|
Information om
Danmark
HER HISTORIEN OM HVORLEDES DET BEGYNDTE MED DEN
NYE MENNESKESKABTE SKABNING
OG EU OG FN ER MED I DAG:
The Leipzig Connection
(=Leipzig Forbindelsen eller Leipzig Konnektionen oversat til dansk af blindelærer
Arne Praestgaard Brix, 1979):
"Wilhelm Maximilian Wundt blev født i 1832 i en
lille by i det sydlige Tyskland. På universitetet i Tübingen, da han var 19
år, overførtes til Heidelberg efter et halv års forløb og blev udnævnt til
medicinsk dok-tor fra universitetet i året 1856. Han blev i Heidelberg i de
næste 17 år, idet han først arbejdede som professorassistent for senere at
blive professor i faget psykologi. På den tid betød ordet psykologi studiet
(ologi) af sjælen (psyke) eller sindet.
I året 1874 forlod Wundt Heidelberg for at overtage
stillingen som professor i filosofi ved Zürich Universitet. Han blev der kun
ét år, idet han indvilgede i at overtage en stol i filosofi i Tyskland ved
Leipzig Universitet. Han forblev i Leipzig i resten af sin akademiske
løbebane, eventuelt for at blive udnævnt til rektor for universitetet. Wundt
døde i 1920.
Næsten sådan kan man læse om ham i de vigtigste
opslagsværker. Derimod oplyses mindre hyppigt, at han blev grundlæggeren af
eksperimentalpsykologien og drivkraften bag dens udbredelse ud over hele den
vestlige verden......
Statsfilosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel
holdt sine forelæsninger i Berlin i 1820-erne, hvori historien skulle blive
til et videnskabeligt studium".
Hegel var søn af rentekammersekretær med titlen
ekspeditionsråd. Hegel afsluttede sin teologiske eksamen fra universitetet i
Tübingen 1793. Jena, Heidelberg og Berlin blev stederne på hans vej til
karrierens tinder i 1820-erne. Hegel nød hele den prøjsiske stats bevågenhed
og beundring.
Efter den prøssiske hærs nederlag til Napoleon i
slaget ved Jena 1806, besluttede man sig til, at grunden til nederlaget
skulle findes i, at de prøssiske soldater tænkte for selvstændigt. Filosoffen
Johann Gottlieb Fichte (1762-1814) beskrevet af sine tilhængere som både
filosof og idealist var lærer ved Universitetet i Berlin 1810-1814. Hans
ideer om staten og hans ultimative (samfunds-) moralbegreber var inspireret
af bl.a. von Schelling og Hegel. I perioden 1807-1808 arbejdede Fichte
intenst på at overtale den prøssiske stat til at tage nogle intiatiativer,
der virkeliggjorde netop hans tanker.
Basis-filosofien hos Fichte og hans tilhængere
samt nævnte samtidige var især "forskrifter om statens pligter"
kombineret med englænderen John Locke's synspunkt om, at børn er blanke som
(ubeskrevne) tavler (1690). Rousseaus lære om "at skrive på tavlen"
blev taget ind, og Prøssen begyndte etableringen af tre-strenget
uddannelsessystem (1807), som blev opfattet som værende af en videnskabelig
natur. Nu begyndte man et system (færdigt til i ibrugtagning 1819), der som
udgangspunkt definerede, hvad der skulle læres og indøves, hvad der skulle
tænkes. Grundlæggende var det et system om tankekontrol, og heri skal man
formentlig finde den svaghed i den tyske elite, der senere manifesterede sig
i det, vi i dag kalder Mind Control eller sindelagskontrol.
Et central del af dette system gik ud på en
adskillelse mellem det at læse og så selve barnet, fordi hvis barnet læser
for godt, bliver det måske vidensbegærligt og dermed uafhængigt af det
instruerende uddannelses- og dannelsessystem, og måske kunne et sådant barn
eller opvoksende individ finde på alt muligt. Helt afgørende var det at have
en politik-lavende klasse og en underklasse. Det var nødvendigt fjerne magten
fra de fleste folk, magten til at foretage sig noget som helst på egen hånd
på grundlag af den tilgængelige information. Således planlagde man i den
prøssiske stat derefter.
Hegel udviklede den absolutte idealismes statsfilosofi,
og dermed fik historien helt sin egen logik, også fremtiden, selvfølgelig.
Hans påstand er, det er selve den dialektiske
proces, der fører til den absolutte viden. Der findes ikke en viden om
empiriske (erfarings-mæssige) forhold; det er ikke sådan "viden",
derfor, der sætter os i stand til at forudsige, hvad der vil ske.
