|
Information om Danmark
Status
og prognose for befolkningen i Danmark,
november 2003
Vanskelighederne
med at få oplyst udlændingeantallet, fremmedantallet eller antallet af
fremmede indvandrere og efterkommere ses af følgende:
Officielle opgørelser viser:
Antallet
af udlændinge med ophold i Danmark er gået tilbage fra
år 2000 til 2001 med 731 personer
Antallet af udlændinge med
ophold i Danmark er gået tilbage fra
år 2002 til 2003 med 1305 personer
Antallet af fremmede med ophold
i Danmark er gået tilbage fra
år 2000 til 2001 med 1684 personer
Antallet af fremmede med ophold
i Danmark er gået tilbage fra
år 2002 til 2003 med 2688 personer
Disse fald er sket, selvom om
både nettotilstrømningen og børnefødslerne fortsætter her i landet blandt de
tilvandrende. Det virker da højst besynderligt!
Det overraskende er, at antallet
af fremmede statsborgere i Danmark falder, samtidig med at antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger
anseligt år for år, jf. Nyt fra Danmarks Statistik?
Det sidste sker simpelthen, fordi det danske
Folketing og de danske myn-digheder i statsamterne tildeler et dansk statsborgerskab
til flere udlændinge, herunder flere fremmede, hvert år, end der rejser ind i
Danmark. Men der kommer meget mere til.
Alene disse forhold beviser, at de officielle opgørelser ikke
er indrettet til at vise et hæderligt billede af befolkningssammensætningen i
Danmark. Men det var heller ikke hensigten. Det burde alle vide nu.
Det er faktisk interessant at
konstatere, at befolkningsstatus og perspektiv ikke ændres meget af de
forudsætninger vi mangler i de officielle befolkningsopgørelser. Faktisk
har vi nemt ved at gå bag oplysningerne heri og andre steder, der så faktisk
afgives indirekte, og fastslå både en fremmed fødselsårgang temmelig sikkert,
ligesom pensionistandel og procentvis nettotilvækst pr. år blandt de
fremmede, let lader sig estimere, næsten så præcist som vi kunne ønske.
ALT DETTE KAN SKE, SELVOM HALVDELEN AF DE
FREMMEDE
I LANDET IKKE ER REGISTREREDE SOM SÅDANNE.
Vi har
understreget dette gang på gang; men uden noget resultat.
Vi prøver det
umulige:
"At løse cirklens
kvadratur"
Udgangspunktet
er gennemgangen ”Fremmedantallet i Danmark primo 2003”,
gennemgået kritisk på http://www.lilliput-information.com/frdk02.htm
Status
1. mulighed (den
officielle):
…Under de herskende forhold og
på det grundlag vi har gennemgået udførligt i ovennævnte dokument, kan vi
fastslå, at det officielle fremmedantal ca. 317.343 pr. 1.
januar 2003 muligvis skal fordobles, for at vi finder frem til et mere
korrekt cirkaantal fremmede i Danmark pr. den 1. januar 2003. Det er
vanskeligt at opgøre, hvor mange "fremmede" her er. Men det er
langt flere, end offentligheden får at vide. Kommuneinformation talte i 1993
om, at her dengang var 350.000. "Danmark er med sine ca. 350.000
indvandrere og flygtninge blevet et flerkulturelt samfund"
(Pressemeddelelse fra Kommuneinformation, januar 1993 vedr. bogen "en
Mosaik"). MF Elisabeth Arnold talte i 1995 på et internt møde i Det
radikale Venstre om over en halv million. I de officielle
"facts"kataloger, som skolebør- nene fik og stadig får at læse,
oplystes/oplyses meget mindre tal.
2. mulighed:
Tredje og fjerde generation af
fremmede samt alle senere generationer medregnes officielt som
danskere. Vi vil derimod henregne alle naturaliserede fremmede og deres afkom
som fremmede, ikke blot de 109.065 indvandrere i 1. generation (eller 32,9%
af alle indvandrere i 1. generation), der pr. 1. januar 2003 figurerer som
danske statsborgere. Og i stedet for formildende eller beroligende at fremhæve
41.201 af de udenlandske statsborgere, der er født af udenlandske
statsborgere her i landet, kunne Danmarks Statistik lige så godt have nævnt
det i hundredetusinde tal udover de 109.065, der stammer fra fremmede eller
naturaliserede fremmede, men som er placeret i gruppen danskere eller "omtalegruppen"
nydanskere. Vi kunne have hørt om ikke medtalte asylansøgere, der venter på
asylsagsbehandlingen her i landet (i op til 5 år, jf fortrolig ansat i
systemet), om godkendte asylanter under såkaldt integrationsprogram, men uden
medtalt endeligt personnummer. Eller om børn af naturalisationsansøgere, der
medregnes ét eneste sted, som kun enkelte på Danmarks Statistik og
undertegnede kender til, men ikke medregnes på politikernes
indfødsrets-lovforslag, der vedtages i Folketinget. De kunne have omtalt
afviste fremmede, der ikke rejser ud af landet igen, og hvis udvisningssag
ikke kontrolleres behørigt af kommu-nerne. Og endelig kunne vi have hørt et
eller andet om det ukendte antal ulovlige indtrængere. Nogle af kategorierne
kunne have let været størrelsesbestemt, men kun med en officiel indsats.
