|
Nordjyske Stiftstidende 17-11-1999:
Det danske samfund nedbrydes systematisk
Af Ruth Bering cand.psych., Regnar Juels Vej 6, Aalborg MULTIETNISK: "Vekslende regeringer har ladet Danmark udvikle sig til et multietnisk samfund. Det er ikke gjort bevidst eller efter nogen plan", udtalte socialdemokraten Ritt Bjerregaard for nylig på et møde i Aalborg. Ja så. Så blev man så klog. Måske skulle man minde Ritt Bjerregaard om, at ved indførelse af indvandrerstoppet i 1973 "glemte" socialdemokraten Anker Jørgensen at sende de tyrkiske fremmedarbejdere hjem. - At ifølge den tidligere socialdemokratiske minister Arne Sørensens udtalelser til Ingeniørens Ugeblad 20.4.1973, må "fem millioner udlændinge til Danmark". - At den socialdemokratiske folketingsmand, pastor Johan Nielsen, i 1975 udtalte følgende, til forlagsredaktør, tidligere presse- og kulturattaché i Paris og dansk repræsentant i UNESCO, J. Stenberg-Rasmussen, (Vendsyssel Tidende 19.1. 1975): "Der går en linje fra bestræbelserne på at mindske det danske fødselstal ved hjælp af aborter, piller m.v. ... over indkaldelsen at titusinder for os vildtfremmede folkeelementer til et snigende, halvt hemmeligt arbejde her i Folketinget på at gøre det lettere at opnå dansk indfødsret. Formålet er at skabe grundlag for en fuldstændig omstyrtelse af det danske samfund og rive dets rødder i dets historiske fortid over". - At den daværende socialdemokratiske udenrigsminister K.B. Andersen 22.1.1976 underskriver en gensidig konvention med Tyrkiet om sociale goder for tyrkerne i Danmark. Tilsvarende konventioner underskrives med Jugoslavien, Pakistan og Marokko i henholdsvis 1977, 1982 og 1988. - At i 1978, under socialdemokraten Anker Jørgensens regering, vedtages i Damaskus Den Europæisk Arabiske Dialog, bl.a. med henblik på at fremme "udbredelsen af kendskabet til arabisk sprog og kultur i Europa" (EF Bull. 5-1976, EF Bull. 12-1978, side 25). Reelt er dette en aftale om fremme af Islam i Europa. - At Folketinget i 1983 - under pres fra det "alternative flertal" under socialdemokraten Anker Jørgensens ledelse - vedtog en ny fremmedlov, udarbejdet af daværende formand for Dansk Flygtningehjælp, Hans Gammeltoft-Hansen, der satte indvandringsstoppet fra 1973 ud af kraft og dermed lagde Danmark åben for en indvandring uden sidestykke i historien.
I 1992 vedtog Folketinget en særlov til fordel for 400 efter gældende lov udviste palæstinensere. Ifølge Jyllands-Posten (21.3. 1993) var de ca. 400 palæstinenseres asylbevilling i Danmark en konsekvens af et tæt samarbejde mellem PLO og danske
|
|