Økonomisk kvartalsskrift - inflation og bolig
Som forudskikket i IoD-Nyhedsbrev den 12. oktober 2005 ser vi nu inflationen tage mere fat i flere priser i begyndelsen af 2006. Uden en betydelig renteforhøjelse – den lille renteforhøjelse i december 2005 har næsten ingen virkning haft på f.eks. ejendomsprisernes himmelflugt - i øvrigt til skade for aktiviteten, er der ingen bremsende virkning på priserne.
På landsplan steg villaer og rækkehuse med 21,6 pct., fritidshuse med 22,5 pct. og lejligheder med 29 pct. i 2005. Her skal det tages i betragtning, at finansieringsvilkårene, ja endog ejerforholdet er på vej til at blive ændret via de nye betalingsudsættende låneformer. Priserne på ejendomme forventes at stige med 15-16 pct. i 2006 mod 12,2 pct. for en-familieshuse i 2004, således at ejerne kan forventes tilsammen at få tilskrevet atter ekstra 100 mia. kr. i falsk formue eller mere præcist i inflationsformue i 2006.
For at forhindre at lønninger og varerpriserne også begynder at inflationsstige i pris skal pengemængden reduceres tilsvarende andre steder i økonomien. Men tværtimod, pengemængden forøges; bl.a. fordi folk ikke kan betale deres huslejer eller fortsat ønsker at anskaffe bolig gives der efter for inflationspresset, men allermest fordi det er lettest for politikerne.
En tredjedel af alle ejerboliganskaffelser er nu finansieret med de såkaldte afdragsfrie lån. Efter et fleksibelt antal års afdragsfrihed sættes kravene til ydelser på boligerne betydeligt op i forhold ydelsen før afdragsfriheden. D.v.s. flere og flere nu, især unge førstegangskøbere, vælger at overtage boligen som en ”slags lejebolig” med forkøbsret, netop via det afdragsfrie lån. I teorien skulle dette endog kunne betale sig, såfremt boligpriserne fortsat stiger og alene p.g.a. netop dette formueafkast - d.v.s. boligformuens inflationsvækst –, der forventes at tilfalde ”boligejerne”. Men kun i teorien.
Huslejerne er også steget væsentligt i lejeboligerne, visse steder i København med op til 40 pct i perioden 1992-2003 ifølge Socialministeriet, der i januar 2003 udsendte rapport om budgetlejen i private udlejningsboliger, Budgetlejeundersøgelsen. Af den fremgår, at huslejerne som følge af forbedringer steg med 5,3 pct. pr. år for de ejendomme, der var med i undersøgelsen fra 1993 til 2002. Undersøgelsen er ringe dækkende, og virkningerne af de seneste trinvise ændringer af lejeloven m.v. er ikke medtaget. F.eks. moderniseringer ved lejerskifte uden nogen licitationsrunde for bygningsarbejderne (indbyder til svindel, bl.a. ved at ejeren fakturerer nogle mere eller mindre realistiske udgifter vedrørende moderniseringen), hvis udgifter overvæltes direkte på lejen.
Når talen i forbindelse med betalingsmiddelmængdens udvikling falder på statsgældsafviklingen skal det understreges, at mainstream-medierne kun ser på den såkaldte udenrigsgæld, (bedre betegnet lånegælden), der udgør fra en sjette til en syvendedel af den samlede statsgæld, hvis hovedpart er statsobligationer, i øvrigt solgt i både ind- og udland.
Der er lagt pres i opadgående retning på lønningerne og andre indkomster, der skal betale for huse og lejligheder, og presset på lønningerne synes at blive accepteret i en vis udstrækning. Dermed er vi formentlig tilbage til tiden før 1983, hvad inflation angår.
Er et bidrag noget du overvejer,
Danske Bank:
reg. nr. 3629
kontonr.: 3629461213
Med venlig hilsen
Ebbe Vig