Alene de tildelte statsborgerskaber og det fødte afkom af disse
naturaliserede bliver til henved 300.000 i perioden 1980-2003, når vi bruger
en passende annuitetsberegning. Dette tal skal så lægges til de ca. 180.355,
som rent faktisk var registret som fremmede udlændinge pr. 1. januar 2003 i
følge statsborgerskabsopgørel-sen. Hvor mange fremmede har fået dansk
statsborger- skab? Der blev år for år flere og flere fremmede, som fik dansk
statsborgerskab - men hvor mange i alt, der har fået det, kan ikke siges med
sikkerhed. Bare i årene 2000 og 2001 blev 39.234 fremmede udstyret med dansk
pas. Hertil kommer børnene. Kører vi alt behørigt og forsigtigt igennem, bliver
fremmedantallet pr. 1. januar 2003 snarere 650.000, og ingenlunde de
sølle ca. 180.355 udenlandske statsborgere fra de mest fremmede kulturer pr.
1 januar 2003, der offentliggjordes den 13. maj 2003 i Nyt Fra Danmarks
Statistik nr. 206 uden en fuldt brugbar landegruppering.
At udlændingene grupperedes helt anderledes fra 1992 gjorde forvirringen
total. Den nye gruppering skete fra da af i "indvandrere" og
"efterkommere". For at gøre en lang sag kort medtog man nu nogle af
de indrejste, der havde fået dansk statsborgerskab i fremmedgruppen, men
f.eks. glemte man alle generationer efter den første af børn af indvandrerne.
Læs mere udførligt i: Snip Snap Snude
Dette kan kun kaldes propaganda eller camouflage, uanset hvad anerkendte
eksperter dengang troskyldigt hævdede om forbedringer.
Vi har simpelthen ladet de
fremmede naturaliserede og deres børn vokse med netto 5% pr. år (som
følge af fødsler) i hele perioden, samtidig med at de er strømmet til landet.
Det er dog lykkedes for myndighederne at få fremmedantallet ned, fordi de har
gjort de fremmede til danskere på papiret, hurtigere end de er strømmet ind i
Danmark (se de lillafarvede tal ovenfor).
3. mulighed:
Hvis vi forudsatte at den
gammeldanske kvindelige befolkning uændret har haft fertiliteten (antal fødte
børn i gennemsnit pr. kvinde) 1,377 siden 1983 (med den totale, officielt
opgjorte fertilitet faldende fra 2,043 i 1971 og voksende fra 1,377 i
1983 og så igen stigende til 1,746 i 2001), hvor den helt overvejende
befolkning i landet var gammeldansk (i 1983), så ville man skulle regne med
en årligt tilbagegang for gammeldanskerne på 0,7 pct., når samtidig bortses
fra væsentligt ændret dødelighed, nettoudvandringen af gammeldanskere og
aldersfordelingens udvikling. I 1983 var der 5.115.000 i Danmark. 20 år efter
ville dette antal været mindsket til cirka 4.444.579 danskere. Dette ville så
have som konsekvens, at antallet af udlændinge ville være omkring 938.927; i
alt (5.383.307 – 4.444.579). Herfra kan vi trække udlændingene fra vor
kulturkreds pr. 1. januar 2003, 85.069, og få et fremmedantal pr. 1. januar
2003 på 853.858.
4. mulighed:
Af bladet J'ai Tout Compris nr.
31, 2003 fremgår at fertiliteten blandt italienske kvinder er målt til 1,2,
hvorimod de indvandrede muslimske kvinder i Italien skulle føde 3,8 barn.
Antager vi at fertiliteten blandt kvindelige "gammeldanske" fortsat
er 1,38 som i 1983, og at de fremmede i Danmark også her føder 3,8 barn i
gennemsnit pr. kvinde, samtidig med at den totale fertilitet er som officielt
sidst anført 1,75 (i 2001, jf. Statistisk Årbog Tabel 50, side 62), så kan vi
med et vejet gennemsnit af ligningen: 1,38*X + 3,8* (1-X)= 1,75 udregne
andelen af fødende kvinder i Danmark, der er fremmede, til cirka 15,3% af
alle fødende kvinder i landet. Lader vi denne andel udgøre fremmedandelen,
var her pr. 1. januar 2003: 5.383.507*0,153 = 823.677 fremmede (jf. frdk02.htm ). Nu er
procentandelen af kvinder i de fertile aldre større i fremmedgruppen end
blandt kvindelige "gammeldanskere". Derfor er det sidst anførte
fremmedantal antagelig for højt. Hvis ikke, forskydes prognosens start til
november 2006 (der så bliver nutiden). Vi har så sat 4. mulighed til 800.000.
