de offentlige funktionærer et skiftende klientel af "afvigere" de kan udøve deres kunstner på. Det er uværdigt ud over alle grænser. Dette er det tertiære arbejdsmarked. Det begyndte i 1970-erne med det sekundære arbejdsmarked.

Løntilskud og sekunda-arbejdsmarked
I 1978 blev jeg kort efter min karrieres start sat til bl. a. at sagsbehandle, godkende og underskrive ansøgninger om tilskud til ansættelse af unge ledige i en dansk (Venstre-Liberal-domineret) amtskommune. Også når ansøgninger ikke kunne godkendes efter reglerne udformet af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg skulle de dog godkendes, tilmed i strid med den officielle hensigt med loven. Reglerne var udmøntet med udgangspunkt i bl. a. Lov nr. 488 om Ekstraordinær beskæftigelse for unge ledige. Loven blev genanvendt i stor stil på initiativ af daværende Arbejdsminister Svend Auken, da arbejdsløsheden var blevet et politisk problem.

Jeg fastholdt, at loven skulle overholdes og ville ikke godkende og ikke underskrive. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at den bagvedliggende strategi var: Venstre-Liberal-dominerede kommuner havde i en årrække modtaget flere inddrevne midler end de udbetalte over de offentlige udgifter - hvilket havde ført til en ret stor ophobning i visse kommunale kasser og fonde. Denne trafik kunne fortsætte, indtil en såkaldt kommunalreform forhindrede fortsat opsamling.

Sagen var jo den, at Venstre-Liberal-dominerede kommuner - officielt i hvert fald - ikke skulle have den samme interesse i skatteindkrævninger og offentlige udgifter, som de i flere år siddende socialdemokratisk dominerede regeringer.

Aukens guldæg, blev der således pludselig en kærkommen mulighed for at realisere med Venstre-Liberale-stemmer også. Så kunne de tilsvarende kommuner få sendt pengene, som var opkrævet for meget i skat - efter deres vurdering - tilbage, til i alt fald virksomhederne.

Om reglerne overholdtes, om det gav reel merbeskæftigelse, om de tilskudsansatte forud var ledige, om de blot flyttedes fra anden ansættelse, f.eks. fra nabovirksomheden, var af mindre eller uden betydning, set med liberale og socialdemokratiske parti- og embedsmandsøjne.

Jeg stod fast, og reglerne blev ændret en ubetydelig smule. Socialdemokra- terne var tilfredse, fordi nu havde de fået søsat et "socialdemokratisk slagskib", der skulle vise sig særligt effektiv i kampen mod det frie initiativ, "selvfølgelig under dække af den store dybtfølte ansvarlighed over for de unge ledige".  I grunden genialt, ikke sandt, så var alle glade, undtagen de anfægtede. Sådanne fik ved denne første prøve, lejlighed til at sige fra eller køre med på glidebanen.

Vil du kontakte Information om Danmark, eventuelt rekvirere vore kassette- og materiale- og info-udvekslingslister: