Danskerne
er stået helt af, et latterligt træk uden betydning for indvandringen til
Vesten – hvis det virker er det afgjort ikke Jyllandspostens fortjeneste
eller skyld i vestligt forstand, men det bringer Arabien til kogepunktet, og så har enhver med en
smule civilisation og indsigt siden skoleårene vidst, det var en dødssynd set med
muhamedaner-øjne at afbilde Muhammed. Det vidste ethvert skolebarn, dengang. Men der
er sket noget i skolen også:
I
grunden lidt som marxismen, der dyrkedes på universitetet i jydernes hovedstad
i 1969, og som selvfølgelig var det rene vrøvl for andre end den kommende top.
De uberørte, der dengang mødte op for at tage en uddannelse, var ved at vende om,
da dumheden åbenlyst var så grant i højsædet...endda på provinsens ypperste
uddannelsessted. Ja, det gik så vildt til, at efterhånden blev Jyllandsposten også
overtaget af det gode selskab, lidt senere selvfølgelig.
Samtidig
meldes nu at tilfangetagne vestlige fredsaktivister skal fremvises på
tv-skærmen i araberlandene med eller uden overskåret hals. Jamen, det strider
jo mod en FN-konvention. Jamen, hvad med Islam? Det andet strider imod Koranen.
Det
er kloge folk, på Jyllandsposten, på toppen.:
31. januar 2006 melder chefredaktøren, at hvis han havde kendt til konsekvenserne, så havde han ikke bragt tegninger i bladet.
Her
må vi modstræbende give Asger Aamund ret:
Sammenhold:
Asger Aamund: Nu står vi sammen!
Jyllands-Posten 28. januar 2006, Erhverv og Økonomi, side 3:
”….Alvorlige
konsekvenser
"Som presset stiger, er det meget, meget vigtigt, at alle står fast.
Begynder politikerne eller Jyllands-Posten at undskylde, får det to meget
alvorlige konsekvenser: For det første vil vi sende et signal om, at man altid
bare kan iværksætte en handelsboykot og så knægte ytringsfriheden. Vi har en
typisk gidselsituation, hvor Arla er taget som gidsel. Vil vi undgå det
fremover, er vi nødt til at statuere et eksempel. For det andet vil det have
den konsekvens, at vi indfører en direkte eller indirekte censur. Lykkes det at
mase Jyllands-Posten, eller bliver politikerne urolige, vil medierne fristes
til at holde igen. Næste gang, man f.eks. har en kritisk artikel om
præstestyret i Iran og bliver truet, vil man fristes til at sige: Nej, det
orker vi ikke. Derfor er der kun én vej:
Politikerne må ikke tøve, statsministeren må stå fast, og udenrigsministeren må
bruge sine diplomatiske kanaler," siger Asger Aamund…”
Følgende
er bidrag fra G. Johnsen, Sverige og Oriana Fallaci, Italien.
Nu
er den gal igen hos mejeriselskabet ARLA!
De har gentagne gange i Sverige brugt mælkekartonerne til propaganda for islam,
en fremfærd, som minder om værnemagerne under besættelsen. Kald det bare
landsforræderi i det små.
I 2002 hævdede ARLA, at man havde multikultur allerede på 1700-tallet i
Stockholm. Tænk! - Man kunne høre både tysk, fransk og hollandsk i staden!
I 2003 fortalte ARLA, at Carl den 12. ved sit ophold hos tyrkerne lærte at
spise kåldolmar og drikke kaffe.
Nu drejer det sig igen om Tyrkiet. Man er vel aktuel og med på noderne!
2004-teksten på mælkekartonen tager sigte på børn: prøv at sy med perler!
"Ved hoffet i Byzans, nuværende Istanbul, bar man klæder og hovedtøj besat
med både perler og ædelsten."
Med bristfældige historiske kundskaber vil en stor del af Arla-læserne få det
indtryk, at indbyggerne i Istanbul - altså tyrkerne - pyntede sig med perler.
Arla røber ikke med eet ord, at det græskortodokse Byzans - eller om man vil
Konstantinopel - var hovedstad i det østromerske rige med en højt udviklet
kultur. Tyrkerne erobrede og ødelagde Byzans med den blodige grusomhed, som
kendetegnede dette asiatiske krigerfolk. Uden al nåde. De, der ikke blev slagtede
- med eller uden perler og ædelstene, blev solgt som slaver.
Her er historien, genfortalt af Oriana Fallaci:
"- i 1453 belejrede tyrkerne atter Konstantinopel, som den 29 maj faldt i
hænderne på sultan Muhammed den Anden. Et uhyre som i kraft af den islamiske
lov om brodermord (en lov som af dynastiske årsager giver en sultan ret til at
myrde sine nærmeste familiemedlemmer) var kommet på tronen ved at skære halsen
over på sin lillebror på tre år."
Videre refererer Fallaci skriveren Phrantzes samtidige beretning om erobringen
af Byzans:
"Indbyggerne som henunder aften, det vil sige under Muhammed
2´s kanonbeskydning af Teodosius´ bymure, tyer ind i Sofiadomkirken, giver sig
til at synge salmer og påkalde den guddommelige barmhjertighed. Patriarken som
i skæret af vokslysene holder den sidste messe og vil indgyde nyt mod i de mest
skrækslagne råber: "Vær ikke bange! I morgen vil I være i himmerrige og
jeres navne vil leve videre lige til tidernes ende!" Børnene græder,
mødrene sukker: "Stille, barnlille, stille! Vi dør for vor tro på Jesus
Kristus! Vi dør for vor kejser Konstatin den Elvte, for vort
fædreland!" De osmanniske tropper, som under trommehvirvler bryder
igennem hullerne i bymurene, river de genovesiske og venezianske og spanske
forsvarere over ende og massakrerer dem alle ved at hugge dem ned med sine
krumsabler, så bryder de ind i domkirken. De halshugger til og med de
nyfødte. Med deres babyhoveder slukker de lysene... Blodbadet stod
på fra gry til eftermiddag. Det standsede først, da Storvisiren besteg
Sofiakirkens prædikestol og sagde til massakrens udøvere: "Hvil jer! Nu
tilhører dette tempel Allah!"
I mellemtiden brændte byen. Krigsfolkene korsfæstede eller
spiddede folk på pæle. Janitscharerne voldtog nonnerne og skar halsen over på
dem - firetusinde på få timer - eller lagde de overlevende i lænker for at
sælge dem på markedet i Ankara. Og kurtisanerne lavede sejrens festmåltid. Den
middag, hvor Muhammed 2. (for næsen af profeten) drak sig fuld i vin fra
Cypern, og da han havde en svaghed for unge drenge, lod han den græsk-ortodokse
storhertug Notaras førstfødte hente. En fjortenårig dreng, der var kendt for
sin skønhed. I alles nærværelse voldtog han ham, og efter voldtægten lod han de
andre slægtninge hente. Drengens forældre, hans bedsteforældre, hans onkler og
tanter, fætrer og kusiner. For øjnene af ham halshuggede han dem. En efter en.
Han lod også alle altre ødelægge, alle klokker omsmelte, alle kirker omdanne
til moskeer eller bazarer.
Jo vist. Det var på denne måde, at Konstantinopel blev til Istanbul. Hvad enten
FN´s politisk-korrekte myndigheder og medløbere vil høre det eller ej!"