Nøglen
til Jihad’s ideologi og strategi
Af Lawrence Auster
FrontPageMagazine.com | August 16, 2004
Oversat til dansk af Information om Danmark Information om Danmark
Når man prøver at forklare islamisters globale kampagne af massemord,
laver alle på begge de såkaldte politiske fløje – uanset deres (mit: ubevidst,
iscenesatte) uenighed, de samme misforståelser og fejl.
Folk på antikrigsfløjen, på den såkaldte venstre side tror Al Qaeda angreb os,
fordi vi er imperialister, måske racister, eller fordi vi gør for lidt for
tredjeverdenens sult. I kontrast her til tror mange på det såkaldte
for-krigs-højre, at islamister hader os for vores frihedsrettigheder,
muligheder, og generelle succes med samfundene.
Med andre ord, den såkaldte venstrefløj tror, at islamisterne hader os
for vore synder, og det såkaldte højre tror, at de hader os for vore fortrin.
Begge sider falder for den samme narcissistiske vildfarelse, at islamisternes
hellige krig mod Vesten drejer sig udelukkende om vestens egne folk, om det
moralske drama mellem vores godhed og ondskab, og ikke om noget, der har rod i
selve Islam.
Et meget afvigende syn på den islamiske udfordring kommer fra Mary Habeck, en
miltærhistoriker ved Yale Universitetet. I en tale ved Heritage Foundation den
13. august, sagde Habeck, at forskellige jihad-grupper bygger deres krig mod
ikke-muslimer på Islams hellige skrifter, især Sjiraen, der er meget forskellig
fra Koranen; den beretter om Profetens liv i kronologisk orden. Idet de bruger
Muhammed som deres model, lever, tænker og handler jihad-krigerne inden for de
tilvejebragte paradigmer med udgangspunkt i Muhammeds politiske og militære
karriere. I følge Habeck, er denne indre islamiske logik, og ikke nogen særlig
provokation, virkelig eller uvirkelig, af en magt udenfor, nøglen til
forståelse af, hvorfor Jihad-krigerne gør som de gør.
Det første trin eller paradigma i Muhammeds tidlige liv i Mekka, et
ikke-Islamisk samfund uden grundlag og fremgang for Islam, og hvor muslimer er
magtesløse og undertrykte. Det andet paradigma (trin) er ”hejiraen”, flugten
fra Mekka til Medina, et nyt sted, der er mere rent, og hvor et sandt Islamisk
samfund og stat kan grundlægges. Efter denne Islamiske stat er dannet, springer
vi over i det tredje paradigma. Det er jihad, organiseret vold mod
ikke-muslimer med det formål at opbygge velstand og magt for de Islamiske
samfund og bringe verden ind under en enkelt Islamisk stat. Jihad-krigerne
forestiller sig og rationaliserer deres egne handlinger inden for rammerne af
netop disse paradigmaer. Så når Osama bin Laden forlader Saudi Arabia og drager
til Sudan, og når han senere forlader Sudan og drager til Afghanistan, så han
disse rejser som svarende til ”hejiraen”, hvor et korrupt land forlades, et
land hvor han var magtesløs, til fordel for et mere rent Islamisk sted, hvorfra
jihad kunne føres.
Svarende til de tre trin i væksten af det Islamiske samfund, der
kulminerer med jihad, er der tre indfaldsvinkler til at føre jihad, kollektivt
kaldt Muhammeds Metode; at forskellige Islamiske grupper hver på deres trin
tager skabelsen af det ultimative mål at etablere et verdensomspændende
Islamisk styre. Jihad-krigernes valg af metode afhænger af, hvem de ser som
deres umiddelbare fjende i denne større strid; hver jihad-gruppe defineres
efter de metoder den har annammet:
- Den første metode er at bekæmpe den nære fjende
frem for den fjerne fjende. Den nære fjende er enhver i de Islamiske lande,
enten det er en besætter eller en der har frataget landet territorium, der
plejer at være Islamisk.
- Den anden metode er at bekæmpe den større mængde
ikke-troende - den største, som i dag er USA, før den mindre mængde
ikke-troende.
