19.11.2005 blev der i Landstingssalen,
Christiansborg, af Jyllands-Posten og Trykkefrihedsselskabet arrangeret en konference
om ytringsfriheden. En af foredragsholderne gjorde opmærksom på, at den
allerede før oliekrisen i 1973 oprettede Europæisk-Arabiske Dialog, som sikrede
rimelige oliepriser for imødekommenhed over for islamisk kultur og indvandring,
i år er blevet afløst af "The Anna Lindh Foundation for the Dialogue
between the Cultures" (ALF). Dens mål er den kulturelle
videreudvikling af "Euro-Mediterranien", et i 1995 vedtaget åbent
økonomisk, politisk og kulturelt fællesskab uden "dem" og
"os", omfattende de 25 EU-lande og 10 lande fra Mellemøsten og
Nordafrika.Tyrkiets EU-optagelse er et skridt i denne retning (Se
Internettet).
30.-31. maj i år blev allerede den 7. Euro-Mediterranske
Udenrigsministerkonference afholdt i Luxembourg (Se Internettet). Her udtryktes
vilje til "modige beslutninger, som i de næste 5-10 år vil påvirke
dagligdagen for alle, der bor nord og syd for Middelhavet". Samtidig
holdes der nu fælles "Parlamentsforsamlingsmøder mellem EU og de arabiske
lande i Mellemøsten og på Middelhavets sydbred - det første holdtes 14.03.2005
i Kairo (Se Internet). D. 28.11.05 fejres Euro-Mediterraniens 10-år med
jubilæumskonference i Barcelona.
Alt dette er omhyggeligt fortiet i den vestlige presse. Lige som fortsættelsen.
Den 13.06.05 holdt lederen af det officielle danske talerør "Dansk Center
for Kultur og Udvikling" (CKU), Olaf G. Hansen, en tale i Rabat, Marokko
(Se Internet). Her stillede han sig og sit skatteyderfinancierede CKU i den
grad til rådighed for ALF, at hans program blev optaget i mødeformandens
sluterklæring som ALFs arbejdsprogram. Og der arbejdes intenst dermed p.t.
under sloganet: "Dialog".
CKU-lederens program går ud på følgende : Vi skal genopdrages. Vor kultur og
religion kaldes stereotype fordomme og skal væk. Journalistikken skal ændres
fra nyhedsjournalistik til sympatiskabende kulturjournalistik, hvor man ved nye
eksperimenter med film og billeder skal skabe forståelse for sympatiske
enkeltpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. Journalister og redaktører
skal flettes sammen med arabiske kolleger i fælles projekter og udvekslinger.
Kunsten skal styres i ønsket retning gennem "fælleslaboratorier" for
ikke at støde fremmed kultur og for at skabe dialog.
Skolebøgerne skal revideres for at fjerne ikke-ønsket materiale om f.eks.
islams historiske fremfærd. Nye undervisningsmetoder og prioriteringer af
læseplanerne indføres for at gøre multi-kulti til planernes vigtigste indhold.
Udvekslinger mellem vore og arabernes elever skal fjerne vore fordomme - mens
den tiltagende fundamentalistiske islams fordomme ikke lader sig fjerne.
Endvidere skal vi i 2006 gennem 2 måneder bombarderes med gigantiske islamiske
kulturfestivaler, "Images of the Middle East", i alle større danske
byer samt i radio og TV. Man mener nemlig gennem sang og musik især at kunne
vinde hovedmålgruppen: Ungdommen.
Prins Joachim er protektor. Udenrigsministeriet, DR samt Dansk Handel og
Service bakker op.
Der var i Landstingssalen blandt såvel foredragsholdere med europæisk som
muslimsk baggrund enighed om, at dialog med og ændring af Koran-muslimerne er
en umulighed. Samt at de radikale muslimers antal stiger kraftigt p.t.
Så - som CKU-lederen og flere foredragsholdere i Landstingssalen sagde: Der er
for os nu kun 2 muligheder: Om-sig-gribende franske tilstande eller
underkastelse og afståelse af voksende muslimske enklaver (= CKUs dialog).