Hvad er da viden?
Viden er bevidsthed om den dialektiske logik
(="Guds bevidsthed før skabelsen") ved hvis hjælp man forstår den
logiske struktur af virkeligheden og strukturen af den historiske
(filosofiske såvel som den politiske) udvikling.
Charles R. Darwins
(1809-82) såkaldte storværk "On the Origin of Species by Means of
natural Selection", 1859, ("Arternes oprindelse", på dansk)
skal der i denne forbindelse bestemt ikke ses bort fra selvom Darwin selv
indrømmede sent i sit liv at han havde skrevet for tidsånden. Videnskab
eller myte. "Den stærkeste overlever" og herreracen. Kunne du
forestille dig debatter om sociale og offentlige politiske emner i perioden
fra 1870 til og med 1910-erne med en følsomhed og indlevelse til at
understrege sine egne udtryk kunne være foregået uden brug af Darwinismen. Én
ting er at argumentere (som bl.a. Robert Young), at "den Darwinske
videnskab" var ideologisk fra begyndelsen, noget andet er at
demonstrere, at videnskaben i virkeligheden blev presset tilbage for at tjene
det ideologisk formål. Kapitalismen (ingen isme da den ikke bygger på nogen
ideologi - iøvrigt defineret og navngivet af Karl Marx (måske Albert Pike,
der inspirerede Marx altomfattende) mod Guldalderen-forsvarerne af det frie
markeds mekanismer, individualisme og laissez faire (såkaldt konservativ, men
i virkeligheden liberal efter standarden i midten af 19. århundrede) svarede
yderst sjældent i prosaen igen på påstanden om at den skulle en have særlig
forkærlighed for Darwinisme, og i alt fald aldrig som beskrevet i de
konventionelle gennemgange. New-deal-forsvarerne i 1930-erne (som
karakteriserer/kritiserer laissez faires kunne have klaret sig uden
Darwinisme), Ny-Marxismen i 1970-erne og Ny-liberalismen i begyndelsen af
1980-erne vel næppe.
Hegel efterfulgtes af stræbsomme studerende som Karl
Marx, der ved misbrug fik blandet bl. a. mangelfuld klassisk økonomisk
teori og sociologi til "en slags filosofi" om "dialektisk
materialisme". "Herbert og Fechner anvendte matematiske principper
i indlæringen. Müller og Helmholtz transplanterede fysiologien til adfærden;
Fritsch og Hirtzig anvendte elektriske påvirkninger på hjernen for at
bestemme forholdet mellem hjernefunktioner og individets opførsel: Mennesket
dyrkedes naturvidenskabeligt. Under revolutionerne og opstandene omkring
1848 opstod Socialistisk Internationale".
Kulturen og videnskaben blomstrede, som man vil
forstå....
Tyskland var omkring midten af 1800-årene
simpelthen centrum for civilisationen. Men kammede den over, kunne man spørge?
Den danske Georg Brandes gæstede Berlin på sin
rejse i 1870-1871, dog med ringe resultat for sig selv og måtte hjælpes hjem
til en stilling af de ledende i den københavnske universitetsverden.
Det (såkaldte) Moderne Gennembrud i dansk åndsliv
i 1870-ernes Danmark startede ved hans hjemkomst. Denne mands åndsarrogance
plagede rektor på Svendborg Statsgymnasium os med i det evindelige i årene
1967-1969. Jeg troede tilsidst som ung gynasiast fra landet, at jeg ikke
havde evner for at forstå noget som helst, endsige begribe det fornødne på
dette felt.
Georg Brandes kvitterede med - det fortalte
rektor ikke - på rejsen at skrive hjem til sin familie:
"Jeg hader kristendommen ind til marven i
mine ben".
Nu forstår jeg bedre og kan korrigere lidt af,
hvad jeg dengang lærte lidt i frygt udenad efter Politikens
Litteraturforklaring.
Den store Wilhelm Wundt stillede og besvarede
spørgsmålet:
Hvad er vilje? "For Wundt, således som det
skulle udvikle sig, var vilje det direkte resultat af foreningen af oplevede påvirkninger,
ikke en uafhængig hensigt af et årsagssammenhængende individ".
"Han satte sig for at bevise, at mennesket
er en sum af dets oplevelser, af de påvirkninger, som trænger sig på hans
bevidsthed og ubevidsthed".
