den bedste. Da der var opstået fejl i det danske folkningsregnskab, hvilket vi gjorde opmærksom på gang på gang, valgte man fra officiel side at indrette sig med nogle helt nye personkategorier. Nu erkendes det så på s. 11 i 'Indvandrere i Danmark' under definitioner og afgrænsninger, at de kan være vanskelige at få et overblik over. Nu opereres der sågar med potentielle (mulige) indvandrere og potentielle efterkommere. Helt centralt her er personnummerregistreringen, der skulle sætte myndighederne i stand til at afgøre, om en person er det ene eller det andet. Der var dog ikke taget højde for indvandringen - eller også var der!
Tag nu 2.102.926 bosatte personer, hvorom det ikke kan afgøres om deres forældre er det ene eller det andet - simpelthen fordi forældrene døde før personregistreringen startede, eller fordi forældrene var fremmede. Vi advarede om netop denne gruppe som fejlkilde. Her har man så lavet en såkaldt supplerende optælling, der ikke nærmere redegøres for. Den skulle angiveligt vise, at af disse er 2.116 udenlandske statsborgere og ikke almindelige danske pensionister.Men her er man slet ikke nået frem til ordentlig dokumenteret klarhed endnu. Ellers havde denne dokumentation
|
|