Information om Danmark

Grundlaget for sammenligninger udviskes mere og mere

- de officielle opgørelses- og analysemetoder af befolkningsforholdene indrettes alle til det

Med et stadigt voksende antal fremmede i Danmark foretages en række sammenlignende opgørelser og analyser. Allerede her skal man være opmærksom på at sammenligninger kan falde forkert ud i forhold til, hvad man kunne ønske sig. Der kan være forkerte eller direkte urimelige sammenligninger. De sidste bør undgås.

I officielt regi diskuteredes i begyndelsen af 2005 om offentligheden skal præsenteres for sammenlignende kriminalitets-opgørelser fremover, og om disse opgørelser eventuelt skal offentliggøres hvert år eller kun hvert andet år.

Ledighedens opgørelse:

Jævnligt oplyses om ledigheden blandt fremmede og blandt danskere. Her er det blevet almindeligt at holde modtagere af bistandshjælp uden for ledighedsopgørelserne, i opgørelserne af såvel ledige fremmede som ledige danske. Strømmen til gruppen af udstødte på bistandshjælp øges ellers, når den periode, ved ændret lovgivning, du skal være i arbejde som medlem af en arbejdsløshedskasse for at være dagpengeberettiget, gøres længere. Det samme er tilfældet, når tilsvarende den periode, du kan oppebære dagpengeret som ledig, gøres kortere.

Vil det sige, at politikerne eksempelvis lovgiver og fejloptæller sig bevidst væk fra ledigheden? Ja, formålet kan ofte være noget andet, men det er en af konsekvenserne.

Ledigheden opgøres i princippet som den procentdel antallet af ledige medlemmer af arbejdsløshedskasse udgør af den samlede arbejdsstyrke – som er den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således er børn og unge under uddannelse eller pensionister selvsagt ikke at finde i arbejdsstyrken. Danskerne har en meget stor andel af befolkningen i arbejdsstyrken, i 2001 76 pct. Vi kunne læse i stort opsat reportage i Berlingske Tidende 18/8 2001 at danske mænd havde en ledighed på 4 pct., og de danske kvinder en ledighed på 5 pct.

Faktisk var den procentandel som alle de ledige udgjorde af arbejdsstyrken 3-4 gange større, når bistandsklienterne medregnedes korrekt:

Dette er gennemgået i detaljer på:

http://www.lilliput-information.com/led/index.html og http://www.lilliput-information.com/frkost.html

Når ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere opgøres, kan resultaterne blive både det ene og det andet. Rockwool Fonden skrev herom: ”I 2001 var 44 pct. af de voksne ikke-vestlige indvandrere i job, mod 33 pct. i 1994. Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens i 2001 er dog kun godt halvdelen af danskernes på 76 pct., og deres beskæftigelsesfrekvens er også væsentligt dårligere end for et par tiår siden”.

Lad os oversætte dette:

D.v.s. 56 pct. af ikke-vestlige indvandrere var ledige i 2001, mod 67 pct. i 1994…

plus mange flere blandt de ikke-vestlige indvandrere, hvoraf kun cirka 38-40 pct. altså var med i arbejdsstyrken, resten (60-62%) var ikke børn og unge under uddannelse eller pensionister uden for arbejdsmarkedet. 0-24 årige indvandrere og efterkommere udgjorde omkring 41 pct. og pensionisterne 7 pct. af hele denne indvandregruppe, i alt 48 pct. i 2003.

Hvis vi forudsætter, at indvandrerne opholder sig i Danmark på samme betingelser som danskerne, var forskellen fra 38-40 pct. og optil 76 pct. også ledige eller i alt fald 60 pct.- 44,5 pct. = 15,5 pct. eller 17,5 pct. skal lægges til de 56 pct.

D.v.s. mindst 3 ud af 4 ikke-vestlige indvandrere var ledige, på kommunal aktivering eller førtidspensionerede. Andelen som ikke-vestlige indvandrere havde i arbejdsstyrken i 2001, er endog blevet væsentligt reduceret siden 1981.

D.v.s flere og flere ikke-vestlige indvandrere er blevet bistandsklienter og førtidspensionerede. Det samme gælder for danskerne, fordi der ikke reelt er meget andet end nedgang, og tiden der går.

For ikke-vestlige indvandrekvinder har vi ikke anført nogle specifikke ledighedstal, men beskæftigelsesfrekvensen (andelen af alle ikke-vestlige indvandrekvinder i arbejdsstyrken) er langt lavere, og ledigheden blandt disse kvinder meget højere end blandt de ikke-vestlige indvandrede mænd.

Sammenlignende kriminalitet:

Ved opgørelsen af kriminaliteten indløber optællinger fra landets politikredse. Rigspolitiet foretager derefter den landsdækkende samlede opgørelse af antallet af kriminelle gerninger i form af sigtelser og siden domfældelser. Disse kriminelle gerninger opdeles i bl.a. hovedgerningskategorier efter de love der er overtrådt, og ned i flere detaljer alt efter kriminalitetens karakter.

Nu kan der anlægges forskellige synspunkter på, hvorledes disse antalsopgørelser af den samlede kriminalitet skal sættes i forhold til eksempelvis kriminalitetens udøvere, til aldersgrupperne blandt disse og til befolkningen som helhed. Antallet af kriminelle personer og deres aldersfordeling inden de forskellige hovedgerningskategorier kan for eksempel være af interesse for senere efterforskning af tilsvarende forbrydelser og også af interesse i det forebyggende arbejde for at hindre fremtidig kriminalitet.

Vil man kunne sammenligne kriminaliteten mellem indvandrerne og danskerne, kan flere forhold inddrages for at sikre at det billede, der tegnes er realistisk. Kriminaliteten er mest udbredt blandt de unge og yngre mennesker. Derfor er det ikke overraskende, at ”indvandrere” og deres ”efterkommere” (i 1. generation) i Danmarks Statistiks opgørelser pr. 1. januar 1998 og 2003 viser at 40,3 pct. henholdsvis 52,2 pct. var under 30 år. Herved kommer de til at veje tungt i opgørelserne, når danskernes andel under 30 år på de pågældende tidspunkter var henholdsvis 37,7 pct. og 36,6 pct. Danskerne skal dog ikke tage ansvar for de ikke-vestlige indvandreres kriminalitet. Årsagen til de ikke-vestlige har forholdsmæssigt langt flere unge og yngre er at indvandrere føder mere end dobbelt så mange børn end danskerne i gennemsnit, og det hænger også sammen med at det netop er de yngre der dominerer de indvandrende.

Som argument eller undskyldende moment til en gruppevoldtaget dansk kvinde kan aldersfordelingen blandt indvandrerne eller deres fertilitet vel næppe bruges.

Den voldsomt stigende aldersandel under 30 år - fra 40,4 pct. i 1998 til 52,2 pct. i 2003 – kunne nemt få kriminaliteten til at stige yderligere. Er dette tilfældet skal det forhåbentlig ikke skjules.

Antallet af indvandrere og efterkommere opgøres således at alle senere generationer af efterkommere end den første medregnes som danskere, danske statsborgere og omtales nydanskere. Vi ser at uanset hvorledes begrebet dansker er fastslået i Lov om Dansk Indfødsret som en person der er dansk statsborger med mindst én forældre, der er dansk statsborger og født i Danmark, så er indholdet nu udvandet så meget at der ved brug af den ændrede befolkningsopgørelse fra 1991, at langt mere end halvdelen af ikke-vestlige indvandrere og deres børn figurerer som danske i optællingerne.

Dette medfører at stambefolkningen af danskere i opgørelserne til sammenligningsbrug kommer til at stå for en hel del af den kriminalitet, der rent faktisk er udført af ikke-vestlige indvandrere og deres børn, selv når sammenligningen vel at mærke skal foretages ved angivelser i forhold til befolkningsgruppernes størrelser.