Et spørgsmål fra salen om, hvad pressen vil gøre for at informere os om CKU og
dets aktiviteter, blev ikke besvaret. Det hele ligner frygt for en enorm
sammensværgelse.
CKU og pressen har valgt underkastelsen ved at fortie, hvad der reelt foregår
og derved udelukke os fra en fri debat om, hvad vi foretrækker samt
hvilke politikere, der er de rigtige.
Anders Bruun Laursen
Toftevej 3, Nr. Dalby, 4140 Borup
Ældre internationale
konventioner og aftaler har jeg ikke lagt vægt på, udelukkende fordi mange af
dem reelt er uforpligtende og ikke overholdes generelt, og de professionelle
politikere omtaler dem af samme grund evig og altid. Derimod synes nye typer af
internationalt eller bilateralt forpligtende og mere varigt
bindende aftaler/dialoger/ projekter at have set dagens lys og blive lagt
på solide skinner. De er inspireret af beslutningsprocesserne i FN-organerne og
bygger ofte på principper svarende til dem, som Jean Monnet funderede Europa-samlingen på
i 1950-erne. Her skal vi selvsagt ikke kende indholdet og den
præcise taktiske salami-metode. Det startede med den af Jean Monnet
indfødte regel om "ingen mulighed for tilbageførelse til det fra
medlemsstaterne overførte lovindhold til EU" benævnt Acquis Communautaire,
så kan vi tage Nord-Syd-Dialogen fra slutningen af 1960-erne, dernæst
Europæisk-Arabiske Dialog om immigration, kultur og penge i begyndelsen af
1970-erne med langt senere opfølgning af sidstnævnte på bl.a. Middelhavskonferencen
i slutningen af 1990-erne, så bl.a. "Olie for
Mad-embargoen", og så kan vi tage EU's pengeoverførsler til
palæstinenserne bevist for EU-kommissionen i maj 2002, jfr.: http://news.scotsman.com/index.cfm?id=400992004 .
Dette var et skønsomt udpluk…”
"...Den muslimske verden er sideløbende hermed i færd med
at realisere drømmen om en halal (=muslimsk ren) verden. Det sker ved at sætte
folkevandringer i gang og herfor finansiere vestnationerne og især EU ved
långivning via Pariserklubben og arabiske ejede banker, f.eks. Bank of Credit
and Commerce International; endnu i konkurrence med de traditionelle
interbanker. Først og fremmest indtages de vestnationer, der står mest åbne og
mest sårbare over for den muslimske folkevandring fra de overbefolkede, derfor
fattige og derfor særdeles ustabile områder i Mellemøsten, Sydasien og Afrika.
Ulandenes muslimske ledere nyder også godt af Den Islamiske
Udviklingsfond. Indvandringen fra muslimske enklaver på Balkan er det sidste
skud på stammen og fra sommeren 1996 Kosovo-albanere i stor stil samt fortsat
betydelig tilstrømning fra Afrika. Bl.a. den skjulte, men fremfundne
Europæisk-Arabisk Dialog taler sit tydelige sprog om "fællesplanerne"
for de arabiske lande og EU. Euro-Middelhavs-konferencen i Barcelona 27.-28.
november 1995 fulgte disse bestræbelser op med mere konkrete tiltag (jfr.