"Hvad bestemmer forskellen i reaktionstiden
i påvirkningerne mellem individ og andet". "Hvorfor oplever nogle
mennesker påvirkninger forskelligt fra andre"? ...."For den
eksperimentelle psykolog bliver opdragelsen den proces, som giver
"meningsfulde" oplevelser til individet for at sikre korrekte
reaktioner..."
"Wundts lærersætning lagde den filosofiske
basis for principperne, der senere blev afgørende for udviklingen af Pavlovs
dyreforsøg og amerikanske adfærdspsykologer; ...desuden afgørende for udviklingen
af skolebørn, som blev orienterede mere mod socialisering end mod barnets
udvikling af intellektet med henblik på fortsættelsen af kulturen, derimod
til fordel for væksten af et samfund, der mere og mere hengiver sig til
tilfredsstillelsen af sanselige ønsker på bekostning af ansvarsbevidsthed og
stræben efter fuldkommenhed".
De unge amerikanere, som havde studeret hos
Wundt, vendte tilbage og oprettede afdelinger for psykologi ud over hele
deres eget land.
Alle fik de hurtig succes og blev ansete i
indflydelsesrige stillinger, især ved de amerikanske universiteter. Hver og
en uddannede de store mængder af studerende til en amerikansk doktorgrad i
psykologi.
Nye tidsskrifter, foreninger og publikationer
skød op, og hver psykolog blev straks trukket ind i et andet fagområde også;
og her blev så åbnet for den nye påtrængende tyske psykologi.
De to første amerikanske studerende hos Wundt var
G. Stanley Hall og John Dewey.
Den første blev kendt for mange ting, som
storinspirator på John Hopkins Universitet, grundlagt efter tysk forbillede,
og han blev kendt som grundlægger af American Journal of Psychology.
Efter oplæring hos Hall igennem et år på John
Hopkins Universitetet skulle Dewey igang med en usædvanlig dybtgående
påvirkning af den amerikanske undervisningssektor. I 1886 udgav Dewey den
første amerikanske lærebog i psykologi, med samme titel. I 1895 blev han
opfordret til at slutte sig til fakultetet i det af Rockefeller støttede
Chicago Universitet, som leder af afdelingen for filosofi, psykologi og
pædagogig.
I 1904 udgav han sit mesterstykke:
Opdragelse:
Dens psykologi og dens forhold til fysiologi,
antropologi, sociologi, sex, forbrydelse, religion og uddannelse.
Med Dewey's egne ord:
Opvækst består i enten at bruge ens egen kraft i
en social retning eller også i evnen til at dele andres erfaringer og således
udvide den individuelle bevidsthed til racens bevidsthed (Dewey, John,
"Lectures for the First Course in Pedagogy", unpublished, No. 1
(1896), p.1)
.."Det største problem i al opdragelse er at
koordinere de psykologiske og sociale faktorer...koordinationen kræver...at
barnet er i stand til at udtrykke sig selv, men på en sådan måde, at det i
virkeligheden afrunder en social afslutning."
Først fra slutningen af det 19. og i begyndelsen
af det 20. århundrede begyndte der at ske gennemgribende omvæltninger af det
amerikanske undervisnings- og opdragelsessystem. "Ordet
"opdragelse" hos Wundt betød, at man "fodrer"
erfaringsmæssige data ind i de unge hjerner og nervesystemer - men man
indfører dem ikke i udviklingen af et dygtigt, indre åndsliv, opdrager ikke
med den hensigt at forædle intellektet".
"Læreren har en helt anden opgave, d.v.s. en
anden rolle, han er blevet en slags vejviser til barnets socialisering. Han
leder enhver ung til at godtage den særlige opførsel, som forlanges af ham i
den hensigt at få ham til at følges med gruppen. I den udvikling var også
bestræbelserne på at ujævne individuelle forskelle for at opnå en ensartet
samling af studerende, som befinder sig i uvidenhed om indlæringens
teknikker, at udtænke fremtidens sociale mønstre, at skifte læseplaner og
metoder ud efter behag".
"James McKeen Cattell nød
ikke æren at være Wundts første elev, men Wundts første assistent. Han blev
født 1860".
Efter kort i 1880 at have fået en kandidatgrad på
Lafayette Universitetet, hvor hans fader var Rektor Magnificus, tog han over
til Wundt i Leipzig og bad om at blive hans assistent. Her fik han
doktorgraden hos Wundt i 1886.
"Han blev især kendt for sine fantastiske
studier af emnet læsning og stavning".