Interpols’ opgørelsesmetode der sammenligner antallet af kriminelle gerninger i de forskellige befolkninger og befolkningsgrupper med gruppernes størrelser er ufravigelig, så længe det har interesse at se på om 150 voldtægter på Anholt eller i Danmark skal slå mest alarm, og for at se bag udbredelsen og årsagerne bag denne kriminalitet.

Antallet af kriminelle gerninger inden for de forskellige hovedgerningskategorier - udført af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere – pr. 100.000 i gruppen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, bliver 2-4 gange større end det tilsvarende antal for danske statsborgere. Også selvom der blandt danske statsborgere endog er flere hundrede tusinde ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med tildelt dansk statsborgerskab.

Dette er påvist i detaljer på: http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html og http://www.geocities.com/evigdk/kria.html

Idet vi konstaterer at kriminalitetens udbredelse blandt de indvandrede og deres børn ingenlunde mindskes, men tværtimod øges efter et længere ophold, også præget af lediggang her i landet, finder mange det af stor vigtighed at få målt kriminalitetens udbredelse i forhold til to gruppers størrelse:

Vestlige indbyggere herunder danskere på den ene side og ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på den anden.

Her er man fra officielt side gået over til at måle kriminalitetsudbredelsen ved, at der sammenlignes mellem ikke-vestlige indvandrere på den ene side og befolkningen som helhed (inklusive den først gruppe) på den anden side.

Herved nedtones kriminaliteten yderligere blandt de ikke-vestlige selvsagt. Og efterhånden som indvandringen fortsætter, og de fremmedes fødselsoverskud her i landet vokser til, bliver kriminaliteten blandt de fremmede øget i omfang.

Paradokset er dog at du læser det stik modsatte af de officielle opgørelser.

I 2005 bragte myndighederne sig gnaske selvforskyld i frygteligt dilemma, som netop havde advaret imod:

Justitsministeriet udarbejdede i oktober 2005 en opgørelse af kriminaliteten fordelt på danske og individer med udenlandsk oprindelse. Opgørelsen medtager kun første generation af efterkommere af indvandrere. Dette gælder når vi ser på antallet af kriminelle gerninger; senere generationers kriminelle gerninger tilregnes således danskerne. Men endnu være er det, at befolkningsgrundlaget kun indeholder cirka halvdelen af gruppen med udenlandsk oprindelse. Herved bliver indvandrernes overkriminalitet stærkt overvurderet. Sagt meget enkelt: Hvis her kun er få indvandrere, så syner kriminalitetens udbredelse meget større i forhold til indvandrergruppens samlede størrelse. At kriminelle gerninger udført af senere generationer tilregnes danskerne trækker lidt i den anden retning. Derfor kan Justitsministeriets opgørelse af sigtelser for 2004 desværre ikke bruges. Det hele skyldes grundlæggende, at registreringen af 'indvandrere' og 'efterkommere', som hele opgørelsen bygger på, ikke begrebsmæssigt er dækkende og entydig. Indvandrerne har ikke en overkriminalitet på godt 5 gange, som opgørelsen angiveligt skulle vise, men nærmere 2-4 gange afhængig af, hvilke overtrædelser af Straffeloven, der ses på. Det er rigtigt, at overkriminaliteten er størst ved de forbrydelser, der giver den største straf.
IoD-uddybning: http://www.lilliput-information.com/sandfrem.html

Officiel kilde:
Justitsministeriets Forskningsenhed: Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland:
http://www.jm.dk/image.asp?page=image&objno=73956

Børnefødslernes fordeling:

Fornylig viste en undersøgelse med data fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor at indvandrernes efterkommere tilpasser sig det antal børn som nordiske kvinder føder.

Ja, det ser sådan ud, fordi de naturaliseredes børn medregnes i optællinger som danske børn. Herved bibringes vi de indtryk at danske kvinder føder flere børn i gennemsnit end tilfældet er, og samtidig at de ikke-vestlige indvandrerkvinder føder færre end de faktisk gør.

