|
Den 9.
oktober 2001
Lille historisk opfølgning
på ”en af TV-føljetonerne”
Ifølge TV-avisen gav befolkningen topkarakterer til
statsministerens alvorlige tale og håndtering af problemerne omkring
terroraktionen i USA. Men en samtidig undersøgelse viste også, at
regeringspartierne ikke havde en større stjerne hos vælgerne.
Det forstår man. Nu da myndighederne er kommet op af sofaerne,
hører vi den ene afsløring efter den anden om, at terrorister, kriminelle
eller andre mistænkelige personer har fået asyl og/eller
statsborger- skab. Vi
huser, underholder og beskytter til og med en general, som synes at have
ansvar for giftgasangrebene på civile kurdere med hundredetusindvis af døde,
både børn og voksne.
Omtale af de løsagtige forhold er sporadisk dukket frem ad
bagvejen (f.eks. i Tidehverv nr. 4, april 2000). De skyldes bl.a., at
afhøringen af fremmede i 1996 flyttedes fra politiets regi til
udlændingestyrelsen. Dette var i tråd med de kommunistiske langtidsmåls §
38* og 68´ernes grænseløse kommunistfascination. Mange (de fleste?)
udlændinge smider deres papirer væk inden de kommer til landet og
udlændingesty- relsen registrerer de navne og andre data, de opgiver.
Kontorpersonalet har ikke samme forudsætninger som politiet for afhøringer og
har desuden deres indkomst ved systemet. Det er tit umuligt at kontrollere de
opgivne data eller koster store summer for os skatteborgere. Læs den
afslørende svenske bog ”Öganblick i själva verket”, skrevet af en tidligere
leder i integrationsverket!
At statsministeren og justitsministeren nu
vil ”stramme op” på dit og dat er en bekræftelse på, at regeringen i årtier
har ladet stå til og bildt os ind, at man skulle vende den anden kind til og
tie, så ville alt ordne sig.
Vælgernes
negative indstilling til regeringspartierne røber, at de ikke har lyst at
stemme på partier, der har bragt os alle i en ulykkelig situation!
*) ”De 45 kommunistiske langtidsmål” fremkom i USA´s kongres-rapport
10.1.1963. De er baseret på W. Cleon Skousens ”Den nøgne kommunist”, ansat i
”The federal Burau of Investigation” (trykt i oversættelse i tidsskriftet
AKTION nr. 7/1978).
Suppler
med ”VI KAN IKKE FØLGE MED”:
http://www.lilliput-information.com/islamfu.html
|