..."enkeltpersoner kan genkende ordene uden
at have lydstavet eller bogstaveret. Ud fra dette ræsonnerede han, at ordene
ikke læses ved at sammensætte bogstaverne, men bliver opfattet som "hele
ordbille-der" .... Resultatet blev, at man udelukkede lyd- og
stavemetoder ved indlæringen af læsning og erstattede disse med
ordbilledmetoden".
Landsdækkende udbredelse af sine
"banebrydende resultater og nye forslag" blev befordret af Teachers
College ved Columbia Universi-tetet.
Cattell startede senere et nyt tidskrift, The
Psychological Review, og erhvervede fra Alexander Graham Bell
ugeskriftet "Science", som senere udvikledes til at blive American
Associations for the Advancement of Science. I 1900 startede han Popular
Science Monthly, fra 1915 var han også udgiver af School and Society.
Han steg til de øverste højder i videnskabelige
kredse og sørgede for, at "den ny videnskab",
eksperimentalpsykologien, fik udbygget sine sikre bastioner overalt i den
amerikanske universitetsverden. Der var flere af slagsen - læs endelig Leizig
Konnektionens langt mere fuldstændige og rigt dokumenterede gennemgang af
dette og meget andet i denne forbindelse.
James Earl Russel på
Columbia Universitetet havde ligeledes erhvervet doktorgraden hos Wundt i
1894. Han arbejdede nært sammen med Cattell på den hurtige udvidelse af tysk
laboratoriepsykologi i U.S.A. Teachers College på New York Universitetet blev
stedet, hvorfra påvirkningen "stjernede sig ud" over det ganske
land.
Edward Lee Thorndike blev
ligeledes en førende skikkelse - også bag dansk overordnet
marketingtankegang, ganske vist noget senere (se nedenfor).
Han interesserede sig især for dyreforsøg.
"Han definerede psykologi således:
psykologi er videnskaben om intellektet, karakter
og om dyrs opførsel, mennesket indbefattet.
Thorndike var den første psykolog, som studerede
dyrs opførsel i et eksperimenterende laboratorium." Han brugte den samme
teknik over for børn og unge.
"Som resultat heraf udgav han i 1903 bogen "Educational
Psycholo-gy" (undervisningens psykologi)". Og det forblev
bestemt ikke herved.
Hensigten med opdragelsen er, hævdede Thorndike:
"Opdragelse interesserer sig først og
fremmest for de almindelige indbyrdes forhold mellem mennesket og hans miljø,
som gør det muligt at opnå en bedre tilpasning af den menneskelige natur til
omgivelserne".
Mennesket er et socialt dyr.
Thorndike leverer andre nok så interessante
bidrag til det amerikanske undervisningssystem:
"...Efter traditionen har grundskolen først
og fremmest været viet til undervisningen i de grundlæggende færdigheder:
læsning, skrivning, regning og nært beslægtede discipliner...kunstige øvelser
som træning af lyd, multiplikationstabeller og formelle skriveøvelser, som
bliver brugt på en ødelæggende måde. Færdigheder som regning, sprog og
historie omfatter indhold, som er af ringe værdi..."
"Thorndikes gennemgående synspunkt er, at
børn er som dyr. De skal blot gives de korrekte påvirkninger og oplevelser,
forstærket med tilførsel af fornøjelser.
Hvis halvdelen af eleverne i en klasse får det
tilfredsstillende udbytte, skal eksperimentet betragtes som en halv succes.
At den anden halvdel ikke lærer noget er selvfølgelig ikke lærerens fejl, da
denne halvdel har hørt det samme og været udsat for de samme påvirkninger. Da
er der noget galt med den anden halvdel af klassen. psykologiske prøver skal
afgøre, hvori fejlene hos halvdelen består".
En anden pionær ved navn Frederick Taylor
Gates fik som rådgiver for John D. Rockefeller Junior, i samarbejde med dr.
Wallace Buttrick, John D. Rockefeller Senior, til at gå ind i
finansieringen i stor stil, også for at friske forretningsomdømmet op.
I 1917 tilbyder Abraham Flexner fra General
Education Board (den generelle uddannelseskommission) at udvide
aktiviteterne i Teachers College. Han
var videnskabelig forsker ved the Carnegie Foundation for Advancement of
Teaching i New York City. Samtidig var han i god kontakt
med diverse skattefrie fonde med galaksestore skattefrie formuer.
"Medens Flexner var ved Carnegie Foundation
blev han anmodet om at foretage omfattende undersøgelser af de medicinske
skolers afdelinger i U.S.A. og Canada".