Fertiliteten er det antal børn kvinder i de forskellige fødedygtige aldre forventer at føde og har født. Den er udpræget kulturbestemt og intet tyder på at danske kvinder skulle føde flere børn igen, også fordi kulturårsagerne der førte til de lave fertilitetstal 1,2-1,3 barn pr. dansk kvinde stadig er gældende. Den var 1,377 i 1983, da indvandringen tog fart med den nye udlændingelov, og siden da er den snarere faldet.

Meget tyder på det – det burde undersøges: http://www.lilliput-information.com/cona.htm

Tilsvarende viser internationale undersøgelser i FN og andre organer at fertiliteten nok ændrer sig ved vandring til et vestligt land. De ringere levevilkår har været tillagt den væsentligste årsag til de uforholdsmæssigt mange fødsler i ikke-vestlige lande i forhold til her. Ved vandring til Vesten sker der en markant ændring i disse levevilkår, hvorfor så børneantallet måske skulle forventes mindsket blandt de indvandrede ikke-vestlige kvinder. Men sådan forholder det sig ikke.

Det forholder sig stik modsat. Kvinder der kunne forventes at føde måske 4 børn i Afrika føder 5 børn i Vesten. Det er den tendens der i alt fald slår igennem, når man interviewundersøger og optæller det gennemsnitlige antal børn pr. indvandret ikke-vestlig kvinde.

Eksempel på en "kikser"

Når ”Befolkningens Bevægelser” fra Danmarks Statistik 2003 viser at ”indvandrere” føder 2,550 barn ”efterkommere” 1,776 barn og ”Danmark” 1,674 barn i gennemsnit pr. kvinde, så er ”Danmark” her en lidt morsom, uvedkommende samlekategori – for bl.a. stamdanskeres fødsler, naturaliseredes fødsler og de naturaliseredes børns fødsler. Flydebegreberne ”indvandrere”, ”efterkommere” indførtes i 1991 uden at de dækkede problemstillingen, der burde gå ud på at beskrive, hvorledes indbyggerne i Danmark er sammensat. På den måde opnåede de besluttende at de fremmedes fødsler kunne kaldes danskernes i opgørelserne. Næsten samtidig med at statsborgerskaberne uddeltes i et rekordstort antal fra 1995 begyndte antallet af fremmede statsborgere med ophold Danmark faktisk at gå tilbage fra år 2000. Herved camoufleredes også den største nettotilstrømning af fremmede til Danmark nogensinde på et år, i 2001 med over 20.000.

Det samme er sket i alle de 15 EU-medlemsstater. I Belgien gik antallet af fremmede således ned fra 903.120 i 1998 til 846.734 i år 2003 i følge den officielle befolkningsstatistik. Bare i år 2000 uddeltes 124.962 belgiske statsborgerskaber, et antal der var en hel del større end det antal der indvandrede til Belgien det samme år.

De ny belgiske statsborgere kaldes nybelgiere, og de mange nytilkomne i år 2000 var end ikke mange nok til at tage de forvandlede indvandreres pladser i statusopgørelserne. Præcis som i Danmark i mindre målestok.

Konklusion:

I 2005 figurerer mere end halvdelen af de fremmede i Danmark blandt danskerne i de officielle opgørelser af indvandrere og efterkommere og danske (og divergensen mellem det officielle og det reelle udvides år for år). Statsborgeropgørelsen giver kun et vink om tilstrømningen, fordi et større antal fremmede tildeles dansk statsborgerskab, end det antal, der samme år kommer ind som nyindvandrere eller fødes i Danmark som udenlandske statsborgere.

