Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36 fra 21. oktober 1996 bidrager bl.a. til kendsgerningerne sammen med Henning Fonsmarks bog 'Kampen mod kundskaber', Gyldendal 1996. Først vil vi stille diagnosen på Danmarks sygdom i uddannelsen, i skolen, i konkurrencen. Herefter vil vi grave i forklaringerne på sygdommens opståen.

Globaliseringen, den globale landsby, er et sigende ord. Vel ikke en jernbanestation, hvor ekspressen suser forbi hver time, men dette billede fortæller også noget, og hunden ligger måske begravet et helt andet sted end hos de unge selv.

Kan vi som nation følge med de planer, der tilsyneladende er lagt uanset, hvorfra vi ser og uanset, hvilke tænkende mennesker vi kontakter.
Det er ikke sandsynligt, at Danmark kan kompensere med videnstung produktion til erstat-ning for, at den løntunge produktion flyttes til udlandet i stor stil.
I følge Ugebrevet Mandag Morgen (se ovenfor) halter Danmark på 10 udvalgte nøgleområder efter andre lande. Vi kan langt fra præstere resultater, der skal modsvare, at Danmark i forvejen er et af verdens mindste markeder med et af de højeste omkostningsniveauer.
Danmark repræsenterer den internationale middelmådighed. Det skyldes årtiers forkert satsning. Danmark kan ikke blive hjemstedet for de upræget vidensintensive produktioner. Danmark har forpasset chancen for at blive højteknologisk industrination.
Danmark "skal skabe" 100.000 jobs de næste 15 år til kortuddannede eller videreuddanne dem, konkluderede Erhvervsministeriet i en bekymret analyse. Økonomi- og Finansmini-steriet forhindrede vurderingen i at blive offentliggjort og gennemtvang omfattende æn-dringer i regeringsnotatet. Rent teknisk diskus-sion, sagde Jelved. Desværre harmonerede vurderingen i notatet ingenlunde med de konklusioner man forud samme år havde draget vedrørende konkurrencen med Østeuropa i et EU-papir. Det kan man jo ikke have. Der er altså fundamental uenighed om globaliseringens konsekvenser. Og der er måske alt for mange hensyn at tage til virkeligheden.

Det finder virkeligheden sig ikke i.

Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvender i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen
2. Uddannelsesniveau i befolkningen
3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.
4. Værdien af produktionen i den private sektor
5. Antal forskere i arbejdsstyrken
6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet
7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.
8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udvik-lingsudgifter.
9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling
10. Antal innovative - fornyelsesskabende - virksomheder

De 1000 vigtigste danske virksomheder forventer at investere 45 mia. kr. og oprette 50.000 arbejdspladser uden for landets grænser de næste 5 år, melder undersøgelse udført af Ugebrevet Mandag Morgen. Dette er et dramatisk skred, idet virksomhederne i dag skønnes at have 30.000 ansatte i udlandet.
Fremtrædende erhvervsfolk taler nu (1996) om udflytning i stor skala. Grundfoss vil flytte hovedparten af den traditionelle pumpe-produktion væk fra Danmark de næste 10 år.
Bestyrelsesformand Niels Due Jensen advarer mod investeringsefterslæbet i det danske ud-dannelses- og forskningssytem. Dette kan føre til færre arbejdspladser i år 2000 end i dag.