Information om Danmark

 

Endnu en fejlslagen prognose

Artikel i Berlingske Tidende den 20. august 2005

http://www.berlingske.dk/grid/viden/artikel:aid=616170

Af Lars Henrik Aagaard

"Danskere" bliver en minoritet i Danmark

Artiklen er her kommenteret af www.informationomdanmark.dk ud fra citater fra artiklen

Citat:

”…danske statsborgere føder så få børn og nye indvandrere så mange flere, at danskere af udenlandsk herkomst om mindre end 100 år vil udgøre et flertal i samfundet…”


Kommentar:


Det sker allerede om 35-45 år. http://www.lilliput-information.com/edu/index.html

Men begrebsforvirringen må være fuldt tilsigtet. Vi har lige set et fald i antallet af udenlandske statsborgere i Danmark i 2. kvartal 2005 på 141 og et fald i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark på 58.

Hvordan bliver danskerne så i mindretal, nå nej, "danskerne" eller måske nærmere "gammeldanskerne"?

”Hvis vi nu fortsætter fremover som i 2. kvartal 2005, så kan det da ikke gå så galt. Vil det ikke sige at bare vi får et antal nye danske statsborgere cirka svarende til antallet i 2. kvartal 2005 hele tiden, så er der fred og ingen fare? Skulle der komme flere indvandrere, kan vi jo bare øge antallet af tildelte danske statsborgerskaber yderligere."

Citat:

”Der bliver stadigt færre »oprindelige« danskere og stadigt flere mennesker i det danske samfund med en ikke-dansk oprindelse, selv når man tager forbehold for de senere års stærkt reducerede indvandring til landet.”

Kommentar:

Der er sket en enkelt reduktion på cirka 15 pct. i indstrømningshastigheden fra 2003 til 2004. Til gengæld blev antallet af tildelte danske statsborgerskaber samme år forøget med 128 pct. http://www.lilliput-information.com/status04.htm

Citat:

”I dag bor der ca. 270.000 udenlandske statsborgere i Danmark.”

Kommentar:

Der bor mere end dobbelt så mange fremmede med indvandrerbaggrund. Udenlandske statsborgere er ikke et beskrivende begreb længere. D.v.s. ikke uden de til fremmede tildelte statsborgerskaber og ditto til deres børn medregnes. http://www.lilliput-information.com/status05.htm

Citat:

”På samme måde er der i dag 5,14 mio. danske statsborgere i samfundet, men denne borgergruppe og deres efterkommere vil om 40 år være faldet med hele 770.000 mennesker.”

Kommentar:

Her bor kun 4,7 mio. danskere og ikke-fremmede udlændinge. Om 40 år vil antallet være tæt på 3,5 mio.  Danske statsborgere er blevet en endog meget sammensat gruppe, hvorom end ikke Danmarks Statistik kan sige ret meget, jf. forrige kommentar. http://www.lilliput-information.com/edu/index.html

Citat:

”Problemet - hvis det altså er et problem - er, at den gennemsnitlige fødedygtige danske statsborger får for få børn til at skabe vækst i sin egen befolknings-gruppe. Hun får bare 1,75 børn i gennemsnit, men skal helt op på mellem 2,05 og 2,1 børn for at sikre, at hendes egen »population« vokser.”

Kommentar:

”Danske statsborgere” kan som netop anført ikke længere bruges til at tegne noget billede af den dansk funderede befolkning. Dette er ukorrekt og i bedste fald en grov karikatur. Selvom Danmarks Statistik stædigt med jævne mellemrum siden 1998 har hævdet denne fertilitet for danskerne er det desværre ikke sandt, og det er bevist. Fertiliteten blandt andre stameuropæere er mellem 1,2 og 1,4. Desuden opgøres fertiliteten kun samlet for alle kvinder i Danmark. Dette har DS meddelt. Så særskilt fertilitetsopgørelse for danske statsborgere eksisterer ingenlunde. Det er simpelthen ukorrekt. http://www.lilliput-information.com/foda.html

Citater:

”Lektor i demografi ved Københavns Universitet, Hans Oluf Hansen, står bag fremskrivningen, og han har ikke noget budskab ud over en interesse i, at hans befolkningsanalyser bliver kendt.

Professor i international politik ved Aarhus Universitet, Georg Sørensen, ser frem til, at vi også herhjemme en dag får en borgmester af f.eks. arabisk oprindelse i en stor by som København:

Det vil nemlig være et tegn på, at demokratiet fungerer, og at man ikke oplever udlændinge som en trussel. Samt på, at integrationen vil være vellykket.”

Kommentarer: 

Nej, men lektor Hans Ole Hansen har en tydelig interesse i at andet end den samlede sandhed kommer frem, og med hensyn til resten af budskabet, så har journalist Lars Henrik Aagaaard og professor Georg Sørensen en stor interesse. Spørgsmålet om danskernes særskilte stillingtagen til indvandringen ligger dem derimod ikke på sinde i deres overdrevne demokrativurdering.