Hvor meget for højt 823.677 er, eller hvor meget
650.000 eventuelt er for lavt, kan vi ikke vide under de herskende forhold.
Der medtages 8 alternativer i alt for fremmede og
danske. Vi forudsætter at de naturaliserede fremmede og alle deres
efterkommere medregnes fra næste år af.
Først en
grafisk fremstilling der viser at de fremmede kommer i flertal mellem år 2034
og 2049. Det er nu ikke gået stille af inden da; det viser al erfaring.
Derefter har vi
anført en tabelløsning til prognose-alternativerne, der også indeholder det
officielt valgte alternativ, bortset fra at vi medregner alle generationer af
fremmede fra nu og fremover.
De Fremmedes
Fødselsårgang:
Vi kunne et øjeblik forudsætte at de fremmede og de naturaliserede
fremmede kvinder, som ovenfor beregnet. At de fremmede fødende udgør måske 15,3% af alle de fødende
kvinder, så kan vi tage udgangspunkt i en fødselsårgang, der svinger lidt
fra år til år, men i alt ligger på 69.000-70.000 i disse år. Se, nu føder de
fremmede cirka (3,8/1,377=) 2,75 gange flere børn pr. kvinde. Det betyder at
de danske og de fremmede føder børn som 1:2,75 i forhold til danskerne. D.v.s.
de fremmede kvinder besøger fødeklinikken cirka tre gange så ofte som danske kvinder
i gennemsnit i den fertile periode.
Torsdag
24. april skrev Mette Ebdrup i artiklen "Fødegange har behov for
udlændinge- politik" i tidsskriftet Dagens Medicin om fødeafdelingen på
Skejby Sygehus "På afdelingen, som tager sig af knap 5000 fødsler om
året, er omkring en fjerdedel af de fødende kvinder med udenlandske
rødder".
Hvis vi som Danmarks
Statistik (i 1998) med megen præcision, antog at de fremmede har en
fertilitet på 3,248, og vi reducerer danskerfertiliteten (som ikke opgøres)
hen i retning af det italienske niveau, til f.eks. 1,25, og den samlede
fertilitet fortsat er den officielt meddelte fra Danmarks Statistik i 1998,
1,8, bliver fremmedandelen blandt de fødende 27,5%. Som vi skal se nedenfor
har de fremmede antagelig kun 8-10% af befolkningsgruppen i pensionistaldrene,
hvor dødeligheden vokser en hel del. Det betyder en meget lav samlet absolut
dødelighed (i antal) i fremmedgruppen. Med en fortsat indvandring af
fortrinsvis unge og yngre individer er der ingen udsigt til, at den
procentvise årlige nettotilvækst vil falde, snarere tværtimod.
Nettotilvækst:
Ved at ændre
prognoseforudsætningen, en nettotilvækst som følge af fødsler, fra 4% til 5%
pr. år blandt de fremmede, sker den første skæring mellem kurverne for de
fremmede og for danske cirka fire år tidligere og den sidste skæring sker seks
år tidligere, i henholdsvis år 2029 og 2043.
Forestillede
man sig at tilstrømningen udefra var blevet standset fra begyndelsen af 2003
og forblev standset fremover, ville de fremmede p.g.a. det høje fødselstal og
danskernes lave, alligevel komme i flertal mellem 2040 og 2063, når vi bygger
på en nettotilvækst p.g.a. fødsler på 4% pr. år. Dette vises i andet diagram
nedenfor byggende på en annuitetstabel, der ikke er medtaget her.
5. mulighed
De fremmede bidrager med 60.000 pensionister her inden længe, ifølge
Rockwool-fonden (medio november 2002). For 12 år siden udgjorde
pensionisterne blandt de fremmede 4-5% af det samlede antal fremmede. Nu ser
det noget anderledes ud, for ældre bliver de her i landet, og ældreandelen
vokser når de ikke rejser hjem, selvom der fortsat er forholdsvis flest
unge/yngre blandt de indrejste, og også i gruppen som helhed. På sin vis er
det jo heldigt: For ellers ville her have været 1,2-1,5 mill. (= fra
60.000/0,05 til 60.000/0,04) fremmede i landet. Pensionistandelen blandt
danskerne er omkring 20%. Nu er det sådan, at de fremmede fortsat har en
langt mindre andel i folkepensionsaldrene end danskerne. Skal vi sige 7%, 8%
eller 10%, måske? Som befolkningsregn-skabet henligger berettes om officiel
6%, men her er medregnes ikke massenaturalisationer gennem årene og børn af
de naturaliserede. Så skal vi bare gange de 60.000 med 14,3 (=100/7) eller,
med 12½ (=100/8) eller med 10, og det er jo ikke så svært, for at vide hvor
mange fremmede her er (857.143, 750.000 eller 600.000). Der er så afgjort
intet besynderligt i vore cirka-beregninger, for en meget stor del af de
fremmede figurerer ikke i opgørelserne som sådanne. De kaldes danskere eller
nydanskere, uden at vi har kunnet få sidstnævnte begreb defineret, og
kategorien opgøres heller ikke.
|