- Den tredje metode er at bekæmpe de frafaldne i
første række, og så de andre ikke-troende. De frafaldne er falske muslimer,
folk som kalder sig muslimer, men som ikke er det, en gruppe der inkluderer
sekulariserede (verdsliggjorte) muslimer som Saddam Hussein, som shiitterne,
der betragtes som kætterske (eller for shiitten er det sunnien, der opfattes
som kættersk)
Det er disse forestillinger, dybt indspundet i den hellige krigs skrifter om
Muhammeds liv og bestemt af, ikke hvad der sker i hvad vi opfatter som den
reale verden; det er ikke det, der bestemmer deres strategiske retning, og hvem
de vælger at dræbe. F.eks valgte terroristerne, der dræbte 190 mennesker i
Madrid den 11. marts 2004 ikke deres mål, Spanien, fordi det var involveret i
den USA-ledede irakiske genopbygning; gruppen havde planlagt Madrid-angrebet
igennem to år, fra før den amerikanske invasion af Irak. De angreb Spanien,
fordi det var nærmeste fjende, ”et fordums Islamisk landområde”, som de håber
på at vinde tilbage for Islam.
Tilsvarende når vi ser på det altafgørende spørgsmål om Wahhabisten Osama Bin
Laden ville have været villig til at samarbejde med den sekulariserede (verdsliggjorte)
frafaldne Saddam Hussein ved angrebet på USA. Habeck siger det kun er muligt,
fordi bin Laden tror at hans primære fjende er den Store ikke-troende, USA, og
derfor kunne han i det korte sigt samarbejde med en frafalden som Hussein. Så,
efter USA var blevet bekæmpet med Husseins hjælp, ville bin Laden stramme
grebet og vinde prestigen fra sejren og derefter rette den hellige krig tilbage
mod Hussein og andre frafaldne muslimer.
Nøglen til forståelse ligger i, at medens specifikke
handlinger udført af vesten måtte kunne provokere jihad-krigerne til større
angreb, bestemmes deres fundamentale strategiske og militære beslutninger ikke
af noget, der følger af det USA eller Europa foretager sig eller af andre store
fjender af Islam så som Hinduerne, men det bestemmes i langt større udstrækning
af, hvilken Muhammeds Metode hver af jihad-kliker følger, og hver af disse
strategier har dens egen indre rationalitet, ikke en rationalitet, der har
mening i ikke-islamiske termer tankebaner, uden videre.
Det samme er gældende Wahhabismen selv, siger Habeck. Wahhabismen
begyndte i det 18. århundrede, da der var vestlige kolonimagter i den islamiske
verden; det var ikke nogen vestlig egentlig indtrængen ind i den muslimske
verden. Tilsvarende, den midlertidige Islamiske ide om, at USA er centeret for
alt ondt i verden, der gør USA til den ”Store ikke-troende”, der blev undfanget
af muslimsk elev/student mellem 1948 og 1951, hvor han boede i USA. Det var
mange tiår før USA havde nogen indblanding i stor skala i Israel. Og mange tiår
før dens kultur begyndte en nedadgående spiral. Dog, fra dette synspunkt af den
besøgende muslim, var USA allerede fuldstændig dekadent på dette tidspunkt,
klart modent for ødelæggelse.
Hvad der er det mest slående i Muhammeds Metode er dens fuldkomne fravær fra
enhver ophøjet bemærkning om moral. I modsætning til den traditionelle vestlige
religion og filosofi, hvor Gud eller det gode er målestokken for alle
menneskelige handlinger, måles i Islamismen (der når alt kommer til alt er en
simpel ren form af Islam) de menneskelige handlinger i graden af omvæltende
magt-taktik og militære strategier for en ørken-brigade og en krigleder.
Lawrence Auster er forfatteren til ”Udslettelsen af Amerika”: Den grænseløse
nations politik. Han kaster sit traditionelle konservative synspunkt ind fra
det, der kaldes højre.
http://www.frontpagemag.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=14660
Reaktionen
i Kristeligt Dagblads debatpanel på ovenfor anførte artikel:
Inden for 14 timer var der 120 besøg og ud af 16 svar var følgende
5 meningsfulde ved at placere artiklen Nøglen til Jihad’s ideologi og
strategi på:
www.lilliput-information.com/jihideo.html
under Temaet ”Islam og Vesten” på www.religion.dk,
der er Kristeligt Dagblads debat panel.
Det interessante er der faktisk ingen afvisning forekommer af artiklen skrevet af amerikaneren Lawrence Auster 16. august 2004, og at alle meningsfulde svar kom alle på nær ét fra muslimer.
