Information om Danmark
De fremmede kostede Danmark og danskerne 150 mia. kr. i år 2001
Den økonomiske belastning af
Danmark, som fremmede indvandrere udgør, er, da staten groft har angivet sit
fejlskøn til omkring 11 mia. kr. pr. år, her korrigeret ved hjælp af et
tyngdebudget.
Tyngdebudgettet eller
belastningsbudgettet har været anvendt inden for sygehusvæsenet, på skolebørn
og på de ældre danskere.
Naturligvis er der tale om
skøn, fordi staten har valgt ikke at ville oplyse om realistiske beløb; men
det anførte beløb på 150 mia. "er lysår nærmere sandheden" end statens sølle 11 mia. kr.,
der knap nok rækker til huslejen. Beregninger i bl.a. Sverige på svenske forhold bekræfter da også dette. Se henvisningen under tabellen.
Udgangspunktet er 500.000-750.000 indvandrere fra områder uden for Vesteuropa, Norden og
Nordamerika med ophold i Danmark. Heri er medregnet et meget stort antal, der har opnået dansk statsborgerskab efter indfødsretsloven, som vedtages af Folketinget
for samtlige en block tre gange om året, og de naturaliseredes børn er medregnet - dels de fødte før og dels de fødte efter naturalisationen.
Vi har fået oplyst fra de
officielle kanaler, at de fremmede er 3½ gange så ofte/så meget arbejdsløse
eller på bistandshjælp (i alt ca. 84% af de fremmedes arbejdsstyrke, når den beregnes som for danskerne - det gør den ikke officielt, bør du bemærke).
Se bl.a. http://www.lilliput-information.com/bt.html. Der er i øvrigt en mængde fup også med
med de samlede ledighedsopgørelser, som de præsenteres for offentligheden i Danmark. Det har vi påvist på: Ledigheden fejlopgøres i Danmark
Vi har med korrigerede
analyser af de behæftede officielle kriminalitetsanalyser herunder fordeling på
nationalitet kunnet konkludere, at de fremmede 3-5 gange så ofte er
repræsenterede i gruppen af straffede i forhold til deres målgruppeandel (i de
kriminelle aldre).Kriminaliteten har vi korrigeret på filerne (med stigende sværhedsgrad)
: Kriminalitetsanalyse, fordeling på nationalitet, tekstafsnit
Staten er i et dilemma: Er der officielt meget færre udlændinge end kritikerne hævder, så fremstår disse
meget få med en helt vild og vel utroværdig overkriminalitet. Men da kriminaliteten er begået af udlændinge er der for visse grupper tale om en overkriminalitet, der fremkommer ved , at du skal gange danskernes
kriminalitet med 18.....såfremt altså det opgjorte antal her i landet altså stemmer.
Det er endog et spørgsmål så, om de kan nå al den kriminalitet inden for døgnets 24 timer. Det er en anden afslørende måde at angribe det samme problem på. Til gengæld kan disse meget få udlændige lettere sandsynliggøre de 11 mia. kr. i offentlige udgifter. Dette må efter den almindelig logik betyde, at antagelsen, "som de vil have os til at hoppe på", naturligvis er fejlagtig og kun opfundet til propaganda-formål.
Vi vælger den funktionelle
fordeling af det offentlige udgiftsbudget, så refusions- og tilskudsproblematikken
ikke berøres. Dette budget er i praksis
blevet forbrugt, af danskere og af de fremmede. Nu gælder det om at fordele
udgifterne på danskere og de fremmede. Her skal man være opmærksom på, at det
netop kun drejer sig om de fremmedes særomkostninger – d.v.s. de omkostninger,
der ikke ville have været på budgettet uden de fremmedes ophold i Danmark.
