Dissident er en anderledes tænkende, en systemkritiker, en afviger

 

I den situation kan du tit komme til føle, at mange, måske næsten alle er imod dig. Det forholder sig stik modsat. 8 udaf 10 mener som du; men de tør ikke gøre noget ved det, fordi de er nogle skvat, der lader sig styre af de sidste 2. Det er dig, der er noget ved. Når du så møder folk, der tænker og opfatter, som du selv, giver det i første omgang et løft at være sammen med folk, der netop deler din opfattelse og dermed delvis din skæbne og tør tale om det. I grunden er det det eneste problem vi har, at folk ikke taler frit frejdigt og holder sig til det, de ved. For at vide skal man lære, man må læse og forstå, hvad der er kendsgerninger, og hvad der modsat er løgn, fordrejninger, tro og ønsketænkning.

I forholdet til de rådende tanker, ideer og styringsindretninger er du derimod en fjende, som man helst vil af med, hvis ikke du lader dig omvende til den politisk korrekte opfattelse, og du selvfølgelig samtidig aflægger hele din hidtidige opfattelse. Det er endog ikke nok, selvom du nu skulle have besluttet dig til at være mere medgørlig. Du skal sone og uopfordret bringe ofre for ad åre atter at opnå den kære anerkendelse. Situationen kan i stedet være denne:

Du tvinges væk fra dit job, og du må søge om offentlige dagpenge, senere offentlig kontanthjælp for at fortsætte livskampen. Har du haft næsen meget fremme på den politisk ukorrekte scene, skal du regne med at kunne blive fuldstændig blacklistet. Og det betyder, at dit navn tilsmudses i alle kredse, der beslutter. Dette bør du faktisk vide, før du viser flaget. Mængder af arbejde kan i øvrigt laves, uden at du viser flaget. Der er støtter til dine synspunkter overalt…i det skjulte, selv ansatte i din kommune.

I den sidstnævnte situation er det ikke nemt at tage mødet med den offentlige sagsbehandler. Det kan dog være nødvendigt, hvis du vil fortsætte livskampen og ikke vil cykle til 15 km. til Lystrup og møde kl. 5.30 om morgenen for at udføre 2½ times rengøring om ugen. Så skal du regne med, at nu er systemet indrettet på at nedbryde dig yderligere. Lige netop her gælder om at holde hovedet koldt.

Du må aldrig indtage eller acceptere den rolle, de har tiltænkt dig, aldrig. Hvis du ikke gør det, kan de aldrig få krammet på dig. I stedet bryder de selv sammen.

Sæt dig i deres sted – "forstå dem"

Du er udset til at være deres undersåt og til sidst adlyde deres ordrer. Du skal først og fremmest vide, at du selv bærer det fulde ansvar for din ledighed. Det hjælper TV med til at få dig til at forstå næsten hver aften. "Unge mennesker arbejder i team og har succes". "Man følger trenden og er i Rom kl. 10, i London kl. 12". "De unge gider ikke arbejde", "Med deres holdninger bidrager de til at forhindre fremmed arbejdskraft i at blive ansat i Danmark". Alt det vrøvl skal du ikke bare glemme, men du skal forstå, at de netop har respekt for dig og 700.000 andre. Ellers havde de ændret eller afskaffet lovgivningen for længst. De er bange, men de ved, at I hver for sig måske kan brydes ned. Nu er det din tur. De spiller aldrig med åbne kort; de er altid lidt bedre orienterede om din person, end du lige umiddelbart forestiller dig.

 

Du skal ikke tro – Du skal vide

 

Husk, det er dem, der har et problem, ikke dig. Husk det endelig. Husk at du er noget helt specielt, skabt af Vor Herre eller Forsynet, og du har bestemt fortjent en tilværelse. Husk, de er 105% ligeglade med din person, udover at de har en opgave, der starter i din person. Husk, næsten ingen af dem er uddannede socialrådgivere eller tilsvarende. I dag er det fortrinsvis almindeligt kontorpersonale, der har fået et par kurser i "at tage hånd om dig." I dag får de løntillæg flere steder, hvis de får dig smidt ud af systemet. Socialrådgiverne har for længst fundet sig nogle mere attraktive jobs uden klientbesværet. Det har deres fagforening gennemtrumfet. I dag konkurrerer de faktisk med jurist-standen, som de rent fagligt ikke når til sokkeholderne. Husk, det er ikke deres egne penge de skal give dig. Det er ikke dig, der fejler noget; du er antagelig to-femogtredive gange klogere, end den du skal "rådgives af"; men du har den forkerte, den politiske ukorrekte opfattelse af det hele og nu er du kommet i fælden.

 

Du skal ikke tro – Du skal vide

 

Jeg kendte en arbejdsløs jurist, der mødte sin tidligere bagerjomfru på AF…nu i en offentlig personrådgiverrolle og som medlem af partiet.