Nu prøver vi med ”Ret til bigami i Taastrup” på: www.lilliput-information.com/biga.html
. Efter 5 minutter havde der været 3 besøgt indlægget
1.
Istedet for at søge andre steder for at finde betydningen af
jihad, er det nemmeste vel at søge der hvor kilderne stammer fra, nemlig islam.
Abu Saeid udtalte, at profeten Muhammed i en Hadith sagde:
” Den bedste Jihad er når en person siger sandheden foran en tyrannisk leder”
kilde: (Abu Daoud)
Dette er indbegrebet af jihad. Jihad handler ikke om at angribe for at
implmentere islam, hvilket er forbudt.
” Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angriberne,
thi Allah elsker ikke angriberne” Qur’an 2:190
Shakir
2.
Jihad is a central duty of every
Muslim. Modern Muslim theologians have spoken of many things as jihads:
defending the faith from critics, supporting its growth and defense
financially, even migrating to non-Muslim lands for the purpose of spreading
Islam. But violent jihad is a constant of Islamic history. Many passages of the
Qur'an and sayings of the Prophet Muhammad are used by jihad warriors today to
justify their actions and gain new recruits. No major Muslim group has ever
repudiated the doctrines of armed jihad. The theology of jihad, which denies
unbelievers equality of human rights and dignity, is available today for anyone
with the will and means to bring it to life.
Anonym
3.
The Muslim Brotherhood's Conquest of
Europe
by Lorenzo Vidino
Since its founding in 1928, the Muslim Brotherhood (Hizb al-Ikhwan al-Muslimun)
has profoundly influenced the political life of the Middle East. Its motto is
telling: "Allah is our objective. The Prophet is our leader. The Qur'an is
our law. Jihad is our way. Dying in the way of Allah is our highest
hope."[1]
While the Brotherhood's radical ideas have shaped the beliefs of generations of
Islamists, over the past two decades, it has lost some of its power and appeal
in the Middle East, crushed by harsh repression from local regimes and snubbed
by the younger generations of Islamists who often prefer more radical
organizations.
But the Middle East is only one part of the Muslim world. Europe has become an
incubator for Islamist thought and political development. Since the early
1960s, Muslim Brotherhood members and sympathizers have moved to Europe and
slowly but steadily established a wide and well-organized network of mosques,
charities, and Islamic organizations. Unlike the larger Islamic community, the
Muslim Brotherhood's ultimate goal may not be simply "to help Muslims be
the best citizens they can be," but rather to extend Islamic law
throughout Europe and the United States.[2]
Hele artiklen:
http://www.meforum.org/article/687
Anonym
4.
jihad er mit fundament - hver dag har sin jihad og hver dag er
jihad
jihad er mange ting - det er at kæmpe mod sig selv og sine egne dårlige sider
og det er at praktisere islam rent i sit hjerte og i sin tanke og i sin
handling
jihad er forsvar af islam og jihad er forsvar af islamisk jord og af muslimer
men det er kun en del af jihad
- jeg bevidner at der ikke er nogen gud foruden allah (swt) og at muhammed
(saws) er hans sendebud –
Abdallah
5.
March 07, 2005
Iraq: jihad for kids
We've all seen photos many times of Palestinian children dressed up as suicide
bombers, etc. And a few years ago I wrote this article, "Jihad for
Kids," about how jihadist attitudes are encouraged in games. Now here is
more in this line, from Iraq: "Iraq's insurgent children learn how to
become killers," from The Scotsman, with thanks to Twostellas:
SITTING cross-legged on the mosque floor, the 12-year-old boys listen avidly as
the tough-looking man in front of them holds up a rocket-propelled grenade.
"Be careful of the Americans, but don’t fear their vehicles and
technology," he says, turning the diamond-shaped warhead before a dozen
pairs of widening eyes. "You see this small bomb? It can destroy any US
Army Humvee and all the soldiers inside."
Placing the missile back in a wooden box beside him, the teacher then passes a
wrapped lump of plastic explosive around the class, sparking a flurry of
grasping hands. "Come on! It’s my turn," hisses one impatient young
boy at his neighbour.
So begins lesson one of jihad for juniors, the newest recruits to Iraq’s
insurgency. After nearly two years of struggle which has decimated their adult
ranks, resistance commanders are grooming a fresh generation of child soldiers
to carry on the fight.
Anonym