Information om Danmark
I
lang tid undrede det os, at vi ofte mødte undervisningspligtige børn rundtom på
gader og for eksempel skovstier om formiddagen. Det undrer os ikke længere. Vi
er så heldige, at vi har et par skolelærere på nært hold, der nu har valgt at
tage bladet fra munden og fortælle os sandheden om, hvad der sker.
Børnene
gider ikke have undervisning, og når de ikke gider, går læreren med dem i
skoven, eller de tager en tur i byen. Der er ingen pligter længere; de
tilsidesættes i hvert fald. Går vi til det næste trin, som følges af næsten
halvdelen af alle undervisningspligtige, som vi vel ynder at fastholde det, så er valgfriheden
med hensyn for eksempel fag i gymnasiet nu således, at der kan tildeles 200
forskellige studentereksaminer. Valgfriheden førte til værdiløshed.
Princippet
startede under den famøse Ritt Bjerregaard, der ikke selv kunne optages på
Christianshavns Gymnasium, fordi hun havde et for lavt gennemsnit til mellemskoleeksamen. I faget
historie kunne hun ikke svare på, hvad skæbnesvangert, der ramte Danmark i
1864. "Kunne vi ikke blive lige kloge, så kunne vi i hvert fald blive lige
dumme, for lige skulle vi være". Det var hvad enhedsskolen gik ud på.
Intet andet. Men bare rolig, det hele fortsatte såmænd i samme gænge under
Bertel Haarder[1] fra 1982 i
det nære samfunds navn. Og nu igen fra 2005 med nye proklamationer.
Mange
lærere kan ikke holde det ud længere, for eleverne gør præcis, hvad der passer
dem overalt. Derfor flygter lærerne fra jobbene som aldrig før. I
Nordsjælland er der direkte lærermangel af samme grund.
"De unge skoleelever magter ikke at møde i
skolen om morgenen", hørte vi på TVA først i 2005, "fordi de ikke har
sovet nok, når de møder op, og derfor ser skoleledelserne sig nu nødsaget til
at indføre fleksible mødetider". Det er kun en smule af sandheden,
selvsagt toppen af isbjerget. Det er meget værre.
Når
omstrejferne antræffes, er der ikke tale om, at en biologitime eventuelt en
enkelt gang i forårstiden forlægges til en nærliggende skov eller sø, hvor
der kunne være noget at lære om. Der er tale om, at børnene ikke vil
have undervisning; de vil more sig og have det det rart efter egne lyster. Og
lærerne giver efter.
I
den anden ende bruges der helt overflødigt afsindige mængder ressourcer på
noget ganske udsigtsløst. Elever, der er bogligt så svagt kørende, at de kan
ikke følge med i nogen anden
skole, skal gives et sidste særtilbud, hvor man på hver
elev pøser kr. 1.500 i lærerlønning m.v. ud hver dag læreren går over
dørtrinet til skoleklassens lokale. Der opereres med klassekvotienter på
3, for bl.a. at forsøge at proppe dem med det, som man i dag kalder
matematik. Typisk 16-årige, der agerer som 8-9-årige, og fortsat kæmper med
6-tabellen. Vi har ikke noget overblik over, hvor mange elever, at det kan
dreje sig om på landsplan, og vi kender heller ikke fordelingen på
nationalitet.
Vi ved også at
arbejdsløse akademikere selv med ph-grader fortsat tilbydes offentlige
tilskudsjob - kaldet "dansk koncentrationslejr" - med indsamling af
løvfaldsblade og stabling af brænde i skovene, en enkelt uddeler post i
Vollsmose, mange andre kører bus; imens man ufortrødent fortsætter med at
optage kæmpe, nye studenterhold til endnu mere fremtidig
humaniora-arbejdsløshed i et land, hvor uddannelsen som en selvforsynende
evighedsmaskine er gjort såkaldt gratis - for andre end skatteyderne -, og
studenterne fortsat frit kan vælge selv, næsten uden begrænsninger.
Vi ved fra erfarne folkeskolelærere i Københavnsområdet, at den normale
undervisning ikke længere kan gennemføres, når fremmedandelen bliver mere end
20 pct. Derefter er mønstret helt klart, at de danske eleverne begynder at
sive, stille og roligt væk til privatskoler, eventuelt til andre kvarterer,
forudsat forældrene kan betale for privatskolen, og forudsat de kan skaffe sig
bolig i andre kvarterer, eventuelt i forstæderne til de større byer. Der er
ikke noget særligt forældreinitiativ, der forsøger at rette op på
skoleforholdene i tide, for alle ved, at det netop er det problem, der ikke må
tales om. Og desuden gør lærerne som de og deres fagforening vil, alligevel.
40-50
pct. er en ganske almindelig fremmedandel på mange københavnerskoler, der endnu
ikke er blevet overtaget fuldt og helt af de fremmede.
D.v.s.
der sker et accelereret fravalg af Folkeskolen i de fleste af vore byer, når
der fremmedandelen overstiger disse cirka 20 pct. Selve skoleloven sikrer, at
den laveste mellemproportional altid skal vælges således forstået, at tiden
bruges på eleverne med de ringeste forudsætninger. Resten lærer ikke rigtig
noget, men de keder sig bravt. Skulle der foregå noget er det selvvalg, også af
etiske koder. Alt lige godt og lige meget, men skoleeleverne skal selv
fornemme i hvilken retning vinden blæser, hvis de ikke er blevet forberedt
derhjemmefra. Resultater bliver kandidater til ledelse eller til undersåtternes rækker.
