Jørgen Schleimann er grænseløst
frankofil, tilhænger af Neuropa og glad for løgn
Pensioneret
professor og tidligere overvismand Anders Ølgaard svarede i stort opsat
afskedsinterview i Jyllands Posten den 8. september 1996:
"Jeg befinder mig på midten af
banen og er, hvad man kan kalde keynesianer."
Anders Ølgaard erklærer sig imod den
fælles EURO. Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer er ligeledes efter
sin fratræden nu af samme tvivlsomme karat.
EU-modstanderen, den kendte, tidligere
økonomi-skribent fra Berlingske Tidende Frank Dahlgaard, der blev
løsgænger i folketinget, er altid på linie med de to ovennævnte. Med de fælles
penge er der ulemper, hævder Dahlgaard i tidsskriftet Frihedsbrevet nr. 10
1996: Vi kan ikke devaluere, skriver han. Skal vi da det, spørger jeg? Ændringer
i pengemængden og renten bestemmes centralt. Der kan ikke køres med underskud
for at sætte skub i en depressiv økonomi, skriver Dahlgaard også. Jamen, skal
der da det, spørger jeg?
Nu skal det ikke glemmes - som antydet
ovenfor - at uden keynesianismen som en slags religion, en udtryksmåde eller
Münch-hausens myter "blev man ikke noget ved musikken" i Danmark
efter Den anden Verdenskrig. Dahlgaard må snart have skiftet hesten ud, hvis
han vel at mærke kan trække den døde op af sumpen.
Jørgen Schleimann
(tidl. MF) skrev følgende i Berlingske Tidende den
11. juni 1996:
"Regeringen fik jo ikke lov til
fuldt ud at tilslutte sig den Maastricht-traktat, som lå færdigforhandlet og
klar til godkendelse i de enkelte lande inklusive Danmark. Poul Schlüter og
Uffe Ellemann-Jensen fik i stedet besked på at finde hullet, hvor strudsen
kunne gemme sit hoved. Det gjorde de så, og det skal de såmænd ikke have utak
for. Lige så lidt som Jens Otto Krag bør klandres for, at han i 1972 lod os
tro, at EF primært - eller næsten kun - drejede sig om økonomi. Løgn og bedrag
skulle der til, for at Krag kunne få lempet os ind og for at Schlüter og Uffe
kunne holde os inde."
Hvor slutter løgnen så, spørger Henrik
Gade Jensen i Frihedsbrevet nr. 10 1996.
Ja, se Schleimann har et meget tungt
kors at bære - det er måske stadig det samme - hvad med de tre andre?
Schleimann mener fortsat, at Europa er vigtigere end Danmark. Det mente han i
1940-erne, i 1958 og også nu.
Så i foråret 1999 kommer den joviale
John Iversen til. Nu skal han som tak for modtagelsen i Socialdemokratiet (han
repræsenterede tidligere SF og var ansat hos tidligere EU-kommissær Ritt
Bjerregaard) melde, at det drejer sig kun om en Europa-stat. Ved at lade
Iversen fortælle dette og køre med det i en valgkampen optil Europa
Parlamentsvalget 10. juni 1999 får Socialdemokratiet taget pulsen på sine
vælgere.
Jeg håber i alt fald, at denne
gennemgang gav noget af svaret på Henrik Gade Jensens kloge spørgsmål. Iversens
interesse i diæt-fiflerier, uanset EU-perspektivet, har ingen relevans for vort
formål.
*Jørgen Schleimann har eller har haft sæde i Den Trilaterale
Kommission.