Endvidere er en række udgiftsposter stærkt varierende for danske og fremmede: Udgiftstyngde,
hyppighed ved ordningen, målgruppeandel spiller afgørende roller. F.eks.
kan de fremmede godt udgøre 12% samlet af befolkningen i landet, samtidig med
at de fremmede repræsenterer 20% af samtlige skolebørn. Til gengæld har
fremmedgruppen ikke nær så høj en ældreandel i forhold til danskerne. I nedenstående model indgår
tillige et korrigeret befolkningsregnskab, som vi har været nødt til at fremstille, da
det officielle bliver mere og skævt, efterhånden som naturalisationer og børnefødslerne væsentligst ikke er medregnet. Desuden er Finanslovens oplysninger brugt: Beregningsmodellen
ser i hovedtræk således ud: År 2001 Fr.pct.01 Fr.pct.07 Hypp. Tyngde/ Målgr. Målgr./ del Vækst-pct. Udg.-vækst-pct. 500.000 i
år 2001 750.000 i
år 2007 mill. kr. mill. kr. 150040 330883 Generelle
udgifter 10837 24397 Forsvar
m.v. 0 0 Offentlig
orden og sikkerhed 8008 12012 0,100 0,150 3 1,50 1 0 0 Undervisning
*) 16683 39905 Sundhedsvæsen
*) 62285 140222 Social
tryghed & velfærd *) 39231 64618 Boligforhold
m.v. 1309 1963 0,100 0,150 1 1 1 Religiøse,
rekreative og kultur 1657 2485 0,100 0,150 1 1,50 1 Energiforsyning 189 425 0,067 0,150 1 1 1 Landbrug,
skovbrug, fiskeri m.v. 1186 2669 0,067 0,150 1 1 1 Råstofudv.,industri
& byg./anlæg 153 345 0,067 0,150 1 1 1 Samfærsel
& kommunikation 1489 3353 0,067 0,150 1 1 1 Handel/service/gen.
erhvervsudv. 1592 3584 0,067 0,150 1 1 1 Øvrige ikke
opdelte *) 5421 34905 0,067 0,150 1 1 1 Specifikation
af poster: 39231 64618 Social
tryghed og velfærd ialt 3925 8836 0,067 0,150 3 1,50 1 Personaleudgifter
og øvrige udgifter 35306 55782 Sociale
udbetalinger ialt (overførsler) 0 0 Tjenestemandspensioner 146 136 0,014 0,013 1 1 1 Folkepension 1539 914 0,041 0,024 1 1 1 Førtidspension 11445 21895 0,078 0,150 6 1,20 1 Personlige
tillæg 3 31 0,014 0,150 0,13 1 1 Spec.
pens., ATP m.v. 27 46 0,014 0,024 1 1 1 Efterløn 401 268 0,036 0,024 1 1 1 Arbejdsløshedsdagpenge 8749 8451 0,078 0,076 4 1,00 1 Revalideringsydelse 869 839 0,078 0,076 6 1,20 1 Bistandslovens
kontantydelser (m.v.) 2807 5370 0,078 0,150 3 1 1 Syge- og
barselsdagpenge 2303 4406 0,078 0,150 3 1 1 Børnetilskud,ungdomsydelse,friplads
m.v. 1075 2057 0,078 0,150 3 1 1 Børnefamilieydelse 2757 5275 0,078 0,150 5 1 1 Boligsikring
og boligydelse 3185 6093 0,078 0,150 6 1 1 Øvrige
sociale overførsler Posten
Undervisning specificeret 16683 39905 Undervisning
ialt 10651 30034 0,105 0,297 1 1,75 1 Folkeskole
og lign. 4231 7018 0,090 0,150 1 1,75 1 Ungdomsuddannelse 203 336 0,090 0,150 0,1 1,75 1 Højere og
videregående uddannelse 963 1087 0,095 0,107 0,5 1,75 1 Voksen- og
efteruddannelse 508 1144 0,067 0,150 1 1 1 Tjenester
knyttet til uddannelse 36 81 0,067 0,150 1 1 1 Administration 91 206 0,067 0,150 1 1 1 I øvrigt Posten
Sundhedsvæsen specificeret 62285 140222 Sundhedsvæsen
i alt 53831 121189 0,067 0,150 1,50 2 1 Hospitaler 6928 15597 0,067 0,150 2 1,50 1 Almen- og
spec.lægehjælp 1487 3347 0,067 0,150 2 1 1 Administration 40 89 0,067 0,150 1 1 1 I øvrigt Posten
