Information om Danmark

 

J. O. Krag underskrev EF-traktaten,

det forenede Europa optog ham tidligt

I virkeligheden blev tyskerne straks budt hjertelig velkommen af den danske regering, og i efteråret 1940 lod Stauning det komme til hemmelige aftaler med den tyske rigsregering. De forgik i Sandkroen, Nordsjælland; fra dansk side deltog på regeringens vegne de samvirkendes leder, Lauritz Hansen m.fl., fra tysk, pressechef Meissner. Aftalerne gik ud på, at så længe krigen varede, skulle det danske Socialdemokratiet støtte nazisterne af al magt, for til gengæld, når den tyske sejr var vundet, at være det eneste tilladte parti herhjemme. Dette skulle offentligheden naturligvis ikke vide.

Samarbejdet med tyskerne fortsatte, en enkelt af de ivrige i samarbejdet var Jens Otto Krag (senere dansk statsminister). Han var medredaktør på det socialdemokratiske tidsskrift Globus, der havde slået en særdeles velvillig tone an over for Besættelsesmagten. Der var tusinde andre ting fra de 5 forbandede år.

Den tyske Storrumsplan kan man læse om hos J. O. Krag (senere dansk statsminister) i hans udgivelse sammen med P. Gersmann, 'Krigsøkonomi og krigsproblemer', Det Danske Forlag 1944. Her et uddrag fra side 177-180:

"Det må straks understreges, at de tyske planer ikke tilsigter en international ordning, men kun en ordning for det europæiske storrum. Dette begreb er til gengæld temmelig elastisk, idet Tysklands livsrum ifølge Hitler (februar 1940) er alt land, "som er blevet udviklet, civiliseret og gjort tilgængelig af tyskere.""

Hertil bør knyttes den oplysning, at Münchenprofessoren Karl Haushofer, der havde opbygget hele Hitlers ideologiske geopolitik, netop opererede med geografien og ikke nationen som sit udtryk i Grossraum og Kleinraum. Det forenede Europa og mere til var målet dengang som nu.

"De europæiske lande skal næppe indgå en møntunion med Tyskland, men nøjes med at omregne til Mark, når de afregner med hinanden over Berlin. Et af tvivlsspørgsmålene er imidlertid, hvorledes kursfastsættelserne skal ske."

"Endnu vigtigere end disse tvivlspørgsmål (mit: om kursfastsættelserne) er imidlertid spørgsmålene om, hvilke retningslinier man fra tysk side vil anlægge, når den europæiske overledelse skal afgøre, hvorledes.... arbejdsdelingen skal tilrettelægges, d.v.s. hvilke erhverv får de enkelte lande lejlighed til at udøve?"

"Kan de enkelte europæiske lande handle direkte og selvstændigt med andre storrum eller kun via centralledelsen."

J.O. Krag citerer tilslut i hovedafsnittet den tyske nationaløkonom Fried Zimmermann for i maj 1943 at have udtalt:

"... Der er overhovedet ikke tale om at danne et "tvangsfællesskab" herredømme, men et virkeligt forbund af ligeberettigede, et slags kammeratskab mellem de tilsluttede folk."

J. O. Krag og P. O. Gersmann skriver også i "Krigsøkonomi og Efterkrigsproblemer", 1944:

"Hvad enten man lægger hovedvægten på det økonomiske eller det politiske, må det imidlertid betragtes som et fremskridt, der måske kan give anledning til en vis optimisme, at de planer, der er kommet frem under denne krig (2. verdenskrig), i højere grad end Wilsons kendte 14 punkter (efter 1. verdenkrig) tager hensyn til verdens økonomiske fundament og ser en nyordning som en nødvendig forudsætning for, at en politisk nyordning kan lykkes. Skabes de to forudsætninger for en bedre verden samtidig, kan det i og for sig være ligegyldigt, i hvilken rækkefølge man vil tildele dem rang af vigtighed (min fodnote). Såvel for de tysk-europæiske efterkrigsplaner som for de vigtigste af de planer, der er fremkommet fra engelsk-amerikansk side, er det således et fremtrædende træk, at man vil skabe centrale økonomiske kontrolorganer, som kan overvåge de enkelte landes økonomiske politik, som forudsættes at være baseret på en eller anden national planøkonomi. Disse lande må naturligvis afgive en - efter de forskellige udkast større eller mindre - del af deres selvstændighed med hensyn til den økonomiske politik til centralorganerne. Det er prisen." Prisen for hvad, ville jeg gerne have spurgt dem? Alt har nok en pris, selv sandheden, også sandheden.

For en præcis, veldokumenteret gennemgang af kredsen og ideologifællesskaberne omkring Globus skal jeg henvise til Frihedsbrevet artikel 'Nazismens røde bog' af Jørgen H. Hansen i nr. 4 , Årgang 1998.

Nu kunne man få den tanke, at Hitlers stormagtdrømme stod alene. Ingenlunde. Allerede før Krag blev født havde hans senere så kære venner fra historien Lenin og Trotsky propaganderet for et Forenet Europa. I oktober 1917 udtalte Trotsky: "Det forenede Europa skal grundlægges". Det er besynderligt som Europa er og var nævenyttige magthaveres tumleplads.