Alle niveauer viser eksempler på, hvorledes danskerne er for lidt ambitiøse. Danmark står ikke i nogen unik dårlig position, men mulighederne forspildes, skrev Ugebrevet Mandag Morgen. At skabe flere vellønnede vidensjob undersøges med udgangspunkt i det data-grundlag, der er til rådighed fra OECD og EU Kommissionen.

Nederst i kompetencepyramiden er resultaterne markante:
Den danske Folkeskole ligger i bund med antallet af elevernes undervisningstimer sammen-lignet med andre lande. Eleverne modtager relativt få undervisningstimer samtidig med de er blandt de dyreste elever i hele OECD-området. I Holland undervises 9 årige næsten dobbelt så meget som i Danmark samtidig med, at udgiften er næsten den halve. Mere end 40 pct. af befolkningen har kun en folkeskoleuddannelse at gøre godt med på arbejdsmarkedet. I Tysk-land er dette tal under 20 pct. Danmark jævne uddannelsesniveau matcher beskæftigelsen i industrien. Her er det kun lidt mere end 10 pct., der er beskæftiget med højteknologisk fremstilling. OECD har undersøgt de enkelte landes investeringer i informationsteknologi. De danske virksomheder følger pænt med m.h.t. investeringer i forskning og udvikling; men der bruges dog kun halvt så mange midler til formålet som i Sverige i procent af bruttonationalproduktet. Danmark ligger langt fra OECD-eliten målt med antal forskere pr. tusind indbyggere. Japan har dobbelt så mange forskere som Danmark. Også Norge, Sverige og Finland ligger et stykke over Danmark. Antallet af danske patentansøgninger i forhold til indbyggertallet ligger langt under OECD-gennemsnittet. I Danmark søges kun lidt over en trediedel af de patenter, der søges om i de andre lande. Værdien af teknologien i den private sektor i forhold til bruttonational-produktet er lavere i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Tallene viser at værdien ligger på niveau med det italienske, langt under lande som Storbritanien og Holland.
Det danske omkostningsniveau hører til de højeste i verden. I følge The World Competi-veness Yearbook 1995 udgivet af IMD i Schweiz har kun 7 af 43 lande højere lønomkost-ninger i industrien. Selvom om lønomkostningerne kun er en begrænset årsag til danske virksomheders globalisering i de kommende år, vidner lønniveauet om høje krav til værditilvækst for virksomhederne, der skal konkurrere i Danmark.
Den utilstrækkelige udvikling af kompetencer på alle niveauer i kompetencepyramiden peger på en risiko for, at Danmark udhuler sit vækstpotentiale. En mere gunstig international position skabes langt fra på et par år. Internationale forskningsmiljøer opbygges f.eks. over mange år.
Dagens danske velstand er skabt på baggrund af tidligere tiders satsninger. De 10 nøgletal viser, at nedslidningen kan være godt igang.
Sådan konkluderer Ugebrevet Mandag Morgen, der er et af de medier, som læses i de centrale og øverste rådgiverkredse omkring Christiansborg.

Fra diagnosen til lidt om sydommens årsager:
I november 1996 udkom 'Kampen mod kundskaber' med undertitlen 'Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik' af Henning Fonsmark.
Lidt kendsgerninger fra denne knivskarpe gennemgang afslører, hvad der er sket på området:
Omkring 1980 blev det i USA anslået, at 57 mio - af en befolkning på ca. 240 mio.- var klassificeret som "funktionelle analfabeter". Kun femten år senere oplyser USA's undervis-ningsministerium, at antallet af de amerikanere, der "reelt ikke kan læse", nu andrager ca. 80-90 mio. I Danmark er det ikke meget bed-re. I begyndelsen af 1980-erne udgjorde denne gruppe, der har mistet deres læsekompetance 3-5% (150.000-250.000). I 1990 udførtes en landsdækkende undersøgelse blandt 18-67 årige. Den afslørede, at tallet i Danmark da var 420.000 (ca. 12 pct.).