Jo mere viden du har om det emne, der nu tages op, din behandling hos det offentlige system, desto bedre resultater kan du forvente. Der startes med enkle kontrolspørgsmål. Her er der altid indlagt fejl for at du skal komme frem og vise, hvem du er. Det kan du roligt gøre ved at rette fejlene stille og roligt med et smil, tydelig kort præcis, udtale dig uden omsvøb og med rank ryg. Så stiller du dig måske afvisende overfor nogle mere holdningsprægede konstateringer fra behandlerens side. Her skal du blot gøre opmærksom på, at du ser verden helt anderledes, og sådan er det. Så kommer I måske efterhånden til de misfortåede eller fejlagtigt valgte alternativer, der på et tidspunkt skal sættes op for dig.

Det er helt afgørende, at du melder klart ud, når spørges om der er noget du ikke vil.

Jeg arbejder ikke på at få flere fremmede til landet, jeg arbejder ikke under en fremmed, og jeg arbejder ikke sammen med fremmede. Det sidste er såre enkelt og skyldes naturligvis, at al erfaring viser, at der altid opstår sprogproblemer, dernæst problemerne med, at du skal udføre den fremmedes arbejde, men de skal hæve kassen. Den indvending kan de ikke gøre noget ved. Det accepteres, for de kender de fremmede. Vær vis på det.

Nu er du ved at være nået dertil, hvor du skal hen efter magthavernes plan, selvfølgelig med plus til dig i pointstillingen her til sidst. Bliver du vanskelig nu, så skal du bare have et par endnu mere idiotiske tilbud, som det kaldes på "opbevaringsanstalten", så bliver du sikkert vred, og så er du på plads, d.v.s. der, hvor de vil have dig. Er du den typiske dissident af i dag, der modarbejder indvandringen af fremmede vil det yderst naturligt at sætte følgende grænse:

 

Du skal ikke tro – Du skal vide

 

Jeg ser bort fra, at du kunne komme heldigt igennem, for så er der ikke noget stort problem at rådgive om.

Vær forberedt, helst bedre, end den du skal møde. Det er som regel ikke vanskeligt. I det udgangspunkt bliver det svært at tabe det hele på gulvet.

Vær altid høflig, venlig, men endelig også bestemt. Du skal ikke give dig, hvis du har ret.

I må endelig ikke blive hængende i en uenighed - der stort set ikke er andet end fnidder. Du skal tage initiativ til, at her stopper den debat, den er udsigtsløs og du i øvrigt er kommet i ganske andet ærinde (som du tilmed er blevet indkaldt til i et brev indeholdende mindst én direkte eller slet skjult trussel, netop for at du skal lære rollen som undersåt). Det sidste i parentesen siger du ikke, for så starter det i samme nu igen med jeres udsigtsløse ordkløveri. Du vil blive afprøvet gang på gang, vær vis på det. Behersk dit temperament og mist aldrig besindelsen. Den slags sager er de så vant til, dem vinder de hver gang. Det er ikke tilfældigt, at de fleste af dem sidder på kontorer med flugtveje med låse på dørene og en fast stab af kommunalbetjente lige ved siden af. Det er skam ikke fordi, der findes nogle værdier på disse kontorer.

Det er ene og alene frygten for klienterne og deres reaktioner.

Du må aldrig indtage den rolle som behandleren har tiltænkt dig. Aldrig. Du skal ikke alene sikre dig, du er velforberedt, helst bedre end behandleren, hvilket ikke er svært. Du skal også sikre, at du straks får vedkommendes navn, og at du noterer dig alt væsentligt med nogle stikord, datoer og klokkeslæt undervejs i samtalen. Alle fejl og unøjagtigheder fra behandlerens side noterer du selvsagt også. Dette går du straks hjem og renskriver på pc-eren efter mødet, så du har dine sagsakter klar til næste runde, om ¼, ½,1, 2..5 år, når de kommer igen og vil tilse dig, se hvordan du har det, om du stadig har kampgejst og er på tværs. Indberetningerne i mellemtiden fra marken, som de også benytter sig af, har måske været noget sparsomme, eftersom I selvsagt færdes i vidt forskellige kredse, men du kan aldrig være sikker. Der er stikkere og medløbere overalt, præcis som der er brokhoveder overalt. Det allersidste har Svend Auken rejst rundt og fortalt på de jyske gymnasier i sommeren 1998.

 

Du skal ikke tro – Du skal vide

 

Systemet er til for at nedbryde dig og opbevare dig i det stille håb, at du efterhånden kan blive mere permanent placeret på en institution, hvor du så bliver fuldstændig uskadeliggjort set med systemets øjne, eventuelt udstyret med diagnose. Måske skal du psykofarmaka først; hold dig langt væk. Den enkelte sagsbehandler kender antageligt ikke sandheden bag systemet. Men det gør du til dels nu. Jeg har arbejdet for systemet på ministerielt niveau.