Administrerende direktør Erik Sørensen i Christian Hansen - et stort dansk laboratoriefir-ma - har sagt, at virksomheden kan blive tvunget til at drive hovedparten af sin forskning og udvikling i udlandet, hvis kvaliteten af danske kandidater ikke forbedres.
Bekymrende træk på alle niveauer i Danmarks kompetencepyramide:
Overvejelserne i Christian Hansen - en af Danmarks mest succesrige virksomheder - bidra-ger til indtrykket af, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at opbygge kompentence i international topklasse.
Regeringen har ved flere lejligheder - f.eks. i Erhvervsredegørelsen (1994) - slået fast, at Danmark skal satse på at skabe jobs med et højt vidensindhold. Der er ikke fremtid i lavt-lønsjobbene. De vil i høj grad flytte til udlandet p.g.a. af globaliseringen af markederne.
Man kan ikke tænke sig til jobs, der skal handles, og tidligere var der mange gode grunde - og måske netop derfor var den noget ganske særligt i netop Danmark - til at fastholde "ud-dannelse" primært som den offentlige opgave, det har været siden klosterskolerne.

De aktuelle advarselssignaler, skriver Ugebrevet Mandag Morgen:
Regeringens Velfærdskommission sagde, at Danmark er karakteriseret ved lav beskæfti-gelsesandel i højteknologiske brancher i forhold til andre OECD-lande. 
Den sagde også lavt teknologiindhold i produktionen i forhold til andre OECD-lande var karakteristisk for Danmark. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i midlerne til for-skning.
50 pct. fald i antallet af ingeniører i Danmark. Stort frafald på universiteterne. 30 pct. af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor merarbejds-løshed. Kritik af voksenuddannelserne indhold og effekt. Stigende kritik af Folkeskolens resultater.

Højteknologiske og videntunge miljøer skabes ikke kun i virksomhederne, men grundlaget skabes i forskningverdenen, på erhvervskolerne og allerede i de tidlige undervisningsår. Vidensintensive arbejds-pladser er et slutprodukt, hvor kvaliteten af det, der foregår i børnehaverne og Folkeskolen, også spiller en rolle og indgår i det, der kan kaldes Danmarks kompetencepyramide. Den starter nede ved førskolestadiet, børnehaver og vuggestuer, så kommer Folkeskolen, så arbejdsliv uden erhvervskompetenceuddannelse, gymnasier, HF og erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, offentlig og privat forskning, produktionsmetoder i erhvervslivet og endelige erhvervslivets produkter.

Siden 1993 har Poul Nyrup Rasmussen personligt været fortaler for dette helhedssyn på uddannelsen. De socialdemokratiske regeringer kom til i 1993. De varslede bedre uddannelser på alle niveauer, øget satsning på forskning og bedre incitamenter til virksomhedernes udvikling af medarbejdernes kompetencer i erhvervslivet. På trods af disse hensigter er det tvivlsomt om denne vidensstrategi er tilstrækkelig effektiv.

En række advarselslamper afslører svaghedstegnene:
Undersøgelses fra Danmarks Pædagogiske Institut viser at børnene i de danske 1-3. klasser har de svageste læseudvikling i de nordiske lande.
I Folkeskolen er driftsudgifterne pr. elev steget med 20 pct. 1985-1994 uden, at det har ført til flere undervisningstimer pr. elev. Der er samtidig udbredt kritik af Folkeskolens resultater. Danmark har en stor merarbejdsløshed blandt de kortuddannede, samtidig med at 30 pct. af en ungdomsårgang ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.