antagelig været præsenteret af  DS. Nedenfor skal trækkes et tungvejende indicium frem i denne forbindelse. Det kan kun ske, fordi myndighederne måske ved en fejl har villet give endnu en indrømmelse.
Det kan kun ske, fordi myndighederne måske ved en fejl har villet give endnu en indrømmelse.

Vi ved fortsat meget lidt om det samlede billede af befolkningsforholdene i Danmark. I de nuværende opgørelser er der dog sket én forbedring i forhold til tidligere. 2. (og senere) generationsindvandrere tælles nu med for så vidt at begge forældre i alle generationer har beholdt det udenlandske statsborgerskab (jf. øverst side 14). Men dette er typisk ikke tilfældet. Vi understregede netop, at børn født efter forældrenes naturalisationstidspunkt fejlagtigt medregnedes som danskere. Forudsætningen for, at man ved at se på registreret kan fastslå, om den pågældende er det ene eller det andet kan i en række tilfælde bero på skøn (jf. Tabel 1. side 14 og afsnittet regler for klassificering af oprindelsesland s. 15).

Landegrupperingen er heller ikke en ganske ubetydelig faktor. Den kan bruges til skabe den fornødne usammenlignelighed, især når udviklingen skal fastslås over en længere tidsperiode. Officielt vælges nu "mere" eller "min-dre udviklede" områder, men denne gruppering kan skifte fra år til år. Blot én af konsekvenserne er, at dele af Sydøsteuropa og dele af den gamle Sovjet Union figurerer under kategorien "mere udviklede".

Andet kapitel beskæftiger sig med demografi-oplysninger vedrørende befolkningsstatiske forhold. Her blot et stærkt afslørende indicium på bedraget som lovet ovenfor. Se, vi fastholdt, da der i begyndelse af 1990-erne råbtes om babyboom blandt danskerne, at danske forældre sætter i gennemsnit 1,3-1,4 barn i verden. Det officielle antal var dengang 1,7-1,8, og sådan oplystes også hvert år fra DS. Vi fastholdt, at børnene født af de naturaliserede figurerede som danskere. Hvad ser vi nu? I tabel 2.1 side 18 angives for befolkningen som helhed 1,7-1,8 barn pr. kvinde. Aha, vi havde altså ret. Indvandrerne fra de mindre udviklede lande føder 3,2-3,5 barn hævder samme tabel.
Jamen, det er jo interessant.

Antager vi at vores 1,3-1,4 barn pr. dansk kvinde er rigtigt (vi hentede tallet fra FN), så skal vi passe på, hvad vi skriver om det samlede antal fremmede i Danmark. Der er nemlig noget, der hedder matematik herunder et vejet gennemsnit.

Lad os prøve:
(1,35 . X) + (1-X). 3,35 = 1,75.
Af denne følger, at X er 0,8. D.v.s. af de fødende kvinder i Danmark, udgør de danske og indvandrerne fra de mere udviklede lande 80%. Resten, de 20%, er fødende kvinder fra de mindre udviklede lande.

Dette er jo ikke helt uinteressant, heller ikke selvom aldersfordelingen blandt de fremmede selvfølgelig betinger forholdsvis flere yngre kvinder i fremmedgruppen. I bilagstabel 2A s.113 kan aflæses, at der bor 183.319 indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Dette tal udgør så 3,5 pct. af den samlede befolkning.

Det kan ikke stemme med, at 20 pct. af de fødende kvinder tilhørende denne gruppe - heller ikke selvom der tages højde for en gigantisk aldersfordelingsforskel. Er det pinligt? Jeg synes det.

Så kan vi lige se kort på kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Det meste har været