Generelle udgifter specificeret 10837 24397 Generelle
udgifter i alt 7182 16169 0,067 0,150 2 2 1 Generel
administration 2265 5099 0,067 0,150 2 1 1 Forholdet
til udlandet 1390 3129 0,067 0,150 1 1 1 I øvrigt I kolonnerne fra 4 og
opefter er angivet forholdstal (her ved decimaler). I Sverige og Norge har man
ligeledes forsøgt at beregne fremmedudgifterne alternativt, fordi man ikke
stolede på de officielle oplysninger. I Sverige har Lektor i Erhvervsøkonomi
Lars Jansson beregnet et årligt beløb for Sverige og svenskerne på 267 mia. kr.Det er påvist i bogen "Mångkultur eller välfärd"? Den udkom i juni 2002.
Læs:
http://www.svd.se/dynamiskt/Brannpunkt/did_2577372.asp
En mere forklarende
gennemgang af baggrundsmaterialet: http://www.lilliput-information.com/ok.html En gennemgang af udviklingen
i Danmarks Statsgæld 1976-2000: http://www.lilliput-information.com/gaeld2.htm Samlet oversigt over
kendsgerningerne om de fremmede m.h.t. antal, kategorier, omkostninger,
kriminalitet: http://www.lilliput-information.com/fak/index.html Ebbe Vig, Info-Stat, 23/04/2002 & 19/08/2002
Arbejdstyrke-begrebet anvendes ikke længere i Danmark (videnskabelig deroute). Ved arbejdsstyrken forstod man som nævnt oppe i teksten: Den andel af de 15-66 årige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, altså tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedets (dengang) udbudsside. Man udregnede netop ledigheden i procent af arbejdsstyrken. Da der så begyndte at blive sendt mange ud af a-kasserne og ledigheden fortsat steg, valgte man først ikke at medregne bl.a. danske bistandsklienter som ledige, selvom langt den overvejende andel heraf skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette introduceredes under Marianne Jelved, siden kom der flere ideologisk korrekte nyskabelser til (med Karen Jespersen som Indenrigsminister) befordret af behovet for samtidig at kunne skjule de fremmede på førtidspension, på bistandshjælp, revalidering, aktivering m.v.
Mere herom på:http://www.lilliput-information.com/frkost.html
Sammenlignende kriminalitet
Kriminalitetsanalyse, tabelafsnit
Som det ses har de offentlige opgørelsesmagere bragt sig i en uløselig situation. På den anden side:
Rettes befolkningsregnskabet, så fremstår de fremmede ikke med nær så stor en overkriminalitet. Til gengæld
kan disse mange flere ikke finansieres med de 11 mia. kr. pr. år. Den morsomme : 11 mia. kr. udgør omkring 1,5% af det offentlige budget; men da udlændinge endog i statens
egen opgørelser udgør 6-8% af befolkningen, så må konklusionen være, såfremt der taltes sandt, at de fremmede ikke belaster de offentlige budgetter
i nær samme grad som danskerne i gennemsnit, ellers skulle 6-8% vel belaste cirka med 6-8% af budgettet. Kendsgerningen
er dog, at på de tunge poster, arbejdsløshed, bistandshjælp og kriminalitet, er de fremmede endog stærkt overrepræsenterede og ikke sjældent også tungere ressourcemæssigt.
Fremmedudgifter
År
2007
Offentlige fremmedudgifter ialt