Dette er den korteste karakteristik af det bagliggende undervisningssystem.
Vindretningen
er uforandret. Uddrag af: http://www.lilliput-information.com/lep.html
:
I 1904 udgav John Dewey sit mesterstykke
om Opdragelse: Dens psykologi og dens forhold til fysiologi, antropologi,
sociologi, sex, forbrydelse, religion og uddannelse. Med John Dewey's egne ord:
Opvækst består i enten at bruge ens egen kraft i en
social retning eller også i evnen til at dele andres erfaringer og således
udvide den individuelle bevidsthed til racens bevidsthed (Dewey, John,
"Lectures for the First Course in Pedagogy", unpublished, No. 1
(1896), p.1)
.."Det største problem i al opdragelse er at
koordinere de psykologiske og sociale faktorer...koordinationen kræver...at
barnet er i stand til at udtrykke sig selv, men på en sådan måde, at det i
virkeligheden afrunder en social afslutning."
Først fra slutningen af det 19. og i begyndelsen af
det 20. århundrede begyndte der at ske gennemgribende omvæltninger af det
amerikanske undervisnings- og opdragelsessystem. "Ordet
"opdragelse" hos Wundt betød, at man "fodrer"
erfaringsmæssige data ind i de unge hjerner og nervesystemer - men man indfører
dem ikke i udviklingen af et dygtigt, indre åndsliv, opdrager ikke med den
hensigt at forædle intellektet".(slut på uddraget)
Nu
kunne man så håbe på, at adskillige undersøgelser bl.a. PISA-undersøgelsen for
nylig og OECD-undersøgelsen fra 1996 havde givet de ansvarlige et vink med en
vognstang. Men når man betænker, at de samme, der ødelagde Folkeskolen i
enhedsskolens og det såkaldte nære samfunds navn, hvor ansvaret forflygtigedes
i den grad ved at såkaldte skolebestyrelser tog over sammen med en blød, glat og
meget lyttende, men aldrig inspicerende inspektør kombineret med en teoretisk
og meningsløs skolelov, nu igen har ansvaret øverst oppe, så er der intet
realistisk at håbe på til det bedre.
For
et par dage siden mødte en kvindelig skolelærer op på sin skole på Sydfyn efter
endt barselsorlov. Det var så tilfældigvis på den dag, hvor 10. klasse havde
deres sidste skoledag. Skolen var tom, fuldstændig tom.
Den der vil
kende baggrunden for skolens deroute , hvad der således skete og perspektivet for,
sker nu og skal ske med Den danske Folkeskole, skal man på dansk til vor hjemmeside: http://www.lilliput-information.com/skole/index.html
Der
sker ingen forbedringer, for der er intet at forbedre, når alt er galt. Sigtet
har i princippet ligget fast i princippet siden 1700-tallets Jean-Jacques Rousseau (1712-78), Han gav et meget personligt og engageret
bidrag til at forstå staten og dens såkaldte natur, hvoraf den opstår og hvad dens formål er. Rousseau bringer endog sit syn på
oplysning og kultur på banen. Hans tanker har haft en enorm indflydelse på de vestlige samfund i 20. århundrede. Han hævdede
at kunne sondre mellem den falske og den sande kultur og mellem hvad der er naturligt i naturstaten og i samfundsstaten.
Han hævder at der er en naturlig stræben i mennesket – en dominerende kraft – til at være åben, spontan, god, sympatisk
og taknemmelig. At disse instinktive og sande følelser er mere originale end årsagen; det emotionelle liv alene gør
mennesket stort og godt; det er bestemt ikke hjernen. Rousseaus skrifter er fyldt med modsigelser og særheder; men
især hans skrivemåde gjorde et overvældende indtryk på læserne, og det gør de også i dag. Og så var nogen der
udgav hans bøger. Vi skal dog frem det såkaldte Moderne Gennembrud i 1870-erne, før det virkelig tager fart.
Endemålet er ved at være nået
nu. Danmark skulle hævde sig i den internationale konkurrence på vidensjobs,
højtudviklede produkter med stort vidensindhold og på særlige kompetencer,
sagde de. Det vil højest sandsynligt ikke komme til at ske, for ingen skole er
så systematisk ødelagt sammen med store dele af det danske uddannelsessystem
som Den danske Folkeskole.
Når
jeg spørger de bedst begavede med for eksempel naturfagene fysik, kemi, biologi
og matematik som tilvalgsfag på højt niveau i gymnasiet, om deres ønsker til fremtiden efter
endt uddannelse, svarer de: England, Tyskland eller USA. Desværre må jeg sige;
det er ikke meget bedre, bortset fra at ødelæggelserne der formentligt ikke
har en ensartethed og en fuldstændighed, der tåler sammenligning med den let overskuelige og derfor mest
effektive i det danske.
Ringen er
sluttet. De ansvarlige er tilbage og tager ansvaret igen...eller gør de?