Udenrigsministeriets sag j.nr. 400. E.6-14)…”
http://www.lilliput-information.com/euroolie.htm
:
Euro-Union og globalisering: Euro-Union
er ikke et middel imod globaliseringens udløste beskæftigelseskrise. Der er
intet specielt ved denne globalisering; det er blot et fyndord;
international konkurrence er det rette ord. Euro-union forstærker kapitalens
magt og statens magtesløshed i rollen at skulle kunne gøre noget ved
arbejdsløsheden uden at have de fornødne redskaber. Det er
"fremskridt" mod det 19. århundrede (her søgte man også det rigtige
styringsredskab), ikke mod det 21. århundrede. Euro-Union er heller ingen
modvægt mod de usociale tendenser i globaliseringen, som inkompetente
analytikere fra venstre side mener; den forstærker dem yderligere. Den tvinger
nemlig til tilpasning af arbejdslivet til de pengeøkonomiske kommandoer. Den
Europæiske Centralbank (ECB) må føre fuldstændig fællespolitik for de nu 12
forskelligt strukturerede lande i eurozonen, uden at de kan gribe tilbage til
vekselkursernes udligningsventil. For at hindre kapitalen i at
forlade eurozonen, må centralbanken hæve renten; men dette mindsker aktiviteten
og øger arbejdsløsheden yderligere. En sådan union kan kun ende i staternes
indbyrdes konflikt, hvorfra der ingen hjælp er at finde - med mindre den bliver
udbygget til en transferunion eller en forbundsstat med offentlig
finansudligning mellem gamle og nye deltagerlande, noget i retning af kludetæppet
USA eller Den tyske Forbundsrepublik, men uden D-marken. Når
overførslen af disse forbilleder på Euro-Union viser sig umulige eller møder
megen modstand rejser spørgsmålet sig: Er der mulige alternative modeller, der
kan redde verdensfreden? Som det kører nu: Europa
og den arabiske verdens er allerede begyndt at arbejde sammen økonomisk, som
det blev forudskikket i Nord-Syd-Dialogen fra 1968 og i den Europæisk-Arabiske
dialog fra 1973. Egypten, Jordan, Marokko og Tunis besluttede sig sidste år for
at sætte frihandelszone op, og Algier, Libanon, Mauretanien, den
palæstinensiske myndighed og Syrien inviteres til at være med i den store
frihandelszone. Egypten forventes fuldt optaget i frihandelsgruppen. Imidlertid
har EU forhandlet med 12 Middelhavslande som led i den såkaldte
Barcelona-Proces om kooperation mellem EU og dets naboer omkring Middelhavet
mod syd. Endemålet med denne Barcelona-Proces er at etablere tættere bånd
vedrørende handel og sociale spørgsmål så vel som politiske. Dette skal føre til
skabelsen af Euro-Middelhavs-Frihandels-Zonen bestående af 27 lande i 2010
foruden de 10 nye i Østeuropa…”
http://www.lilliput-information.com/ncen.html
”… Planen:
var nu et tilskuds-Europa, der skulle accelereres op, så man med sikkerhed
endte i en planøkonomisk kommando-økonomi uden nogen vælgerindflydelse helt
svarende til i det gamle DDR. Det kan ikke afvises, at ambitionerne blandt
uvidende politikere har været lidt anderledes, men så længere væk fra
virkeligheden, hvorfor det ender det samme sted, fordi der kun er ét sted at
ende for højtflyvende uvirkelighed. Hertil kunne der let skaffes Euro-midler i
bogstavelig talt stride strømme, for oliehandelen fra Mellemøsten kunne
i lang tid holde denne junkvaluta oppe, uanset at al salgbar aktivitet
flyttedes ud af Europa hurtigere, end ellers ville være sket. Det sidste under
forudsætning af den Europæisk-Arabiske Dialog og Euro-Middelhavs-aftalerne
fortsat opretholdes…”
Supplement
andet steds fra:
Fra Jerusalem Post - en boganmeldelse af Bat Ye’ors
Eurabia: The
Euro-Arab Axis :
“How is it that ten percent of France is Muslim, 15% of Denmark is Muslim and
close to half of the births in the next generation will be Muslim? Imperious mosques and lawless Muslim neighborhoods
dot the landscape of major European cities. And Spain willingly and meekly
chose to acknowledge its Islamic past, and that pro-Arab opinion is rampant and
anti-Israeli sentiment vitriolic.”
Mordechai Nisan har villet supplere boganmeldelsen
med lidt statistik fra det høje nord. Lidt googling overrasker - han
er ikke bare endnu en dårlig journalist, men:
“Dr. Mordechai Nisan teaches Middle East Studies at the Hebrew
University of Jerusalem in the Rothberg International School. He is a Research
Consultant for the Jerusalem Institute for Western Defence and a member of the
Jerusalem Summit’s Academic Committee.”