Selvom det samlede fødselsoverskud i Danmark langt fra er nok til at opretholde en stabil befolkning - der synes at være livet om at gøre for postmodernister, der udskifter viden med tro - så lader man danske kvinder/"Danmark" fremstå med en alt for høj fertilitet i forhold til den korrekte for danske kvinder. Ved at lade alle fødslerne af naturaliserede henregne under danske fødsler, selv om dette er helt forkert, opnås at danskernes fertilitet kan angives til 1,674 jf. Befolkningens Bevægelser, Danmarks Statistik, 2003, samtidig med at indvandreres og efterkommeres (i 1. generation) fertilitet så kan reduceres kunstigt til 2,472 i gennemsnit. Dansker føder i virkeligheden mellem 1,2 og allerhøjest 1,4 barn, og de fremmede kvinder 3,5-4,0 børn i gennemsnit. Mere præcise angivelser kan ikke gives, da der ikke findes pålidelige, officielle fertilitetsundersøgelser i Danmark.

De fremmede er 3-3 1/2 gange så ofte ledige. For at få de lediges ledighedsprocent kunstigt ned har man trukket en mængde af de fremmede ud af arbejdsstyrken. Hertil kommer at for både danskere og fremmede ynder man ikke at medtælle bistandsklienter som ledige, selvom de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Næsten hvert år afslører Finansministeriet Budgetredegørelse også at vor kritik er fuldt berettiget Alene sidstnævnte forhold betyder at ledighedsprocenten skal ganges med 4 eller 5 i almindelighed, og efterhånden som flere kastes ud af dagpengesystemet eller ikke når der ind i det, bliver der en stadig større andel af de ledige, som er bistandsklienter.

Velfærdskommisionen berettede i maj 2005 at de fremmede er 3 gange dyrere end danskerne i den offentlige sektor.

Såmænd, ja…det var ingen nyhed…Jo, en officiel nyhed.

Selvfølgelig slår de grundlæggende fejlopgørelser af befolkningsforholdene også igennem på kriminaliteten blandt fremmede og danske i de hidtidige officielle analyser af kriminaliteten. Her har man oveni fundet på ny lige så skråsikker og fuldstændig latterlig sammenligningsmetode. I steder for at sammenligne direkte mellem danske og fremmede, så foretages sammenligningen mellem fremmede på den ene side og danske, danske statsborgere og vestlige udlændinge og de fremmede (igen) på den anden side. Da analyserne af kriminaliteten mest har såkaldt kriminologisk formål - kriminalitetsforklarende og såkaldt forebyggende formål - så ynder man ikke at måle kriminaliteten ved udbredelsen i de pågældende befolkningsgrupper, selvom sådanne sammenligninger byggende på en korrekt analyseform med grupper adskilte - som bl.a. Interpol anvender til sammenligninger fra land til land og i befolkningsgrupper - vil vise at kriminaliteten er 2-4 gange mere udbredt blandt de fremmede end blandt danske, når vi ser på de mest alvorlige forbrydelser. Dette forhold afspejles også blandt de indsatte i fængslerne, hvor de fremmede optager fra 35-50% af pladserne for de groveste forbrydelser.

25 års korrektion af fremmedopgørelserne er foretaget på: http://www.lilliput-information.com/katrocia.html,

http://www.lilliput-information.com/kantranspo.html og http://www.lilliput-information.com/tyda.htm

Disse seks gennemgange går i flere detaljer med baggrunden for sammenligningerne:

Børnefødsler i København og Danmark, januar 2004: http://www.lilliput-information.com/conni.html

Fertiliteten en - en opklaringsopgave http://www.lilliput-information.com/cona.htm

Prognose for befolkningsudviklingen i Danmark, 2003: http://www.lilliput-information.com/edu/protek.html

Prognose for befolkningsudviklingen i Danmark, 2003 (fuldstændig gennemgang):
http://www.lilliput-information.com/prog/progno.html

Antal fremmede i Danmark, pr. 1. januar 2003: http://www.lilliput-information.com/frdk02.htm

Vores Fremtid – interesseret? – januar 2004: http://www.lilliput-information.com/eufolk.html

Ebbe Vig, cand. oecon.

januar 2005

Med enkelte tilføjelser marts 2006