En kombination af tysk, kemisk medicin og den
wundtske psykologi på amerikansk opdragelse blev udviklet af en gruppe
videnskabsfolk ved John Hopkins Universitetet med støtte fra Generel
Education Board. Topmålet var nået i 1963 ved "at de påviste det
bæredygtige" i at bruge amfetaminer som Dexetriner og Ritalin for at
"behandle" børn, som blev anset for "besværlige" eller
var for aktive. Dokumentationen findes i "The Myth of the Hyperactive
Child, and Other Means of Child Control" (Myten om det overaktive barn
og forskellige midler for kontrollering af barnet), skrevet af Divoky og
Schrag.
"Den moderne skole", som Flexner
plæderede for fra 1916, ville ikke fuldstændig afskaffe litteratur og
historie, men der skulle nye metoder til på disse områder. Formel engelsk
grammatik skulle afskaffes og klassisk litteratur skulle betragtes, som den
ikke eksisterede.
De nye metoder sejrede allerede i midten af
1920-erne. Dewey's discipel Harold Rugg udtalte:
"... igennem verdens skoler vil vi udbrede
en ny opfattelse af regeringen, en, som vil omfatte alle fællesmenneskelige
aktiviteter; en som vil pege på nødvendigheden af videnskabelig kontrol og
bringe økonomiske aktiviteter til udførelse i alle folks interesse".
Rugg foreslog tre måder, efter hvilke dette kunne
blive opnået:
"Først og fremmest ved udviklingen af en ny
filosofi for livet og opdragelsen, hvilket vil blive helt overdraget til den
nye socialistiske orden; for det andet ved udviklingen af en passende plan
for til vejebringelse af en ny race af uddannede arbejdere; for det tredie
ved udarbejdelse af nye aktiviteter og emner for kurser".
Der var mange flere af samme eller 'endnu mere
overbevisende slags'.
Omkring 1953 var den wundtske psykologi nået ud
fra Teachers College og ind i enhver skole i U.S.A.
Af dansksprogede veldokumenterede redegørelser om
den særegne åndelige misudvikling kan jeg henvise til 'Klokke Roland' af
Johannes Jørgensens, udgivet og forlagt på V. Pios Boghandel (v/Povl
Branner) 1916. Heri redegøres særdeles veldokumenteret for bedraget fra 93
tyske kulturpersonligheder, misinformation til offentligheden om Den Første
Verdenskrigs gang i "Opråb til Kulturverdenen". På side 155 i
'Klokke Roland':
'Hvad har en Beethoven, Goethe at skaffe med dem,
der brændte Louvain og bombarderede Rheims. Og så Kant -
"Kants Vermächtniss" vover man at påberåbe sig - Kants Testamente
til verden. Men en Eucken, en Wundt (mit: 2 af de 93 navngivne) må dog
vide, at Kants testamente, Kants fremtidsprogram var Europas forenede stater
og den evige fred!' (citat slut)
Uanset dokumenterer Johannes Jørgensen sin
beretning om, hvad der skete, og hvad folkeslagene i Europa blev fortalt
officielt om Den Første Verdenskrig.
Men der andre sikre kilder. I 1961 udgav den
tyske historiker Fritz Fischer det monumentalværk "Griff nach
Weltmacht", hvori han uhyre minutiøst og grundigt klarlægger
årsagerne til første verdenskrigs udbrud samt de tyske krigspolitiske mål
med krigen.
Et program for den europæiske samling har ligget
klart længe før kul- og stålunionen og EF og EU.
Et første skridt på vejen var Belgien med dets
adgang til havet, dets store forekomster af Campinekul og marked og industri
i det hele taget. Hertil kom drøftelser af en egentlig deling af Belgien, så
Wallonien gik til Frankrig, Flandern til Tyskland. I 1915-16 lod den tyske
besættelsesmagt en række belgiske sproglove udarbejdet i førkrigstiden træde
i kraft til gunst for Flandern. Mest betydningsfuld var indførelsen af
flamsk sprog i Flanderns folkeskoler. Den tyske kansler Bethmann Hollweg
udtalte 5. april 1916, at det var et klart tysk mål, at sikre flamlænderne
"kulturel autonomi" i Belgien.
Det betyder et slavebundet folk i folkedragter.
Som øjenvidne og førstehåndskilde kunne Johannes Jørgensen beret-te
om, hvad som skete i Belgien, og hvad der dengang officielt meldtes fra
Berlin til Europas borgere med de øverste og mest anerkendte i rollerne som nyttige
løgnere for magthaver.
Organiseringen på europæisk og på verdens plan i dag
|